Politikområde Undervisning - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet undervisning består af følgende delområder: Inden for selvforvaltningen 1. Skoler - almen undervisning (391 mio. kr.) - specialundervisning, (165,5 mio. kr.) - SFO (28,6 mio. kr.) 2. Klubber og fritidshjem (5,2 mio.kr. 3. Ungdomsskolen (12,8 mio.kr.) Uden for selvforvaltningen 4. Projekter (2,5 mio. kr.) 5. Lønudgifter konsulenter og Livreddere mv. (3,0 mio. kr.) 6. Fælles personaleudgifter (2,2 mio. kr.) 7. Skolereformpulje og demograf (28,5 mio. kr.) 8. Skole-IT (12,2 mio. kr.) 9. Fællesudgifter specialundervisning (10,5 mio. kr.) 10. Fællesudgifter SFO (28,8 mio. kr.) 11. Fællesudgifter fritidshjem og klubber (4,8 mio. kr.) 12. Befordring (19,9 mio. kr.) 13. Ungdommens Uddannelsesvejledning (9,8 mio. kr.) 14. Privatskoler, efterskoler, produktionsskole mm. (64,5 mio. kr.) For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor. 1. Skoler 17 folkeskoler med ca. 8000 elever, og 17 SFO er fordelt på 16 skoler, Fra 1. august 2014 skal eleverne have 30, 33 eller 35 timer afhængigt af klassetrin, heri inkluderet lektiehjælp, der i en periode er frivillig for eleverne, men som skal tilbydes. Det samlede timetal kan ikke ændres, men fordelingen mellem fagene kan besluttes lokalt. Fagene dansk, matematik og historie har minimumstimetal. Antallet af holddannelsestimer besluttes lokalt og er et område, hvor der kan justeres i et vist omfang Rådighedsbeløb pr. barn kan justeres. Lærernes undervisningstid kan justeres. (Undervisningstiden er siden kommunesammenlægningen øget fra gennemsnitlig 22,5 lektioner pr. uge efter sammenlægningen over 24 lektioner efter sidste strukturændring til 26,7 ugentlige lektioner fra august 2014) Ledelse og administration Der vil kunne justeres på antallet af medarbejdere. SFO Der kan justeres på antallet af børn pr. medarbejder samt på forældrebetalingen samt på fordelingen mellem pædagoguddannet personale og pædagogiske assistenter og medhjælpere. Der kan justeres på åbningstiden og antallet af lukkeuger.
Specialundervisning Det kan være vanskeligt på forhånd at sikre, at en justering i nedadgående retning kan gennemføres umiddelbart. (Udviklingen de sidste år viser et fald i antallet af børn der ekskluderes. Omvendt stiger antallet af børn, der inkluderes i almenundervisningen tilsvarende, og resurserne flyttes derfor fra special- til almenområdet snarere end, at der frigøres resurser). Samtidig tilføres specialundervisningen ikke de 10-11 %, som almenundervisningen tilføres i forbindelse med reformen, idet det forudsættes, at der kan rationaliseres inden for det afsatte budget. På undervisning og SFO vil der kunne ændres på udgiftsniveauet gennem en justering af strukturen. 2. Klubber og fritidshjem 2 kommunale klubber, 1 fritidshjem og 3 puljeinstitutioner, Dagtilbudsloven Maksimal forældrebetaling i klub på 25 % og fritidshjem på 30 % af den samlede udgift er lovbestemt, så en justering af udgiftsniveauet i nedadgående retning kan ske ved at reducere i antal medarbejdere i forhold til antal børn/unge eller ved justering af åbningstiderne. Der skal i kommunen være et pasningstilbud i SFO eller klub, men serviceniveauet besluttes af kommunen. På klub- og fritidshjemsområdet vil der kunne ændres på udgiftsniveauet gennem en justering af strukturen 3. Ungdomsskole 1 ungdomsskole med undervisning og ungdomsklubvirksomhed flere steder Kommunen skal have et Ungdomsskoletilbud, men serviceniveauet besluttes lokalt. Reduktion i antallet af hold Justering af ledelse og administration Uden for selvforvaltning 4. Projekter Projekterne er eksternt finansierede projekter på skolerne, som teknisk skal konteres uden for selvforvaltning.
Der er tale om eksterne midler, så der er ikke mulighed for at justere på budgettet. 5. Konsulenter og Livreddere Budgettet dækker lønudgifter til 4 konsulenter i CUD samt til livreddere mv. i forbindelse med skolernes svømmeundervisning. Der er krav om, at svømning indgår i skolernes idrætsundervisning, men Undervisningsministeriet har tidligere udtalt, at der ikke er krav til niveauet. Der vil i begrænset omfang kunne justeres på budget til konsulenter og omfanget af svømmeundervisningen kan reduceres. 6. Fælles personalepulje Budgettet anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med særlige personalesager. Budgettet kan vanskeligt justeres. 7. Skolereformpulje og demografi Budgettet rummer blandt andet de tilskud Næstved Kommune har fået i forbindelse med implementering af folkeskolereformen. Der er tale om både de varige bloktilskud og de midlertidige. Beløbene overføres til skolernes selvforvaltning i forbindelse med udmøntningen. Desuden finder demografireguleringen sted på denne konto (negativ tendens). Denne regulering overgår også til selvforvaltningsområdet ved udmøntning. De varige bloktilskud er disponeret i reformen og der er en underfinansiering på 7 mio. kr., som i overgangsårene dækkes af de midlertidige tilskud. Der kan prioriteres i anvendelsen af de midlertidige overgangsmidler, men der kan ikke findes varige reduktioner på kontoen. 8. Skole-IT Udgifterne til Skole-IT indeholder en tværgående udgifter på IT-området. Det er tale om lønninger til 2,5 medarbejdere på IT- og skolebiblioteksområdet, licenser til programmer og indkøb af computere til såvel lærere som elever. Aftalen mellem KL og regeringen om skolernes IT betyder, at kommunen skal stille computere til rådighed for de elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe deres egen computer eller tablet.
Anskaffelse/udskiftning af eksisterende computerbestand kan reduceres, men det kan ikke anbefales, da antallet af computere ikke umiddelbart vurderes til at være tilstrækkeligt til at leve op til aftalen mellem regering og KL. Samtidig betyder de nye krav til IT i undervisningen i folkeskolereformen, at alle pædagogiske ansatte i skolevæsnet skal have stillet en computer til rådighed. 9. Fællesudgifter specialundervisning Udgifterne på området går for den langt overvejende del af budgettet til at betale lands- og landsdelsdækkende tilbud (Børneklinikken, Refsnæsskolen og Aalborgskolen), Taleinstituttet og Synscentralen samt at betale en del af de særligt dyre elevers specialundervisning. De lands- og landsdelsdækkende tilbud er objektivt finansierede, og man betaler et beløb pr. indbygger uanset, om man gør brug af tilbuddene eller ikke. Taleinstituttet og Synscentralen betales efter aftale mellem Næstved Kommune og nabokommunerne. Alle poster er vanskeligt styrbare, og det er ikke umiddelbart muligt at effektuere en eventuel reduktion i budgetterne. 10. Fællesudgifter SFO Udgifterne på området er primært udgifter til søskenderabat (13,5 mio. kr) samt til fripladser (14 mio. kr.) Lovgivningen fastsætter rammer for hvornår der skal ydes økonomisk friplads Søskenderabatten kan justeres. 11. Fællesudgifter fritidshjem og klubber Udgifterne dækker over omkostningerne til de private klubber samt søskenderabat og fripladser. Lovgivningen fastsætter rammer for hvornår der skal ydes økonomisk friplads Antallet af pladser samt åbningstiden i de private tilbud kan justeres. 12. Befordring Budgettet dækker udgifterne til befordring mellem hjem og skole for elever, der opfylder afstandskriterierne eller, hvor handicap eller lignende gør, at barnet ikke selv er i stand til at komme i skole samt ved trafikfarlige veje. Folkeskolen fastsætter hvor lang skolevej eleven maksimalt må have for selv at skulle klare transporten
Udgifterne kan sænkes ved i højere grad at lade eleverne benytte offentlige transportmidler, hvilket typisk betyder, at man selv skal transportere sig til et stoppested på den offentlige rute i stedet for at blive samlet op i nærheden af hjemmet. Ruterne kan optimeres gennem brug af teknologiske hjælpemidler i ruteplanlægningen. Serviceniveauet kan justeres i forhold til køretid, samkørsel mv. Skolekørslen skal i udbud med virkning fra august 2015, og et udbud af specialkørsel og lukkede ruter kan blive billigere ved udbud sammen med kommunens øvrige kørsel. I forbindelse med den tværgående kørselsanalyse i 2014 er besparelsen allerede indregnet centralt. 13. Ungdommens Uddannelsesvejledning Næstved er en del af Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd, og bidrager til udgifterne som aftalt mellem de deltagende kommuner. Eleverne skal tilbydes vejledning af UU. Udgifterne kan justeres i begrænset omfang, men kun efter aftale i fællesstyrelsen for UU. 14. Privatskoler, efterskoler, produktionsskole mm. Udgifterne på dette område dækker den kommunale andel af udgifterne til elever, der går i privatskole, på efterskole eller på produktionsskole. Såvel forpligtelse som størrelsen af betalingen er fastsat ved lov Kommunen har ingen indflydelse på udgifterne på området.