Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Transkript

1 Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet denne guide, der kort beskriver nogle af de mest centrale områder af reformen. Vi beskriver ligeledes, hvordan vi forventer at omsætte disse til praksis. Vi starter med implementeringen i august 2014 og det er først her, vi vil begynde at danne os erfaringer med alle de nye tiltag. For at sikre den mest optimale læring for alle elever, vil der være ting vi ændrer undervejs. Vi forventer, at alle med interesse for skolen arbejder for at skabe et godt fundament for læring for vores elever gennem samarbejde, tillid og dialog. Forudsætningerne er til stede med dygtige og innovative lærere og pædagoger og en forældregruppe, der viser stort engagement og samarbejdsvilje. Lad os i fællesskab skabe den bedste skole i kommunen og på sigt, i Danmark. Læringsmål En central del af reformen er, at fokus i folkeskolen flytter sig fra undervisningsmål til læringsmål. Kort beskrevet er læringsmål så konkrete, at læreren vil formulere disse, forud for netop det konkrete forløb eleverne i den bestemte klasse skal i gang med. Læringsmålene skal være mål for det nye, eleverne skal lære i det kommende forløb og målene skal bygge ovenpå det, eleverne allerede ved og kan gøre. Den faglige progression skal således være tydelig. Eleverne skal kende, forstå og være med til at fastsætte læringsmål. Dette vil betyde, at eleverne altid vil vide, hvorfor de arbejder med eksempelvis udvalgte tekster i dansk. Alle undervisnings- og understøttende aktiviteter vil tage udgangspunkt i læringsmål. Motivation og selvstændiggørelse er nøgleord i denne læringsproces. I fremtiden er det ikke antallet af timer i et givent fag, der er afgørende for om eleverne er færdige i eksempelvis faget dansk. Det afgørende bliver, om eleverne har nået de læringsmål, der er bestemt fra ministeriets side. Eleverne skal aktivt og kontinuerligt inddrages i opstilling og evaluering af mål - disse skal være en del af en dynamisk elevplan. Læringsmålene vil fra starten være generelle for de enkelte klasser/hold. Herefter vil de gradvist blive tilpasset grupper af elever og til sidst tilpasset den enkelte elev. Dette er en proces, der tager tid, og for at få et godt resultat er det vigtigt, at støtte op om såvel lærere som pædagoger, der skal føre denne centrale del af reformen ud i livet.

2 Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Vi vil fra skoleåret 2014/2015 uddanne tre læringsvejledere i samarbejde med UCN. Disse læringsvejledere vil, sammen med skolens øvrige vejledere, arbejde med klæde skolens øvrige lærere på, så vi kan få opbygget en professionel kultur med at arbejde efter læringsmål. Understøttende undervisning Som et væsentligt led i reformen indføres begrebet understøttende undervisning. Understøttende undervisning dækker over aktiviteter, der støtter op under den fagopdelte undervisning og placeres i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Målet med at indføre understøttende undervisning er at give eleverne mulighed for at møde endnu flere forskellige måder at lære på. Derudover er målet med den understøttende undervisning, at eleverne har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Dette skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Den understøttende undervisning kan indeholde bevægelsesaktiviteter, samarbejde med foreninger, virksomheder eller andre aktører. Det bærende element i den understøttende undervisning er, at lærerstaben kobler aktiviteterne til den fagfaglige undervisning. Det er forskelligt fra årgang til årgang, hvor mange timer der er til understøttende undervisning. Vi vil på årgangene lave aftaler med eksterne samarbejdspartnere om at deltage i den understøttende undervisning. Dette vil få karakter af, at de eksterne deltager i udvalgte skoleprojekter. Pædagogerne på skolen kommer i fremtiden også til at indgå i et tæt samarbejde med lærerne om, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Derfor vil der i kommende skoleår være aktiviteter, som pædagogerne står for i den understøttende undervisning. På den måde kobler vi trivsel og faglighed, hvilket er en central del af reformen. Læsebånd og fællessamling Et andet tiltag på Gl. Hasseris Skole, der er en del af den understøttende undervisning, er, at der fra skoleåret 2014/15 indføres fællessamling og læsebånd i alle afdelinger. Vi ønsker at anvende en del af den understøttende undervisning til et læsebånd på alle årgange. Et læsebånd er et modul, der ligger som et bånd hen over ugeskemaet. I modulet er der fokus på læsning. Alle dage fra vil der være fællessamling for den enkelte årgang. Her vil det være muligt for alle skolens ansatte og elever at kunne videreformidle vigtig information, lave fremvisninger af større og mindre projekter, komme med kreative indslag, eller få en fælles

3 Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole læseoplevelse. Eksempelvis oplæsning af elevernes egne digte mm. Læsebåndet er placeret mellem på alle skoledage. Indholdet vil variere mellem faglig læsning og læsning generelt. I indskolingen vil der således ofte være fokus på højtlæsning og sproglig opmærksomhed, mens der i overbygningen vil være mere fokus på læsning af fagtekster, obligatoriske romaner, forfatterskabslæsning, informationssøgning mm. Ligeledes kan der i læsebåndet indgå skriftlige aktiviteter. At skrive sig til læsning er en anerkendt og virksom metode til optimering af læsekompetencer. Ikke mindst i indskolingen. Der kan i læsebåndet endvidere indgå læsning af fremmedsprog, ligesom tekster kan være såvel digitale som analoge. Planlægning af indhold samt hvilke fagpersoner, der er tilknyttet læsebåndet, aftales i det enkelte årgangsteam. Det tilstræbes imidlertid, at den lærer, der skal have det efterfølgende modul, står for læsebåndet. Således vil fagene kunne understøttes relevant, og der vil blive en glidende overgang fra læsebåndet til det første fagmodul på skemaet. Formålet er at øge elevernes læsehastighed, læseforståelse og motivation samt understøtte fagene vha. fagligt relaterede tekster. Det er vigtigt, at eleverne er klar, når læsebåndet starter, og er der i perioder tale om individuel stillelæsning, skal bøger og tekster være lånt på forhånd, så læsebåndet anvendes til læsning frem for at finde teksterne. Der forventes koncentration og ro på skolen under læsebåndet. Motion og bevægelse På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse fremover indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets byrum og naturarealer samt i klasseværelset. Aktiviteterne vil variere meget, men de vil være tilrettelagt efter elevernes behov, så der støttes op om undervisningen. Aktiviteterne vil i modsætning til den almindelige idrætsundervisning fokusere på bevægelse, der ikke efterfølgende kræver badefaciliteter. Området motion og bevægelse vil løbende blive formet og udvidet i takt med, at erfaringsgrundlaget vokser, og de fysiske rammer muliggør det. Hovedparten af aktiviteterne vil finde sted udendørs. Vi har valgt at tilknytte dette nye område to lærere og en pædagog, der fungerer som bevægelsesvejledere. Formålet med dette er

4 Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole at inspirere og videndele erfaringer såvel i den fag-faglige undervisning som i den understøttende undervisning. Har en elev særlige vanskeligheder, kan der evt. yderligere tilknyttes en pædagog med henblik på støtte. Lektiecafe Som et led i reformen tilbydes der lektiecafe. Lektiecafeen er ikke obligatorisk, men forventes at blive det efter næste folketingsvalg. Lektiecafeen har et omfang på 2 timer pr. uge. Som udgangspunkt foregår al undervisning og træning indenfor skoletiden. Dermed gives der ikke dag-til-dag lektier for i fagene. Dog skal der i forbindelse med forventningerne mellem skole og hjem drøftes og aftales omfang af træningsaktiviteter, som fortsat skal foregå i hjemmet. Eksempelvis daglig læsning, flipped classroom, se og læse nyheder, værdidrøftelser mm. Lektiecafe anvendes til træningsopgaver med udgangspunkt i fagområder, eleverne tidligere er blevet undervist i. Træningen tager så vidt muligt udgangspunkt i den enkeltes elevs kompetenceområde og zone for nærmeste udvikling. Klasseteamet sikrer, at mængden af træningsopgaver svarer til den tid, den enkelte elev har til rådighed. I lektiecafeen vil der være en lærer/pædagog med kompetencer til at støtte op om den enkelte elev. Elevinddragelse og kontaktlærerlærerfunktion Fra august 2014 bliver elevinddragelse vægtet, idet eleven er medansvarlig for egen læring og udvikling. Klasselærerbegrebet omdøbes til kontaktperson. Årgangsteamet fordeler eleverne imellem sig efter faglige standpunkter, sociale aspekter og relationer. Dette bevirker, at den enkelte elev får den bedst mulige støtte gennem alle aspekter i skolen. Eleven inddrages i den faglige, personlige og sociale udvikling gennem en klar og tydelig bevidstgørelse af faglige og sociale mål. Dette sker blandt andet via løbende samtaler, den formelle elevsamtale samt skolehjemsamtalerne. Fagmål fra ministeriet vil blive synliggjort for den enkelte elev gennem elevsamtaler, så det kontinuerligt står klart, hvor eleven placerer sig fagligt og socialt, samt hvordan eleven når hen til målene. Eleverne involveres i skolens udvikling gennem elevrådene og skolebestyrelsen. Vi tager eleverne med på råd, når vi påtænker at lave ændringer, der har betydning for deres undervisningsmiljø.

5 Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Alle elever skal blive så dygtige, som de kan, derfor vil elevinddragelse blive en væsentlig faktor i fremtidens Gl. Hasseris Skole. Valgfag Valgholdene bliver så vidt muligt tilrettelagt på tværs af årgang. Er der på en specifik årgang relativt få elever, der ønsker et bestemt fag, vil disse således ofte kunne komme på et hold i kombination med elever fra de øvrige årgange. Der er ikke på forhånd givet et overordnet maksimum elevtal pr. fag, da det optimale elevtal vil variere fagene mellem. Valgholdene bliver primært halvårlige, men kan afhængigt af indhold også tilrettelægges over såvel kortere som længere perioder. Skole-hjemsamarbejde Fra august 2014 er lærernes og pædagogernes arbejdstid fastlagt som tilstedeværelsestid på skolen. Grunden til dette er, at reformen lægger op til meget mere samarbejde for at opnå elevernes læringsmål. Derfor vil det ikke længere være muligt at kontakte lærere og pædagoger efter deres mødetid. møde. Der er to forældremøder pr år. Forældremøder ligger om onsdagen mellem Skole/hjem samarbejde foregår indenfor arbejdstiden. Fast hver første og sidste mandag i måneden er der mulighed for skole-hjemsamtaler i tidsrummet 14-16, derudover vælger hvert team en ugentlig morgentid fra 8-9 til telefonisk kontakt. Opstår der et akut behov for kontakt, ringes der til kontoret for hurtig kontakt, ligesom intra kan bruges til at bede om at blive ringet op, når læreren/pædagogen er færdig med undervisning. Alle lærere og pædagoger kan deltage i skole/hjem samtaler afhængig af indholdet. Forældre og personale kan booke tid til skole/hjem samtaler, dette gøres over skoleintra. Der er ikke forventning om et fast antal skole-hjemsamtaler pr. barn, men der er mulighed for at booke efter behov. Forældre til børnehaveklasseeleverne inviteres til to skole- hjemsamtaler. Den gode klasse, som klasserådene står for, og hvor der inviteres en lærer med, placeres på onsdage i tidsrummet , hvor skolens personale deltager indtil klokken De enkelte årgange starter fælles op med forældremøder i august/september den respektive afdelingsleder deltager ved dette

6 Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Kommunikation For at kunne leve op til reformens ambitiøse mål er det essentielt, at der på og omkring skolen opbygges et tillidsforhold mellem ledelse, lærere, pædagoger, elever og forældre. Kommunikationsformen mellem parterne er afgørende for succes. Vi kommunikerer med udgangspunkt gennem dialog. Vi spørger nysgerrigt ind til hinanden for at forstå hinandens intentioner og budskaber. Skoleintra er et godt redskab til information, men dårligt til at kommunikere over, specielt hvis det kommunikerede er følelsesbelagt. Derfor kontakter vi hinanden direkte, hvis vi har ting, der undrer os eller sårer os. Det være sig over telefon eller ved at mødes på skolen. Med ovenstående som afsæt glæder vi os til skoleåret , hvor vi sammen gør en god skole endnu bedre. M.v.h. ledelsen på Gl. Hasseris Skole.