Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Relaterede dokumenter
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Ødis Skole. Værdigrundlag

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

0. årgang på Auning Skole

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

AKT-klassen Aalestrup Skole

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Vejlernes NaturFriskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Generelt om klasse(indskoling)

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Fag, fællesskab og frisk luft

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lødderup Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Nordbyskolens evalueringsplan

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

Specialklasserne på Beder Skole

Kirsebærhavens Skole

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Trivselsevaluering 2010/11

Børneunivers Hoptrup Marstrup Vilstrup

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Læsebånd Friskolen Østerlund

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Evaluering på Mulernes Legatskole

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Lokale indsatsområder

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Nordvestskolens værdigrundlag

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Princip for undervisningens organisering:

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Ansager skole næste skoleår

Skolens navn: Vejle Privatskole

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2017 skolekode

OPFØLGNINGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Kommunikationsstrategi 2013/14 for. Værdier, kommunikationsmål og kanaler

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Allerslev Skole uddannelsesplan

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ørding Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Brande, 2012 november

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Formål for faget engelsk

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

UDSKOLINGEN årgang

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

Mål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Transkript:

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer. Dannelsesmål: Lære forskellige bevægelseslege. Lære at lytte i en større flok. Lære at regler skal respekteres. Lære at tage hensyn. Fagene i 0-2 klasse skemalægges, da erfaringen var sidste skoleår var gode og positive. Målsætning: at indskoling kommer ud af klasserum/skole for at opleve tingene. Fortælling afsættes på skema hver morgen i forlængelse af bevægelse Aktuelt år 2012/13 Målsætningen om klarhed, forudsigelighed som giver tryghed og ro er opnået gennem: En ensartet skoledag (skemalagte timer og aktiviteter) En ensartet begyndelse på hver skoledag, nemlig 15 min bevægelse Målsætning om bevægelse og dannelsesmål som hensyn, respekt for regler m.v. er opnået gennem: Læring af forskellige lege, hvor regler er nødvendige Oprettelse af legepatrulje Målsætning om indskoling klasserne kommer ud af klasseværelset for at opleve tingene gennem virksomhedsbesøg, naturvandring, historiske ture m.m. er kun delvis opfyldt. Målsætning om fortælling afsættes for indskolingen i højere grad (hver morgen) er ikke opfyldt. Indsatsområder for skoleåret gældende indskoling for kommende 2 år (til sommeren 2014) Holde orden på tasker og overtøj m.m. Orden i garderobe området Klasseværelsesledelse, respekt for ordninger, regler og træning af hensigtsmæssig adfærd i klasseværelset og på legeplads I større grad komme ud af klasseværelset (indsats fra foregående år) Styrke læseindlæringen gennem et større aktivt ordforråd og aktivt ordkendskab givet gennem fortælling og oplæsning

Naturfagsundervisning Tidligere år Alle elever på skolen har fortsat naturfag på skemaet. Skolens naturfagslokale bliver brugt optimalt. Skolens nærområde (læhegnsbeplantning, Brændstrup Bæk, søerne osv) benyttes som undervisningsområder. Der afsættes deletimer til klasser/hold der pga størrelse ikke kan lave elevforsøg. Indsatsområdet er fortsat, at skabe en forundring, glæde og nysgerrig over for naturen og bruge disse udgangspunkt for en naturvidenskabelig arbejdsform. Indsatsområde inden for naturfagene der er følgende mål nået Alle elever fra 0. klasse til 9. klasse har haft naturfag på skemaet, målet nået Elevernes aktive deltagelse i fagene gennem elevforsøg m.m. er delvis nået Skolens naturfagslokale bruges optimalt, målet nået Afsætning af dele timer til større klasseenheder, målet nået At planlægge naturfagsundervisningen ud fra en forundringspædagogik, målet delvis nået At have naturfagene som indsats område er ikke aktuelt fra og med dette skoleår 2012/13 Skole/hjem samtaler 2009/11 (2 skoleår) Indsatsområdet var at styrke skole/hjem samtalerne ved at give dem en større faglig tyngde. Der blev udarbejdet materiale, som alle faglærere har benyttet, så elevens faglige forståelse, arbejdsindsats, samarbejde m.m. kortlægges. Disse vurderinger danner grundlag for en elevsamtale og dernæst en skole/hjem samtale. Ændringen har været meget positiv af såvel skole som hjem. På baggrund af disse erfaringer vil vi udbygge elev/lærersamtale aspektet fra 4 klasse til 9 klasse. Samt udbygge vurderingen af elevernes faglige standpunkt, indlærings formåen og skoleglæde. De beskrevne elev mål og faglige delmål udbygges. 2011/12 Større faglig tyngde i skole/hjemsamtalerne udbygges bl.a. ved deltagelse i Nationale test samt inddragelse af evalueringsformer der både tilgodeser fagenes egenart og skolens grundholdning, at det enkelte menneske er skabt værdifuldt. Evalueringsformerne må ikke tage livsglæden og livslysten fra eleverne Indsatsområde: Skole/hjem kontakten (området er blevet udvidet) Orientering og kommunikationen med hjemmene, hvordan forbedre dette?

Konklusion: Inddragelse af de enkelte hjem, så en større vi følelse opnås omkring friskolen Hvordan få de enkelte hjem til at blive aktive ressource så indlæringen af faglige kundskaber sker mere smidigt Inddragelse af hjemmene omkring praktiske forhold (renovering af bygninger m.v) Indsatsen var nået sine mål. Der har været en udbredt forældre tilfredshed med en større gennemskuelighed i skole/hjemsamtalerne. Sommeren 2012 Specialundervisning De tilskudsberettigede timer afvikles via skemalægning. 2010/11 Ved læseindlæring for de yngste elever afsættes de tilskudsberettigede timer som dagligt (eller 3 gange om ugen) læsehjælp. For øvrige elever etableres der specialundervisning i hul-timer, så der ikke reduceres i elevens øvrige undervisning. 2011/12 Opstillede mål er delvis nået. Vi syntes stadig, at det er en udfordring at få special undervisningen tilrettelagt således, at det giver en smidig og forudsigelig skolehverdag. Skemalægningen for skoleåret 2012/13 skal i højere grad tage hensyn til special undervisning. Der skal gennemtænkes lektiegrupper/lektiecafé for de forskellige alderstrin. De skal være muligt rent skemateknisk at have læsegrupper og læsetrænings steder. Øvrige forhold i skoleåret 2012/2013 Elevernes udnytte af undervisningen Fra 3-4 klasse og frem til og med 9. klasse har det været et indsatsområde, at give skole/hjemsamtalerne en større faglig tyngde. Der udarbejdes for hver enkelt elev en beskrivelse af undervisningens udbytte og indlæring. I dansk, matematik og fremmedsprog tillige en mere specifik vurdering i delmålene i fagene. En lærer vurdering om målene er nået og kan anvendes aktiv i den daglige undervisning. Fra 7. klasse giver der årligt karakter i alle skolefag. Dette sker to gange årligt. I indskolingen 0-2. klasse giver lærerne en vurdering af udvalge færdigheder af såvel faglig som social art. Denne vurdering bruges som udgangspunkt for de ½ årlige forældresamtaler, som indskolings teamet har med hver enkelt hjem.

Indsatsområder fra skoleåret 2012/13 1. Specialundervisning 2. Lektier 3. Trivsel Special undervisning Vi forstår special undervisning som den undervisning der gives til en enkelt elev eller en mindre gruppe, som via PPR har fået økonomisk tilskud til denne undervisning. Vi har i de sidste 5 år her på skolen haft opmærksomhed på denne undervisning. Vi har prøvet a) at undervisningen har foregået, hvor eleverne er blevet taget ud af stamklassens undervisning. Resultatet var ikke optimalt, fordi eleven som blev taget ud følte typisk, at man var gået glip af noget. Oplevelsen af en tabs situation var markant større en følelsen af gevinst. Vi har endvidere prøvet b) at placere special undervisningstimerne i elevens hul-timer. Resultatet blev et synligt mindre engagement fra elevernes side, da følelsen af straf var markant. Vi satser derfor på, at specialundervisning gives i stamklassen i form af en støttelærer og korte intensive forløb i form af f.eks. læseundervisning 15 min to til fire gange om ugen., Endvidere er der vores agt, at samle timer til et evt uge forløb eller heldagsforløb. Dette vil vi efter skoleåret 2012/13 foretage en evaluering af. Lektier En nogenlunde entydig forståelse af begrebet lektier kunne være: elevens forberedelse af sin undervisning, det være sig skriftligt så vel som mundtligt. Afleveringer: Skriftlige opgaver, som afleveres til elveren der efterfølgende retter og/eller kommenterer afleveringen. Typisk vil denne aflevering blive udarbejdet helt eller delvis i hjemmet eller i det mindste uden lærerens medvirken og hjælp. Vores indsatsområde a) Vi ønsker større tydelighed m.h.t. hvad der forventes af eleven/hjemmet i lektiesituationen. Tydelighed medfører en større sikkerhed hos eleven og mindre b) Give hjælp, så enkelt elever ikke oplever at få lektier for som en straf eller son noget negativt c) Afprøve forskellige former for lektie givning d) Lektierne giver også for at holde hjemmet orienteret om, hvad der arbejdes med i faget kan denne form for informations lektier, giver på en anden og måske mere hensigtsmæssig måde? Trivsel Dette store område, hvor centrum er elev trivsel, skoleglæde, skolestolthed og tryghed.

Vi har tidligere udarbejdet en Trivselserklæring. Denne Erklæring skal med jævne mellemrum tages op i klasserne og den skal drøftes og gennemgås. Helt konkret: En gang i hvert halvår, altså 2 gange årligt senest i november og senest i maj. De enkelte punkter kan klasserne selv omforandre.