Vedrørende: Notat om konsekvenserne af Beboerlisten forsalg om begrænsing af løntilskud og Virksomhedspraktik Sagsnavn: Forslag fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende løntilskudsjob (Møde 28. oktober2013) Sagsnummer: 00.01.00-G00-61-13 Skrevet af: Morten Brorson Fich E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk Forvaltning: Byrådssekretariatet Dato: 27-11-2013 Sendes til: «tryk F11 og skriv her» Beboerlisten fremsatte på byrådsmødet 28. oktober et forslag, hvorefter der skulle gennemføres begrænsninger i antallet af personer, der kunne komme i løntilskud og virksomhedspraktik. Begrænsningerne består i, at der kun kan være 2 ansat pr. virksomhed (p-nummer) inden for 6 måneder. Herefter skal der være en karensperiode for virksomheden i 6 måneder, hvis praktikanterne/ løntilskudspersonerne ikke har fået en regulær ansættelse på den pågældende virksomhed. Der er i forbindelse med en udvalgsdrøftelse af forslaget ønsket en vurdering af de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og faglige konsekvenser af en gennemførelse af forslaget. Økonomiske konsekvenser: Det er et kompliceret spørgsmål, at redegøre for de økonomiske konsekvenser af forslaget. Men konsekvenserne illustreres lettest ved se, hvad forslaget ville have betydet, hvis det havde været indført i 2012 - der er det seneste hele år. I 2012 var der virksomhedsrettede tilbud på i alt 978 virksomheder. Aktiveringen resulterede i at i alt 399 helårspersoner var i løntilskud og 369 var i virksomhedspraktik. 2012 Antal virksomheder (p-nr.) Helårspersoner Løntilskud 419 399 Praktik 934 369 I alt 1.353 768 Når det samlede antal virksomheder, der har haft aktivering er større end 978 skyldes det, at flere virksomheder har haft både praktik og løntilskudspersoner, men i den samlede opgørelse tælles de kun med én gang.
Et løntilskud har i princippet en varighed på 6 måneder og en virksomhedspraktik for forsikrede ledige har en varighed på 3 måneder, mens en praktik for en kontanthjælpsmodtager kan være væsentligt længere alt efter, hvad den individuelle vurdering peger på, at der er behov for. Med udgangspunkt i de 419 virksomheder der i 2012 havde løntilskud, vil det efter forslaget betyde, at de tilsammen vil kunne leverer i alt 209 helårspersoner (hver virksomhed kan maksimalt have en person i 6 måneder = ½ helårsperson). Det betyder, at der ville blive lavet 190 færre helårspersoner i løntilskud. Kommunen modtager refusioner fra staten til dækning af forsørgelses- og aktiveringsudgifter. Refusionerne afhænger af, om de ledige er i aktivering og hvilken typer aktivering de er i. De økonomiske konsekvenser af at 190 personer ikke aktiveres i løntilskud er derfor afhængige af, om de aktiveres i et andet tilbud og tilbuddets art. Ordinær uddannelse er dækket af refusion, mens ikkeordinær uddannelse og vejledningsforløb ikke giver refusion på ydelsen. Helårspersoner Ydelse Løntilskud (netto) Dagpenge sats (brutto) Refusion aktiv (50 %) Refusion passiv (30 %) nettoydelse Løntilskud 190 56.950 (privat) 10.820.500 Løntilskud 190 117.650 (off.) 22.353.500 Ordinær udd. 196.500 98.250 18.667.500 190 Øvrige 190 196.500 58.950 26.134.500 Tabellen viser, hvad kommunens nettoudgift til ydelse er for 190 helårspersoner (forsikrede ledige) i forskellige situationer. F.eks. er netto udgiften 18,7 mio. kr. hvis de 190 helårspersoner er aktiveret i ordinær uddannelse (aktive), mens udgiften vil være 26.134.500 kr. for passive eller ledige aktiveret i ikke-ordinær uddannelse eller vejledningsforløb. Udover ydelsesudgiften vil der også være en udgift til aktivering. Når aktiveringen ikke kan være praktik og løntilskud, begrænser mulighederne sig til ordinæruddannelse, som udløse 50 % refusion på ydelsen eller ikke-ordinær uddannelse og vejledningsforløb som kun giver 30 % i refusion på ydelsen. Selve udgiften til aktivering er dækket med 50 % refusion forudsat, at de samlede udgifter ikke overskrider udgiftsloftet. Aktiveringsudgifter over udgiftsloftet finansieres 100 % af kommunen. Der er normalt budgetteret op til udgiftsloftet i Randers Kommune. Øgede aktiveringsudgifter vil derfor sandsynligvis føre til en overskridelse af udgiftsloftet. Helårspersoner Enhedspris ordinær udd. netto Enhedspris øvrige netto nettoudgift 190 40.284 7.653.960 190 50.000 9.500.000 Tabellen viser, hvad netto enhedspriserne er for aktivering af en helårsperson, og hvad nettoudgiften vil være, hvis 190 helårspersoner skal aktiveres i henholdsvis ordinær uddannelse eller et andet tilbud, der ikke giver den høje refusion på ydelsen.
Helårspersoner Aktivering Nettoudgift aktivering Netto ydelse Samlet netto udgift 190 Ordinær udd 7.653.960 18.667.500 26.321.460 190 Anden aktivering 9.500.000 26.134.500 35.634.500 190 Løntilskud privat 10.820.500 10.820.500 190 Løntilskud off. 22.353.500 22.353.500 190 Praktik 18.667.500 18.667.500 Tabellen viser hvad nettoudgifterne vil være til de to alternativer til løntilskudsaktivering og praktik, og til løntilskud og praktik. Hvis privat løntilskud erstattes af ordinære uddannelsestilbud vil merudgiften f.eks. være 15.500.960 kr. etc. Det er vanskeligt at sige, hvad den præcise nettoudgift vil være ved at finde alternative aktiveringstilbud til de 190 fuldtidspersoner. Det vil helt afhænge af vil miks af tilbud der vælges. Konklusionen må derfor være, at ekstraudgiften for forsikrede ledige kan ligge et sted mellem 4 og 24,8 mio. kr. Der er naturligvis tale om et forenklet regneeksempel, som ikke afspejler den mere kompleks virkelighed. Men eksemplet illustrerer de grundlæggende mekanismer i de økonomiske forudsætninger. Med de 209 mulige pladser, vil Randers Kommune ikke kunne opfylde den løntilskudskvote, som kommunen er forpligtet til at stille til rådighed ifølge lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsespolitik. I 2012 var kvoten på 324 pladser. At lave en tilsvarende beregning for praktikpladser er mere kompliceret, da praktikkernes varighed varierer fra målgruppe til målgruppe. For forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i match 1 er varighed normalt 3 ca. måneder. For kontanthjælpsmodtagere i match 2 er der stor variation. Med en varighed på 3 måneder vil der være plads til to forløb og en karantæne inden for et år. Det vil udløse en ½ helårsperson, mens det ikke vil være muligt, hvis praktikken strækker sig over mere end tre måneder. Det er derfor vanskeligere at få et rimelig billede af, hvad forslaget vil betyde for antallet af helårspersoner i praktik i løbet af året. De aktuelle tal for 2012 viser, at der var 934 virksomheder med praktiktilbud, som i alt havde 369 helårspersoner i praktik. Hvis der regnes med i alt ½ helårsperson pr. virksomhed, vil det give 467 helårspersoner. Der er mere end de 369 der er opnået, og der vil således være plads til flere uanset forslaget. I praksis vil det dog næppe kunne holde, da der som sagt er en del praktikker der er længere end 3 måneder, men ikke nødvendigvis er på 6 måneder. Derfor er det tvivlsomt, om der på alle virksomheder vil kunne afvikles to praktikker pr. år. Det er derfor meget vanskeligt, at vurderer de økonomiske konsekvenser på praktikområdet. I bedste fald vil det måske ikke få økonomiske konsekvenser, i værste fald vil det betyde ekstra udgifter parallelt med situationen for løntilskud. Det skal nævnes, at aktiveringsindsatsen er underlagt krav om rettidighed i aktiveringen. Det betyder, at ret og pligt til tilbud indtræder på bestemte tidspunkter i forløbet. Hvis en ledig ikke påbegynder aktivering til tiden, vil kommunen skulle dække ydelsen 100 % fra det tidspunkt aktiveringen skulle begynde og til det det tidspunkt den faktisk kommer i gang. Med forslaget vil
være vanskeligere at overholde rettidigheden, og derfor betyde ekstra udgifter. Kommunerne er i øjeblikket fritaget for at betale 100 % ydelse ved manglende aktivering for 2013 og 2014. Faglige og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af forslaget: De virksomhedsrettede redskaber i beskæftigelsesindsatsen betragtes som de mest effektive redskaber. Begge redskaberne - løntilskud og virksomhedspraktik giver den ledige kontakt med arbejdspladser, og dermed muligheden for at fald ind i et ledigt job. I mange tilfælde udgør praktikken eller løntilskuddet en prøveperiode, hvor virksomheden og den ledige har mulighed for at lære hinanden at kende. I andre tilfælde giver virksomhedsopholdet ikke et job, og det har måske heller ikke været stillet i udsigt. Men det kan have været motiverende for den ledige, eller den ledige har fået kontakter til andre virksomheder i branchen eller et branchekendskab, som kan styrke den lediges jobsøgning eller give kendskab til job åbninger. For nyuddannede kan løntilskud være vejen til at få den manglende erhvervserfaring, som ofte er en stor barrier for netop nyuddannede. Virksomhedspraktikkerne bliver ofte anvendt som led i indsatsen for at få unge til at tage en uddannelse. Et praktikophold på en virksomhed kan være en øjenåbner for, hvad et job indeholder, og der med også motiverende for et uddannelsesvalg. Især for de mere udsatte ledige i kontanthjælp match 2, kan det være vigtigt, at de bliver matchet rigtigt i forhold til den virksomhed, som de får tilbudt praktik på. Jobkonsulenterne har et stort kendskab til virksomhederne, og ofte er det lang tids tæt samarbejde med engagerede virksomheder, der gør, at de kan finde frem til den helt rigtige virksomhed i forhold til en bestemt persons konkrete problemer. Det kan være, at værkføreren har et særligt tav på utilpassede unge, eller der er en større rummelighed i forhold til løsladte fanger eller unge med psykiske problemer. Med indførelse af stivere rammer for antallet af pladser på virksomhederne, vil der utvivlsomt opstå situationer, hvor en ellers oplagt mulighed for praktik til en udsat person ikke vil kunne gennemføres som følge af karantænereglerne. Reglerne vil derfor i nogle situationer kunne betyde at nogle borgere ikke får den optimale kvalitet i indsatsen og måske bliver på offentlig ydelse længere end det var nødvendigt. Det er overordentligt vanskelig at svare på, om begrænsningerne i antallet af personer i løntilskud og praktik vil medfører merbeskæftigelse på virksomhederne altså ud fra den betragtning at virksomhederne benytter de aktiverede som billig arbejdskraft. Det er muligt, at de aktiverede yder en indsats, der ellers kunne være dækket af ordinær arbejdskraft. Men virksomhederne ville måske vælge at dække behovet gennem overarbejde blandt de eksisterende medarbejdere. Det vil nok helt afhænge af den enkelte virksomheds aktuelle situation. I nogle tilfælde bliver behovet for ekstra arbejdskraft også netop dækket ved at den aktiverede efterfølgende ansættes. Med i billedet hører også, at virksomhederne også bruger tid på instruktion og oplæring af aktiverede personer, og derved investerer virksomheden også arbejdstid i at have personer i aktivering.
Administrative konsekvenser Jobcentret bruger i øjeblikket mange ressourcer på at administrere praktik og løntilskudspladserne. Med forslaget vil der skulle bruges yderligere ressourcer på at holde regnskab med hvilke virksomheder der har karantæne, og hvilke der ikke har. Det er personale ressource jobcentret ikke har i øjeblikket, så der vil blive behov for flere administrative ressourcer.