Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Skolemessen den 13. april 2016
Mål med oplæg At få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. At få fokus på undervisningen frem mod den fælles prøve Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 2
Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. En fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi i skoleåret 2015/2016 og som obligatorisk prøveform fra skoleåret 2016/2017. 2. En skriftlig, selvrettende udtræksprøve i fysik/kemi indføres fra skoleåret 2015/16 for de skoler, der vælger at afholder den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indgår fast i udtrækspuljen fra skoleåret 2016/17. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 3
Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Flere elever skal blive interesserede og motiverede til at søge videreuddannelse med fokus på naturvidenskab 2. Eleverne skal prøves i naturfaglige kompetencer 3. Eleverne skal prøves i Fælles Mål i meningsfulde sammenhænge 4. Øget fokus på elevernes færdigheder til selv at formulere og undersøge naturfaglige problemstillinger. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 4
5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 5
Fællesfaglig naturfagsundervisning Ge fordybelse Fy/ke fordybelse Bi fordybelse Fællesfaglig naturfagsundervisning Fy/ke fordybelse Bi fordybelse Ge fordybelse Fællesfaglig naturfagsundervisning Bi fordybelse Ge fordybelse Fy/ke fordybelse Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 6
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Tidligst den 1. april skal eleverne trække lod individuelt eller i grupper mellem minimum 4 fællesfaglige fokusområder. Det fællesfaglige fokusområde skal give mulighed for at formulere flere naturfaglige problemstilling - og at arbejde med et delområde, der inddrager alle naturfagene i relevant omfang. Forberedelsen frem mod prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med lærervejledning. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 7
Problemstilling og arbejdsspørgsmål Inden for det trukne fællesfaglige fokusområde og det valgte delområde formulerer eleven/eleverne en naturfaglig problemstilling - med arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi til belysning af problemstillingen. Læreren/lærerne vejleder eleverne og skal godkende både naturfaglig problemstilling og arbejdsspørgsmål. Den naturfaglige problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål afleveres til eksaminator(erne). Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 8
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Opgivelser: Alsidigt sammensat stof dækkende de 4 fælles kompetenceområder Organiseres tværfagligt i minimum 4 forskellige fællesfaglige fokusområder Skal omfatte tekster og minimum 3 eksempler på andre udtryksformer end tekst Skal repræsentere stof fra 9. klasse og kan omfatte stof fra 8. klasse Fordelt mellem fagene i forhold til vejledende timetal Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 9
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Med den foreslåede prøve afprøves eleverne i deres kompetencer inden for de tre fags kompetenceområder (de naturfaglige kompetencer) samt færdigheder og viden om naturfaglige forhold, hvor relevante elementer af de enkelte naturfag anvendes til at belyse en naturfaglig problemstilling. Fordelingen af prøvens indhold på fag i den fælles prøve vil afspejle fordelingen af undervisningstimer i skolen. Det opgivne stof til prøven vil derfor være fordelt forholdsmæssigt mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi i forhold til de vejledende timetal (fysik/kemi: 44 %, biologi 31 % og geografi 25 %). eleverne prøves i at anvende deres tilegnede naturfaglige kompetencer, herunder færdigheder og viden fra fysik/kemi, biologi og geografi til at belyse virkelighedsnære og meningsfulde naturfaglige problemstillinger. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 10
Uddybende spørgsmål Eksaminator(erne) udarbejder et antal (for elevene) ukendte og uddybende spørgsmål i forhold til elevernes forskellige naturfaglige problemstillinger. Spørgsmålene skal bruges til at synliggøre elevens udvisning af naturfaglige kompetencer i sammenlignelige kontekster. Opgivelserne + elevernes naturfaglige problemstillinger med arbejdsspørgsmål og uddybende spørgsmål sendes til censor senest 14 dage før prøven. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 11
Fra Prøvebekendtgørelsen 50. Stk. 4. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen. 52. Bedømmelsen af mundtlige prøver foretages af en eksaminator og censor, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved bedømmelse af flerfaglige prøver som nævnt i 50, stk. 4, skal skolens leder sikre, at eksaminator og censor tilsammen besidder kompetence i de fag, der aflægges prøve i. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 12
Prøveforløbet To timer inkl. karakterfastsættelse Prøven er praktisk/mundtlig Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2-3 elever 4-6 elever ad gangen i prøvelokalet Elever/grupper, som er til prøve samtidig i lokalet, arbejder med hver deres naturfaglige problemstilling Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 13
Prøveforløbet Ved prøvens begyndelse afleverer eleverne en oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst. Oversigten kan både bestå af tekst og illustrationer. Oversigten danner udgangspunkt for prøveafholdelsen. Alle hjælpemidler må benyttes. Ingen kommunikation med andre elever/grupper eller personer uden for prøvelokalet. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 14
Eleven skal prøves i hvor høj grad denne udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 15
Eleven skal prøves i hvor høj grad denne kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig viden med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi, og geografi kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 16
Hvordan kan naturfaglige kompetencer vurderes under prøven? Dybde Bredde Færdighed og viden i forhold til egen problemstilling Færdighed og viden i forhold til uddybende spørgsmål Argumentation i forhold til løsnings- og handlemuligheder Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Vurdering i %? 50 % 25 % 25 % Efter Steffen Elmose Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 17
Fællesfaglig undervisning i fysik/kemi, biologi og geografi Skolemessen den 13. april 2016
Fælles Mål naturfagene Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Undersøgelse Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Modellering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Perspektivering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Kommunikation Eleven kan xxx Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 19
Eksempler på læringsmål som har fokus på kompetencer Eleven kan anvende og forklare om kontrol af variable ved praktiske undersøgelser Eleven kan kritisk forholde sig til anvendte modeller Undersøgelse Modellering Kommunikation Perspektivering Eleven kan underbygge argumenter med brug af relevante naturfaglige begrundelser Eleven kan relatere naturfaglige forhold og problemstillinger til den nære og fjerne omverden. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 20
Kompetencebaserede læringsmål Undersøgelseskompetencen: Eleven kan formulere en naturfaglig problemstilling, som kan undersøges planlægge, hvordan problemstillinger kan undersøges opstille forventninger (hypoteser) til resultater af praktiske undersøgelser forklare om faserne i en naturvidenskabelig undersøgelse udvælge eller selv designe undersøgelser, som kan belyse en problemstilling forklare om relevante undersøgelsesmetoder i forhold til det praktiske arbejde gennemføre en systematisk undersøgelse med observationer og dataopsamling anvende og forklare om kontrol af variable ved praktiske undersøgelser strukturere og formidle undersøgelsesresultater forholde sig kritisk overfor sine resultater og kunne pege på eventuelle fejlkilder konkludere på sine undersøgelsesresultater, og anvende dem til belysning af en problemstilling Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 21
Sammenhæng mellem naturfagene Sammenhæng på tre niveauer, fx: 1. Kompetencer og naturfaglige mål 2. Samme faglige forhold set fra fagenes forskellige synsvinkler fx lys-bølger-brydning-øjet-synsopfattelse fødevarer-konservering-protein/fedtstof/kulhydrat-fordøjelse vejr og vejrfænomener Stofkredsløb 3. Komplementære forhold fx fødevareproduktion/landbrug miljøproblemer energi og energiomsætning Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 22
Sammenhæng mellem naturfagene Naturfagene har en stor fællesmængde i det faglige indhold, i arbejdsmetoder og erkendelsesmæssigt. Et af de fælles kendetegn er bl.a. naturvidenskabelige metoder, fx Undren og formulering af problemstilling Hypoteseopstilling Testning af hypotese ved kontrollerede undersøgelser data Konklusion (verificering/falsificering) på grundlag af de empiriske data mulige fejlkilder? Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 23
Nødvendigheden af Fællesfaglige samarbejder Oftest kan eleverne ikke overføre fagligt indhold fra det ene fag til det andet Fysik/kemi - på trods af beskæftigelse med det samme faglige tema/emne! + udnyttelse synergieffekten Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 24
Det fælles naturfaglige! Ens kompetenceområder Ens kompetencemål Ens generelle færdigheds- og vidensmål i tre faser I overbygningens læseplaner for naturfagene er formuleret seks fællesfaglige fokusområder: Produktion ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 25
Eksempler på andre fællesfaglige fokusområder Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø Affaldsproduktion/-behandling og genbrug i forskellige samfund Megabyer og deres forsyning Økologi og bæredygtighed i skolehaven En rejse ud i rummet Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 26
Eksempel: Fællesfagligt fokusområde Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 27
O 2 -svind Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 28
O 2 -svind Eksempler på relevante færdigheds-vidensmålpar: Fysik/kemi Undersøgelse Eleven kan analysere dele af stofkredsløb, herunder med elektronisk dataopsamling Eleven har viden om carbons og nitrogens kredsløb Modellering Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb Perspektivering Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 29
O 2 -svind Eksempler på relevante færdigheds-vidensmålpar: Biologi Undersøgelse Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryderfødekæder i forskellige biotoper Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof Modellering Eleven kan med modeller forklare sammenhænge mellem energistrømme og stofkredsløb Eleven har viden om modeller af stofkredsløb og energistrømme Perspektivering Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysik-kemiske forholds påvirkning af økosystemer Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 30
O 2 -svind Eksempler på relevante færdigheds-vidensmålpar: Geografi Undersøgelse Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold Eleven har viden om sammenhænge mellem naturgrundlag og produktion Modellering Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse Eleven har viden om begrebet bæredygtighed Perspektivering Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 31
O 2 -svind Udvalgte eksempler på læringsmål: Fysik/kemi Eleven kan forklare om forskellige nitrogenforbindelser i nitrogens kredsløb i forhold iltsvind i Det Sydfynske Øhav Eleven kan Biologi Eleven kan forklare forskellen på aerob og anaerob omsætning af organisk stof Eleven kan Geografi Eleven kan gøre rede for landbrugsproduktionen i forhold til jordbundstyperne på arealerne omkring Det Sydfynske Øhav Eleven kan Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 32
Naturfaglig problemstilling nogle eksempler Hvad er baggrunden for O 2 -svind i de indre danske farvande, hvilken betydning har det, og hvordan kan det afhjælpes? Hvad kan være baggrunden for de årligt tilbagevendende tilstande med O 2 -svind i Lillebælt og de omgivende farvande? Hvilke løsningsmuligheder kan der være, og hvilke parter skal inddrages for at gennemføre eventuelle løsninger? Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 33
Hvad kendetegner en problemstilling Problemstillinger er begrundet i undren over eksisterende forhold er årsagssøgende og fremadrettede kan ikke besvare med ja eller nej Eleverne skal udtrykke så præcist som muligt, hvad de undrer sig over og vil søge at finde ud af / belyse En problemstilling bør kunne lægge op til overvejelser om løsninger og rumme et bud på en hypotese Problemstillingen er et styringsværktøj i den efterfølgende arbejdsproces og ændringsbehov kan opstå undervejs i arbejdsprocessen Husk: afgrænsningens svære kunst! Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 34
Arbejdsspørgsmål nogle få eksempler Fysik/kemi Hvad er nitrogen, og hvordan anvendes det i landbrug? Hvordan er nitrogenkredsløbet i det sydlige Lillebælt/vestlige Østersø? Hvad er en saltlagdeling, og hvilken betydning kan en sådan have for O 2 -svind?? Geografi Hvor udbredt er landbrugserhvervet i området, og hvilke produktionsformer er det? Hvilke jordbundstyper findes der i det omgivende område, som har afvanding til det sydlige Lillebælt/den vestlige Østersø? Og hvordan er disse landskaber dannet?? Biologi Hvordan kan tilførsel af nitrogen påvirke fødenettene i de indre farvande? Hvilken sammenhæng er der mellem organisk nedbrydning og O 2 -svind? Hvad er et liglagen, og hvilken betydning har det for de levende organismer?? Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 35
O 2 -svind Begrebskort Klip de enkelte kort ud og lav et begrebskort over sammenhængene mellem dem klip evt. tomme felter ud til flere begreber. Kortene lægges på et karton. Skal kunne læses fra oven og ned, men ikke i ét lige forløb. Først, når gruppen er enige om sammenhængene, limes de fast. Tegn sammenhængspile mellem begreber og skriv derefter sammenhængsord (forbindelsesord) på pilene mellem kortene/begreberne. Jeres resultat skal fremlægges for de andre grupper. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 36
Planlægning af fællesfaglige undervisningsforløb 1. Det valgte fællesfaglige fokusområde skal være fagligt relevant (læringsmål) for alle tre naturfag og tilstrækkelig bredt til at rumme flere naturfaglige problemstillinger. 2. Der skal være fokus på alle 4 naturfaglige kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation i meningsfulde, naturfaglige sammenhænge. 3. Et forløb kan indledes med en eller flere forskellige aktiviteter, som kan skabe undren, rejse spørgsmål og motivere eleverne i det fremadrettede arbejde. 4. Eleverne skal have mulighed for at udarbejde egne problemstillinger indenfor det fællesfaglige fokusområde med tilhørende arbejdsspørgsmål fra fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 37
Planlægning af fællesfaglige undervisningsforløb 5. Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal i det enkelte undervisningsforløb bidrage med relevant faglighed til at belyse elevernes naturfaglige problemstillinger, når der er behov for dette. 6. Eleverne skal have tid til og mulighed for at fordybe sig i deres selvstændige arbejde med at belyse deres problemstilling. 7. Der gives løbende lærervejledning til at understøtte eleverne i deres arbejde med at belyse problemstillingen. 8. Hvert undervisningsforløb omfatter en formativ evaluering af elevernes læring. Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 38
Spørgsmål? Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 39
Tak for i dag og fortsat god arbejdslyst Læringskonsulenterne Keld Nørgaard og Mads Joakim Sørensen Side 40