Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Relaterede dokumenter
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Bedre opstart af køer i AMS

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Kraftfoderstrategier i et AMS system

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter

FASEFODRING MED PROTEIN

Køers respons på gruppeskift

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening

Mættet fedt til malkekøer

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Udvikling af bedriften:

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

SYGDOMME VED KÆLVNING

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Når fodringsmanagement bliver konkret

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Stabilitet Høj ydelse Billigt foder Dygtige ansatte 5

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Opnået

Indretning af stalde med stor automatisering

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup

Opfølgning på CAB fra 2005 og Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

KvægNøglemøde. 17. april 2018

Anbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Transkript:

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger Hans Skovgaard, Them Hvornår er reduceret kraftfoder i robotten en god idé? Peter Eskesen, Syddansk Kvæg

Fodring i AMS-besætninger = PMR PMR (Partly Mixed Ration) Grundration + Kraftfoder separat tildelt TMR (Total Mixed Ration) Fuldfoder ALLE fodermidler blandet

Fuldfoder er bedst TMR vs. PMR Foderoptagelse + 5-15 % EKM-ydelse + 5-10 % TMR særlig god: Kraftfoderandel i rationen > 50 % Køer 0-42 d.e.k 1. kalvskøer

Jo mere TMR-lignende jo bedre Hvis man vil - Opnå høj foderoptagelse - Opnå høj ydelse - Modvirke sygdomme knyttet lav vom-ph - Spare penge til pelleteret foder

Kraftfoder i AMS er nødvendigt - men hvor lidt kan vi nøjes med? Nøgletallet er ikke kg/ko/dag Et samspil mellem forskellige faktorer Besætningsforsøg for at inkludere samspilseffekter 2 besætninger 2 behandlinger pr. besætning Normal som vanligt Forsøg nedsat kraftfodertildeling

Besætningsforsøg - design Normal Forsøg Energi i totalration * Middel Middel Kraftfoder i robot Middel (4,5 kg) Lav (2,7 kg) Energi i grundration Middel Høj * Tilpasset besætningernes ydelsesniveau

Resultater der vises i dag Køer 0-180 d.e.k Kælvet i forsøget Kun lav kraftfodertildeling 0-180 d.e.k gns. 60 d.e.k En ko Køer > 180 d.e.k Kælvet før forsøget Skift normal til lav kraftfodertildeling 150 330 d.e.k Gns. 220 d.e.k - 180-120 - 60 0 60 120 180 240 300 Forsøg START Forsøg SLUT

Resultater for køer 0-180 dage SKOVGAARD 1. kalvskøer Ældre Behandling Normal Forsøg Normal Forsøg Kraftfoder i robot, kg/ko/dag 4,2 3,4 4,6 3,6 Foderoptagelse, kg TS/ko/dag 19,4 19,6 23,1 23,6 EKM, kg/ko/dag 30,3 29,3 38,6 38,9 Fedt i mælk, % 4,25 4,32 4,11 4,18 a Malkninger/ko/dag 3,1 3,1 2,9 2,9 Afvisninger/ko/dag 0,93 1,01 0,79 0,59 b a Fedtprocent 0,2-0,3 procentenhed højere i perioden 0-90 dage efter kælvning b Ingen forskel i afvisninger i perioden 0-120 dage efter kælvning

Resultater for køer 0-180 dage LAUENBORG 1. kalvskøer Ældre Behandling Normal Forsøg Normal Forsøg Kraftfoder i robot, kg/ko/dag 4,3 3,0 4,8 3,2 Foderoptagelse, kg TS/ko/dag 18,0 17,4 21,3 21,0 EKM, kg/ko/dag 24,9 23,8 34,1 34,5 Fedt i mælk, % 4,40 4,46 4,20 4,20 Malkninger/ko/dag 2,5 2,5 2,7 2,4 Afvisninger/ko/dag 0,77 0,83 0,83 0,38

Konklusion: køer 0-180 d.e.k. Uændret eller højere foderoptagelse Uændret ydelse Bedre fedtprocent 0 90 dage efter kælvning Ingen ændring i motivation 0-120 dage efter kælvning

Skovgaard Ydelse 11.500 kg 5 Lely robotter 1 træningsstation Mullerup hængebane Majs, græsensilage Råvarer på foderbordet Korn og A-blanding i robotten

Skovgaard - Staldskitse Foderbord Hold 4 Hold 1 Hold 5 1. kalvs FORSØG Robot 4 Robot 1 Ældre køer NORMAL Robot 5 Ældre køer FORSØG Klove/Lemmer Hold 3 Robot 3 Robot 2 Hold 2 Kvier og goldkøer 1. kalvs NORMAL Ældre køer FORSØG Celletalskøer Foderbord

Skovgaard: Hvor kom vi fra? Før forsøget: September 2010: December 2010: 17 kg kraftfoder/100 kg mælk 13 kg kraftfoder/100 kg mælk

Skovgaard: Udfodringen Under forsøget (marts september 2011) 12 kg/100 kg mælk til Normal 9 kg/100 kg mælk til Forsøg Udfodringshastighed Mislykkede malkninger Alarmer SKOVGAARD Ældre Køer > 180 d.e.k. Normal Forsøg Malkninger/ko/dag 2,97 2,65 Frivillige malkninger, % 97 95 Mislykkede malkninger/ko 0,10 0,09 Afvisninger/ko 0,77 0,52

Skovgaard: Efter forsøget 9,8 kg/100 kg mælk 350 g/min uanset hold Udfordringen: Øvrige køer: motivation for robotbesøg kan falde Mindre kraftfoder i robotten er en god idé! Om at flytte sig

Lauenborg Ejer: Niels Kragelund 4 DeLaval robotter Ydelse 9.300 EKM Majs (55 %) og græsensilage (45 %) Grovfoderniveau 11-13 kg TS/ko Blander grundfoder i vogn 1 gang dagligt Basis justeret med samme A-blanding som i robot A-blanding i robot (4,5 kg / 3,0 kg pr. ko) 20,5 kg TS (17 g PBV / 183 g stivelse pr. kg TS) Fylde, FV / kg TS (0,423 / 0,405)

Lauenborg - Staldskitse Foderbord Robot 1 Robot 2 Hold 2 1. kalvs og ældre NORMAL Hold 1 1. kalvs og ældre FORSØG Robot 3 Hold 4 1. kalvs og ældre NORMAL Robot 4 Foderbord Hold 3 1. kalvs og ældre FORSØG Kvier Kvier og goldkøer

Kg A-bl. Kraftfoderstrategi (forsøg) Ældre køer - Lauenborg 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Max. 3,5 2,7 kg Gns. 3,2 kg/ko Min. 1,2 > 45 kg mælk = 3,5 kg 40-45 kg mælk = 3,2 kg 35-40 kg mælk = 2,9 kg 30-35 kg mælk = 2,5 kg 25-30 kg mælk = 2,1 kg 20-25 kg mælk = 1,7 kg 0-20 kg mælk = 1,2 kg 21 60 90 10 28 Dage efter kælvning Dage før goldning

Kraftfoderstrategi (forsøg) Ældre køer - Skovgaard 4,5 Max. 4,5 63 kg mælk = 4,5 kg Robot-kraftfoder (40% korn, 60% A-bl.) 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Hvis > 35 kg EKM 2,6 kg Gns. 3,6 kg/ko 49 kg mælk = 3,40 kg 35 kg mælk = 2,30 kg 1,5 Reelle minimum 20 kg mælk = 1,75 kg 1,0 1 kg mælk = 1,00 kg 14 16 70 Dage efter kælvning 7 Dage før goldning

Resultater for køer > 180 dage i laktation Lauenborg 1. kalvskøer Ældre køer Behandling Normal Forsøg Normal Forsøg Foderoptagelse, kg TS/ko/dag 19,0 18,8 19,7 19,6 EKM, kg/ko/dag 27,7 26,5 28,3 28,0 Malkninger/ko/dag 2,30 2,43 2,34 2,06 Afvisninger/ko/dag 0,66 0,83 0,79 0,44 Frivillige malkninger, % 97 97 96 94

Resultater for køer > 180 dage i laktation Skovgaard 1. kalvskøer Ældre køer Behandling Normal Forsøg Normal Forsøg Foderoptagelse, kg TS/ko/dag 19,5 19,5 23,2 23,1 EKM, kg/ko/dag 31,3 30,7 37,2 34,9 Malkninger/ko/dag 2,98 3,00 2,97 2,65 Afvisninger/ko/dag 0,66 0,67 0,77 0,52 Frivillige malkninger, % 98 98 97 95

Konklusion: Køer > 180 dage i laktation 1. kalvs køerne mister ikke motivation, og ydelsen er ikke påvirket af det lavere kraftfoderniveau. Samme tendens ved begge besætninger Øvrige køer på forsøgsholdene viste et fald i antallet af malkninger (-0,3/ko) og antallet af afvisninger (-0,3/ko) Antallet af hentekøer lå højest på forsøgsholdene Ydelsesfaldet ved de ældre køer på Skovgaard kan være relateret til flere belastede køer på forsøgsholdene

Hvornår er reduceret kraftfoder en god idé? Hvilke AMS-besætninger kan det praktiseres i? Høj og regelmæssig malkefrekvens i besætningen et udgangspunkt på >2,7 malkning/ko Besætninger med et højt kraftfoderniveau i AMS over 4,5 kg kraftfoder/ko Mulighed for holddeling i besætningen 1. kalvs grupper/øvrige eller senlakterende hold Besætninger med styret trafik styret adskillelse mellem foderbord/senge

Tak for opmærksomheden TAK til ejerne og de ansatte på de to bedrifter for stort arbejde og engagement i forsøget for medvirken til at skabe viden, der kommer alle AMS-kvægbrugere til gavn