7 7 aonalregnskabes mængdendeks 7. Grundlæggende nformaon om ndekse 7.. avn aonalregnskabes mængdendeks (Realvæksen naonalregnskabsværder). aonalregnskabes mængdendeks beregnes på baggrund af o forskellge serer af naonalregnskabsværder. De radonelle mængdendeks naonalregnskabe er basere på udvklngen naonalregnskabssørrelser prserne fra e fas bassår. Herefer benævn mængdendeks (fas bassår). Som alernav herl beregnes også mængdendeks på bass af kædede naonalregnskabsværder. Herefer benævn mængdendeks (kæde). 7..2 Formål Formåle med naonalregnskabes fasprsberegnnger er a fjerne effeken af prsudvklngen fra udvklngen naonalregnskabssørrelser, så den mængdemæssge udvklng beskrves solere. 7..3 Dæknng Den underlggende anagelse bag fasprsberegnngerne er, a sørrelsen, for hvlken fasprsberegnngen foreages, kan berages som produke af en prs og en mængde. Dermed kan enhver ændrng sørrelsen opdeles, hvad der skyldes en ændrng prsen og hvad der skyldes en ændrng mængden. Dee er baggrunden for, a fasprsberegnnger alene foreages for de naonalregnskabssørrelser, der vedrører ransakoner med varer og jeneser. Enese undagelse fra dee prncp er beregnngen af den reale bruonaonalndkoms. Fasprsberegnnger naonalregnskabe foreages for såvel års- som kvaralsal. Kvaralsvse såvel som foreløbge årlge naonalregnskaber udarbejdes på e mndre dealjere nveau end de endelge naonalregnskab, men overholder som hovedregel samme beregnngsprncpper, hvorfor mængdendekse alle versoner af naonalregnskabe besdder samme egenskaber.
72 I den følgende beskrvelse er fokus på de endelge naonalregnskabs mængdendeks. 7..4 Indeksype aonalregnskabes mængdendeks (fas bassår) er fasvægsmængdendeks af Laspeyres-ypen. For mængdendekse (kæde) er mdlerd kun perode-l-perode udvklngerne fasvægsmængdendeks af Laspeyres-ypen. Udvklngerne mellem vlkårlge peroder er kædemængdendeks af Lapeyres-ypen. 7..5 Væggrundlag Da naonalregnskabes mængdendeks kke offenlggøres dreke er de nødvendg her a præcsere, hvad v refererer l, når v aler om naonalregnskabes mængdendeks. De der konkre offenlggøres fra naonalregnskabe er værder fase prser. Åre hvorfra prserne sammer benævnes bassåre. Derudover offenlggøres kædede værder med fas referenceår. Referenceåre er de år, der udgør nveaue for de kædede værder. De er med andre ord referenceåres værder løbende prser, der ganges med perode-l-perode væksraerne for a beregne kædede værder for alle peroder. Dvderes dsse fasprsværder hhv. kædede værder gennem med værden bassåre hhv. referenceåre, fås egenlge mængdendeks med ndeksreferenceperode bassåre hhv. referenceåre. De er dsse mplc offenlggjore mængdendeks, der beskrves de følgende. aonalregnskabes mængdendeks (fas bassår) har omsænngsandelene bassåre opgjor åres prser som væge. Dsse bruges ved sammenvejnngen af mængdendeksene for komponenerne en gven sørrelse. Dee svarer hel l, a bassåres prser anvendes som væge ved sammenvejnng af de omsae mængder, jf. nedensående formel (): Q LA 0: = = = = p0q = p q 0 0 p q 0 0 = p0q0 = = = q q 0 q p0q0 q p q 0 0 o () hvor
73 p 0 = prsen på vare bassåre q 0 = omsa mængde af vare bassåre q = omsa mængde af vare de løbende år. Hver led naonalregnskabes mængdendeks (kæde) er e dreke mængdendeks af Laspeyres-ypen. Omsænngsandelene udgangsperoden opgjor åres prser udgør vægene. Dsse bruges ved sammenvejnngen af mængdendeksene for komponenerne en gven sørrelse, jf. formel (2): Led kæden Q LA : = p q = p q = = = p = p q q q q (2) Kædendekse, der beskrver væksen fra år 0 l år, defneres eferfølgende som produke af en række af sådanne led: Laspeyres kædemængdendeks Q LA LA LA LA LA 0 : = Q0: Q:2 L Q : = Q τ : τ τ = (3) aonalregnskabes mængdendeks (kæde), der beskrver den mængdemæssge udvklng mellem referenceperoden og en gven perode, der lgger mere end o peroder fra referenceperoden, har derfor ngen fas vægsrukur. 7..6 Reslg grundlag aonalregnskabes mængdendeks har reslg grundlag såvel Lov om Danmarks Sask som flere EU-forordnnger. Se præcse lov- og forordnngsreferencer Endelg naonalregnskab på www.ds.dk/varedeklaraoner. 7.2 Anvendelse og publcerng af ndekse 7.2. Anvendelse aonalregnskabes mængdendeks anvendes ved analyser af økonomsk udvklng. Dee være sg såvel ved konjunkuranalyser som analyser af økonomsk udvklng over længere peroder.
74 7.2.2 Cenrale brugere Den økonomske væks, udryk ved mængdendekse for BP (Bruo aonal Produke), er en cenral økonomsk sørrelse som der er sor polsk, men også sor almen neresse for. Vgge brugere er de økonomske mnserer, neresseorgansaoner, den fnanselle sekor, forsknngsnsuoner, pressen og suderende. 7.2.3 Offenlggørelse aonalregnskabe offenlggøres løbende y fra Danmarks Sask og Sasske Eferrennger. De mes dealjerede fasprsværder offenlggøres årspublkaonen aonalregnskab, sam Danmarks Sasks saskbank. a. Frekvens og referenceperode for offenlggørelse aonalregnskabe for e gve år beregnes fem foreløbge og én endelg verson. De foreløbge versoner færdggøres hhv. 2, 4, 7, 2 og 24 måneder efer åres udgang. Den endelge verson forelgger ca. 3 år efer åres udgang. Den førse offenlggørelse af naonalregnskabsværder for e gve kvaral sker o måneder efer kvarales udgang. Analle af foreløbge versoner af de kvaralsvse naonalregnskab er kke de samme for de fre kvaraler åre.. kvaral beregnes således oe, 2. kvaral syv, 3. kvaral seks og 4. kvaral fem foreløbge versoner før den endelge verson beregnes. b. Toalndeks og delndeks Fundamene de endelge naonalregnskab såvel løbende som fase prser er ca. 2.750 produkbalancer, der angver lgangen og anvendelsen af produkgrupper. Grupperngen af produker bygger for varernes vedkommende på Cnomenklauren/HS-nomenklauren (Combned omenclaure/harmonzed Sysem). For jeneser følges Danmarks Sasks erhvervsgrupperngskode DB93 (DB03), som bygger på ACE (den fælleseuropæske 4-cfrede erhvervsgrupperng) Rev. fra 993 og fra januar 2003 på ACE Rev... Denne branchenomenklaur kan anvendes på jeneseydelserne, ford jeneseerhvervene er akvesdefnerede, dvs. defnere som producen af en gven ype af produker.
75 En produkbalances lgang besår af hhv. ndenlandsk produkon og mpor. Anvendelsen er opdel på forbrug produkonen, prva forbrug, offenlg forbrug, bruonvesernger, lagerforøgelser og ekspor. Indenlandsk produkon og forbrug produkonen er yderlgere opdel på brancher. De al 30 brancher er fremkomme ved dreke sammenlægnnger af brancher Danmarks Sasks erhvervsgrupperngskode DB93 (fra januar 2003 DB03). De prvae forbrug er underopdel 72 forbrugsgrupper. Denne grupperng følger med vsse undagelser den 4-cfrede COICOP (Classfcaon of Indvdual Consumpon by Purpose). Der offenlggøres naonalregnskabsal fase prser for: dansk produkon fordel på brancher mpor fordel på varer og jeneser forbrug produkonen fordel på brancher prva forbrug fordel på forbrugsgrupper offenlg forbrug (fordel på forbrugsgrupper) fase bruonvesernger fordel på formål (og brancher) lagerbevægelser (fordel på ype) ekspor fordel på varer og jeneser. Desuden offenlggøres aggregaer beregne på grundlag af ovensående værder. De kvaralsvse naonalregnskaber offenlggøres på mere aggregere form end de årlge regnskaber. De fordelnger offenlggørelsen, som ovensående lse er anfør parenes, udarbejdes således kke for de kvaralsvse naonalregnskabsal. 7.2.4 Egenskaber ved ndekse I forbndelse med naonalregnskabsanalyser er de uomvselg en nyg egenskab, a de grundlæggende naonalregnskabssammenhænge, som gælder løbende prser, også gælder for volumenopgørelser. Dee er lfælde for naonalregnskabsværder fase prser (fas bassår). Kædede naonalregnskabsværder er mdlerd kke addve. De beyder, a man kke ud fra kædede værder på e dealjere nveau kan danne en mere aggregere sørrelse ved smpel addon af delkomponener.
76 7.2.5 Sammenlgnelghed over d Da e af naonalregnskabes vggse formål er, a opslle lange dsserer, som er dreke sammenlgnelge, har man forbndelse med gennemgrbende revsoner og omlægnnger lsræb a korrgere dlgere beregnede år for senere foreagne ændrnger. Der forelgger således sammenlgnelge fasprsværder med bassår 995 for peroden fra 966 og frem. Lgeledes forelgger der kædede værder med fælles referenceår for denne perode. 7.2.6 Anvende klassfkaoner De anvende klassfkaoner er behandle under punk 2.3.b. 7.2.7 Inernaonal sammenlgnelghed De danske naonalregnskabsberegnnger foreages overenssemmelse med renngslnjerne udsukke hhv. SA93, som er F s naonalregnskabssysem fra 993 og ESA95 (på dansk ES95), som er EU s naonalregnskabssysem fra 995. ESA95 bygger på ndholde SA93 og er vedage som en EU-forordnng. De fælles manualgrundlag skaber en høj grad af nernaonal sammenlgnelghed for naonalregnskabsdaa såvel løbende som fase prser. For naonalregnskabsdaa fase prser er der dog en sor varaon beregnngernes dealjerngsgrad landene mellem. For fasprsberegnngerne gælder yderlgere en EU-kommssonsforordnng, der på relav dealjere nveau klassfcerer de forskellge deflaerngsmeoder for produker og anvendelser re grupper: A. De beds egnede meoder B. Meoder, der kan anvendes, hvs en A-meode kke kan C. Meoder, som kke bør anvendes. Lgeledes ndeholder forordnngen en dsplan for, hvornår medlemslandene på forskellge områder skal have udrydde meoder klassfcere gruppe C. Med enkele undagelser skal dee være ske senes 2006. Fasprsberegnngerne er således underlag en relav høj grad af nernaonal regulerng l gavn for den nernaonale sammenlgnelghed. 7.2.8 Mulgheder for særkørsler De er mulg a få særkørsler, hvor fasprsværdernes dealjerngsgrad eller grupperng afvger fra de offenlggjore.
77 7.3 Beregnngen af ndekse 7.3. Væggrundlag a. Klder og beregnng aonalregnskabes mængdendeks (fas bassår) har værderne løbende prser for bassåre som væge. Dsse kommer således fra naonalregnskabe åres prser. De enkele led naonalregnskabes mængdendeks (kæde) har værderne løbende prser for udgangsåre som væge. Dsse kommer således også fra naonalregnskabe åres prser. b. Frekvens for opdaerng Der foreages som hovedregel skf af bassår for fasprsberegnngerne og dermed skf af væggrundlage for mængdendeksene (fas bassår) hver feme år. På lsvarende vs skfes referenceåre for de kædede fasprsværder også hver feme år. 7.3.2 Daandsamlng a. Prs/mængde-begreber aonalregnskabes fasprsberegnnger har l formål a opsple udvklngen en økonomsk sørrelse løbende prser en prskomponen og en volumenkomponen. I prncppe skal prskomponenen kun afspejle ændrnger prs. Prsændrnger for en gven aggregere ransakon kan ske, når prser for ndvduelle produker ændrer sg, og når vægnngen nden for den aggregerede ransakon ændrer sg. Alle andre ændrnger skal resulere ændrnger volumenkomponenen. Ændrnger produkernes kvale over d skal regsreres som en ændrng volumenkomponenen og kke prskomponenen. b. Daaklder En vgg klde l naonalregnskabes mængdendeks er naonalregnskabe løbende prser, som deflaeres for a opnå fasprsværderne. Tl deflaerng af vare- og jenesesrømme naonalregnskabe anvendes en lang række prsndeksserer. Dsse prsndeksserer udgøres dels af enkelserer fra Danmarks Sasks offcelle prsndeks, forrnsvs producenprs- og neoprsndek-
78 se 2, og dels af prsserer fremslle naonalregnskabskonore på bass af værd- og mængdendkaorer, aksoplysnnger, lønoplysnnger mv. Ved fremsllng af prsndeks l brug for deflaerngen korrgeres så vd mulg for ændrnger produkernes kvale, så prsndeksene udrykker den rene prsudvklng. Kvalesændrnger vl således lgesom mængdeændrnger gve sg udslag ændrnger værderne fase prser. Kernen fasprsberegnngerne de endelge naonalregnskab er deflaerngen af de al ca. 2.750 produkbalancer løbende prser. Indenlandsk produkon Ved deflaerng af den ndenlandske produkon af landbrugs- og garnerproduker anvendes oplysnnger om gennemsnlge salgsprser ab landmand, mens producenprsndekse hovedsaglg anvendes l ndusrproduker. eoprsndekse er hovedklden forbndelse med deflaerngen af produkonen af de markedsmæssge jeneser, der sær går l personlg forbrug, som fx resauraonsudgfer, personranspor og frsører. Tjeneseydelser, der forrnsvs anvendes af erhvervene, som fx godsranspor, daabehandlng og rådgvende ngenører, er p. kke dække af nogen offcel prssask, og de har derfor være nødvendg a udarbejde specelle prsserer for dsse jeneser ofe basere hel eller delvs på lønndeks. Produkonen af kke-markedsmæssge jeneser, der næsen udelukkende sker offenlg forvalnng og servce, er karakersere ved kke a blve omsa på markede. Dsse jeneser deflaeres med sammenvejede omkosnngsndeks. I-produker deflaeres med e amerkansk hedonsk prsndeks. Impor Beregnngerne af mporen fase prser baseres for varernes vedkommende næsen udelukkende på mporserer fra producenprsndekse. Indeks for enhedsværder benyes kun beskeden omfang. For mporen af jeneser har de være nødvendg a fremslle en række specelle prsserer. c. Skprøve Der er ale om en oalællng. 7.3.3 Beregnng a. Bassndeks Udgangspunke for fasprsberegnngerne er som nævn produkbalancerne løbende prser. For hver celle lgangs- og anvendelsesabeller- 2 Anvendelsen af enkelserer fra de offcelle prsndeksserer gør, a væggrundlage fra de pågældende serer kke får nogen ndflydelse på vægnngen fasprsberegnngerne.
79 ne løbende prser beregnes en lsvarende fase prser. Dealjerngsnveaue de færdg beregnede produkbalancer fase prser er således de samme som løbende prser. For a opnå, a de beregnede mængdendeks blver af Laspeyres-ypen, skal de anvende prsndeks være af Paasche-ypen. Der er p. ca. 2.750 produkbalancer, som deflaeres hver for sg, men deflaerngen ager for varernes vedkommende realeen s udgangspunk på e endnu mere dealjere nveau, de der under varenveaue naonalregnskabe ofes fndes en opdelng på flere HS-varenumre fra vare- og udenrgshandelssaskken. Fremsllngen af prsndeks for varebalancernes lgangsværder sker således almndelghed ved sammenvejnng af en række prsndeks. Dee er llusrere nedensående eksempel, hvor varebalancen ndeholder re varer med hver sn prsudvklng. Tabel Værd løb. prser () Vare Vare 2 2 Vare 3 3 Varebalance (+2+3) Prsndeks (2) p q p pb p 2 q 2 p 2 pb p 3 q 3 p 3 pb 3 p q = Værd fase prser ( 3=:2) p p p q b 2 q 2 b 3 q 3 b 3 p b q = Implc prs-ndeks for varebalancen: P PA b: 3 p q 3 VÊrd lb. prser = p pbq = = = 3 3 VÊrd fase prser = pb pbq pbq = = hvor p = prsen på vare bassåre b q = omsa mængde af vare de løbende år p = prsen på vare de løbende år.
80 Værden p q kan være værden af e HS-varenummers omsænng en gven branche eller værden af mporen af e gve HS-varenummer perode. De beregnede prsndeks ses a være e Paasche-prsndeks, hvor vægene ved sammenvejnngen af ndeksene er varernes deflaerede omsænngs- eller mporværd perode. Deflaerng af bassprser år deflaorer for alle produkerne produkbalancerne er beregne, fnder selve deflaerngen af bassprsværderne balancerne sed. I bassprser skal lgang og anvendelse balancere. Beregnngerne gennemføres særskl for hver enkel produkbalance. Tlgangen deflaeres For de enkele produk deflaeres førs den danske produkon fordel på brancher med beregnede brancheprsndeks. A den danske produkon deflaeres med branchespecfkke ndeks er grundlage for en så revsende beregnng af bruoværdlvæksen de enkele erhverv som mulg. Imporen deflaeres med de sammenvejede mporprsndeks. Tolden fase prser beregnes ved a anvende oldprocenen bassåre på den beregnede mporværd fase prser. Hermed er hele lgangen af produke beregne fase prser. Bemærk, a de samdg er beregne, hvad værden af den samlede anvendelse skal være fase prser, de de jo er gve, a der skal være balance mellem lgang og anvendelse fase bassprser. Anvendelsen deflaeres Ved deflaerngen af eksporen ages udgangspunk en anagelse om, a prsudvklngen for eksporen af dansk producerede varer følger prsudvklngen for den danske produkon af den pågældende vare som helhed, og a prsudvklngen for reeksporen af mporerede varer følger prsudvklngen for mporen af den pågældende vare. Eksporen af dansk producerede varer deflaeres med baggrund her med de beregnede ndeks for dansk produkon al og reeksporen med mporprsndekse. Ud fra fasprsværderne af eksporen og af lgangen fase prser kan man nu beregne, hvad fasprsværden af produkes samlede ndenlandske anvendelse skal være, gve a der skal opnås balance bassprser. På baggrund af værden af den ndenlandske anvendelse hhv. løbende og fase prser foreages en resdualberegnng af e oal prsndeks for den ndenlandske anvendelse bassprser. De forskellge ndenlandske anvendelser deflaeres alle med dee prsndeks. Samdg opnås auomask balancerng af den pågældende produkbalance. år bassprserne produkbalancerne er deflaere og balancere, foreages en fasprsberegnng af hhv. handelsavancerne, produkskaer og subsder sam momsen produkbalancerne, for a kunne beregne køberprserne fase prser.
8 Den generelle meode er her a anvende bassåres procener på cellenveau produkbalancerne på bassprsværden fase prser. Afvgelser fra den generelle fremgangsmåde deflaerngen Den ovenfor beskrevne generelle fremgangsmåde deflaerngen anvendes for lang hovedparen af produkbalancerne. Der er dog produker, hvor fremgangsmåden er en anden. Produkbalancerne for energvarer opslles dreke på baggrund af mængdeoplysnnger. Opgørelsen af den offenlge kke-markedsmæssge akve løbende prser sker naonalregnskabe fra omkosnngssden ved en summerng af de medløbende omkosnnger: Aflønnng af ansae, forbrug produkonen, forbrug af fas realkapal og andre produkonsskaer og subsder, neo. Omregnngen l fase prser fnder sed på lsvarende vs, de de enkele omkosnngselemener deflaeres hver for sg. Der foreages med andre ord en deflaerng fra npusden. Produkonsværden fase prser for de avanceproducerende erhverv beregnes kke ved deflaerng af produkonsværderne løbende prser, men dermod som summen af avancerne på de produker, der omsæes erhvervene, regne fase prser. Produkonsværderne engros- og dealhandelserhvervene fase prser beregnes således udelukkende fra anvendelsessden. Der fndes kke e selvsændg esma på lgangen af handelsavancer fase prser. b. Delndeks og oalndeks Produkbalancesyseme bygger på o regnskabsmæssge sammenhænge: For hver produk gælder: lgang = anvendelse, dvs. a produkon + mpor = forbrug produkonen + prva konsum + offenlg konsum + bruonvesernger + ekspor. For hver erhverv gælder: oupu efer erhverv = npu efer erhverv, hvlke alernav kan formuleres som: produkon = forbrug produkonen + bruoværdlvæks. Den førse regnskabsmæssge sammenhæng anvendes beregnngen af de enkele produkbalancer såvel løbende som fase prser, jf. ovenfor. Beregnngen af produkbalancer fase prser kræver brug af Laspeyres mængde- og Paasche prsndeks, for a opnå addve mængdeesmaer. Fasprsberegnngerne de danske naonalregnskab fnder som beskreve sed på produknveau og økonomske aggregaer fase prser beregnes derefer ud fra ovennævne regnskabsmæssge sammenhænge og den addve egenskab ved mængdeesmaerne.
82 To økonomske aggregaer af sor neresse beregnes kke ved en smpel summerng. Der ænkes her på bruoværdlvæksen (BVT) og bruonaonalproduke (BP) beregne fra produkonssden. Dobbel deflaerng Bruoværdlvæks Beregnngen af bruoværdlvæksen fase prser er nødvendg for a kunne beregne BP fase prser fra produkonssden. Bruoværdlvæks løbende prser er mdlerd kke en sørrelse, som begrebsmæssg kan sples op en prs- og en mængdekomponen, smpelhen ford de er en ndkomssørrelse. Bruoværdlvæks fase prser beregnes af den grund pr. konvenon ud fra den anden regnskabsmæssge sammenhæng ovenfor, de produkonen opgøres bassprser, mens forbruge produkonen opgøres køberprser. Produkonen e gve erhverv beregnes som summen af fasprsværderne af produkonen af de forskellge varer og jeneser prmære såvel som sekundære der produceres de pågældende erhverv. Forbruge produkonen beregnes lsvarende som summen af fasprsværderne af forbrug produkonen af de forskellge varer og jeneser, som går l forbrug de pågældende erhverv. Bruoværdlvæksen beregnes derefer resdual som dfferencen mellem produkonen (regne bassprser) og forbruge produkonen (regne køberprser). Bruoværdlvæksen fase prser blver på denne måde beregne ved såkald dobbel deflaerng. Begrebe dobbel deflaerng dækker over de forhold, a produkonen og forbruge produkonen deflaeres hver for sg, hvorefer bruoværdlvæksen beregnes resdual, modsænng l en dreke deflaerng af bruoværdlvæksen med é enkel prsndeks enkel deflaerng. Dobbel deflaerng er en dreke konsekvens af deflaerng e produkbalancesysem. Bruonaonalproduke Ud fra bruoværdlvæksen fase prser sam brug af den addve egenskab ved mængdeesmaerne fase prser kan bruonaonalproduke fase prser beregnes fra produkonssden ved l bruoværdlvæksen a lægge produkskaer, neo. Den addve egenskab gør lgeledes beregnngen af bruonaonalproduke fase prser fra anvendelsessden mulg ved a beregne summen af de endelge ndenlandske anvendelser, dvs. konsume, såvel offenlg som prva, og nveserngerne og derl lægge neoeksporen. 3 Kædede værder år kædede værder kke er addve blver dannelsen af kædede værder for økonomske aggregaer ld vanskelgere. Beregnngen af perode-l-perode væksraerne, eller med andre ord de enkele led kædemængdendekse, sker med udgangspunk en ordnær fasprsberegnng, hvor bassåre blo er foregående år. Der forelg- 3 eoeksporen er eksporen frarukke mporen.
83 ger således prser for samlge år som grundlag for de kædede værder produkbalancer foregående års prser. For dsse produkbalancer gælder de samme egenskaber som for produkbalancerne med e fas bassår, beskreve ovenfor. år ransakonerne perode er beregne prserne fra - kan der beregnes real væksraer fra - l for såvel enkelransakoner som aggregernger af dsse. Herefer er de mulg a kæde de enkele perode-l-perode væksraer sammen l e samle kædendeks dækkende en vlkårlg lang perode, de hver enkel sere, der ønskes offenlggjor, skal kædes separa. 7.3.4 Hånderng af manglende daa De er en oalællng. 7.3.5 Inrodukon af nye varer/udvdelse af skprøven De er en oalællng. 7.3.6 Kvaleskorrekoner Sker va kvaleskorrekoner af de anvende prsndeks deflaerngen. 7.3.7 Sæsonkorrekon De kvaralsvse naonalregnskabsværder fase prser offenlggøres såvel en sæsonkorrgere som en kke sæsonkorrgere verson. Sæsonkorrekonen foreages ndreke med X-2-ARIMA fra U.S. Census Bureau. Der korrgeres for effeker af påsken, mens der kke korrgeres for effeker af handels- eller arbejdsdage øvrg. Se desuden punk 4.3. aonalregnskabes mængdendeks beregnes således også på baggrund af sæsonkorrgerede naonalregnskabsværder. 7.4 Ande 7.4. Hsork Der forelgger sammenlgnelge fasprsværder med hhv. fas bassår og form af kædede værder for peroden fra 966 og frem.
84 De har være sædvane de danske naonalregnskab ved skf af bassår, a rebasere hele fasprsseren lbage l 966, de dog rebaserngen beregnngsmæssg har funde sed på varerende dealjerngsnveau hen over peroden. Der fndes også naonalregnskabsal såvel løbende som fase prser fra peroder før 966. Dsse fndes på varerende dealjerngsnveau, og beregnngsmeoderne er kke de samme som for peroden 966 og frem. Der er således kke fuld sammenlgnelghed mellem de gamle naonalregnskabsal og allene fra 966 og frem. 7.4.2 Yderlgere nformaon En mere uddybende beskrvelse af fasprsberegnnger naonalregnskabe fndes : aonalregnskab, Fasprsberegnnger, klder og meoder, maj 2002 ( www.ds.dk/fasprsberegnng). En nrodukon l naonalregnskabe generel fndes lærebogsform Ben Thage: aonalregnskabe, Seren Erhverv og Samfund, Handelshøjskolens Forlag, 2000, og Chresen Sørensen: aonalregnskab, bealngsbalance og udenrgshandel økonomsk samfundsbeskrvelse, Forlage Sysme, 2000. 7.4.3 Planlage ændrnger Der sker e skf l bassår 2000 løbe af 2005, hvor referenceåre for de kædede værder lgeledes ændres l 2000. Der arbejdes desuden skrvende sund på a ndføre sæsonkorrgerede al, der ud over korrekonen for effekerne af påsken llge er korrgere for effeker af handels- og arbejdsdage.