Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.



Relaterede dokumenter
Folkeskolestrategi

FOLKESKOLEREFORMEN.

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Greve Kommunes skolepolitik

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Center for Undervisning

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Kvalitetsanalyse 2015

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolernes mål og handleplaner

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsanalyse 2015

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Skolereform har tre overordnede formål:

Beskrivelse af opgaver

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Folkeskolereform 2014

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Skolereform i forældreperspektiv

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber

Fokus på elevernes læring og motivation

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Den målstyrede folkeskole

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Temamøde om strategi

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

Strategi for Folkeskole

Ny Nordisk Skole-institution.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Folkeskolereformen 2013

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Velkommen til valgmøde

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?

Eksisterende mål, effektindikatorer samt resultater. Fremtidens skole i FMK

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Stillings- og personprofil Skoleleder

VELKOMMEN. Søholmskolen

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Lundehusskolens Værdigrundlag

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Transkript:

Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. 3. Målinger af skolen skal begrænses til noget meningsfuldt og sammenhængende, og skolens ledelse og lærere skal være involveret i hvad og hvordan der måles. Metode: Strategikortet bruges til at danne et overblik over sammenhænge mellem mål og midler. Strategikortet er kendt fra erhvervslivet, men er i denne sammenhæng tilpasset skolens mission. Kilder: A. Alternativets partiprogram 1.0 B. Debatindlæg af Uffe Elbæk 26/1 2015 i Politikken: Vi skal have modet til at sætte folkeskolen fri - ellers forsvinder den C. Strategy Maps af Kaplan & Norton D. Nationale mål og enklere regler af Undervisningsministeriet. 1

Alternativets debatdogme 2 siger: Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor de er. Nu er spørgsmålet, hvordan vi vil møde de politikere og uddannelsesfolk, der er meget optaget af evidens og målinger - og som har formuleret de nationale mål og måltal. De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. skal øges. Kilde: Undervisningsministeriet. Svaret er her: Vi vil dokumentere, hvordan et meningsfuldt hierarki af få relevante målepunkter kan bruges i Danmarks strategi for grunduddannelser. 2

Vi har en strategi, der sætter skolerne fri og læring er ikke en mekanisk, men en organisk proces. Derfor er et træ en bedre model end et tog eller et tandhjul. Derfor har Alternativet et træ som overordnet model for skolestrategi. 3

Skolens mission er dannelse gennem læring Elevernes identitet og dannelse bliver udviklet gennem erfaring og læring. er personlig integritet, empati, iværksætterlyst og frem for alt - lyst til læring. Alt det som vi har brug for nu og i fremtiden: Selvstændigt tænkende mennesker, der hviler i sig selv, og som er gode til at samarbejde. Læring Læring handler ikke kun om viden og færdigheder og matematik. Læring er også færdigheder i kommunikation og forandring samt konfliktforståelse. Læring sker altid i samspillet mellem indsigt, identitet og fællesskab. Derfor skal skolen drives på en måde, så eleverne får erfaring med at afprøve egne ideer i samarbejde med andre. 4

Skolens forbedres gennem skolens egen læring Skolens Skolens er den måde,skolen bruger sine ressourcer og værktøj på for at drive undervisning. Skolens danner grundlaget for læring og dannelse. Læringen har de bedste vilkår, når eleven har positive relationer til lærerne, og når skolen laver en virkelighedsnær undervisning, hvor eleverne samarbejder om iværksætteri. Skolens økonomi og styring af ressourcerne er en vigtig del af skolens. Skolens læring og innovation bygger på erfaringer om det at drive skole. Og skolens innovation handler om forbedringer af skolen. og innovation hænger nøje sammen med lærernes trivsel, engagement og kompetencer. 5

Vi vil nu bruge modellen til at få et overblik over, hvordan Alternativets mærkesager kompletterer de nationale mål og måltal

de nationale måltal handler - ganske fornuftigt - om elevernes trivsel samt færdigheder og matematik. Målet om trivsel er det vigtigste, fordi lyst til læring er saften i træet - det strømmer igennem træet - lige fra rødderne, gennem stammen og grenene og helt op i kronen. Måltallene om dansk og matematik er reduceret til to måltal i denne fremstilling. er en del af rødderne i skolens træ. Hvis ikke eleverne synes, det er sjovt og meningsfuldt at gå i skole, er det umuligt at drive en ordentlig skole. Selvfølgelig påvirkes trivslen af både, læring og dannelse, for der er feedback- i træet, men trivsel for både lærere og elever hører hjemme på det mest grundlæggende niveau.

Vi bemærker, at der ikke er en fælles national vision omkring elevernes dannelse; men her har Alternativet en vision for et Danmark, hvor dannelse handler om autonomi, iværksætterlyst og handlekraft Autonomi Iværksætterlyst Handlekraft Kilde: debatindlæg af Uffe Elbæk, 26/1 2015.

for vi tror på, at fremtidens Danmark bevæger sig fra at uddanne unge til at tage et job til at uddanne unge til at skabe jobs Autonomi Iværksætterlyst Handlekraft Kilde: debatindlæg af Uffe Elbæk, 26/1 2015.

og derfor handler dannelse også om motivation for læring, personlig integritet, empatiske evner og kreativitet. Motivation for læring Autonomi Iværksætterlyst Handlekraft Personlig integritet Empatiske evner Kreativitet Kilde: debatindlæg af Uffe Elbæk, 26/1 2015.

Denne dannelse kan kun ske i forbindelse med en læring, som udvikler færdigheder i kommunikation og forandring samt konfliktforståelse Motivation for læring Autonomi Iværksætterlyst Handlekraft Personlig integritet Empatiske evner Kreativitet Færdigheder i kommunikation Elevernes læring Forandringskompetence Konfliktforståelse Kilde: debatindlæg af Uffe Elbæk, 26/1 2015.

og derfor ønsker vi en virkelighedsnær undervisning, hvor eleverne samarbejder om iværksætteri Personlig integritet Motivation for læring Empatiske evner Autonomi Iværksætterlyst Kreativitet Handlekraft Færdigheder i kommunikation Forandringskompetence Konfliktforståelse Virkelighedsnær undervisning Iværksætteri Kilde: Alternativets partiprogram 1.0

og hvor evalueringen er personlig, dannelsesværktøjskassen er i orden og skolen samarbejder med et externt netværk Personlig integritet Motivation for læring Empatiske evner Autonomi Iværksætterlyst Kreativitet Handlekraft Færdigheder i kommunikation Forandringskompetence Konfliktforståelse Personlig evaluering Virkelighedsnær undervisning Externt netværk Iværksætteri sværktøjskassen Kilde: Alternativets partiprogram 1.0

og sidst men ikke mindst, arbejder vi på, at lærerne får øget deres kompetencer i lederskab, så lærerne står bedre rustede til at lede eleverne og til at blive seriøst involveret i skolens drift og udvikling. Motivation for læring Autonomi Iværksætterlyst Handlekraft Personlig integritet Empatiske evner Kreativitet Færdigheder i kommunikation Forandringskompetence Konfliktforståelse Personlig evaluering Virkelighedsnær undervisning Externt netværk Iværksætteri sværktøjskassen Lærernes lederskab Kilde: Alternativets partiprogram 1.0

Der er mange punkter og mærkesager! Hvor mange af dem skal der følges op på med evaluering og måling? Vi ved, at skolerne fungerer bedst, når de selv har ejerskabet for drift og evaluering. Lad os se på evaluering og måling 15

Evaluering og måling Evaluering Elevernes evaluering skal i højere grad baseres på en personlig vejledning end på test og karakterer, da dannelse og læring hænger nøje sammen med elevens egne valg og erfaringer. Evaluering af skolen som helhed skal ske gennem en kombination af få generelle nøgletal og skolens egne mærkesager. Måling Når målinger overdrives, dræbes kreativitet, involvering og reel læring. Til gengæld kan målinger være værdifulde for evaluering, når skolens ledere og lærere selv er med til at udforme og gennemføre evalueringen. 16

Alternativet vil arbejde for at lyst til læring er et fælles nationalt mål for dannelse samt at iværksætteri er en del af skolens arbejdsmåde. Alternativet vil samtidig arbejde for, at skolerne frigøres fra de mange test og målinger. Motivation for læring Iværksætteri

Hvis skolerne vil bruge målinger til opfølgning og evaluering, anbefaler vi, at de starter med at lave deres eget målehierarki med 2-4 målepunkter i hvert niveau Motivation for læring???? Iværksætteri? Kilde: Strategy Maps af Kaplan & Norton

og så kan deres opfølgning blandt andet ske gennem trafiklys og vurdering af, hvad der påvirker hvad. Motivation for læring???? Iværksætteri? Kilde: Strategy Maps af Kaplan & Norton

Hvis du skulle bestemme 2-4 målepunkter i hvert niveau - hvad skulle det så være for nogen? 20

Vi slutter med at fastslå: Skolerne fungerer bedst, når lærerne og ledelsen selv har ejerskabet for drift og evaluering! 21