Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 6 UIndhold:U HTUgens analyseth HTAKF: En time mere om ugen kræver ekstra i lønningsposenth HTUgens temath HTFinansloven for 11 omprioriterer midler for 1 mia. kr.th HTUgens tendenserth HTAntallet af varslede fyringer steg markant i oktober 1TH HTInternationaltTH HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens analyse:u Halvdelen af kvinderne og to tredjedele af mændene er villige til at arbejde ekstra for overtidsbetaling Færre vil arbejde over, hvis de kun får den almindelige løn HTStigning i den amerikanske beskæftigelseth HLidt flere jobannoncer, men fortsat lavt niveauh HDen danske inflation faldt en smule i oktober 1H HFremgang i den danske udenrigshandelh AKF: En time mere om ugen kræver ekstra i lønningsposen 1 ud af kvinder og ud af 3 mænd er villige til at arbejde en time ekstra, hvis de får overtidsbetaling for det. Det viser en ny analyse foretaget af Anvendt KommunalForskning (AKF) blandt medlemmer af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) samt Fag og Arbejde (FOA), der primært er offentligt ansatte. Andelen af mænd og kvinder, der ville være villige til at arbejde en time ekstra falder, hvis de i stedet for overtidsbetaling for den ekstra time betales den overenskomstbestemte timeløn. Her vil knap halvdelen af mænd være villige til at arbejde en time ekstra, mens det samme gælder for 38 pct. af kvinderne i FOA og 6 pct. af kvinderne i BUPL, jf. figur 1. Figur 1. Mænd er mere villige til at arbejde en time ekstra 7 7 6 6 5 5 3 3 1 1 BUPL, kvinder BUPL, mænd FOA, kvinder FOA, mænd Normal timeløn Overtidsbetaling Anm.: Beregnet andel, der er villig til at arbejde en time mere til nuværende timesats hhv. overtidsbetaling, fordelt for køn og organisation. Kilde: AKF rapport: Løn, arbejdstimer og personalegoder.
Ældre kvinder og småbørnsmødre kræver relativt mere i løn for en ekstra times arbejde Analysen viser også, at der blandt de kvindelige medlemmer af BUPL er forskelle i villigheden til at arbejde en time ekstra, og hvad der kræves for at gøre det. Kvinder, der forventer at gå på pension indenfor de næste 6 år, vil have pct. mere i løn for at arbejde en time ekstra end deres kolleger. Og kvinder med børn i alderen -5 år vil have 3 pct. mere i løn for at arbejde en time mere om ugen, end deres kolleger uden småbørn. AKF har også undersøgt, hvor meget medarbejdere er villige til at betale for personalegoder såsom sundhedspakker, efteruddannelse og et samlet personalegode bestående af kaffe- og frugtordning samt avis. Her finder AKF, at der er en høj betalingsvillighed for sundhedspakker og efteruddannelse. Derimod er der ikke den store efterspørgsel efter frugt, kaffe og avis, hvor betalingsvilligheden er statistisk insignifkant, dvs. i gennemsnit ønsker medarbejderne ikke dette gode. AKF nævner, at resultaterne af analysen skal tolkes med forbehold. Bl.a. kan den beregnede betalingsvillighed for eksempelvis sundhedspakker og efteruddannelse tænkes at være højere, end den ville være i virkeligheden, fordi respondenterne skal tage stilling til en hypotetisk situation. Det kan få dem til at svare anderledes i analysen, end de ville have gjort, hvis de stod overfor et reelt valg. Analysens resultater kan desuden ikke sige noget om præferencerne blandt andre grupper af ansatte end medlemmerne af BUPL og FOA. Se boks 1 for mere om analysens metode. Boks 1. Analysens beregningsmetode Analysen benytter en beregningsmetode, der gør det muligt at sætte beløb på, hvad en ekstra ugentlig arbejdstime skal koste. I metoden opstilles forskellige valgmuligheder, der giver en række fiktive valg af joblønpakke. Respondenterne præsenteres for valget mellem to af disse fiktive pakker, hvorfra de bedes vælge den ene frem for den anden. Eksperimentet gentages syv gange pr. respondent, og hver gang med to nye joblønpakker. Da joblønpakkerne udover lønnen også angiver det ugentlige antal timer, er det muligt at beregne, hvad prisen er for at få en medarbejder til at arbejde en time mere pr. uge. På grund af relativt få mandlige observationer har analysen ikke haft mulighed for at opdele mænd ud fra forskellige karakteristika som f.eks. småbørnsfædre eller ældre. Derfor er analysen kun opdelt på forskellige karakteristika for kvinder. H ele analysen kan findes på www.akf.dk. Ugens tema: Finansloven for 11 ligger inden for genopretningsaftalens økonomiske rammer 1 mia. kr. til nye initiativer via omprioriteringer Finansloven for 11 omprioriterer midler for 1 mia. kr. Tirsdag d. 8. november 11 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Kri- stendemokraterne en aftale om Finansloven for 11. Aftalen ligger inden for rammerne af den genopretningsaftale, som Regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti i maj 1. Finanslovsaftalen sikrer dermed, at Danmark lever op til EU s henstilling om at styrke de offentlige finanser med ½ mia. kr. fra 11 til 13. Genopretningsaftalen indebærer, at de offentlige udgifter til serviceydelser holdes i ro fra 11 til 13. Finanslovsaftalen omprioriterer i stedet offentlige udgifter for 1 mia. kr. i perioden for at give plads til nye initiativer. Med Finanslovaftalen for 11 opprioriteres blandt andet til nye vækstini- tiativer, uddannelse og forskning, sundhedsområdet og indsatsen mod ghettoisering. En vækstpakke indebærer blandt andet, at markedet for risikovillig kapital tilføres 1 mia. kr., så iværksættere, små og mellemstore virksomheder ikke begrænses på grund af manglende adgang til kapital. Derudover forbedres erhvervslivets konkurrenceevne gennem en række skatteomlægninger, herunder lavere moms for hoteller og konferencecentre.
Der oprettes 5. nye praktikpladser i 11 35 mio. kr. i 11 til forebyggelse af nedslidning på arbejdspladsen Initiativer målrettet svage og udsatte: Finanslovsaftalen for 11 indehol- der også en række initiativer målrettet svage og udsatte grupper. Eksempelvis indføres en skattefri præmie på 6 kr. pr. måned til enlige forsørgere, der pr.. august 1 enten har været ramt af ledighed eller sygdom i hele det forudgående år, og som efterfølgende finder arbejde. Ordningen er et forsøg og løber i 11 og 1. Uddannelse og forskning opprioriteres eksempelvis ved, at optaget øges på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Derudover udmøntes 1,6 mia. kr. af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling i 11 og 1, og der oprettes 5. ekstra praktikpladser i 11. Sundhedsområdet opprioriteres med 1,5 mia. kr. Blandt andet tilføres kræftbehandlingen i alt godt 8 mio. kr. ekstra i årene 11-1. Derudover afsættes 35 mio. kr. i 11 til forebyggelse af psykisk og fysisk nedslidning på arbejdsmarkedet. Indsatsen mod ghettoisering tilføres i alt 8 mio. kr. i 11-1. Denne ekstrabevilling ligger i forlængelse af mio. kr. afsat i forbindelse med satspuljeforhandlingerne til blandt andet oprettelse af særlige jobcentre i ghettoerne. Med aftalen indføres initiativer, der skal få beboere i ghettoerne væk fra offentlig forsørgelse. Blandt andet skærpes optjeningskravet til kontanthjælpen, og der gives mulighed for at inddrage boligstøtten som sanktionsmiddel ved manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. Effektivisering af den aktive beskæftigelsesindsats frigiver ca. 1/ mia. kr. De nye initiativer på Finansloven for 11 finansieres ved omprioritering af ressourcer for 1 mia. kr. Eksempelvis er der indgået aftale om effektiviseringer af politiet og anklagemyndighedens økonomi svarende til en besparelse på godt 5 mio. kr. Også DSB s drift effektiviseres i størrelsesordenen 3 mio. kr. Der opnås en besparelse på ca. 1/ mia. kr. blandt andet ved, at den aktive beskæftigelsesindsats effektiviseres gennem en ændring af refusionssystemet. Desuden indføres et prisloft over 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige. En udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode fra 3 uger til uger og kalenderdage bidrager også til finansieringen. Andre aftaler på Finansloven for 11 Socialt bedrageri: Med Aftalen for Finansloven 11 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne en aftale om en styrket indsats mod socialt bedrageri. Aftalen indebærer blandt andet øget kontrol i lufthavne og ved grænseovergange, oprettelse af kontrolteams i fire udvalgte lande og bedre kontrol med udbetaling af ydelser. Optjeningsprincipper til sociale ydelser skal undersøges Skattefri præmie til enlige forsørgere, der har været ledige eller syge i mere end et år Optjeningspligt til sociale ydelser: Med Finanslovsaftalen for 11 blev Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om at indføre optjeningspligt til børnefamilieydelse og børnetilskud samt at udvide optjeningspligten til folkepension til også at omfatte flygtninge I den forbindelse blev forligspartierne også enige om at igangsætte et udvalgsarbejde, der skal undersøge muligheden for at indføre optjeningsprincipper til en række andre offentlige ydelser og service. Udvalget skal komme med foreløbige forslag til regeringen i marts 11. Ny Udlændingeaftale: Regeringen og Dansk Folkeparti er med Finanslovsaftalen for 11 blevet enige om, at der i fremtiden skal stilles en række integrationsrelevante krav til personer, som ønsker familiesammenføring. Hvis ikke disse krav er opfyldt, vil man ikke kunne blive familiesammenført uanset alder. Aftalen indeholder derudover en række andre initiativer. Blandt andet igangsættes et udredningsarbejde af, hvad indvandring koster det danske samfund, samt en kortlægning af pendleres grænsepas-
sage og ægteskabsmønstre. Arbejdsgruppe for styrket international rekruttering. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde for at styrke danske virksomheders evne til at rekruttere højt kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til målrettede rekrutteringsinitiativer i forhold til enkeltlande som eksempelvis USA, Canada og Australien. Ugens tendenser: Antallet af varslede fyringer steg markant i oktober 1 Knap 3.6 personer blev varslet fyret i oktober 1 Vestas har varslet et betydeligt antal stillingsnedlæggelser I oktober 1 fik knap 3.6 personer en varsling om en kommende fy- ring som følge af virksomhedslukning eller nedskæring. Det er knap 1.5 flere end i samme måned sidste år. Det er samtidig det højeste antal af varslede fyringer siden januar 9. Det relativt høje antal varslede fyringer i oktober 1 afspejler bl.a., at vindmølleproducenten Vestas i oktober varslede et betydeligt antal stillingsnedlæggelser. Figur. Antallet af varslede fyringer steg markant fra oktober 9 til oktober 1 6. 6. 5. 5... Personer 3. Gennemsnit 3. Personer. 1. Gennemsnit Gennemsnit. 1. jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 Anm.: Antal personer, der er blevet varslet fyret, faktiske tal, jan. 7 okt. 1 samt årligt gennemsnit af varslede fyringer fra november til oktober 7-1. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen www.jobindsats.dk. mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 Fortsat væsentlig færre fyringsvarslinger de seneste 1 måneder end året før De seneste 1 måneder fra november 9 til oktober 1 var der i gennemsnit godt 1. fyringsvarsler om måneden. Det er fortsat væsentligt færre end i de foregående 1 måneder, dvs. i perioden fra november 8 til oktober 9. Her var det gennemsnitligt godt.5 personer, der hver måned modtog en varsling om en kommende fyring. Niveauet er dog fortsat noget højere end i højkonjunkturperioden før den økonomiske krise. Opgørelsen omfatter varslede afskedigelser af betydelig størrelse i forhold til virksomheden, jf. boks. Samtidig skal det bemærkes, at varslede fyringer ikke nødvendigvis er lig med realiserede fyringer.
Boks. Arbejdsmarkedsstyrelsens varslingsstatistik Arbejdsmarkedsstyrelsens varslingsstatistik viser, hvor mange personer der i en given periode er omfattet af afskedigelser af større omfang. Dvs. i situationer, hvor en arbejdsgiver påtænker afskedigelser indenfor et tidsrum af 3 dage. Ved afskedigelser i større omfang forstås: Mindst 1 afskediges i virksomheder, som normalt beskæftiger over og mindre end 1 lønmodtagere Eller mindst 1 pct. af medarbejderne afskediges i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 1 og under 3 lønmodtagere Eller mindst 3 afskediges i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 3 lønmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk UInternationalt:U 15. flere i beskæftigelse i oktober 1 Stigning i den amerikanske beskæftigelse Den amerikanske beskæftigelse steg med godt 15. personer fra september til oktober 1, når der tages højde for sæsonudsving, jf. figur 3. Dermed er beskæftigelsen steget med godt 87. personer siden december 9, hvor beskæftigelsen i USA var på det laveste niveau i mere end 1 år. Der er sket en stigning i beskæftigelsen i de fleste sektorer fra september til oktober 1. Inden for den offentlige sektor er der dog kommet lidt færre beskæftigede. Det betyder, at den private beskæftigelse samlet set er steget med knap 16. personer. Figur 3. Beskæftigelsen i USA steg, mens ledighedsprocenten var uændret 1 1 1 8 6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 138 136 13 13 13 18 16 1 Millioner personer Beskæftigelse (Højre akse) Ledighed (venstre akse) Anm.: Ledighedsprocenten og antal beskæftigede i USA, sæsonkorrigeret, januar 7- oktober 1. Kilde: U.S. Bureau of Labor Statistics. Der er knap 15 mio. ledige i USA Den amerikanske ledighedsprocent var i oktober 1 uændret for tredje måned i træk jf. figur 3. Ledighedsprocenten ligger dermed fortsat på 9,6 procent, svarende til, at ca. 1,8 mio. personer er ledige i USA, når der tages højde for sæsonudsving. Udviklingen i ledighedsprocenten har igennem hele 1 været ret stabil på et niveau omkring 9,5-9,7 procent.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst 1,7 pct. kvt. 1 Handelsbalance (mio. kr.) 5.861 sep-1 Inflation,5 pct. okt-1 Årlig lønstigningstakt 1),5. kvt. 1 Antal ledige 115. sep-1 Ledighedsprocent, sep-1 Beskæftigelse ).815. kvt. 1 * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 1 okt-1 - Bygge og anlæg -33 okt-1 - Servicesektoren okt-1 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 3.591 okt-1 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige 115. sep-1 - Dagpengemodtagere 96.1 sep-1 - Kontanthjælpsmodtagere 18.9 sep-1 Aktiverede 53. sep-1 - Dagpengemodtagere 36.3 sep-1 - Kontanthjælpsmodtagere 16.9 sep-1 Bruttoledighed 168. sep-1 -- faktiske tal -- Starthjælp.55 sep-1 Introduktionsydelse.99 sep-1 Ikke arb.parate kth (brutto) 76.399 sep-1 Revalidering 1.33 sep-1 Forrevalidering.656 sep-1 Sygedagpenge 79.11 sep-1 Ledighedsydelse 1. sep-1 Fleksjob 53.193 sep-1 Førtidspension 5.86 okt-1 Efterløn 1) 131.51 sep-1 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. Figur A. Lidt flere jobannoncer i oktober 1, men fortsat lavt niveau Antal jobannoncer 35. 3. 5.. 15. 1. 5. aug- feb-3 aug-3 feb- aug- feb-5 aug-5 feb-6 aug-6 feb-7 aug-7 feb-8 aug-8 feb-9 aug-9 feb-1 aug-1 35. 3. 5.. 15. 1. Anm.: Antal jobannoncer på internettet, sæsonkorrigeret, aug. okt. 1. Hver jobannonce svarer erfaringsmæssigt til ca. 1½ stilling. Kilde: Dansk Jobindex. 5. Figur B. Den danske inflation faldt en smule i oktober 1 5 3 1 jan-5 apr-5 jul-5 okt-5 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Anm.: Årlig procentvis stigning i forbrugerprisindekset, jan. 5 okt. 1. Kilde: Danmarks Statistik. Figur C. Fremgang i den danske udenrigshandel i september 1 Mia. kr. 18 16 1 1 1 8 6 - jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 Handelsbalancen (v. akse) Eksport (h. akse) Import (h. akse) Anm.: Udviklingen i eksport, import og handelsbalance (ekskl. skibe mv.), sæsonkorrigeret jan. 7 sep. 1. Kilde: Danmarks Statistik. Antal jobannoncer 5 3 1 6 5 3 1 Mia. kr.