Favrskov Kommunes strategi for sprog, læsning og skrivning Favrskov Kommune
2 Favrskov Kommunes strategi for sprog, læsning og skrivning Indledning Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik har som overordnet vision, at børn og unge trives og udvikler sig til robuste og kompetente borgere. I den forbindelse er det af afgørende betydning at sikre børn og unges sproglige og skriftsproglige kompetencer. Et varieret sprog øger børn og unges mulighed for at blive forstået og forstå omverdenen, og sproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling. Barnet starter denne udvikling som nyfødt. Derfor er en tidlig og målrettet indsats omkring den sproglige udvikling afgørende for børns trivsel og læring. Sproglig udvikling finder sted overalt i hjemmet, i dagtilbud, i skolen, blandt kammeraterne og i fritiden. Børn og unges sproglige og skriftsproglige udvikling 1 styrkes i samarbejde med forældrene ved en fælles og tidlig indsats. I Favrskov Kommunes dagtilbud og skoler foregår mange spændende og virkningsfulde initiativer og indsatser i forhold til sprog og skriftsprog. Derfor lægger denne strategi sig i forlængelse af den igangværende praksis og har til hensigt at styrke sammenhængen i og videndelingen omkring sprogarbejdet. Hensigten med strategien er desuden at danne en fælles ramme for udmøntningen af de nationale og kommunale mål på området, så alle børn og unge oplever sammenhæng og får mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Strategien indeholder kommunens målsætning og indsatsområder på det sproglige og skriftsproglige felt for børn og unge mellem 0 18 år. Den er baseret på: Dagtilbudslovens seks læreplanstemaer, folkeskoleloven, de nationale mål for folkeskolens udvikling, Fælles Mål, Favrskov Kommunes Børneog ungepolitik samt Mål- og indholdsbeskrivelse for kommunale fritidstilbud i Favrskov Kommune. Organisering af den sproglige og skriftsproglige indsats i Favrskov Kommune Den overordnede sprog- og skriftsprogsindsats i Favrskov Kommunes dagtilbud og skoler koordineres af sprogansvarlige pædagoger i dagtilbud og læsevejledere på skoleområdet. De er dermed i samarbejde med kommunens tale- og hørelærere og læsekonsulent nøglepersoner i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet med børns sproglige og skriftsproglige udvikling. Konkret forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole Favrskov Kommunes dagtilbud og skoler er forpligtede på sammen at etablere et fælles læringssyn som konkret er udmøntet i en fælles pædagogisk platform, eksempelvis med fælles læringsmål og fælles ansættelser. Det konkrete forpligtende samarbejde danner derfor også grundlag for en sammenhængende indsats i forhold til børns sproglige udvikling. Mål for strategi for sprog, læsning og skrivning At alle børn og unge tilegner sig sproglige og skriftsproglige kompetencer, der gør dem i stand til: - aktivt at anvende sprog, skrivning og læsning som led i personlig, social og faglig udvikling og dannelse - at gennemføre en uddannelse og deltage aktivt i samfundslivet Delmål At alle parter samarbejder om at skabe sammenhæng og progression omkring barnet og den unges sproglige og skriftsproglige udvikling At alle børn og unge møder passende udfordringer og bliver så dygtige, som de kan At alle fagpersoner med deres viden og kompetencer løbende bidrager til et opdateret læringsmiljø, der understøtter børn og unges sprog- og skriftsproglige udvikling 1 Skriftsproglig udvikling betegner, at læsning og skrivning er parallelle processer, der udvikles i en sammenhængende progression
3 Indsatsområder Som overordnet og tværgående ramme for strategi for sprog, læsning og skrivning er der udformet tre indsatsområder i forlængelse af delmålene: Sammenhæng og samarbejde Læring for alle børn og unge Kompetenceudvikling og videndeling Sammenhæng og samarbejde Struktureret samarbejde En sammenhængende og udviklingsorienteret sproglig indsats stiller krav til et struktureret samarbejde, hvor der gives gensidig feedback og opretholdes en tværgående forståelse af sproglig læring og udvikling. Et fælles sprog om og en fælles holdning til sprog- og skriftsprogsindsatsen fremmer ligeledes den fælles indsats og er samtidig med til at udvikle en stærk og bæredygtig kultur i alle barnets/den unges overgange. Det er vigtigt, at den sproglige indsats, der ydes i én sammenhæng, videreføres i den næste. Det kræver en fælles indsats og et tæt samarbejde mellem de forskellige parter - forældre, sundhedsplejen, dagtilbud, skole/sfo og ungdomsuddannelse. Overlevering af viden Favrskov Kommunes sundhedspleje, dagtilbud og skoler har fokus på, at den viden om barnets sproglige kunnen, som dokumenteres, videregives for at fastholde en rød tråd i indsatsen og de krav, som stilles. Barnet bør opleve, at det lærte Mål Delmål Indsatsområder At alle børn og unge tilegner sig sproglige og skriftsproglige kompetencer, der gør dem i stand til: - Aktivt at anvende sprog, skrivning og læsning som led i personlig, social og faglig udvikling og dannelse - At gennemføre en uddannelse og deltage aktivt i samfundlivet At alle parter samarbejder om at skabe sammenhæng og progression omkring barnet og den unges sproglige og skriftsproglige udvikling At alle børn og unge møder passende udfordringer og bliver så dygtige, som de kan At alle fagpersoner med deres viden og kompetencer løbende bidrager til et opdateret læringsmiljø, der understøtter børn og unges sprog- og skriftssproglige udvikling Sammenhæng og samarbejde - Struktureret samarbejde - Overlevering af viden - Fælles læringsmål for sproglig udvikling mellem dagtilbud og skole Læring for alle børn og unge - Tidlig målrettet indsats - Indsatser der bygger på evidensbaseret viden - Systematisk evaluering af progression - Motivation og lyst i arbejdet med sprog, læsning og skrivning Kompetenceudvikling og videndeling - Løbende opkvalificering af fagpersonalet - Kultur for videndeling, erfaringsudveksling og sparring.
4
5 er ønsket og anvendeligt i den nye sammenhæng. Dette gælder også ved overgange mellem skolernes enkelte klasser, afdelinger og ved personaleskift. Særligt for barnet og den unge, som oplever sproglige eller skriftsproglige vanskeligheder, er det af stor betydning, at kompetencer og igangsatte tiltag videreføres, så der ikke sker et kompetencetab. Fælles læringsmål for sproglig udvikling mellem dagtilbud og skole I Favrskov Kommune danner dagtilbud og skolers fælles pædagogiske platforme grundlag for det tværgående samarbejde og videndeling mellem de professionelle i forhold til barnets sproglige udvikling. Den fælles platform skal indeholde fælles læringsmål for sproglig udvikling samt aftaler om evaluering og organisering af samarbejdet. Forældrenes rolle En målrettet og sammenhængende indsats skal ske i tæt samarbejde med forældrene. Barnets sproglige udvikling er afhængig af kontakt og dialog med forældrene. Forældrene er sproglige rollemodeller for deres barn, både når de taler, læser og skriver. Sundhedsplejens samarbejde med forældrene er helt centralt, idet deres vejledning og rådgivning omkring barnets sproglige udvikling er omfattet i en række tilrettelagte hjemmebesøg, som blandt andet har til hensigt at følge barnets sproglige udvikling. Sundhedsplejens viden om barnets sproglige udvikling inddrages ved overlevering til dagtilbud. Dagtilbud og skole skal understøtte og understrege forældrenes betydning for barnets sprogudvikling. Dagtilbud og skole tilbyder løbende samarbejde, inspiration og rådgivning om, hvordan forældrene kan understøtte barnets sprog- og skriftsprogsudvikling i hjemmet. Daglig læsning i hjemmet er en forudsætning En positiv skriftsprogsudvikling kræver hjemmets interesse og opbakning, hvor daglig læsning er en forudsætning. Derfor er det vigtigt, at forældrene er velinformerede om, hvordan man arbejder med sprog- og skriftsprog i dagtilbuddet og skolen, samt hvordan de bedst bidrager til at understøtte denne indsats.
6 I skolen er elevplanen et vigtigt redskab til samarbejdet mellem forældre, lærere, pædagoger og elev om de sproglige og skriftsproglige læringsmål, status på målene og plan for opfølgning. Tværgående sprogvurdering I Favrskov Kommune sprogvurderes alle 3-årige. Sprogvurderingens resultat danner grundlag for tilrettelæggelsen af en sproglig indsats målrettet det enkelte barns behov, hvis resultatet viser, at barnet kan have behov for yderligere sprogstimulering. I starten af børnehaveklassen sprogvurderes alle elever, så læringsmål og undervisning fra start kan tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, og så det sikres, at både sprogligt stærke og sprogligt svage børn udfordres og udvikles. Favrskov Kommune benytter vurderingsredskabet Rambøll Sprog både i dagtilbud og i børnehaveklassen. Det gør det muligt at følge det enkelte barns sproglige færdigheder og forudsætninger og fortsætte de pædagogiske tiltag i skolen, som er iværksat i dagtilbud. Sproglige og skriftsproglige læringsmål er en tværgående samarbejdsopgave i skolen På skoleområdet samarbejder det enkelte fagteam om de sproglige læringsmål med henblik på at skabe sammenhæng og progression i faget for hele skoleforløbet. I klasse- eller årgangsteamet drøftes den enkelte elevs læse-skrivefærdigheder og -strategier jævnligt, og der samarbejdes om undervisningsmetoderne i den faglige læsning og skrivning. Fra grundskole til ungdomsuddannelse Når en elev med skriftsproglige vanskeligheder ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse eller et 10. klassetilbud, skal skole og UU-vejleder opfordre elev og forældre til at beskrive de skriftsproglige vanskeligheder og behovet for støtteforanstaltninger i uddannelsesplanen. Det sker for at sikre en smidig overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Fælles Mål Fælles Mål er de nationale mål for, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner. Målene er bindende og skal være styrende for undervisningen i folkeskolen. I Fælles Mål beskrives det tværgående tema Sproglig udvikling og de sproglige læringsmål i fagene. Det tydeliggør, at elevens udvikling af sprog-, læse- og skrivekompetencer udgør et væsentligt element i alle fag og er et fælles ansvar for samtlige lærere omkring en klasse på alle klassetrin. Det er afgørende for elevernes læring, at de udvikler sig til målrettede og strategiske læsere af fagenes tekster og bliver dygtige til at kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog. Eleverne skal støttes i at tilegne sig fagenes sprog, ordforråd og tekster. Det er lærernes opgave at bygge bro fra hverdagssprog til fagsprog og at opstille sproglige læringsmål for eleverne med fokus på alle fire sprogfærdigheder: lytte, samtale, læse og skrive. Tegn på målopfyldelse af indsatsområdet... Sammenhæng og samarbejde Sundhedsplejen og dagtilbud: Sundhedsplejen medvirker til at skabe sammenhæng mellem hjem og dagpleje/vuggestue Sundhedsplejen og dagtilbud har en koordineret indsats for børns sproglige udvikling Den sproglige indsats fra sundhedsplejen videreføres i dagtilbud
7
8 Børn og forældre: Børnenes sproglige kompetencer fortsætter med at udvikle sig også i overgangene fra 0-2-års området til børnehave, fra børnehave til førskoletilbud og fra førskoletilbud til skole Forældre informeres og inddrages løbende i det pædagogiske arbejde med sprog og skriftsprog Børn og forældre oplever sammenhæng i indsatserne Dagtilbud og skole: Aktiviteter, som fremmer den sproglige udvikling, tænkes ind i alle temaer og arbejdet med de pædagogiske læreplaner Skole og dagtilbud har en fælles pædagogisk platform med beskrivelse af fælles læringsmål for børns sproglige udvikling I Rambøll sprog ligger der beskrivelser af indsatser fra dagtilbud Dagtilbud og skole er løbende i dialog om arbejdet med sprog og skriftsprog Sprogansvarlige og læsevejledere samarbejder med hinanden Barnets sproglige udvikling indgår som et fast element på overleveringsmøder i forbindelse med skolestart I efteråret afholdes evalueringsmøde mellem dagtilbud og skole omkring sprogindsatsen blandt andet med udgangspunkt i sprogvurderingen af den senest startede årgang. Elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling er på dagsordenen i teamsamarbejde Ungdomsuddannelse: De nye studerende med behov for it-støtte er i god tid før uddannelsens start blevet informeret om, hvor de skal beskrive behovet, for at ungdomsuddannelsen søger den specialpædagogiske støtte hjem. Læring for alle børn og unge Tidlig og målrettet indsats Sprogindsatsen i Favrskov Kommunes dagtilbud og skoler bygger på evidensbaseret viden. Derved sikres det, at indsatserne gøres på et afprøvet og velbegrundet grundlag. Forskning peger på, at den tidlige sprogtilegnelse har afgørende betydning for barnets senere skriftsprogstilegnelse. Derfor er der i Favrskov Kommune fokus på en tidlig, struktureret og målrettet sprogindsats. For at understøtte den tidlige sprogudvikling tilrettelægges hverdagen, så det enkelte barn lytter til og bruger sproget ofte. Leg og læring ses som en helhed, og pædagogernes viden om børns sproglige udvikling, sætter rammen for sproglige aktiviteter hvor børnene udfordres, og leg og læring indgår i et meningsfuldt samspil. På 0 2-års området er der en målrettet sproglig indsats i form af vejledning og rådgivning til dagtilbuddets pædagogiske personale. Indsatsen varetages af tale/hørelærere, og tager afsæt i en evidensbaseret tilgang, som giver pædagoger ny viden omkring redskaber og teknikker, der understøtter de 0 2-åriges sproglige udvikling på centrale punkter som ordforråd, narrativer, lydlig opmærksomhed og nysgerrighed i forhold til skriftsproget. Herved understøttes og udvikles den sproglige bevidsthed, og lysten til og glæden ved sproglige aktiviteter øges. For at sikre en systematisk indsats omkring børn med særlige behov, anvendes målrettede metoder, der både understøtter talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger. Børn med sproglige og skriftsproglige udfordringer Børn, der af forskellige årsager har en forsinket sprogudvikling, har behov for en fokuseret indsats. I dagtilbud følges børn med behov for fokuseret indsats med TRAS 2. Der udarbejdes en individuel handleplan for barnet, og der iværksættes et udvidet samarbejde med forældrene og PPR om, hvordan barnet stimuleres bedst muligt. For børn med behov for en særlig indsats rettes, efter aftale med forældrene, henvendelse til PPR om yderligere vurdering. 2 TRAS, Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Materiale beregnet til at følge småbørns sprogudvikling.
9 Sprogvurdering Når et barn sprogvurderes, placeres det i én af tre kategorier: Generel indsats omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. Børn med begrænset ordforråd eller med ringe fonologisk (sproglyde) bevidsthed er i særlig risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Både dagtilbud og skole har fokus på, at disse børn identificeres tidligst muligt. I skolen er der formuleret opmærksomhedspunkter, der kan støtte børnehaveklasseleder eller lærer i at vurdere, hvornår en elev har brug for særlig opmærksomhed. Hvis en elev ikke opfylder den grad af målopfyldelse, der er udtrykt i et af opmærksomhedspunkterne, iværksætter skolen den nødvendige indsats for at sikre elevens fortsatte faglige udvikling. Skolerne har en overordnet plan for den forebyggende, foregribende og indgribende indsats i forhold til udviklingen af læse- og skrivefærdigheder for elever i skriftsprogsvanskeligheder. Denne plan skal være en del af skolens læsehandleplan. Elever med mangelfuld afkodnings- eller stavefærdighed skal sikres optimale muligheder for at udvikle viden og kompetencer ved hjælp af
10 læse-skrive-teknologier og anden it jf. Vejledning om undersøgelse og indsats omkring ordblindhed i Favrskov Kommune. Motivation og lyst i arbejdet med sprog, læsning og skrivning Forskning viser, at motivation har indirekte betydning for læse- og skriveudviklingen, idet motivationen skaber større udholdenhed og vilje til at takle udfordringer og overvinde vanskeligheder under skrive- og læseprocessen. I dagtilbud er der fokus på, at det tidlige sprog- og skriftsprogsarbejde indgår meningsfuldt i institutionens hverdag og tilpasses barnets udvikling, læringsmåde og interesser. Lysten og motivationen er drivkraften. I dagtilbud er der læringsmiljøer, hvor der med en legende tilgang følges op på barnets interesser for og erfaringer med sprog- og skriftsprog, og hvor alle parter italesætter elementer som lyd og skrift i relevante kontekster. Også i børnehaveklassen er der særligt fokus på en legende tilgang til de sproglige og skriftsproglige aktiviteter. For at skabe en positiv skriftsprogsudvikling skal børn og unge have interesse og motivation for at arbejde med at læse og skrive. Læselyst og læseglæde skal bevares og udvikles gennem hele skoleforløbet. Et anerkendende læringsmiljø præget af gode relationer, god klasseledelse, dialog og tydelige, opnåelige mål har stor indflydelse på børns interesse og indstilling til at lære. Skolens pædagogiske læringscenter (PLC) har fokus på at skabe en motiverende og varieret skoledag og danner således rammen for et centralt lærings- og læsemiljø, som kan inspirere til og støtte elevens fortsatte skriftsprogsudvikling og læselyst. PLC præsenterer elever og lærere for inspirerende læringsressourcer herunder bøger til elevernes fritidslæsning og for alsidige tilgange i arbejdet med læsning og fremstilling af tekster 3. 3 Tekster omfatter i denne sammenhæng også multimodale tekster, der er produceret både i skrift, tale, billede og lyd.
11 Evaluering og mål for læring Dagtilbud I dagtilbud evalueres arbejdet med den sproglige udvikling både overordnet og i forhold til det enkelte barn. Overordnet evalueres sprogindsatsen i de pædagogiske læreplaner. Her angives mål for børnenes læring, og de relevante pædagogiske metoder og aktiviteter beskrives. Den sprogansvarlige medvirker ved udarbejdelsen af læreplanerne, for at sikre at læreplanerne afspejler den nyeste viden omkring børns sprogudvikling. I forhold til det enkelte barn gennemføres sprogvurdering, når barnet er 3 år. Desuden gennemføres dialogvurderinger 4 i samarbejde med forældrene, når barnet er 2, 3 og 5 år. Her indgår en vurdering af barnets sproglige udvikling. Er der formodning om, at et barn kan have behov for yderligere sprogstimulering, sprogvurderes barnet, når det er 3 år. Medarbejdernes løbende iagttagelser anvendes som grundlag for opfølgning på barnets sproglige udvikling, og TRAS anvendes, når dagtilbuddet konstaterer, at et barn har behov for en fokuseret indsats. Sprogvurderingen giver viden om barnets sproglige udvikling og danner sammen med den pædagogiske læreplan grundlaget for den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppen og det enkelte barns sproglige udvikling. Dagtilbudsområdets kvalitetsrapport beskriver mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende indsats. Sprogvurderingens resultater beskrives ligeledes i kvalitetsrapporten, herunder resultater i forhold til tosprogede børn og børn der ikke er i dagtilbud. Skole I skolen arbejder lærerne med sproglige og skriftsproglige læringsmål i tilrettelæggelsen af undervisningen med afsæt i Fælles Mål og ud fra en viden om elevernes forudsætninger. Evalueringen af elevernes sprog- og skriftsproglige forudsætninger og udvikling foregår på mange forskellige og indbyrdes supplerende måder. Skolens læsevejleder sikrer, at skolen har en overordnet plan for evaluering af læsningen på skolen og yder vejledning i forhold til tolkning af resultater samt valg af materialer og metoder. 4 Et dialogredskab som anvendes i dialogen mellem forældre og pædagoger om det enkelte barn. Vurderingen foretages i forhold til barnets udvikling inden for de seks læreplanstemaer. Herudover vurderes barnets trivsel. Læreren kan eksempelvis analysere elevernes højtlæsning og skriftlige produkter og anvende logbog. Som supplement til den løbende indsamling og evaluering af data arbejdes der med en række standardiserede tests, der kan bruges på klasseniveau eller i forhold til den enkelte elev. Det centrale er, at evalueringen skal anvendes til at vurdere elevernes progression mod målet for undervisningen og fortløbende støtte læreren i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af den læringsmålstyrede undervisning, så såvel svage som stærke elever udfordres passende. Evalueringen gør det muligt for læreren at give eleverne feedback på deres læringsudbytte undervejs og inddrage den enkelte elev i dialog om status, aftaler og formulering af konkrete, fremtidige mål. Bedre læseresultater Skoler, som grundigt, systematisk og løbende følger deres børns læseudvikling med formelle og uformelle evalueringsredskaber, opnår bedre læseresultater. Skolerne foretager en række obligatoriske test. Det er sprogvurderingen i børnehaveklassen og de nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Favrskov Kommunes skoler har fokus på, at de nationale test anvendes til systematisk at følge den enkelte elev og hele klassens progression. Derfor anvendes den frivillige nationale test i læsning på 3., 5. og 7. klassetrin, og alle skoler har adgang til excel-værktøjet Beregneren. Beregneren er et værktøj, som kan vise den faglige progression for den enkelte elev på tværs af klassetrin med udgangspunkt i elevens nationale testresultater. Kommunen ønsker desuden at følge elevernes udvikling på 1. klassetrin med en ordlæseprøve og på 5. klassetrin med en staveprøve (jf. Vejledning om undersøgelse og indsats omkring ordblindhed i Favrskov Kommune) Skolernes arbejde med at indfri de nationale mål evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen. Skoler, der ikke har nået resultatmålet, at 80 % af eleverne er gode til at læse i de nationale læsetest, skal
12
13 udarbejde en handlingsplan, som skal fremgå af skolens kvalitetsrapport. Skolens leder er ansvarlig for dette. Skolens læsevejleder og eventuelt kommunens læsekonsulent yder i den forbindelse råd og vejledning. Oversigt over obligatoriske evalueringer fra 0 18 år Det fremgår af nedenstående oversigt, hvilke evalueringer der skal foretages i Favrskov Kommune. Nationale resultatmål for læsning Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver, så dygtige de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være defineret som gode til at læse i de nationale test i læsning. Samtidig skal andelen af de allerdygtigste elever i dansk stige år for år, mens andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test reduceres år for år. 0-9 mdr. 3 dage gammel, obligatorisk hørescreening. Udføres af hospitalsvæsenet. http://www.babyscreening.dk/pdf-files/pjece1.pdf Sprogudvikling 9 mdr.-3 år Sundhedsplejen 9 mdr. BOEL prøve (pludre i stavelser, hørelse) Udføres af sundhedsplejerske. Sundhedsplejen vurderer ved hvert hjemmebesøg, om der er en relation mellem mor og barn, pludren og om der er turtagning i dialogen. Sundhedsplejen sikrer således, at alle forældre bliver gjort opmærksomme på og guidet i vigtigheden af den tidlige kontakt og forældre-barn samspil, hvor barnets første sproglige udvikling understøttes. Dagplejen/vuggestuen Dagplejen afholder 2-års samtaler, hvor sprogudvikling indgår som et fast element. Ifølge dagtilbudsloven skal der udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som beskriver målet for børnenes læring inden for 6 temaer, hvor den sproglige udvikling er et selvstændigt tema. Sprogvurdering af børn, hvor der er en formodning om, at barnet kan have behov for yderligere tiltag.
14 Sprogudvikling 3-6 år Børnehaven Ifølge dagtilbudsloven skal der udarbejdes skriftlige pædagogiske læreplaner, som beskriver målet for børnenes læring inden for 6 temaer, hvor den sproglige udvikling er et selvstændigt tema. Dagtilbud udarbejder en sprogvurdering af alle børn. 0.klasse 1.klasse 2.klasse 3.klasse 4.klasse Sprogvurdering af alle elever august-september. Opmærksomhedspunkt*: Eleverne kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x og z) Ordlæseprøve 1 i marts april National test i læsning DVO nonordsstavning for alle i juni måned. Elever i risiko laver hele DVOen Opmærksomhedspunkt*: Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på én og to stavelser (fx pige og komme). Opmærksomhedspunkt*: Eleven kan formulere sammenhængende sætninger. Opmærksomhedspunkt*: Eleven kan stave til lydrette og almindelige ikke-lydrette ord. Frivillig national test i læsning Elever i risiko fra 2. klasse gentestes med hele DVO i marts april National test i læsning Opmærksomhedspunkt*: Eleven kan læse tekster om et velkendt fagligt emne med ca. 120 ord pr. minut. Opmærksomhedspunkt*: Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen 5. klasse ST5 staveprøve, eller anden tilsvarende staveprøve for alle elever i 5. klasse i september-oktober Frivillig national test i læsning
15 6. klasse National test i læsning Opmærksomhedspunkt*: Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få over- 7. klasse Frivillig national test i læsning 8. klasse National test i læsning 9. klasse Opmærksomhedspunkt*: Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout. 0.-9. klasse Mindst en gang pr skoleår udarbejdes en elevplan, som indeholder både en statusdel og en opfølgningsdel. *Opmærksomhedspunkterne er en beskrivelse af den mindste grad af målopfyldelse i forbindelse med udvalgte læringsmål, som er en forudsætning for, at eleverne kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin. Opmærksomhedspunkterne er således ikke udtryk for, hvilke mål der er vigtigst, og en elevs arbejde kan ikke reduceres til udelukkende at rette sig mod opmærksomhedspunkterne. Tegn på målopfyldelse af indsatsområdet... Læring for alle børn og unge Børn og forældre: Alle børn oplever lyst og glæde ved sproglige aktiviteter Alle børn udvikler et så nuanceret og brugbart sprog som muligt og udfordres i deres skriftsproglige nysgerrighed Alle børn viser interesse for bøger Alle børn viser interesse for at skrive Alle børn benytter sproget til at udtrykke behov og følelser Forældrene kan beskrive en positiv udvikling i barnets sprog ved samtaler med dagtilbuddet eller skolen Barnets kontaktform i forhold til andre børn bærer tydeligt præg af forståelse for brug af sproget i forskellige situationer eksempelvis, når barnet indgår i en leg med andre Elever og forældre inddrages aktivt i evaluering, opfølgning og løbende opstilling af læringsmål for elevens læse- og skriveudvikling Dagtilbud: Personalet kan gennem iagttagelse konstatere, at det enkelte barn udtrykker tilfredshed og glæde ved brug af sproget Personalet kan beskrive en positiv udvikling i barnets sproglige udvikling Personalet har fokus på barnets kommunikative kompetencer både verbalt og nonverbalt Igangværende indsatser målrettes og tilpasses det enkelte barn
16 De sprogansvarliges faglige netværk arbejder systematisk og målrettet med evidensbaseret viden Den sprogansvarlige medvirker ved udarbejdelsen af læreplanen Børn, som kræver en fokuseret indsats, registreres kontinuerligt og entydigt ved brug af observationsmaterialet TRAS Skole: Ved sprogvurderingen i børnehaveklassen er andelen af elever placeret i kategorien generel indsats større end landsnormen De nationale resultatmål for læsning indfries Sprog, skrivning og læsning anvendes kommunikativt i dagligdagen Lærerne anvender indsamlet data til vurdering af, hvor eleven er i sin læring, til fastlæggelse af fremadrettede læringsmål og til vurdering af, hvordan eleven bedst når sit mål Der afholdes læringssamtaler på årgang- eller klasseniveau med deltagelse af skoleleder, læsevejleder og klassens lærerteam. Ved samtalen er der fokus på elevernes sproglige og skriftsproglige progression på baggrund af indsamlet data. Skolerne anvender DVO-testen i 3. klasse og staveprøve i 5. klasse til at identificere elever i læsevanskeligheder, følge deres udvikling og målrette indsatsen Elever i svære skriftsprogsvanskeligheder modtager særligt tilrettelagt undervisning og anvender læse- og skriveteknologier PLC præsenterer elever og lærere for inspirerende læringsressourcer og alsidige, motiverende tilgange i arbejdet med læsning og skrivning
17
18 Kompetenceudvikling og videndeling I Favrskov Kommune tilegner pædagoger og lærere sig løbende ny viden om børns sproglige og skriftsproglige udvikling. De tilrettelægger på den baggrund differentierede læringssituationer med udgangspunkt i børnenes/elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger. Alle dagtilbud har sprogansvarlige pædagoger, og alle skoler har uddannede læsevejledere til at styrke børns sprog og skriftsprog og til at understøtte videndeling med udgangspunkt i evidensbaseret viden. De sprogansvarlige og læsevejlederne skal inspirere og medvirke til at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppens viden, kompetencer og målrettede indsatser i forhold til sprog og skriftsprog. Ledelsen sikrer en kultur for videndeling og kompetenceudvikling inden for sprogområdet og har fokus på at bringe den sprogansvarlige og læsevejlederens kompetencer i spil og rammesætte deres opgaver. Sprogansvarlige Formålet med de sprogansvarlige er: at motivere de øvrige medarbejdere og sikre, at viden om børns sproglige udvikling og sproglige aktiviteter udbredes i dagtilbuddet at sikre, at læringsmiljøet i dagtilbud stimulerer og udvikler børns lyst til og glæden ved at bruge sproget i mangfoldige tale-, lytte-, læse- og skriveaktiviteter at der i dagtilbuddet er et samarbejde mellem ledelse og sprogansvarlig omkring de forskellige sproglige tiltag at medvirke til, at dagtilbuddets pædagogiske læreplaner afspejler nyeste viden omkring børns sprogudvikling at deltage i målrettede indsatser, reflektere over metoders virkning, lave opfølgning og forankring at omsætte evidensbaseret viden til handling i samarbejde med tale/hørelærerne at samarbejde med læsevejlederne om at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole Læsevejledere Formålet med læsevejlederne er: at samarbejde med de sprogansvarlige om at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole at medvirke til at koordinere og udvikle det professionelle, målrettede arbejde med skriftsprogstilegnelse og -undervisning på skolen i samarbejde med skoleledelsen og PLC. at igangsætte initiativer til at fremme elevernes læse og skrivekompetence at medvirke til at understøtte lærere og lærerteam i arbejdet med sproglig udvikling i fagene, herunder faglig læsning og skrivning samt dansk som andetsprog at understøtte lærere og lærerteam i arbejdet med læringsmålstyret skriftsprogsundervisning at understøtte lærere og lærerteam i arbejdet med at inkludere elever i skriftsprogsvanskeligheder at sikre, at den nyeste viden om læsning og skrivning gøres tilgængelig på skolen at inspirere til arbejdet med at udvikle elevers lyst til og glæde ved at bruge sproget i meningsfulde og mangfoldige sprog-, læse- og skriveaktiviteter at sikre, at skolen har en Handlingsplan for læsning som både omfatter almenundervisningen, identificering af og tidlig indsats i forhold til elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder, plan for skolens evaluering af læsning samt anbefalinger, forventninger og nyttige informationer til forældrene. Handlingsplanen justeres løbende. Netværk De sprogansvarlige og læsevejlederne deltager løbende i faglige sammenhænge, hvor ny viden, videndeling og kompetenceudvikling er på dagsordenen. Begge grupper er organiseret i netværk, som skal facilitere videndeling og erfaringsudveksling på tværs af kommunens dagtilbud og skoler.
19 Elever fra 1. klasse på Hadbjerg Skole har skrevet en velkomstbog om skolen med alle de vigtigste oplysninger set i børnehøjde til børnehavens skolestartere. Netværkene skal sikre en løbende opkvalificering af de sprogansvarlige pædagoger og læsevejledere. Tale/hørelærerne og læsekonsulenten er ansvarlige for netværkene. De faglige netværk i skolerne er åbne for alle med interesse for den aktuelle dagsorden. De sprogansvarlige pædagoger deltager i faglige netværk De sprogansvarlige pædagoger videreformidler viden omkring sprog til det øvrige personale Den pædagogiske praksis afspejler brugen af it i sprogstimuleringen Tegn på målopfyldelse af indsatsområdet... Kompetenceudvikling og videndeling Dagtilbud: Personalet udtrykker, at de har den fornødne viden til at arbejde med børnenes sproglige udvikling, og at de anvender denne viden, når de planlægger, udfører og evaluerer sprogarbejdet Personalet arbejder målrettet og systematisk ud fra evidensbaseret viden Skole: Personalet udtrykker, at de har den fornødne viden om skriftsprogstilegnelse og differentieret skriftsprogsundervisning, og at de anvender denne viden, når de planlægger, udfører og evaluerer det differentierede sprogarbejde Læsevejlederne og PLC-medarbejderne deltager i faglige netværk Læsevejlederne og PLC-medarbejderne videreformidler viden omkring sprog og skriftsprog til det øvrige personale og vejleder kolleger og team i forhold til konkret praksis De pædagogiske læringsmiljøer afspejler målrettede sproglige og skriftsproglige aktiviteter
Favrskov Kommune