Seminar om kommunernes økonomi Nuuk, den 21. februar 2015

Seminar om kommunernes økonomi Nuuk, den 21. februar 2015

Udligning, budgetlov og kommuneaftaler faste rammer i den kommunale økonomi Disposition I. Grønlandsk baggrund II. Udligning III. Budgetlofter og budgetlov IV. Kommuneaftaler

Grønlandsk kommunebaggrund (1) status Selvstændige kommuneskatter - plus fælles skat samt del af selskabsskat En række meget væsentlige udgiftsområder Folkeskole Ældrepleje Daginstitutioner Forsyning transport, el, vand, varme? Specialundervisning 4 kommuner fra 7.000 til 22.000 indbyggere Demografiske forskydninger flere ældre, afvandring

Grønlandsk kommunebaggrund (2) krav og udfordringer Kommuner er selvstændige politisk ledede enheder Krav om forudsigelige og gennemskuelige økonomiske vilkår Baggrund for at kunne agere selvstændigt og ansvarligt Særlige grønlandske udfordringer Kommuner meget varierende i størrelse og demografi Kun 4 enheder betyder: Vanskeligt at se mønstre Vanskeligt at gennemføre kollektive forhandlinger på alle 4 kommuners vegne Krav til det økonomiske system => faste rammer Må være regelbaseret Må indeholde udligning Må gerne sætte faste rammer for forhandlinger

Udligning (1) hvorfor? Skal sikre sammenhæng mellem skat og serviceniveau Skat og service skal følges ad Del af fordelingspolitikken Vilkårene for lokalpolitikere En forudsætning for et decentralt system med de rigtige incitamenter

Udligning (2) sammenhæng til det øvrige kommunale finansieringssystem 1. To måder at udligne på a) Refusion b) Skat+bloktilskud+udligning 2. Evaluering Ad a: (+) Effektiv udligning (- ) Skjuler omkostningerne for kommunerne (- ) Tilskynder til højere udgifter (- ) Mindsker lokal ansvarlighed reelt det centrale niveau der bestemmer Ad b: (+) Kommunen ser de faktisk omkostninger og reagerer herpå (+) Effektivitet belønnes kommunen beholder gevinsten (+) Reguleringsbehov mindskes (-/+) Udligning ikke perfekt og kan være en teknisk udfordring (-) Pas på ikke at overbelaste udligningssystemet

Udligning (3) refusionsomlægning som case Dansk refusionsomlægning netop aftalt Illustrerer valget mellem a) og b): => refusionsprocenter reduceres => bloktilskud øges => udligning øges

Udligning (4) refusionsomlægning refusionstrappen Pct. 100 Effektiv refusionsprocent i nuværende og nye refusionssystem Pct. 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0 4 26 52 Uger Ny refusionsmodel Effektive refusionsprocenter i det nuværende refusionssystem

Udligning (5) refusionsomlægning og byrdefordeling Virkninger i 2019 uden og med initiale ændringer i udligningen (Gevinst/tab i pct. af beskatningsgrundlag) (Gevinst/tab i pct. af beskatningsgrundlag)

Udligning (6) - fordeling af anlægsmidler i Grønland Udligning bør omfatte alle eksterne indtægter samt hele det kommunale serviceudgiftsområde men hvad med anlægsudgifter? Selvstyret kan dække op til 50 pct. i dag (?) Dermed får kommunerne mindre økonomisk ansvar og evt. interesse i vedligeholdelse kunne tale for at lade kommunerne overtage 100 pct. Men anlæg er meget svingende udgift en skole kan holde i 30 år Hænger sammen med lånereguleringen kan udglatte anlægsudgiften Alternativt lade selvstyret eje alle bygninger 100 pct., leje dem ud til kommunerne mod, at de dækker udgifter til vedligeholdelse samt finansielle omkostninger?

Udligning (7) krydssubsidiering i Grønland I dag: takster holdes nede på transport, tele, el, vand og varme i yderområder Af hensyn til ikke at ramme disse områder med for høje takster.. Men bevidstheden om omkostningerne forsvinder samtidig Evt. udligne og lade kommunerne give tilskud til forsyning? Kræver nok fuld udligning

Udligning (8) satellitsystem eller generaliseret system? A. Satellitsystem: hvert område udlignes for sig med forskellige udligningsniveauer B. Den samlede kommunale udgiftsudfordring udlignes i ét system A versus B: A er på overfladen lettest at gennemskue og forklare A giver tilsyneladende flere frihedsgrader til centrale politikere Men reelt ikke gennemskueligt hvor meget der udlignes i A B teknisk mere udfordrende at opstille Og B giver bedre arbejdsdeling mellem teknisk og politik

Udligning (9) forskellige modeller for organisering Brutto- eller nettosystem? Dvs. skatteudligning og udgiftsbehovsudligning udlignes hver for sig eller udligne en samlet balance (strukturelt under-/overskud) Statsfinansieret eller Robin Hood? Dvs. lade staten (hjemmestyret) betale udligning over bloktilskuddet eller lade udligningen være mellemkommunal hvor de rige betaler til de fattige

Udligning (10) illustration af brutto/netto Udgiftsbehov pr. indbygger C x Kommune X A B 0 0 45 - B Brutto: udligningsbidrag = A-B Netto: Udligningsbidrag = C landsgns. Skatteprovenu pr. indbygger Forudsætning: 100% udligningsniveau

Udligning (11) illustration af statsfinansieret og Robin Figur 2a: Principskitse for system med mellemkommunal udligning og særskilt bloktilskud (2006) Hood 1 Tilskud / bidrag pr. indb., kr. = tilskud = bidrag 0 Jhfjfj (Underskud) 0 Note: 1) Det er dog i skitsen forudsat indbyggertalsfordelt bloktilskud (Overskud) Strukturelt under / overskud pr. indbygger, kr. i mellemkommunalt system Bloktilskud pr. indbygger, kr. Figur 2b: Principskitse for system med statsfinansieret udligningstilskud (2007) 1 Tilskud / bidrag pr. indb., kr. = tilskud = bidrag Kommuner med overskud (12) 0 (Underskud) Note: 1) Der er set bort fra et yderligere indbyggertalsfordelt bloktilskud 0 Strukturelt under/overskud pr. indbygger i statsfinansieret system (Overskud)

Udligning (12) opgørelse af udgiftsbehov 1) anvende objektive udgiftsbehovsfaktorer o upåvirkelige o årsagssammenhæng o konstatérbare 2) sondre mellem to typer udgiftsbehov o demografiske o socioøkonomiske og strukturelle 3) socioøkonomiske og strukturelle kriterier som (socialt) indeks

Udligning (13) eksempel på udgiftsbehovskriterier fra Danmark 2015 Kommuner (landsudligning) Rejsetid Aldersbestemt udgiftsbehov 0-5-årige 6-16-årige 17-74-årige 75-84-årige 85-årige og derover Socioøkonomisk udgiftsbehov Antal 20-59-årige uden beskæftigelse Antal 20-49-årige uden erhvervsuddannelse Antal familier i bestemte boligtyper Antal personer med lav indkomst Antal børn i familie m. forsørgere m. lav uddannelse Øvrige socioøk. kriterier I alt vægt 1,0 6,7 17,2 33,8 4,9 4,4 6,1 5,1 4,8 2,6 2,6 10,8 100,0

Udligning (13) eksempel på udgiftsbehovskriterier fra Danmark 2015 24.02.2015 Præsentationens titel - april 2012

Udligning (13) eksempel på udgiftsbehovskriterier fra Danmark 2015 Kommuner (landsudligning) Rejsetid Aldersbestemt udgiftsbehov 0-5-årige 6-16-årige 17-74-årige 75-84-årige 85-årige og derover Socioøkonomisk udgiftsbehov Antal 20-59-årige uden beskæftigelse Antal 20-49-årige uden erhvervsuddannelse Antal familier i bestemte boligtyper Antal personer med lav indkomst Antal børn i familie m. forsørgere m. lav uddannelse Øvrige socioøk. kriterier I alt vægt 1,0 6,7 17,2 33,8 4,9 4,4 6,1 5,1 4,8 2,6 2,6 10,8 100,0 Nye kriterier i Grønland? * mere detaljerede alderskriterier? * civilstand? * tilgængelighed? * befolkningsudvikling? * uddannelsesniveau?

Udligning (14) udligningsniveauet Principieller overvejelser skal sikre rimelig grad af udjævning så kommunerne får nogenlunde ens arbejdsvilkår men må ikke fjerne incitament til forbedre indkomsten, nedbringe ledighed mv.

Budgetlofter (1) et nyt instrument i udgiftsstyringen Dansk baggrund: Betydelige styringsproblemer, bl.a. i forhold til kommunerne EU-henstilling og tilslutning til EU s finanspagt Indhold: 4 årige faste udgiftslofter Fordelt på stat, kommuner og regioner Enkelte poster uden for lofterne (anlæg, dagpenge, kontanthjælp) Lofter vedtages ved lov Finanspolitisk vagthund Sanktionsregler for kommunerne

Budgetlofter (2) - Eksempel på budgetlofter i Danmark Tabel. Oversigt over udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, 2015-priser. Mia.kr. 2015 2016 2017 2018 Statsligt udgiftsloft - delloft for driftsudgifter - delloft for indkomstoverførsler 449,0 191,0 258,0 451,0 192,5 258,5 455,7 196,4 259,3 456,6 199,9 256,7 Kommunalt udgiftsloft 234,7 234,7 234,7 234,7 Regionalt udgiftsloft - delloft for sundhedsområdet - delloft for reg. udviklingsopgaver 107,7 104,7 3,0 107,7 104,7 3,0 107,7 104,7 3,0 107,7 104,7 3,0

Budgetlofter (3) - Evaluering Magtforskydning Mere magt til Folketinget mindre til regeringen Mindre kommunal indflydelse på udgiftspolitikken Mere indflydelse til fagøkonomien Utilsigtede virkninger Fare for benzinafbrænding i slutningen af året Tekniske reguleringer svære at gennemskue (teknokrati) Mindre opmærksomhed til bloktilskud, evt. anlæg Risiko for stivnede forhold, fx kommunale skatter Men først og fremmest: Effektivt signal om vilje til at sikre budgetoverholdelse Understreger at man ikke kan låne af fremtiden Den offentlige sektor ses samlet

Billions dkr Budgetlofter (4) Evaluering og sanktionsregler 8 Service expentitures. Deviations form the agreed level 6 4 2 0-2 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013-4 -6-8 -10 Budget Account 24.02.2015 Præsentationens titel - april 2012

Kommuneaftaler (1) hvorfor? Institutionel ramme: behov for koordinering i en decentraliseret offentlig sektor Mulighed for at selvstyret kan kommunikere centrale ønsker uden at skulle tage stilling til implementeringen Sikrer flere kommunale frihedsgrader end alternative styringsmidler (regulering, ansøgningspuljer) Styrker tværgående hensyn i forhold til sektorhensyn

Kommuneaftaler (2) - DUT, budgetgaranti og finansieringsgaranti Sikrer at: meropgaver skal ikke diskuteres ved aftaleforhandlingerne konjunkturens betydning på udgifterne er et centralt ansvar konjunkturens betydning på indtægterne er et centralt ansvar

Kommuneaftaler (3) tidslinje Jan -Mar Apr -Maj Maj - Jun Ca. 20. Jun 1. Juli Medio Okt Nov-Dec Forhandlinger på embedsmandsniveau Godkendelse af bloktilskudsaktstykke i Folketingets Udmelding af bloktilskud, Opfølgning på aftale Forberedelse af aftale- Politiske forhandlinger Finansudvalg udligning mv. Budgetvedtagelse forhandlinger

Kommuneaftaler (4) - efter budgetloven? Færre økonomiske frihedsgrader end før Fortsat en del puljer ( positive incitamenter ) Mere vægt på målsætninger - Fx vedr. servicemål (reducerede sagsbehandlingstider) sociale 2020 mål (forbedret stilling for udsatte børn bl.a.) rehabiliteringsmål i psykiatri sundhedsmål (færre genindlæggelser, færre forebyggelige indlæggelser mm.) uddannelsesmål (95 pct. med en ungdomsuddannelse, øget inklusion, lærerkompetencer) miljømål (effektivitet i affaldsforbrændingen) integration (kommunerne sætte mål) offentlig-privat samarbejde (IKU) daginstitutioner (normeringer, lukkedage) budgetstyring