Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Relaterede dokumenter
I det følgende er implikationerne af de enkelte budgetændringer nærmere beskrevet.

Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Vejledningsindsatser i folkeskolen struktur, rammer og opgaver.

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Kompetenceudviklingsstrategi

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Forslag til udmøntning af midler

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Kvalitetsanalyse 2015

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Fuck bøger vi gider ikke læse! Hvad skal litteraturen egentlig på en skole?

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

Folkeskolereformen 2013

Bind 2: Implementering

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Lederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan

TEAMORGANISERING OG FUNKTIONSBESKRIVELSE DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER - PLC

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan

Ledelsesgrundlag for skolevæsnet i Halsnæs Kommune 2015

Temamøde om strategi

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015 følgende:

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

Til Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skolereform har tre overordnede formål:

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Udvikling af den lokale kompetenceplan

Jens Juulsgaard Larsen

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kompetenceudviklingsplan

1. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4

Referat fra mødet i Børne- og Skoleudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Hyldgård Ny folkeskolereform

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Transkript:

Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele området for Børn, unge og læring i Halsnæs Kommune, så ønskes der med denne handleplan at blive iværksat evidensbaserede indsatser i dagtilbud og skoler. Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen: Når vi indsamler og bruger viden om, hvad der virker, tror vi på, at vore børn kan blive de dygtigste børn. Ikke alle tilgange er lige gode til at skabe læring, så vi udfordrer, om de voksne konsekvent arbejder tværfagligt og systematisk ud fra evidens, og vi sørger derfor også for, at der er mulighed for relevant kompetenceudvikling. (Områdefortællingen side 1). Med den brændende platform vi har i Halsnæs Kommune omkring faglighed er der behov for at prioritere ressourcerne på indsatser, der er viden om har effekt. Det skal altid være plads til at udvikle en ny praksis, der lokalt kan give mening, men det skal ske på et fundament, der tager afsæt i den viden, der allerede er tilgængelig om, hvad der virker. Fokus på evidensbaserede indsatser vil ligeledes være en mulighed for at bringe folkeskolereformens elementer mere i spil og udvikle elementerne med baggrund i den seneste viden på området. Der skal skabes en organisation, hvor der kan formidles, bearbejdes og kontekstualiseres den viden, der fremkommer fra forskning, undersøgelser og evidens på området. For at skabe denne organisation anbefales følgende handlinger: - Ansættelse af en kommunal læringskonsulent - Ansættelse af læringsvejledere koblet på skolerne - Afsættelse af ressourcer til læringsvejledere i dagtilbuddene - Inddragelse af fagfolk i udviklingen af denne nye del af organisation herunder udarbejdelse af kompetenceudviklingsplan for alle medarbejdergrupper og ledere - Gennemførsel af kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger - Gennemførsel af kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser i forlængelse af projekt om faglig ledelse - Indretning af læringsmiljøer - Gennemførsel af fælles opstartsdag i august 2015 foralle medarbejdere på området - Gennemførsel af forforløb i skoleåret 2015/16 på hele området 1

Læringskonsulent Børn, unge og læring har en vakant konsulentstilling. Denne ønskes prioriteret til en læringskonsulentstilling med fokus på læring i både dagtilbud og skoler. Læringskonsulenten skal have en koordinerende rolle i forhold læringsvejlederne på hele området. Læringskonsulenten skal være tovholder på konkrete indsatsområder som eksempelvis kompetencesamtaler ea. Læringskonsulenten skal være bindeled til ledergrupperne, forvaltningen og det politiske fagudvalg med rapportering, forslag til prioritering og videreudvikling af de evidensbaserede indsatser. Læringskonsulenten skal afsøge indsatser indenfor synlig læring og læringsmålstyret undervisning og forløb med henblik på at sætte fokus på kerneopgaven børnenes læring. Læringsvejledere For at kunne udbrede viden og udfordre den daglige praksis på skoler og dagtilbud er det nødvendigt med en ressourceperson, der er en del af praksis på stedet og som er tæt på lærere, pædagoger, medhjælpere og ledere. Derfor anbefales det på skoleområdet at ansætte læringsvejledere, som er organisatorisk er forankret centralt, men som har deres dagligdag på skolerne. Det skal således have et omfang af at være en halvtidsstilling som læringsvejleder pr. skolematrikel som en del af det pædagogiske læringscenter. I sommeren 2014 blev en bekendtgørelse for de pædagogiske læringscentre vedtaget. I den nye lovgivning har det pædagogiske læringscenter fået en central rolle i at fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater. Det pædagogiske læringscenter skal herunder medvirke til at: - understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, - formidle kulturtilbud til børn og unge, - sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen og - understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. For at kunne understøtte denne revitaliserede rolle, som det pædagogiske læringscenter har fået, anbefales det at afsætte ressourcer hertil i form af læringsvejledere, der kan støtte op om opgaven direkte på skolen. Læringsvejledere som sammen med de øvrige ressourcepersoner på skolen kan udvikle undervisningen mod nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering samt understøtte organisering og tilrettelæggelse af en længere og mere varieret skoledag. Derudover skal læringsvejlederne give sparring til ledelsen om hvilke evidensbaserede indsatser der skal satses på, bringe pædagogernes faglighed i spil og udføre proaktiv vejledning til alle medarbejdere. På dagtilbudsområdet anbefales en tilsvarende struktur med læringsvejledere på hver dagtilbudsmatrikel. Denne rolle som læringsvejledere kan varetages af forskellige ressourcepersoner i dagtilbuddet eksempelvis den daglige pædagogiske leder på matriklen. Inddragelse i arbejdsgrupper I foråret 2015 nedsættes arbejdsgrupper blandt fagfolk fra dagtilbud og skoler samt med repræsentanter fra relaterede områder som eksempelvis PPR. Arbejdsgrupperne har til formål at komme med forslag til organiseringen af de evidensbaserede indsatser og således komme videre i dybden med, hvorledes en læringsvejleder kan understøttes organisatorisk og dermed kunne udvikle på praksis. 2

Arbejdsgrupperne skal afklare, hvilken tilgang til arbejdes med evidens, som man vil tilstræbe, således at der tages afsæt i organisationens erfaringer og viden om, hvorledes evidens i form af eksempelvis forskningsresultater kan omsættes til en videreudvikling og styrkelse af praksis. Arbejdsgrupperne har ligeledes til formål at komme med forslag til prioriteringer af hvilke indsatsområder, der bør igangsættes først af læringsvejlederne. Er det den understøttende undervisning, er det motion og bevægelse, er det relationsdannelse, eller hvad er det, som praksisfeltet vurderer, er det væsentligste at prioritere at få belyst og udviklet. Endelig skal arbejdsgruppernes prioriteringer bringes i spil i forhold til udviklingen af en kompetenceudviklingsplan for området børn, unge og læring. Det er afgørende, at der er sammenhæng i indsatserne, således at uddannelse, praksiserfaring og viden/evidens er komplementære størrelser og ikke indsatser der bevæger sig i hver sin retning. Kompetenceudvikling I første ombæring er der fokus på et kompetenceløft af dagplejere og pædagogmedhjælpere. Alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge, skal have viden og kompetencer, der understøtter en udvikling og en progression hos børn og unge. Det gælder både i relation til læring og til trivsel og sociale kompetencer. Der er afsat statslige midler til kompetenceudvikling af skoleledelser i et nationalt program for skolelederuddannelse og udvikling. Disse midler vil i Halsnæs Kommune blive prioriteret til at styrke den faglige ledelseskompetence hos skoleledelserne. Konkret vil det forventeligt være i form af forløb om ledelse af læringsmiljøer og ledelse af videns og resultatbaseret udvikling. Det er forløb af relevans både set i relation til et fokus på at kunne anvende data som indikatorer og et fokus på læringsmålsstyret ledelse med baggrund i evidens samt med en kobling til teamudvikling. Det er afgørende at skoleledelserne går forrest i projektet og på den måde agerer faglige ledere af folkeskolen. Dernæst er der i forlængelse af folkeskolereformen et naturligt fokus på kompetencedækning i fagene i folkeskolen. Med målsætningerne omkring fuld kompetencedækning i 2020 er der iværksat en omfattende linjefagsuddannelses indsats, som starter op i efteråret 2015 med fagene Matematik, Natur/teknologi og Håndværk og design. Herudover skal der afklares hvilke kompetenceudviklingsforløb der skal være til de pædagoger der har fået nye opgaver som del af folkeskolereformen eks. i den understøttende undervisning. Hernæst skal de indsatser og den viden der indhentes om de enkelte indsatsområder foranledige en kompetenceudviklingsplan for alle medarbejdergrupper på området. I første ombæring skal læringsvejlederne uddannes for at løfte de evidensbaserede opgaver på området. Dernæstkan læringsvejlederne som faglige fyrtårne på området indgå i kompetenceudviklingen af alle medarbejdere på området. Herudover skal der forventeligt trækkes på ekspertise ude fra (andre kommuner eller uddannelsesinstitutioner) ligesom at der skal afsættes midler til arbejdstiden og eventuel vikardækning. Big bang i august 2015 I august 2015 arbejdes der på at indhente en førende forsker indenfor læringsområdet, der skal holde oplæg for alle medarbejdere på området. Dette for at have et fælles afsæt omkring en ny evidensbaseret tilgang til dagtilbud og skole. Dagen kan tilrettelægges således at der kan være workshops el. lign. efter oplægget, hvor det bliver omsat til konkret praksis. På den måde kan denne dag være et indledende forløb af kompetenceudviklingen på området. 3

Forforløb Prioriteringer og forslag fra arbejdsgrupperne skal udmønte sig i iværksættelse af konkrete tiltag, der afprøves ude på de enkelte matrikler med læringsvejlederne som tovholdere og læringskonsulenten, det pædagogiske læringscenter og ledelse som sparringspartnere. Disse tiltag skal forløbe i skoleåret 2015/16 med henblik på opsamling heraf i 2016, således at vellykkede indsatser kan udbredes til andre dagtilbud og skoler. Indretning af læringsmiljøer ICDP er en arbejdsmetode der er indført i alle institutioner. ICDP er også et fælles metode der anvendes på hele børneområdet. Metoden går på at udvikle relationer mellem børn og voksne og voksne/voksne. Et andet element i ICDP er at det skal anvendes til at udvikle læringsmiljøet. Området ønsker at indgå et samarbejde med to konsulenter en psykolog og en arkitekt, der sammen kan vejlede institutionerne i at indrette læringsmiljøerne i institutionerne så de er i overensstemmelse med ICDP. Arbejdet vil sikre en sammenhæng mellem metode og rammer, understøtte læring i dagtilbud og revitalisere ICDP som metode. Tidsplan Marts 2015 Marts-april 2015 April-juni 2015 Juni 2015 August 2015 August 2015 Efterår 2015 Forår 2016 Prioritering af midler fra puljen faglighed og uddannelse Ansættelse af læringskonsulent Arbejdsgrupper Ansættelse af læringsvejledere Big bang arrangement Læringsvejledere starter Igangsættelse af forforløb Evaluering af forforløb og prioritering til kommende indsatser Økonomi Til finansiering af ovenstående handleplan vil puljen til faglighed og uddannelse, der er afsat fra budget 2015 og frem på 3 mio. kroner årligt. Her er et overslag over udgifterne til ovenstående: 2015 2016 og frem 7 læringsvejledere på skolerne* 802.000 1.925.000 Big bang i august 200.000 13 læringsvejledere i dagtilbud** Statslige midler Statslige midler Kompetenceudvikling af læringsvejledere og medarbejdere herunder timer/vikardækning Uddannelse af dagplejere og medhjælpere 1.100.000 200.000 4

Indretning af læringsmiljøer 150.000 I alt 2.452.000 1.925.000 *Baseret på ½ vejleder pr. skolematrikel med en gennemsnitlig løn på 550.000 kroner. ** Halsnæs Kommune ansøger om statslige midler til flere ressourcer i dagtilbud. Dette kan frigøre timer til den daglige pædagogiske ledelse, der således at kan varetage læringsvejlederopgaven på egen matrikel. Derved vil der i puljen til faglighed og uddannelse restere 548.000 kroner i 2015 og 1.075.000 kroner årligt fra 2016 og frem. Disse midler kan således fortsat disponeres til yderligere tiltag der ligger i forlængelse af denne handleplan eksempelvis kompetenceudvikling eller tiltag der oprindeligt også var indeholdt som forslag til puljens anvendelse herunder styrkelse af skoleledelser og inklusionsopstartspulje. En andel af midlerne til kompetenceudvikling i 2015 kan vise sig at skulle overføres til 2016, idet kompetenceudviklingsforløbene kan strække sig over en længere periode. Læringskonsulenten finansieres af allerede eksisterende lønmidler på rådhuset som del af Børn, unge og læring, idet der er en vakant stilling. 5