Omtanker! Inspirationskatalog til optimering af det moderne velfungerende skolebibliotek - fremtidens læringscenter Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2005
Forord Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing Koordinering? Initiativ? Overblik? Kompetence? Videndeling? Ressourceudnyttelse? Informationsvejledning? Optimering? Rådgivning? Hvordan bliver trådene samlet, så der dannes et varieret, men sammenhængende mønster for læringscentrets virksomhed? Med dette katalog ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give inspiration til kommuner og skoler, der skal indholdsbeskrive fremtidens velfungerende skolebibliotek/læringscenter. Kataloget skal inspirere til optimering af det pædagogiske indhold og formål samt til maksimal udnyttelse af ressourcerne. For inspiration til optimering af de fysiske rammer udgives et tilsvarende katalog. Det er foreningens håb, at ikke kun skolebibliotekets personale, men også skoleledere, skolebestyrelser og politikere vil kunne komme til en erkendelse af, at en investering i skolens læringscenter - både økonomisk, opgaveog ansvarsmæssigt vil kunne højne skolens pædagogiske niveau. Vi håber, vi hermed vil kunne fremme debatten såvel overordnet i kommunen - også i de nye storkommuner som lokalt på den enkelte skole. I forbindelse med udarbejdelsen af de to kataloger har Kommunernes Skolebiblioteksforening besøgt en lang række skoler i Danmark. Vi har været på store og små skoler, i by og på land, i Jylland, på Sjælland og Fyn. I forbindelse med skolebesøgene har vi indsamlet meget materiale for meget til, at alt har kunnet bringes i katalogerne. Det har imidlertid absolut ikke været forgæves, for vi har indhøstet mange og gode erfaringer, som vi vil kunne bruge til at opkvalificere vort videre arbejde med at udvikle Danmarks skolebiblioteker/læringscentre. Vi vil gerne her rette en tak til alle de skolebibliotekarer, IT- og av-ansvarlige m.fl., som med deres velvillige medvirken har gjort disse kataloger mulige. Endvidere tak til Undervisningsministeriet samt Tips og Lotto for økonomisk støtte til udgivelserne, som vi hermed vil kunne udsende til alle kommuner og skoler i Danmark. Redaktion, fotos samt rammetekst: Gitte Frausing og Karin Gaardsted Forsideillustration: Gitte Frausing Udgivet af Kommunernes Skolebiblioteksforening Krimsvej 29 B 2300 København S. Tlf. 33 11 13 91 E-mail: ksbf@ksbf.dk www.ksbf.dk ISBN-nr. 87-87284-29-4 Grafisk arbejde og tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S 2
Til omtanke Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing Grundlæggende tager skolebiblioteket udgangspunkt i skolens overordnede pædagogiske målsætning, som det afspejler og understøtter. Når man vil skabe et velfungerende moderne læringscenter, er der desuden en række områder, som man kan forvente, at der arbejdes hen imod. For at komme i gang med forandringsprocessen kan det være en god idé, at skolebibliotekaren/læringscenterts team tager initiativ til at udarbejde en liste over de opgaver, som skolebiblioteket/skolens læringscenter vil kunne varetage, for at skolen bedre kan opfylde sine pædagogiske og undervisningsmæssige mål. Tilsvarende kan der fokuseres på, om det ville være muligt at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Læringscentrets personale og skolens ledelse m.fl. kan så efterfølgende starte drøftelserne om, hvordan skolens mål bedst opnås og med størst mulig virkning. Tilsvarende kan skolebibliotekskonsulenten/den ledende skolebibliotekar overordnet tage drøftelsen op med skolechefen og skolepolitikerne om udvikling af kommunens læringscentre. Til inspiration bringes på næste side en række af disse faktorer, der primært relaterer til læringscentrets arbejde med elever, lærere, udvikling og indre liv. Der er ikke tale om en endelig og komplet liste, da området vil være under konstant udvikling og forandring. TÆNK PÅ at planter af forskellige størrelser og slags er et nemt og effektivt middel, der er med til at skabe hygge medvirker til god trivsel og godt indeklima er smukke at se på er lette at placere alle vegne 3
Læringscentret Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing EN GOD IDÈ En nem og billig måde at skabe hygge og atmosfære på er at pynte op med f.eks. stearinlys. Det giver varme og charme. består af et velfungerende, bredt sammensat team, som tilsammen har de fornødne kompetencer til at kunne rådgive alle brugergrupper indenfor anvendelse af alle medier har et personaleteam, der sammen med skolens ledelse tager initiativer i forbindelse med skolens udvikling formår at vejlede lærerne i alle fag om alle materialer, såvel nye som kendte er stedet, der har ansvaret for elevernes kvalificering på IT-området afholder kurser for såvel lærere som elever i brugen af IT og andre medier inspirerer lærerne til udvikling af deres undervisning bl.a. ved præsentation og implementering af nye læringsstile og undervisningsressourcer kombinerer og synliggør tværfagligheden i samarbejde med lærerteamene er et tydeligt og aktivt bindeled mellem eksterne samlinger og materialeleverandører og den enkelte lærer informerer om materialernes anvendelse i forskellige sammenhænge og i forbindelse med fag- og trinmål udvikler sammen med ledelsen skolens evalueringskultur koordinerer skolens kulturelle aktiviteter er forbindelsesled til kulturinstitutioner lokalt, regionalt og nationalt fungerer som en forlængelse af klasseværelset stimulerer elevernes lyst til at benytte stedet dels for at arbejde og dels for at tilbringe fritid fungerer som dynamisk lærested tilbyder sig som et hyggeligt værested med atmosfære er hele tiden åbent med bemanding også i frikvartererne og tilbyder evt. eftermiddags- og aftenåbent arrangerer forskelligartede udstillinger er et vindue for skolens elevprodukter oplærer såvel lærere som elever til selv at forestå f.eks. udlån hjælp til selvhjælp! optimerer løbende anvendelsen af ressourcerne, såvel hvad angår undervisningsmidler som personale er aktiv medspiller i forbindelse med udvælgelse af skolens indsatsområder tilgodeser alle brugergrupper ligeligt indgår formelt i fagudvalg med koordinerende rolle, når der indstilles til udvælgelse og indkøb af materialer deltager formelt i lærerteamenes årsplanlægning implementerer sin virksomhed i hele skolens virke og al undervisning er med til at pirre elevernes nysgerrighed og lærelyst med udfordring og forundring stiller sig til rådighed i forbindelse med skolens tilbud om lektiehjælp skaber en kultur på stedet, der sikrer, at alsidige former for brug kan foregå samtidig tager brugerne med på råd 4
Fremtidens samfund Skolebiblioteket i fremtidens virtuelle verden at skabe et læringscenter i den nye skole. HUSK at et TV placeret på en arm ikke fylder meget, og kan ses mange steder fra. Af Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre, end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1.200 ingeniører om året i Danmark! Hvad skal vi så leve af, når de andre løber med både produktionen og også kan konkurrere på højtuddannede? Det nye mantra er blevet innovation. Vi skal være mere innovative end resten af verden. Vi skal være mere kreative og kunne udvikle de bedste ideer. Svaret er sådan set rigtigt nok, men det bliver ofte misforstået. Man kommer til at tro, at alle danskerne skal arbejde som produktudviklere, designere og storytellere. Men det er helt forkert. 500:1 Det bliver en meget lille del af danskerne, der kommer til at være den egentlige hardcore-stab af innovative medarbejdere. Hvorfor det? Det, vi skal leve af i fremtiden, er ikke selve innovationen, men innovative virksomheder. Det er virksomheder, der er i stand til at udvikle nye produkter, fremstille dem, transportere dem verden rundt samt sælge dem og efterhånden også i stigende grad ved salg til andre virksomheder at vedligeholde dem i hele deres levetid. I disse virksomheder er forholdet mellem eksempelvis designere og smede 1:500 én designer og 500 smede. Så det er stadig vigtigt at have gode metalfolk i landet, selv om vi skal leve af innovation. Lad os bruge vindmølleindustrien som eksempel. Der er brug for virkelig dygtige ingeniører, der besidder en række forskellige evner. Der er også brug for nogle få designere, når de nye vinger og møller skal udvikles, og der skal være rigtig mange mennesker beskæftiget i produktionen, distributionen, logistikken, opstillingen og til den efterfølgende servicering af møllerne. Mange smede og få designere samt mange mennesker med god forretningssans i forhold til de få kreative. Så selv om de innovative og kreative er afgørende, så er deres antal lavt. MED ANDRE ORD I medicinalindustrien har man naturligvis brug for kreative og innovative forskere. Det er dog blot en håndfuld mennesker i en stor medicinalkoncern. Resten er laboranter, produktionsfolk, jurister, management, sælgere, marketingfolk, logistikfolk, økonomi etc. Det innovative element er afgørende, men uden alle de andre kommer man ingen vegne. Der er også langt flere vandbærere (hjælperyttere) i cykelsporten end stjerner. Dertil kommer alle mekanikerne, service, læger, massører mv. Vi skal med andre ord stadig leve af industri i Danmark i fremtiden. Denne industri skal blot være mere innovativ, end industrien er i resten af verden. Dertil kommer så naturligvis også alt det andet, vi skal leve af: Handel og service, ikonbrancherne inden for musik, underholdning, film, spil, sport, landbrug, fiskeri og olieindustri. Hvad skal børnene så lære i fremtidens skole? Børnene skal for det første lære de basale færdigheder. De skal lære at læse, regne og skrive, og de skal helst lære det på et højt niveau. Der er ikke længere plads til at regne med, at de nok lærer det senere, eller at stavekontrol og regnemaskiner kan gøre jobbet for dem. De basale færdigheder og den basale forståelse skal være i orden. 5
TÆNK PÅ Læringscentret skal også give mulighed for forundring. Det kan måske være i form af et stort akvarium som her eller i form af mobiler, modeljernbaner etc., der kan tilføre stedet ekstra liv. BASALE FÆRDIGHEDER Børnene skal også lære sprog og her allervigtigst engelsk på et så højt niveau, som det kan opnås både mundtligt og skriftligt. Andre sprog er også væsentlige såsom tysk, fransk og evt. andre europæiske sprog. Til de basale færdigheder kommer også anden viden som biologi, historie, geografi, samfundsfag mv. og på den naturfaglige side fysik og kemi. Disse områder må ikke nedprioriteres, da der er stort behov for fremover at kunne sætte sin egen situation i relation til andre områder. Det kan være svært at forstå folk i Madrid, i Florida eller i Hanstholm, hvis man ikke har nogen idé om deres levevilkår, den geografiske beliggenhed, klimaet, erhvervsforholdene i disse lande. Det gamle argument om, at man altid kan finde den nødvendige viden, når den skal bruges, er ikke holdbart i en tid, hvor det er den hurtige orienteringsevne, der er den vigtigste indgang til at løse mange problemer. For det andet skal eleverne i folkeskolen lære at administrere deres egen tid. Det vil være kravet på fremtidens arbejdsmarked, så denne evne må tilegnes tidligt. Det betyder, at folkeskolen må gøre elevernes arbejde mere selvstændigt. Frem for at få besked på at lave bestemte lektier til næste time, kan man, efterhånden som eleverne modnes, arbejde med at aftale tillæring af bestemt viden under eget ansvar. Det vil måske være svært for de svagere elever, men det er omvendt også dem, der ikke vil kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked uden disse færdigheder. PÅ TVÆRS Tilrettelæggelse af længere læringsforløb, som eleven selv tager ansvaret for, kan også opøve evnen til at administrere egen tid. Samarbejde med andre med aftalte deadlines er naturligvis også et vigtigt element. Der kan gøres meget mere på dette område, efterhånden som skolen vænner sig til at arbejde med tanken. Eleverne skal også lære at søge viden, sortere den og kaste viden bort. Det er en yderligere selvstændiggørelse af eleverne, hvor der skal arbejdes med at gøre eleverne sikre på egen dømmekraft, og hvor der må arbejdes med at søge viden bredt og dernæst uddrage destillater af denne viden og gøre den anvendelig for bestemte formål. Det er ikke nødvendigvis særlig let, men det må forsøges og ikke bare i de større klasser. Endvidere skal eleverne lære at indgå i udskiftelige sociale relationer og arbejde sammen. I dag lærer eleverne næsten kun at arbejde sammen med andre elever på deres egen alder og også ofte eget kundskabsniveau. Man laver projektarbejde i de enkelte klasser. Men på arbejdsmarkedet er der næsten ingen, der kun arbejder sammen med mennesker på deres eget uddannelsesniveau og egen alder. Vi har mange skiftende relationer og kulturelle sammenstød på arbejdsmarkedet, men opdrager eleverne i skolesystemet til at arbejde i en monokultur. Det må også laves om, så eleverne bliver vænnet til at arbejde sammen med både yngre og ældre elever. KOMBINATORIK Hvis man f.eks. lader 3. klasses elever undervise 1. klasses elever i læsning, opnår man både de skiftende relationer, og 1. klasserne har en opmærksom lærer hver i form af de ældre skoleelever. 3. klasserne bliver samtidig bedre rent sprogligt. Man skal forstå et område for at kunne lære det fra sig forståelsen kommer også gennem processen. Det kan lade sig gøre på alle niveauer i folkeskolen og ville have stor effekt på forståelsen af andre og også på indlæringen. Endelig skal eleverne igennem skolen udvikle deres kreativitet. Det er vigtigt at forstå, at elevernes kreative evner ligger på mange forskellige områder. I Danmark er den mest udbredte opfattelse af kreativitet, 6
EN GOD IDÈ er at samle f.eks. et digitalkamera med alt nødvendigt tilbehør samt en letforståelig brugervejledning i en udlånsboks, mærket med farvekode, så man ved, hvilke dele, der hører sammen. at det er nogle evner, som visse mennesker er født med, og andre kun besidder i et lille omfang. Men det er forkert. Kreativitet kan læres og planlægges. Kreativitet er kombinatorik. Det er evnen til at sammensætte kendt viden og kendte ideer på en ny måde. Det kreative opstår, når man får muligheder for at kombinere noget, der ikke før er blevet kombineret. Det vil derfor være nødvendigt at udvide forståelsen af kreative fag en hel del og lade dele af det kreative flyde med ind i de andre dele af skolens læring. HÅBLØST FORÆLDET I dag er vi i global sammenhæng relativt velkørende på det kreative område, men det må ikke blive en sovepude, som det er blevet det på mange andre områder. Fordi vi i dag har mange kreative mennesker, må vi ikke tage det for en selvfølge fremover. Der er simpelthen sket alt for lidt med skolens struktur. Det er en efterhånden håbløst forældet tankegang at behandle eleverne som en flok, der skal styres, og læring som noget, der kan foregå i afmålte 45 minutters perioder. I stedet for at lave endnu en serie af forsøg, hvor de første vel fandt sted for 25-30 år siden, må der gøres noget nu. Hvorfor kan skolen f.eks. ikke vente med at lukke til eleverne går hjem når de er færdige med deres læring? Hvad er egentligt det gode ved standardmoduler af 24 børn, en lærer og 45 minutter bortset fra, at det passer godt ind i et edb-program til skemalægning? For at afhjælpe tingenes sørgelige tilstand må vi gå i gang med at lade de ældste klasser administrere deres hverdag i skolen mere selv. De har brug for at lære selv at skabe en struktur, før de skal videre i livet. FRAVÆRENDE TILSTEDEVÆRELSE Anvendelsen af teknologi er i dag en selvfølge for børn. For børn og unge på 10 år og mere er det efterhånden ikke blot en selvfølgelighed, men en livsnødvendighed. Den vigtigste ejendel for en teenagepige på 15 år er hendes mobiltelefon. For første gang i mange år er et teknologiprodukt mere udbredt blandt piger end drenge. Den er et vigtigt kommunikations middel både som telefon og som sms-maskine. Det interessante ved sms erne er, at de bruges til at bekræfte kontakter med. Typisk sender man mange sms er til de venner, man i øvrigt omgås meget. Unge sms er ifølge teleselskabernes undersøgelser mest, når de er alene, og mange unge beretter også, at der egentligt ikke er noget interessant indhold i langt de fleste sms er. Sms ernes funktion er løbende at bekræfte et gensidigt tilhørsforhold ofte inden for en gruppe. Dette gruppetilhørsforhold gør også, at man i eksempelvis detailhandlen må erkende, at en enkelt kunde i butikken kan være repræsentanten for et helt community. Der er i realiteten flere til stede i butikken, end man ser. Kunden kan være i færd med at beskrive sine indkøb eller den manglende betjening for 10-30 andre unge i samme alder, mens hun opholder sig i butikken. Overført til skolen, fritiden og andre dele af samfundslivet betyder sms erne, at man ofte har langt flere personer med i et rum end de tilstedeværende. De øvrige er en slags deltidsdeltagere i det, der foregår i rummet. De tilstedeværende er faktisk heller ikke helt tilstede i rummet. De er i kontakt med de andre i gruppen og derved også fraværende i det fysiske rum på samme tid, som de er der. DEN VIRTUELLE FREMTID For et års tid siden fortalte en præst mig følgende historie om unge: Han gennemførte med en flok piger på ca. 16 år efter-konfirmand-undervisning, hvor hovedkvaliteten i aktiviteten var, at de unge piger bedre kunne koncentrere sig 7
TÆNK PÅ at det er muligt at kombinere forskellige fagligheder, når eleverne skal fremstille deres produkter. Her er dansk og håndarbejde gået smukt hånd i hånd inspireret af H.C. Andersens Prinsessen på ærten. om det egentlige budskab i denne alder end i den typiske konfirmandalder. Under et planlægningsmøde for en aktivitetsdag med 4 af de unge piger diskuterede de indholdet af en udflugt for hele gruppen. Pigerne arbejdede under mødet også med hænderne under bordet dvs. at de sendte sms er med mobilen og efter en halv time oplyste en af pigerne, at der kom 20 med på udflugten. Hun havde sms et til alle pigerne i gruppen og fået svar tilbage om deltagelse. Med andre ord var hele gruppen virtuelt til stede under planlægningsmødet! Sms er er blot begyndelsen. Det virtuelle rum vil blive mere omfattende i de kommende år. Under rockkoncerter tager danske unge i dag billeder med deres mobiltelefon og sender billeder til venner og veninder under koncerten. Instant anmeldelse kunne man kalde det. I Japan er det ikke længere billeder, der sendes. Her transmitteres direkte fra koncerterne med video og lyd næsten som at være der selv! I fremtiden vil vi se unge sende video fra fester, koncerter og også fra klasserum i skolerne, gymnasier og universiteter. DET VIRTUELLE SKOLEBIBLIOTEK I fremtidens skole vil læringen først ophøre, når eleverne logger ud at det virtuelle læringsrum. Det betyder, at skolebiblioteker i fremtiden skal antage to former en fysisk og en virtuel. Lad os først se på det virtuelle skolebibliotek. Skolebiblioteket skal ideelt set være det sted, hvor elever, lærere og vidensressourcer kobles sammen og forbindes i en form, der er uafhængig af platformen. Det betyder, at information, mail, chat og anden virtuel søgning og kontakt skal være tilgængelig på et hvilket som helst medie med netadgang pc, mobiltelefon/terminal, digital-tv etc. Det virtuelle skolebibliotek kan nås hvor som helst og når som helst. Det virtuelle skal indeholde alt det, elever får brug for. Al information skal i princippet være tilgængelig, men det skal ikke alene være information. Der skal være læringsressourcer til stede i form af indlæringsmoduler, selvlæring og lærende aktiviteter. Allerede i dag tilbringer mange børn og unge timer foran computere, playstations mv. med spil og underholdning. Det virtuelle skolebibliotek skal hamle op med denne udfordring og være stedet, hvor man kan vælge at spille lærende og udviklende spil, få sproglæring via sproglab-lignende aktiviteter, matematik-terpning op til eksamen og i det hele taget være et supplement til elevernes egen læring og lærernes undervisning. Den enkelte elev skal via det virtuelle bibliotek være i stand til at tilrettelægge sin egen læring og også gerne teste egen viden og kunnen. Det virtuelle bibliotek vil også gøre læringen fysisk uafhængig af skolen, så vi i fremtiden kan realisere en skole uden mure, hvor elevernes læring kan være henlagt til et privat hjem, en virksomhed eller et sted ude i naturen, hvor informationer indsamles direkte og sendes videre med det samme. LÆRINGSMILJØ FOR LIVET Når eleven forlader skolen, skal brugernavnet ikke slettes. Det virtuelle bibliotek skal være muligheden for at opretholde kontakten til skolen og det tidlige læringsmiljø hele livet. Når man fem år senere får brug for at kunne fransk eller matematik og ikke lige har al viden præsent, skal det kunne genopfriskes via biblioteket. Det betyder selvfølgelig, at man om 20 år vil have nogle meget gamle læringsprogrammer og instrumenter liggende på en server, der ikke anvendes i den almindelige læring, men det vil indeholde en meget væsentlig historik og genlæringsmulighed for generationer af tidligere elever. Skolen for livet vil blive en virtuel realitet! Ordet bog blev ikke nævnt under gennemgangen af det 8
virtuelle skolebibliotek, og det er ikke sikkert, at bøger har en fremtrædende plads i fremtidens fysiske skolebibliotek. Men selvfølgelig vil der være lagerplads til bøger et sted på skolen. Frem for at se biblioteket som en bogsamling, kan vi fremover indrette skolebiblioteket efter læringsformål. Adgangen er sikret virtuelt, så biblioteket kan koncentrere sig om at være stedet, hvor eleverne kan opnå læring, der skal finde sted i et specielt rum. Skolebibliotekaren bliver i fremtiden en person, der kan hjælpe eleverne med at finde viden men også med at kombinere viden. HUSK at det er vigtigt med udstillingsplads til elevernes produktioner. Det kan være montrer af forskellige størrelser eller som her et IKEA-skab, hvor bagbeklædningen er taget af og erstattet af glas. Via den oprindelige dør er der let adgang til skabet. Det er en god og billig løsning. DET FYSISKE RUM Adgang til viden og informationer sikrer nemlig ikke, at man sammensætter viden på en ny måde. Det kan man kun sikre ved at påvirke eleverne og give dem nye ideer til kombinationer. Fremtidens skolebibliotekar skal således udfylde rollen som katalysator for kreativitet ved at være den, der gør kombination af eksisterende viden til ny viden mulig. I den ene ekstreme udgave er det fysiske skolebibliotek blevet til et rum, hvor netværk kan dannes, diskussioner om viden og ny viden foregå, samt hvor de mindre børn får og danner erfaringer med opbygningen af viden, kombinationer og læring. Det er et rum, hvis indretning minder meget lidt om nutidens bogreoler, men mere ligner legestuer, kreative rum eller et inspiratorium fra en moderne virksomhed. Stedet har åbent hele dagen og mange steder også til først på aftenen, hvor de sidste elever forlader skolen. De fleste større elever elsker at komme her, og mange steder har man også en lille café i et hjørne, for dem, der bare hænger ud for at se, om der sker noget. I det andet ekstrem er skolebiblioteket væk. Det er et lokale som alle andre lokaler i skolen og anvendes til mange formål. Som erstatning for bibliotekets traditionelle bogudlevering kan de mindre elever komme ind på lageret, der har en lille hyggelig kiosk slået op foran indgangen to dage om ugen. KOM NU I GANG! Selv om der i disse år sker meget i den danske folkeskole, så sker der ikke nok. Udviklingen hen mod det virtuelle bibliotek holder ikke trit med den øvrige virtuelle udvikling, og hvis der ikke kommer mere fart på udviklingen, risikerer man at blive overhalet af underholdningsindustrien. Det var, hvad der skete for skole-tv i 70erne. Almindeligt tv blev så meget bedre og mere underholdende, at tv-mediets indlæringspotentiale blev tabt på gulvet. Der er kun børne-programmer tilbage med egentligt læringspotentiale. Hvis det virtuelle bibliotek blot bliver en samling af dokumenter, er slaget tabt på forhånd. Der skal langt mere til. Det skal kunne bruges til egentlig læring og have en funktion hele livet. Så der skal damp under kedlerne nu! Det skal også udvikles i store enheder. Det nytter ikke at skabe et virtuelt bibliotek fra bunden i hver af de kommende ca. 100 kommuner. Det er alt for dyrt. 1-3 på landsplan kan gøre det og vi kan importere virkeligt gode systemer fra udlandet. Vi er trods alt ikke de eneste begavede mennesker i verden i vores lille kongedømme. 9
Skolens edderkop I Bogense Kommune har skolebibliotekskonsulent Finn Wielandt lagt en plan for udvikling af kommunens pædagogiske servicecentre. Af Gitte Frausing HUSK at bøger præsenteres lettest for børn, når man kan bladre i dem. I stedet for plastkasser kan man finde andre sødere, sjovere eller mere tillokkende former for kasser. Som konsulent eller ledende skolebibliotekar i en kommune har man mulighed for eller måske ligefrem pligt til? at gå forrest i arbejdet med at udvikle fremtidens læringscenter. Til gavn for alle børn i hele kommunen. Udsagnet er opdigtet, men det kunne være sagt af skolebibliotekskonsulent Finn Wielandt fra Bogense Kommune på Nordfyn, som formulerer målsætningen således: - Det pædagogiske servicecenters fornemste opgaver er at inspirere til læring! Derfor har han taget det næste skridt og har defineret en overordnet ramme for det arbejde, som skolebiblioteket/læringscentret skal forestå. Hovedmålet er, at alle grupper både yngste, mellemste og ældste skal styrkes og tilgodeses optimalt. EGENTLIG LIGETIL Ved ganske enkelt at formulere de principper og overvejelser, man selv arbejder ud fra på sin egen skole, og videreformidle dem til kommunens øvrige skoler er det muligt, at give samtlige skoler et løft og samtidig sikre et ensartet niveau. Først skal man gøre sig klart, hvor man vil hen med sit læringscenter, hvilken pædagogik, der skal ligge til grund for arbejdet. Både overordnet på kommunalt plan og specifikt på den enkelte skole ud fra skolens egen målsætning og ønsker. Hvilke opgaver har skolebiblioteket som edderkoppen i en skole? Hvordan arbejder man med områder som aktualitet, fritid, skolens læseindsats, mediekundskab, oplevelse, skoleudvikling og samarbejde med teams, klasser osv.? Med udgangspunkt i disse spørgsmål har Finn Wielandt udarbejdet en liste med stikord til overvejelse og løsning af opgaverne. Arbejdet er opdelt i tre hovedpunkter: Oplevelse, Samarbejde og Indretning. Der ud over anbefaler Finn Wielandt, at det enkelte skolebibliotek udarbejder en årsplan for egne aktiviteter altså aktiviteter, som ikke kun er målrettet undervisning og servicering af lærere og elever, men som er udviklende ved at forsøge nye tiltag og gå i nye retninger. Fælleskommunale læsekurser, konkurrencer og andre arrangementer styrker motivationen, fremmer det sociale samvær og giver eleverne en bedre forståelse af det omgivende samfund. OPLEVELSE OG SAMARBEJDE Blandt forslagene til overvejelse i kategorien Oplevelse kan nævnes: formidle oplevelse tilbyde oplevelseslæsning, gøre stedet indbydende, imødekommende, roligt og behageligt, arrangere konkurrencer for brugerne, præsentere nye anskaffelser på en indbydende og appellerende måde, sikre, at der til enhver tid er en inspirerende udsmykning. Nogle af oplevelses-overvejelserne kræver tænkning i indretning, andre i personale. Fælles er, at det er lettere at nå målet, når det er defineret. Samarbejde rummer mange muligheder for nye udfordringer. Her foreslår Finn Wielandt bl.a.: få gang i børn-køber-bøger-projekt dvs. indflydelse på materialevalg, stil læsekurser til rådighed og udarbejd løbende nye også på fælleskommunalt plan, samarbejd med årgangsopdelte lærerteams og klasser, 10
EN GOD IDÈ Når eleverne har lært at læse, elsker de at følge med i en serie. For at holde styr på hvilke bøger, man har læst, og hvilke, man mangler, kan der udarbejdes et seriekort til afkrydsning. Dette giver eleven overblik og samtidig mulighed for at prale over for forældrene over, hvor langt de er nået. samarbejd med lærerne om bibliotekstimens indhold, vær en aktiv medspiller for skolens aktuelle læringsmiljø, arranger læsevenner klasserne imellem, sæt store og små klasser sammen. Det sidste punkt har desuden den sidegevinst, at der bliver et bedre miljø på skolen, fordi eleverne samtidig lærer at behandle hinanden med respekt. DETALJEN TÆLLER Endelig er der punktet Indretning, som f.eks. kan dække over følgende punkter til overvejelse: vurdere placering af de forskellige samlinger, depoter, edb- og lærerarbejdspladser, skabe rum til arbejde i smågrupper, lave sofa- eller hyggehjørne(r), etablere oplevelsesområder som f.eks. læsehuler, eller trapper til oplæsning m.v., bruge reoler som rumopdeling skabe rum i rummet. Hvis man får mulighed for ombygning eller flytning af skolebiblioteket/læringscecenteret, anbefaler Finn Wielandt, at det, der prioriteres allerhøjest, er at få et lyst lokale med en central placering på skolen. Specielt lys er vigtigt, understreger Finn Wielandt, det giver et langt bedre humør hos brugerne. Vælg også gerne lyse møbler, hvis det er muligt, tilføjer han. Når man er ved at tænke indretning, har Finn Wielandt flere anbefalinger i ærmet. Hans første bud er kreativitet. Tænk i nye baner! Et gammelt depotrum kan bruges som læsehule her kan skabes ro og koncentration med døren lukket fra stedets øvrige aktiviteter. Et skolebibliotek skal også være hyggeligt, eleverne skal have lyst til at komme der. Derfor er det vigtigt med mange blomster, med stearinlys, sofamiljøer osv., der kan skabe hjemlig hygge. Det er de små detaljer, der tæller, og det er ikke nødvendigvis særlig omkostningskrævende. FORREST MOD FÆLLES MÅL Når først den enkelte skole har gjort sig overvejelser om, hvordan de forskellige aspekter kan indpasses i den aktuelle pædagogiske målsætning, er man allerede kommet et langt stykke hen ad vejen. Herefter er det så konsulentens/koordinatorens opgave at samle erfaringer og gode råd fra hver enkelt skole og viderebringe dem til de andre skoler, hvor de kan bruges til videre inspiration og som grundlag for samarbejde og fællesprojekter. Konsulenten vil på den måde også komme til at kende alle initiativer og projekter i kommunen, og han eller hun vil derfor kunne være tovholder ved fællesprojekter og inspirator for kommunens samlede fremtidige udvikling på det pædagogiske område. Der vil være skabt en synergi ved, at alle trækker på samme hammel og udvikler læringsmiljøer, der stræber i samme retning. 11
Fra supermarked til pædagogisk drivkraft! Lokal landvinding er et ledelsesansvar, og skolebibliotekaren skal inddrages aktivt, hvis det skal lykkes. HUSK at det er lettere at se bøger og andre materialer, når de er placeret på en skråhylde i stedet for at have ryggen ud. Tøm en hylde ind i mellem og skift den ud med en skråhylde. Af Torben Buus-Larsen, skolebibliotekar, Toftevangskolen, Birkerød Kommune Planter skal passes! Når der sættes nye planter, er vi altid omhyggelige med at løsne jorden og gøde omkring dem. Hvis det er planter, vi holder rigtig meget af, bliver vi ved med at værne om dem, luge og give ny næring... Da skolebiblioteket i forbindelse med den nu snart gamle skolelov fik ny status som læringscenter og motor i fremtidens undervisningsudvikling, skete det også under megen opmærksomhed, og i de første år blev der puslet en hel del om den nye baby. Siden er fokus ændret IT, læsning, teamdannelse, faglighed you name it og samtidig har man åbenbart forventet, at der til stadighed var fokus på udviklingen af Det Pædagogiske (service)center. Sådan er det ikke nødvendigvis. FOKUS FLYTTES Det har altid været sådan, at pædagogisk udvikling, der skal forankres, helst skal komme fra græsrødderne. Når jeg tænker tilbage på skolebiblioteksudviklingen, kan jeg komme i tanker om ganske mange personer, der har hævet deres røst og været med til at gøre skolebiblioteket til det, det er i dag. Ofte er de mange tiltag blevet til med god støtte fra både Skolebibliotekar- og Skolebiblioteksforening og såmænd også i en periode fra Undervisningsministeriet. Men anstrengelserne har ikke altid haft den spredningseffekt, som man havde håbet på og regnet med. Landvindingerne har ikke nødvendigvis fået den opbakning lokalt i kommunerne, som man kalkulerede med. Det har meget med anderledes tænkning at gøre men det er altså også noget med timetildelinger! Idéen om fremtidens læringscentre, som fik ny næring med Vision 2010, kræver, at der fokuseres helt anderledes, end det er tilfældet i dag. SKOLEBIBLIOTEKAREN I LEDELSESTEAMET Jeg tror, at der først kommer rigtig skub i udviklingen, hvis skolebibliotekaren inddrages i skolens ledelse. Som vilkårene er i dag, må vi se i øjnene, at udvikling styres ovenfra. Det er derfra ønskerne og formuleringerne kommer, og det er også derfra, der tildeles tid. Det er derfor nødvendigt, at ledelse er andet end overordnet pædagogisk strategi, timefordeling og økonomi også råstoffet i læringsprocessen undervisningsmaterialerne skal have ledelsens bevågenhed. Vi står i øjeblikket over for at skulle lære at bruge de nye undervisningsmidler, vi skal lære samspillet mellem bog, IT, Internet, computerspil, tv, video... Endvidere skal vi have integreret de nye fremstillingsformer: billeder, præsentationer, video, lyd osv. Alt dette skal nødvendigvis ske i et samspil mellem ledelse/pædagogisk Center og lærere og selvfølgelig elever! Det er nødvendigt med dialog i faggrupper mellem faggrupper og mellem de personer, der i den sidste ende udstikker rammer og økonomi for den enkelte skole. Pædagogisk Center må påtage sig ansvaret som det sted, hvor de nye erfaringer forankres, og hvorfra de skal videreformidles. PÆDAGOGISK RÅDGIVER Skolebiblioteket har i ganske mange år levet efter devisen, vi har et godt tilbud til jer underforstået I kan jo ta det, hvis I har lyst. Jeg har mødt en vis involveringsangst blandt skolebibliotekarer Jeg kan/vil da ikke tillade mig, at blande mig i en kollegas valg! Det er efter min bedste overbevisning at forflygtige sit ansvar som skolebibliotekar! 12
TÆNK PÅ Man bør netop tage ansvar i kraft af sin ekstra uddannelse og sin brede indsigt. Også for at undgå et sådant dilemma bør Pædagogisk Center knyttes til ledelsen. Pædagogisk Center skal have den nødvendige vægt bag sine udtalelser. Der skal dannes et team af skolebibliotekarer og IT- og mediemedarbejdere, der dækker et bredt fagligt spektrum, så de til enhver tid kan indgå som rådgivere i faglige sammenhænge, ligesom der skal være et tæt samarbejde inden for teamet. Det er klart, at der også skal ses på, hvorledes den enkelte skolebibliotekar bruger sin tid. Procedurer og funktioner skal ændres eller omtænkes således, at der bliver tid til de nye tiltag. I fremtidens Pædagogiske Center skal skolebibliotekaren have pligt til at være medspiller som dialogpartner ikke som købmanden med det gode tilbud. MED PÅ FORKANTEN Derfor skal energien lægges i udviklingen af hverdagen det er her, vi skal forandre handlemønstre og vaner det er ikke specielle events eller stunts hen over året, der skal medvirke til Pædagogisk Centers synlighed. I fremtidens skole bør skolebibliotekaren være fast medspiller i teams, fagudvalg, økonomiudvalg, IT- og medieudvalg og samtidig kunne udtale sig med den nødvendige vægt. Skolebibliotekaren bør i højere grad være mobil det nytter ikke at sidde og vente på kunderne man skal i dialog med dem, også selv om det ikke foregår på Pædagogisk Centers område. Samtidig skal centret i vid udstrækning være selvkørende udlånsfunktioner og lignende må automatiseres, der må være åbent for kunderne i hele skoletiden, og der skal være adgang til stedets faciliteter. at eleverne føler sig langt bedre tilpas og får langt mere lyst til at benytte stedet, når det oser af hjemlig hygge. Efterlign gerne de unges egne miljøer med stereoanlæg osv. Der må arbejdes målrettet med rekrutteringen af nye skolebibliotekarer det er nødvendigt at skabe et bredt fagligt fundament for centrets virke, og der skal selvfølgelig afsættes de nødvendige ressourcer til at uddanne og videreuddanne dem, så de kan leve op til kravet om at være på forkant med udviklingen. FREMTIDENS LÆRINGSCENTRE Hvordan kommer vi så videre her og nu? Mit bud er: at ledelsen på den enkelte skole går ind og tager ansvar for, at dialogen om det Pædagogiske Centers fremtid kommer i gang og holder fast i udviklingen. at man i forbindelse med den omstrukturering af skolens ledelse, som foregår mange steder i disse år, holder sig for øje, at Pædagogisk Center bliver en del af ledelsesteamet. at kommunerne kender deres besøgelsestid, også når det gælder timetildeling til disse aktiviteter. at Pædagogisk Center får fast plads i økonomiudvalg, i samarbejdet med fagudvalg og skolens teams IT- og medieudvalg og lignende. at skolebibliotekarerne får den nødvendige grund- og videreuddannelse, og at skolen laver planer for rekruttering af nye skolebibliotekarer. at skolebibliotekarerne til stadighed fokuserer på udvikling også i det formaliserede samarbejde med kommunens øvrige skolebibliotekarer. 13
Support for fagudvalg og årsplanlægning Der er mange områder, der med fordel kan varetages af skolens læringscenter. Et af de mest nærliggende er samspillet internt på skolen. EN GOD IDÈ Elevernes nysgerrighed pirres, og deres motivation til at søge viden øges ved små skiftende konkurrencer. F.eks. ugens emne eller gæt en lærer. Af Karin Gaardsted Blandt de områder, der diskuteres på skolerne i disse år, er koordineringen af indkøb og indførelse af nye pægagogiske tiltag i forhold til skolens udvikling. I et interview oplyser skolebibliotekskonsulent Tove Bogh Frederiksen, Tinglev Kommune, at: Visionen for læringscentret er inddragelse i skolens udvikling tæt samspil med ledelsen tæt samspil med fagudvalgene tæt samspil med årgangsteamerne I forhold til fagudvalgene kan læringscentrets team spille en stor rolle. På flere skoler deltager en person fra læringscentret i alle eller enkelte af fagudvalgenes møder. På disse møder er der kontakt med alle de lærere, der underviser i et givet fag. Tove Bogh Frederiksen mener i øvrigt, at læringscentret har som opgave at rådgive og vejlede, derfor er det naturligt, at man deltager netop i fagudvalgsmøderne, hvor læringscentret kan orientere fagudvalgene om nye materialer og pædagogiske tiltag for at: få at vide hvad der rører sig i faget få ideer og ønsker fra fagudvalgene få inspiration til indkøb af materialer få oplæg til budget OPTIMERING AF RESSOURCER En ekstra og meget væsentlig facet er, at der samtidig kan opdyrkes en tradition for videndeling lærerne imellem fra årgang til årgang. Læringscentrets ansatte kan være igangsættere og katalysatorer for denne interne videndeling mellem lærerne på den enkelte skole netop på fagudvalgenes møder, fordi alle lærere i faget her er samlet, siger Tove Bogh Frederiksen, som fortsætter: Det er af afgørende betydning, at dette arbejde ind i fagudvalgene bliver beskrevet i læringscentrets års- og handleplan og godkendt af skolens ledelse, for på den måde signalerer ledelsen, at det er sådan, man ønsker at understøtte teamets offensive og udadvendte arbejde i forhold til lærerne og undervisningen. Teamet på læringscentret sidder inde med overblikket over materialebestanden på skolen. I samarbejde med udvalgene kan man derfor være garanter for, at skolen tilføres de undervisningsressourcer, som er nødvendige, men også sikre, at man ikke får foretaget fejlkøb, eller at et enkelt fag lades i stikken. Den enkelte lærer ved ikke altid, hvilke læringsmidler skolen råder over, men det gør man på læringscentret, understreger skolebibliotekskonsulenten. Målet er, at læringscentrets personale arbejder med i alle udvalg også i de såkaldte små fag. Det optimale er deltagelse hver gang i fagene dansk, matematik, geografi, biologi, historie og fysik samt mindst én gang årligt i øvrige fag. Ved at indføre denne ordning optimeres udnyttelsen af de ressourcer både de materielle og de menneskelige der er på læringscentret til stor gavn for skolen som helhed. BREDE ANSVARSOMRÅDER Læringscenterteamet kan tildeles ansvar for en række opgaver på skolen, påpeger Tove Bogh Frederiksen. Det kan f.eks. være: skolens medieundervisning skolens biblioteksorientering skolens tilbud om spotkurser for lærere 14
TÆNK PÅ De yngste elever finder det spændende, hvis der hver uge udstilles et nyt bogstav med tilhørende rekvisitter, som relaterer til bogstavet. skolens tilbud om kurser for elever skolens læreplan for IT-området (junior pc-kørekort) samarbejde med fagudvalgene om udvikling af fagene Lærere vil naturligvis altid søge kurser på amtscentrene, men en del små kurser rettet mod konkrete opgaver i hverdagen kan med fordel gennemføres på og af læringscentret, f.eks.: brug af digitalkamera og scanner billedbehandling i PaintShopPro layout med Publisher (begyndere/fortsættere) Powerpoint i undervisningen digital videoredigering scenelys og -lyd lydoptagelse med båndoptager og minidisc billedkunst og pc fremstilling af hjemmeside søgning på Amtscentret for Undervisning DR/skole Endelig anbefaler Tove Bogh Frederiksen, at læringscentret ligeledes med fordel kan inddrages i årsplanlægningen på en årgang. Ved at koordinere temaer og indsatsområder kan læringscentret understøtte årgangens undervisning betydeligt med kurser, materialeressourcer, samarbejspartnere på og uden for skolen samt imødekomme behovet for målrettede biblioteksorienteringer i forhold til såvel lærere som elever. Hvis årgangens årsplanlægning koordineres med læringscentret, kan personalet lægge egen årsplan for centret, således at så mange behov som muligt kan tilgodeses, slutter Tove Bogh Frederiksen. 15
I dette katalog er bragt billeder fra: Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense Kalvehave Skole, Kirkevejen 3, 4771 Kalvehave Morten Børup Skolen, Møllegade 45, 8660 Skanderborg Møllehøjskolen, Bruunhåbvej 25, 8800 Viborg Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Sct. Jørgens Skole, Sønderlundsvej 58, 4000 Roskilde Stensved Skole, Skolevej 1, 4773 Stensved Toftevangskolen, Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Treldevejens Skole, Havepladsvej 175, 7000 Fredericia Virklund Skole, Thorsøvænget 1, 8600 Silkeborg Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2005 Krimsvej 29 B 2300 København S. Tlf. 33 11 13 91 E-mail: ksbf@ksbf.dk www.ksbf.dk 16