Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske metoder til observation og intervention. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sundhedspædagogisk virksomhed. Modulet tilrettelægges i primær og/eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til gravide, nyfødte, børn, familier og eller ældre. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom. At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme. At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå. At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme. At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse. At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11 Side 1 af 7
Folkesundhedsvidenskab herunder epidemiologi og miljømedicin 2 1 Modul 6 indeholder 2 ugers teoretisk undervisning. Den efterfølgende kliniske periode foregår i primær sundhedstjeneste med 6 uger tilknyttet hjemmesygeplejen og 2 uger tilknyttet sundhedsplejen M og opbygning Modulets indhold Modulets indhold er beskrevet i læseplanen med centrale begreber. Fagenes indhold er udvalgt således, at det sygeplejefaglig læringsudbyttet som helhed kan opnås. Modulets sygeplejefaglige tema Sygeplejefaglige problemstillinger ved kronisk sygdom og muligheder for sundhedsfremme og forebyggelse Fænomenerne hukommelsessvækkelse, træthed, aktivitet Observationer af barnet, moderen og familien Den tidlige forældre-barn kontakt Krise, stress og mestring i forhold til graviditet, fødsel og efterfødsel Amning og ernæring generelt Sygeplejeprofessionens metoder Teoretiske og kliniske metoder til observation, vurdering, beslutningstagning, intervention, dokumentation og evaluering i relation til sygepleje. Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand f.eks. demens Motivationssamtalen Refleksionsmetoder til systematiske overvejelser vedrørende en velbegrundet, videnbaseret patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed. Seminar med faglig sparring Forskningsmetoder eller delelementer heraf til udvikling af sygeplejens videnskabelige grundlag, evidensgrundlag og interventionsgrundlag. Naturvidenskab som metode f.eks. epidemiologiske metoder Side 2 af 7
Samfundsvidenskab som metode f.eks. feltobservation Humanvidenskab som metode f.eks. fortolkning Systematisk informationssøgning Undervisnings- og arbejdsformer På modulet anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger - og diskussionsbaseret undervisning Gruppearbejde Oplæg Selvstudium Seminar Udover skemalagte timer er der selvstudium i alle fag. Gennemsnitligt er en studieuge på ca. 40 timer det kan være mere i forbindelse med er opgaver og prøver. Bedømmelse Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve Deltagelse i en planlagt studieaktivitet i teorien seminar og en fastlagt studieaktivitet om risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse er en forudsætning for, at den studerende indstilles til prøven. Læseplan Sygepleje arbejdsformer Temaer Sygeplejefaglige problemstillinger ved kronisk sygdom og muligheder for sundhedsfremme og forebyggelse Fænomenerne hukommelsessvækkelse, træthed, aktivitet Observationer af barnet, moderen og familien Den tidlige forældre-barn kontakt Krise, stress og mestring i forhold til graviditet, fødsel og efterfødsel Amning og ernæring generelt Side 3 af 7
arbejdsformer 1-4 Sygepleje til mennesker med Forelæsning demenssygdom Lock, A. (2010). Demens og andre organiske tilstande. In H. Day Poulsen (Ed.), Basisbog i psykiatri (1st ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark (side 311-335) (26 sider). 5-10 Graviditet. Krise, stress og mestring i forbindelse med fødsel. Amning og ernæring. Observationer af barn, mor, familie. Tidlig forældre-barn kontakt. Forelæsning Søndergaard, M. (2009). Ældre med demens i et livsperspektiv. In S. Glasdam (Ed.), Gerontologi: Livet som ældre i det moderne samfund (1st ed.). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag (Side 301-313) (13 sider). Bondesen, A. (2005). Obstetrisk sygepleje. In G. Jørgensen, & A. Bondesen (Eds.), Børn og unge: Sundheds- og sygepleje (1st ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark (side 103-144) (40 sider). Jørgensen, G. (2005). Ernæring. In G. Jørgensen, & A. Bondesen (Eds.), Børn og unge: Sundheds- og sygepleje (1st ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark (87-97) (11 sider). Storm, K. (2005). Børns vækst og udvikling. In G. Jørgensen, & A. Bondesen (Eds.), Børn og unge: Sundheds- og sygepleje (1st ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark (73-86) (14 sider). Kronborg, H. (2012). Amning i dag. In J. Rasmussen, & V. Samberg (Eds.), Sundhedspleje: Et fag i forandring (1st ed.). Kbh.: Munksgaard (Side 109-124) (15 sider). Nielsen, C. W. (2012). Sundhedsplejens lovmæssige grundlag. In J. Rasmussen, & V. Samberg (Eds.), Sundhedspleje: Et fag i forandring (1st ed.). Kbh.: Munksgaard (Side 29-43) (15 sider). Rasmussen, J., & Samberg, V. (2012). Introduktion til sundhed og sygepleje. In J. Rasmussen, & V. Samberg (Eds.), Sundhedspleje: Et fag i forandring (1st ed.). Kbh.: Munksgaard (Side 17-27) (11 sider). Smith-Nielsen, J., & Munck, L. A. (2012). Den vigtige relationsdannelse. In J. Rasmussen, & V. Samberg (Eds.), Sundhedspleje: Et fag i forandring (1st ed.). Side 4 af 7
arbejdsformer 11-12 Introduktion til sundhedsplejerskens virksomhedsområder Kbh.: Munksgaard (Side 79-98) (20 sider). Oplæg Se litteratur til lektionerne i sygepleje 5-10 13-15 Seminar Selvvalgt Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin arbejdsmetoder Temaer Sundhedspædagogik Arbejdsmiljø 1-4 Arbejdsmiljø generelt Forelæsning Sygeplejerskens fysiske og psykiske arbejdsmiljø Søndergård Kristensen, T., & Dansk Sygeplejeråd. (2013). Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Dansk Sygeplejeråd (side 14-21) (8 sider). Retrieved 16/12/2014 from http://viewer.webproof.com/pageflip/345/112631/index.html#/1/ Poulsen, K. (2011). Arbejdsmiljøforskning i praksis et godt bud på fremtidens udfordringer In S. Brock (Ed.), Folkesundhed: Perspektiver på dansk samfundsmedicin (1st ed.). Århus: Philosophia (s. 199-208) (10 sider). Klausen, H. (2011). Arbejde en sund tilbøjelighed. In S. Brock (Ed.), Folkesundhed: Perspektiver på dansk samfundsmedicin (1st ed.). Århus: Philosophia (s. 221-236) (16 sider). Bonde, J. P. (2010). Stress og psykiske lidelser. In T. Sigsgaard, J. P. Bonde & K. Rasmussen (Eds.), Miljø- og arbejdsmedicin (3rd ed.). Kbh.: FADL (side 217-232) (16 sider). Rasmussen, K., & Bonde, J. P. (2010). Miljø, arbejde og sygdom - en introduktion. In T. Sigsgaard, J. P. Bonde & K. Rasmussen (Eds.), Miljø- og arbejdsmedicin (3rd ed.). Kbh.: FADL (side 154-169) (16 sider). Side 5 af 7
arbejdsmetoder 5-9 Sundhedspædagogik Kronisk sygdom og fænomenerne træthed, aktivitet Forelæsning Øvelser Steenberg, D. (2007). Stress - et fælles ansvar. Tidsskrift for Arbejdsliv (5 Sider), 9(2), 86-90. Dansk Sygeplejeråd. Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Retrieved 16/12/2014 from http://www.dsr.dk/arbejdsmiljø/sygeplejerskersarbejdsmiljø/sider/sygeplejerskers-arbejdsmiljø,-trivsel-og-helbred.aspx Jensen, B. B. (2013). Sundhedsfremme og forebyggelse. In G. Niklasson (Ed.), Sundhed, menneske og samfund (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (side 63-86) (24 sider). Jensen, J. M. (2012). Sundhedsfremmende settings In V. Simovska, & J. M. Jensen (Eds.), Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (1st ed.). Kbh.: Gad (s. 51-68) (16 sider). Simovska, V.(2012) Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme.. In V. Simovska, & J. M. Jensen (Eds.), Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (1st ed.). Kbh.: Gad (s. 85-103) (19 sider). Grøn, L. (2012). På hverdagens præmisser hverdagen som kontekst for livsstilsforandringer. In V. Simovska, & J. M. Jensen (Eds.), Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (1st ed.). Kbh.: Gad (s. 157-172) (16 sider). Levinsen, V. D. H., & Pedersen, U. (2012). Motivationssamtalen i et sundhedspædagogisk perspektiv In V. Simovska, & J. M. Jensen (Eds.), Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (1st ed.). Kbh.: Gad (s. 231-246) (16 sider). Ørtenblad, L. (2013). At leve med en kronisk sygdom - patientperspektivet. In B. H. Dahl, A. Døssing & G. Ølsgaard (Eds.), Livet med kronisk sygdom - et samfunds- og sundhedsfagligt perspektiv (1st ed.). Kbh.: Gads Forlag (side 19-43) (25 sider). Side 6 af 7
Studiekompetence arbejdsmetoder 1 Introduktion til modulet Oplæg 2 E-portfolio brush-up Øvelser 3 Introduktion til klinisk praksis Oplæg dialog modul 6 Side 7 af 7