MARIAGERFJORD KOMMUNE BØRNEHAVE RABALDERSTRÆDE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Relaterede dokumenter
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Fælles læreplaner for BVI-netværket

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Forord til læreplaner 2012.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Alsidige personlige kompetencer

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Solstrålen Læreplaner, 2013

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Pædagogisk læreplan Rollingen

De pædagogiske læreplaner og praksis

Pædagogisk læreplan

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan 0-2 år

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan Rollingen

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Værdier, handleplaner og evaluering

Identitet og venskaber:

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Kulturelle udtryksformer

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Børnehuset Himmelblå s læreplan

7100 Vejle 7100 Vejle

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE SPJALD BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Vuggestuens lærerplaner

Indledning Pædagogiske overvejelser:

EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Transkript:

MARIAGERFJORD KOMMUNE BØRNEHAVE RABALDERSTRÆDE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-11-2012 TIL 31-10-2014 Hjernen&Hjertet

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 4 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 6 2.1 Overordnede læringsmål 6 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 6 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 7 2.4 Sprogindsatsen 7 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 7 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 8 3.1 Fakta om institutionen 8 3.2 Beskrivelse 8 3.3 Evaluering 9 3.4 Refleksion 9 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 10 4.1 Sammenhæng 10 4.2 Mål 10 4.3 Tiltag 10 4.4 Tegn 10 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 12 5.1 Sammenhæng 12 5.2 Mål 12 5.3 Tiltag 12 5.4 Tegn 13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 14 6.1 Sammenhæng 14 6.2 Mål 14 6.3 Tiltag 14 6.4 Tegn 15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 17 7.1 Sammenhæng 17 7.2 Mål 17 7.3 Tiltag 17 7.4 Tegn 17 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 19 8.1 Sammenhæng 19 8.2 Mål 19 2

8.3 Tiltag 19 8.4 Tegn 19 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 9.1 Sammenhæng 21 9.2 Mål 21 9.3 Tiltag 21 9.4 Tegn 21 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 23 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 23 10.2 Reflektion 23 11 AFSLUTNING 24 3

1 Indledning Illustration 1 1.1 Dagtilbuddets værdier Rabalderstræde er en funktionsopdelt børnehave med en åben plan tankegang. Dette betyder at børnene må bevæge sig frit - inde i huset såvel som i børnehavens uderum. Yderligere er de enkelte pædagoger primusmotorer for rummenes funktioner, eksempelvis uderummet med bål, køkkenhave og dyr eller atelieret med kreative udfoldelse. I Rabalderstræde søger vi at have en anerkendende tilgang, således at det enkelte barn oplever at være set, hørt og forstået. Vi mener, at det er vigtig at se barnet ved at lade barnets handlinger, intentioner og stemme blive respekteret - at møde barnet på dets behov. Dette gør vi ved at iagttage, lytte til og tale med barnet. Alle børn er forskellige, hvorfor de må behandles individuelt. Derfor har vi i Rabalderstræde ikke et omfattende regelsæt. Vi tror på, at når børnene oplever at blive mødt med respekt, vil de også møde deres venner og den øvrige omverden med respekt. Herved opnås et ligeværdigt samspil i relationen. I Rabalderstræde ser vi relationen, både den mellem børnene, men også den mellem det enkelte barn og de voksne som et vigtigt element for barnets trivsel og udvikling. Vi har som pædagoger et ansvar, som de rollemodeller vi er. Vi er, såvel som de øvrige børn, en del af den verden børnene spejler sig i. Så: Vis hensyn, lyt til hinanden - børn såvel som voksen, respekter hinanden. Alle har ret til at sige både ja og nej - til og fra. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi nuancerer vores pædagogik og pædagogiske tilbud i forhold til det enkelte barn og gruppen som helhed. 2. Princip: Alle børn er forskellige og skal derfor behandles forskelligt. 3. Princip: Børn er specialister i at være børn. 4

4. Princip: Alle børn har ret til et liv på deres præmisser til forhold der respekterer det enkelte barn. 5. Princip: Børn har ret til at undersøge, udforske og udtrykke sig. 6. Princip: Barnets trivsel og menneskelige relationer vægtes højt. 7. Princip: Venskaber og leg prioriteres højt. 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Læring handler om udvikling. Det er en forandringsproces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, forståelse og færdigheder. Vi mener, at det er grundlæggende for et barns udvikling og læring, at barnet har tryghed og føler sig værdsat - at barnet trives. For os er det at trives også et spørgsmål om, at barnet mestrer sin børnehavedag - enten ved egen hjælp eller ved at søge hjælp hos en voksen. For os er relationen et vigtigt element i børnenes udvikling og læring. Herfor vægter vi venskaber højt. Det centrale i et venskab er det, at være sammen om noget - legen. For os er legen et vigtig læringsrum. Vi mener, at det er vigtigt, at børnene har mulighed for fordybelse og at læring opnås ved sammenhængende forløb. I legen afprøver, bearbejder og udvikler barnet sin nyerhvervede viden og færdigheder. Legen er omdrejningspunktet i barnets udvikling og læring. Samspillet mellem børn og voksne er også et vigtigt læringsrum. Børn har brug for voksne som forbilleder - voksne de kan efterligne og få inspiration fra. Voksne der kan støtte barnet, dels i de situationer hvor det ikke selv har de fornødne kompetencer, men også der hvor barnet viser tegn på, at det er klar til en videreudvikling - opmærksomme pædagoger. Pædagoger der kender barnet og kan se dets styrker såvel som dets svagheder, således at denne kan stille de relevante krav og udfordringer for at sikre barnet læring og udvikling. Illustration 2 5

2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Vi mener, at det er vigtigt, at det enkelte barn føler sig tryg i sin dagligdag uden tryghed har barnet ikke mulighed for at udvikle sig og vi har som pædagoger ikke mulighed for at udfordre det i barnets læring. Vi mener, at tryghed opnås ved, at barnet føler sig set, forstået og accepteret som det menneske det er, derfor søger vi at anerkende barnet. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution bidrager til børnenes muligheder for at opnå et højt selvværd og tro på egne evner. For at det enkelte barn oplever et selvværd, er det vigtigt, at barnet mestrer de udfordringer barnet stilles overfor, både af den øvrige børnegruppe, men også af pædagogerne. Vi søger i det omfang, det er muligt, at inddrage børnene i husets daglige gøremål, samt i takt med barnets udvikling selv at lade barnet klare en given opgave, som eksempelvis at tage tøj på, rydde op, finde mælk og kop mv. Det at være selvhjulpen er vigtig - det skaber selvværd. Ligeledes er det for os vigtigt, at disse kompetencer understøttes og udvikles, når børnene gør brug af deres tilegnede kompetencer i legen. Endnu mere vigtigt er det at være selvstændig. Denne kompetence opbygger og understøtter vi ved at lytte til, respektere og hjælpe børnene med at få deres tanker og initiativer ført ud i livet. For os er det vigtigt, at barnet bliver i stand til at mærke efter, både i forhold til eget behov og egen lyst, men også i forhold til gruppen, de befinder sig i. At mærke efter og at finde en løsning er vigtigt for, at barnet oplever, at det mestrer sit liv. Oplevelsen af at være set og hørt, at kunne handle og forandre, skaber for barnet en følelse af værd. At ytre sig om lyst og behov, at sige til og fra, at sætte grænser og tage stilling er vigtige kompetencer i hele livet. Børn med særlige behov: I Rabalderstræde arbejder vi med børn med særlige behov ud fra de samme kriterier som den øvrige børnegruppe. Dvs. alle børn er forskellige, hvorfor de må behandles individuelt. Vi søger i dette arbejde at inddrage den øvrige børnegruppe. Dels ud fra den tankegang at vi på den måde inkluderer barnet og dels ud fra devisen, at alle har et medansvar for sine kammeraters velbefindende. I Rabalderstræde ser vi børn med særlige behov som værende børn i problemer. Vi anerkender dette og handler herefter. På denne måde kan vi langt hen af vejen afhjælpe problematikken. I særlige tilfælde gør vi brug af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). For børn med udfordringer inden for det sproglige område, støtter vi barnet i en forståelse af dennes hverdag ved at sætte ord på livet i børnehaven. Dette gøres ved, at vi italesætter så meget som muligt og at vi samtidig giver barnet tid og mulighed for at udtrykke sig, både verbalt og via kropssproget. Men frem for alt søger vi at møde disse børn, samt deres forældre, med respekt og accept for de mennesker de er. I særlige tilfælde gør vi brug af talepædagog fra PPR. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov I Rabalderstræde arbejder vi med børn med særlige behov ud fra de samme kriterier som den øvrige børnegruppe. Dvs. alle børn er forskellige, hvorfor de må behandles individuelt. Vi søger i dette arbejde at inddrage den øvrige børnegruppe. Dels ud fra den tankegang at vi på den måde inkluderer barnet og dels ud fra devisen, at alle har et medansvar for sine kammeraters velbefindende. 6

I Rabalderstræde ser vi børn med særlige behov som værende børn i problemer. Vi anerkender dette og handler herefter. På denne måde kan vi langt hen af vejen afhjælpe problematikken. I særlige tilfælde gør vi brug af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 2.4 Sprogindsatsen 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Målet for brobygningen mellem dagplejen og børnehaverne er, at sikre, at det enkelte barn oplever sammenhæng imellem dagplejen, hjemmet og børnehaven. Hvis det er muligt, besøger barnet sammen med dagplejeren, den børnehave barnet skal starte i. Dagplejeren kan efterfølgende "besøge" barnet i institutionen, som led i brobygningen. Dagplejen laver "min bog" til alle børnene, som børnene får med hjem. Bogen fortæller om barnets tid i dagplejen fx om oplevelser med venner og dagplejer. Bogen kan medtages til børnehaven. Der er mulighed for et fælles møde med forældre, dagplejen og børnehaven, hvis der er særlige forhold, som er vigtigt at børnehaven får kendskab til inden start. I foråret påbegyndes spiregruppe, som er et pædagogisk indsatsområde. Med det formål at lette overgangen fra børnehave til skole og hermed gøre denne så positiv som muligt for det enkelte barn. Spiregruppen implementeres i de 3 institutioner i Mariager børne- og familiedistrikt, Lærkebo, Regnbuen og Rabalderstræde. Hvis det er fysisk muligt, holder Spiregruppen til huse i skolens SFO. Forløbet strækker sig over ca. 10 uger en dag om ugen. Dvs. at kommende skolebørn både afleveres og hentes i SFOen. Formålet med spiregruppen er, at styrke børnenes selvværd og selvstændighed. Dagen skal være rig på motorisk udfoldelse, give gode fælles oplevelser. Dette er medvirkende til udvikling af børnenes sociale kompetencer. Hermed skabes der grobund for etablering af nye relationer børnene imellem relationer, som igen skaber tryghed og genkendelighed den dag børnene påbegynder skole. Illustration 3 7

3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Rabalderstræde er normeret til 67 børn i alderen 3-6 år. Vi har pt. indskrevet 65 børn. Børnehaven har pt. et barn der modtager støtte. Flere modtager støtte i form af sprogstimulering. Børnehaven har ét tosproget barn. Der er pt. 7 børn med særlige udfordringer, inkluderet i den øvrige børnegruppe, herunder også børn med sproglige problemstillinger. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-11-2012 til 31-10-2014 3.2.2 Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 30,0% - Alsidig personlig udvikling 30,0% - Sociale kompetencer 7,0% - Sproglig udvikling 19,0% - Krop og bevægelse 7,0% - Naturen og naturfænomener 7,0% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vi mener, at den vigtigste del af barnets udvikling og læring er "personlig udvikling" og "sociale kompetencer". For os er disse grundelementer for barnets videre udvikling. Det er det basale i barnets børnehavelæring og derfor vægtes dette højest. Yderligere vægter vi Krop & Bevægelse forholdsvist højt, dette med afsæt i at kroppen er central i barnets evne til at tilegne sig viden. 8

3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Børneinterview, Foto, Læringshistorier, Video 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, Eccers, LP Illustration 4 3.4 Refleksion 9

4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Vi ønsker, at børnene i Rabalderstræde i løbet af deres børnehavetid skal blive selvhjulpne og selvstændige. Vi ønsker, at de skal lære at mærke egne behov og ønsker, samt at handle på disse. Dette med afsæt i de voksne og den øvrige børnegruppe som forbilleder og formidlere, der kan hjælpe og støtte det enkelte barn i denne udviklingsproces. Yderligere vil vi gerne afstemme, støtte og udvikle det enkelte barn, men også gruppens ideer og nysgerrighed. Dette med afsæt i den anerkendende relation og med den øvrige børnegruppe som kulturbærer. At kunne noget - at blive anerkendt - skaber et selvværd. Med et selvværd kan børnene møde verden som de mennesker, de er. Børn med særlige behov: Vi møder børn med særlige behov på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid vores indsats i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer, set i lyset af de relationer der er i børnegruppen. Vi møder børn med sproglige udfordringer på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer. 4.2 Mål Vi ønsker, at gøre børnene selvhjulpne og selvstændige, dvs. at opøve deres evne til selv at mestre deres liv. Det er vores mål, at de, når de bliver et af de store børn kan: tage tøj på, klare toilet besøg, mærke og handle på sult og tørst, klare at få ansvaret for eksempelvis maleværkstedet, støtte og hjælpe de yngre børn, samt stå for oprydning. Yderligere ønsker vi, at understøtte børnenes kreativitet og nysgerrighed. Vi møder barnets initiativer og ideer med anerkendelse og respekt. På den måde er disse med til at skabe liv og variation i husets æstetiske børnemiljø og børnenes kreativitet kommer til udtryk. Således er målet, at børnene lærer at afstemme deres initiativer og ideer i forhold til den verden, der er deres virkelighed. Forstået således at nogle børn har brug for at blive inspireret og skubbet lidt, mens andre børn skal lære at begrænse sig. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: At vi som voksne støtter det enkelte barn minimalt i at kunne selv selvhjulpne børn. 2. Tiltag: At vi som voksne tilskynder, anerkender og roser at børnene hjælper hinanden. 3. Tiltag: At vi som voksne lytter til børnene, anerkender og understøtter børnenes initiativer. 4. Tiltag: At vi som voksne, søger at være alsidige og initiativrige. 5. Tiltag: At børnenes initiativer og kreativitet udstilles. 4.4 Tegn 10

1. Tegn: At børnene søger hjælp hos de voksne eller de andre børn. 2. Tegn: At børnene selv forsøger, kan og støtter andre. 3. Tegn: At børnene spejler og videreudvikler på de voksnes ideer. 4. Tegn: At børnene selv tager initiativ, er nysgerrige og spørgelystne. 5. Tegn: At børnene med glæde og stolthed, ser og fremviser, de udstillede initiativer og kreativiteter. 11

5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Vi arbejder for, at børnene i Rabalderstræde bliver gode til at lege, samarbejde, løse opgaver og konflikter i fællesskab. For os har børnefællesskaber stor værdi. Det er i disse relationer, at børnene har mulighed for at opleve ligeværdighed og det er bl.a. igennem disse, at børnene oplever børnehavestrukturen som noget genkendeligt og værdifuldt. Med tiden kan disse fællesskaber være med til at skabe sammenhæng mellem hjem og institution, samt gøre overgangen til eksempelvis skole lettere. Yderligere arbejdes der på at børnene inkluderes og inddrages i husets aktiviteter og leg altid med respekt for det enkelte barn. I inddragelsen af og deltagelsen i legen/aktiviteten ligger der for det enkelte barn, en øvelse i at sige til og fra kende og mærke sig selv. Med en oparbejdet tiltro til, at det er accepteret at sige til og fra - at det er ok at være netop den man er vil barnet kunne møde verden med en respekt for sig selv. Børn med særlige behov: Vi møder børn med særlige behov på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid vores indsats i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer, set i lyset af de relationer der er i børnegruppen. Vi møder børn med sproglige udfordringer på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer. 5.2 Mål I Rabalderstræde ønsker vi, at børnene lærer at sætte grænser - mærke efter og handle på følelser og ønsker. Dvs. at det enkelte barns kendskab til sig selv som menneske, udvikles gennem barnets børnehavetid. Ligeledes ønsker vi, at barnet bliver en del af fællesskabet med respekt for det enkelte barn. Dette kræver, at barnet til stadighed får udviklet sin samarbejdsevne - evnen til at lege med andre og indgå i forpligtende fællesskaber og aktiviteter især med andre børn, men også med voksne. Dette kræver, at man kan bidrage med ideer og initiativer, lytte, gå på kompromis, argumentere, motivere samt løse konflikter. Yderligere ønsker vi, at vores børn skal blive gode til at inkludere hinanden, med en accept af hinandens forskelligheder - at vi alle har et fælles ansvar for en fælles god dag. Vi ønsker, at denne inklusion går på tværs af alder og køn, samt bygger på empati og omsorg for hinanden. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: At vi voksne er positive rollemodeller og bevidste herom. 2. Tiltag: At vi voksne skaber aktiviteter, hvor børnene kan fungere som positive kulturbærere. 3. Tiltag: At støtte børnene i konflikthåndtering. 4. Tiltag: At støtte børnene i at sætte ord på i forhold til grænsesætning og deltagelse i leg mv. 5. Tiltag: At støtte børnene i at få skabt og bevaret positive relationer i institutionen og i hjemmet. 12

5.4 Tegn 1. Tegn: At vores børn bidrager til legen, aktiviteten til fællesskabet. 2. Tegn: At vores børn viser omsorg og empati for hinanden. 3. Tegn: At vores børn tør deltage, lytte, tage ansvar og vise initiativ. 4. Tegn: At vores børn er i stand til at lytte til andre og inddrage andres ideer på demokratisk vis. 5. Tegn: At børnene søger at få venner med hjem og/eller kommer med andre børn hjem. 13

6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng I Rabalderstræde arbejder vi for at skabe et godt sprogmiljø, så det enkelte barn får mulighed for, at udvikle sine sproglige færdigheder optimalt både det verbale sprog, men også kropssproget er vigtigt. I barnets kommunikation med omverdenen, med vennerne samt de voksne, er det alt afgørende, at barnet kan gøre sig forståelig. For at styrke relationen, for at skabe fællesskab om legens indhold og videre udvikling, er kommunikation vigtig. Således er sproget en vigtig forudsætning for, at barnet kan give udtryk for behov og ønsker. Gennem det verbale sprog kan meninger, holdninger, ønsker og behov nuanceres. Dette giver for omverdenen og barnet selv, et dybere indblik i, hvem barnet selv er. Børn med særlige behov: Vi møder børn med særlige behov på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid vores indsats i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer, set i lyset af de relationer der er i børnegruppen. For børn med sproglige udfordringer kan børnehavelivet være en udfordring. I nogle tilfælde er forståelsen mindre og i andre er kommunikationsmulighederne det. Det kan for barnet skabe problematikker i dets relationer, både til de voksne, men i særdeleshed også til de øvrige børn. Herfor kan dybere venskaber være svære at etablere og udvikle. Yderligere kan det for barnet være svært at skabe en forståelse af børnehavens hverdag Hvad bringer dagen? Hvem kan jeg lege med? Hvilke krav stilles der? Alle disse elementer kan være med til at skabe en utryghed hos barnet og et utrygt barn har svært ved at modtage viden og læring. 6.2 Mål Når børnene starter i Rabalderstræde, er der fra dagplejens side udarbejdet TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling), denne er en del af den sproglige overlevering. Vi opfordrer alle børn til at bruge og derved udvikle deres sprog. Vores mål er, at det enkelte barn lærer at sætte ord på ønsker, behov, tanker og følelser. At barnet kan fortælle om fortiden og fremtiden, give udtryk for glæde, problemstillinger og konflikter. At barnet kan bidrage til legens indhold, forstå og følge andres ideer. Vores sproglige indsats bygger på en anerkendende tilgang, hvilket betyder at vi lader barnet tale, lytter og tilkendegiver, at vi forstår barnet. Vi ønsker at bruge tid på og arbejde med dialogen, dvs. at vi giver børnene tid til at tale og tale ud, at vi gør os umage med at forstå børnene i forhold til sprog, mimik og kropssprog. I Rabalderstræde har vi to sprogpædagoger som primært står for den sproglige indsats for de børn med sproglige udfordringer. For det barn, hvor der er sproglige problemer, sker der en mundtlig overlevering af TRAS fra dagpleje/vuggestue til børnehaven. På disse børn bliver der i børnehaven udarbejdet en sprogvurdering i 3 års alderen og igen i 5 års alderen. Barnets sproglige udvikling følges, og der kan arbejdes målrettet med problemstillingerne. I de tilfælde hvor det findes nødvendigt tilkobles en talepædagog. Fra 2013 etableres der sproggrupper på tværs af de 3 institutioner i Mariager. Her vil der arbejdes med at fokusere på det enkelte barns problemstillinger. Sprogpædagogerne vil løbende blive vejledt af talepædagogen. 14

6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil være anerkendende i vores sproglige indsats. Vi vil være anerkendende i vores sproglige indsats. 2. Tiltag: Åbne op for dialoger med børnene. Opfølgning på den sproglige udvikling - sprogvurdering. 3. Tiltag: Vi vil give børnene tid til at tale/tale færdig. Arbejde med problemområderne i det daglig. 4. Tiltag: Vi vil støtte barnet med sætte ord på (også for barnet værende fremmede ord). Tilkobling af talepædagog, hvis nødvendigt. 5. Tiltag: Vi vil bruge musik, rim, remser og kropssprog. Sproggruppe etableres. 6.4 Tegn 1. Tegn: At børnene bruger deres sprog i børnefællesskabet såvel som med voksne. At barnet udviser tryghed og ønske om at udvikle sproget. 2. Tegn: At børnene fortæller ud fra virkeligheden og ud fra deres fantasi. At barnet bruger sproget, til trods for vanskeligheder. 3. Tegn: At børnenes ordforråd udvikler sig. At barnet udvikler sproget, særligt inden for de problematiske områder. 4. Tegn: At børnene kan forstå og gøre sig forståelige. At barnet oplever en mestring og succes ved brug af sproget. 5. Tegn: At børnene leger med sproget. 15

At barnet leger med sproget. 16

7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng I Rabalderstræde søger vi, at skabe godt og varieret bevægelses miljø. I vores børnehave skal det være positivt og forbundet med glæde at bevæge sig. Det er ved, at bevæge sig og bruge kroppen, at børnene lærer at lytte til dens signaler, forstå dem og handle herpå. Hos os må legen godt være farlig - psykisk og fysisk udfordrende. Det betyder, at vi lader børnene prøve deres krop og balance af - det er her de lærer kroppen at kende. De motoriske færdigheder oparbejdes og forfines igennem leg, øvelse og gentagelser og er på denne måde med til at styrke bl.a. sproget. Børn med særlige behov: Vi møder børn med særlige behov på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid vores indsats i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer, set i lyset af de relationer der er i børnegruppen. Vi møder børn med sproglige udfordringer på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer. 7.2 Mål I Rabalderstræde skal der være mulighed for at bevæge sig og udvikle sine motoriske færdigheder. Vi arbejder med børnenes sanser og udvikling af disse - både i vores inde - og ude miljø. Vi ønsker at gøre det enkelte barn bevidst omkring kroppens funktioner og muligheder. Vi arbejder med udholdenhed, balance, mod, vilje - fin og grovmotorik. For os er det vigtigt, at barnet får tid og rum til at oparbejde en evne. Derfor lader vi barnet lege færdig og udfordrer først barnet til nye lege/aktiviteter, når vi finder det nødvendigt. Vi opfordrer til og støtter barnet i at afprøve kropslige udfordringer og på denne måde opnå succes. Vi ønsker at skabe et bevægelsesmiljø, hvor det enkelte barn ud fra dens præmisser, har mulighed for at udfordre sig selv. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: At børnenes naturlige motoriske udfoldelser støttes og udfordres. At de oplever kroppen og sanserne. 2. Tiltag: At børnene får mulighed og tid til fysisk fordybelse. 3. Tiltag: At børnene kan udvikle deres grovmotorik og udholdenhed. (Svømning, minihal, fredags løb mv.) 4. Tiltag: At børnene kan udvikle deres finmotorik. (Køkkenet, atelieret, snitte, spil mv.) 5. Tiltag: At børnene udvikler deres balance sans. (Gynge, rulle på rulleskøjter, klatre, cykle mv.) 7.4 Tegn 1. Tegn: At børnene viser glæde ved bevægelse. 17

2. Tegn: At børnene udfordrer sig selv, viser vilje og mod. 3. Tegn: At børnene oparbejder en øget udholdenhed og balance. 4. Tegn: At børnene forstår og er bevidste om deres kropslige formåen samt begrænsninger. 5. Tegn: At børnene bruger inde - og udemiljøerne kreativt. 18

8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng I Rabalderstræde søger vi, at skabe en adgang, bevidsthed og viden om naturens cyklus. Det er ved at give børnene adgang til naturen og viden om naturen at de bevarer forbindelsen til den og får forståelsen af, at den er vores livsgrundlag. Bål og mad over bål, overnatning i det fri, huler rundt om på legepladsen, sporjagt, pasning af dyr og køkkenhave har derfor et formål. Vi mener, at den tid vi bruger i naturen, er rigtigt godt givet ud. Naturoplevelser i og udenfor legepladsens hegn, giver glæde og udfordringer for barnet. Ophold i naturen giver sunde og kloge børn, der vokser op som ansvarsfulde beskyttere og benyttere af naturen. Børn med særlige behov: Vi møder børn med særlige behov på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid vores indsats i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer, set i lyset af de relationer der er i børnegruppen. Vi møder børn med sproglige udfordringer på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer. 8.2 Mål I Rabalderstræde søger vi at skabe en bevidsthed hos børnene om naturens cyklus. Vi mener, at det er vigtigt at vide, hvad naturen bidrager med for at skabe en respekt og omsorg for den. Vi søger at skabe et øget fokus på vores fra jord til bord koncept. Derfor er børnene med til at hente æg, kompostere, så, høste, rense og tilberede afgrøder, forberede eftermiddagsmad. Vi henter bær og frugter i nærmiljøet til saft og marmelade. Der ligger på den måde i naturen et utroligt rum for at opleve og bruge sanserne. Derudover arbejder vi for, at børnene får indblik i menneske - og dyrekroppen, livet og døden. Dette gøres gennem: dissekering og kogning af dyr, pleje og pasning af høns og geder, slagtning af høns, samt samtaler om alle disse elementer. Yderligere ønsker vi at skabe rum for ingeniør arbejde, som ex, når børnene graver og bygger på legepladsen. I disse processer skabes en bevidstgørelse om ex tyngdekraften, vores tilgang til ressourcer og en forståelse for mængder. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: At skabe bevidsthed om børnehavens fra jord til bord elementer naturligvis ud fra alder. 2. Tiltag: At børnene mærker, smager og dufter naturen og dermed maden. 3. Tiltag: At børnene bliver inddraget i dyrefodring, kompostering, arbejdet i køkkenhaven mv. 4. Tiltag: At børnene kan opleve dyrene, kraniekogning, kyllingeudrugning og slagtning af høns. 5. Tiltag: At skabe rum og mulighed for ingeniør arbejde. 8.4 Tegn 19

1. Tegn: At børnene ved hvor vores mad kommer fra, hvad komposten gør mv. 2. Tegn: At børnene udtrykker en bevidsthed om deres sanser. 3. Tegn: At børnene udtrykker en forståelse af kroppen. 4. Tegn: At børnene viser en forståelse, omsorg og respekt for dyr og natur. 5. Tegn: At børnene får og bruger deres ingeniør faglige viden. 20

9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Kunst og kultur kommer til udtryk i litteratur, dans, musik, billeder mv. I Rabalderstræde vil vi skabe rammerne og mulighederne for, at børnene kan arbejde med kunst og kultur. Vi mener, at kulturelle udtryksformer er med til at berige livet og gøre barnet bevidst om hvem det er. Det er med til, at barnet finder sine særlige kompetencer og relationer - du er noget i kraft af det du beskæftiger dig med. I kunstens verden er kreativ mangfoldighed. I vores hus ønsker vi at respektere, inkludere og udvikle denne mangfoldighed. Børn med særlige behov: Vi møder børn med særlige behov på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid vores indsats i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer, set i lyset af de relationer der er i børnegruppen. Vi møder børn med sproglige udfordringer på lige fod med den øvrige børnegruppe. Dog afstemmer vi altid i forhold til det enkelte barn, dets behov og kompetencer. 9.2 Mål Vores mål er at skabe et inspirerende kulturelt børnemiljø, dvs. et miljø hvor der skal være adgang til forskellige materialer, redskaber og medier. Det er vores opgave at skabe rum for de kulturelle udtryk, som vi mener børnene er i besiddelse af. Vores tilgang til de kulturelle udtryksformer og værdier er anerkendelse, dvs. at vi vil se, lytte og arbejde på at forstå, hvor børnene er på vej hen, samt at støtte og udfordre dem i denne proces. For nogle børn er det processen der er målet, mens det for andre er produktet - dette ønsker vi at respektere. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil anerkende børnenes kreativitet, bakke op om deres ideer og lade ideerne vokse. 2. Tiltag: Der skal være adgang til forskellige materialer, redskaber og medier. 3. Tiltag: Vi vil give tid til fordybelse og til at børnene kan afprøve nye metoder. 4. Tiltag: Vi vil støtte op om og styrke børnenes selvstændighed. 5. Tiltag: Vi vil give børnene ansvar og hjælp til selvhjælp. 9.4 Tegn 1. Tegn: Børn der ser og respektere, at andre gør tingene på en anden måde. 2. Tegn: Målrettede stemningsfyldte børn. 3. Tegn: Iderige børn, der inspirerer, lader sig inspire og videregiver viden til yngre børn. 21

4. Tegn: Børn der tør være sig selv, kunstnerisk og kulturelt, og lader det komme til udtryk. 5. Tegn: Børn der viser nysgerrighed, er initiativrige, opsøgende og selvhjulpne. Illustration 5 22

10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I Rabalderstræde arbejder vi med at gøre vores miljø kreativt, sanseligt, initiativrigt og frem for alt et rart sted at være. Vi ser på om barnet virker trygt, om barnet trives, er inkluderet i børnegruppen og børnehavens aktiviteter, samt om barnet udvikler sig. I arbejdet med at inddrage børnenes perspektiv søger vi løbende at være i dialog med børnegruppen. Der laves børneinterviews omkring de miljømæssige områder, vi oplever hensigtsmæssige at høre børnenes konkrete mening om. Børneinterviews laves dog primært med de lidt større børn. For de mindre børn foregår den primære vurdering af miljøet omkring dem igennem iagttagelser og observationer. 10.2 Reflektion 23

11 AFSLUTNING 24

Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1