A N S Æ T T E L S E Forskellige ansættelsesformer på det danske arbejdsmarked Rapport DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk
Forskellige ansættelsesformer på det danske arbejdsmarked
FORSKELLLIGE ANSÆTTELSESFORMER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED Ansvarsh. redaktør: Hannah Holst Kragelund Øvrige forfattere: Martin Steen Kabongo, Linda Rudolph Greisen, Mikkel Alsø, Louise Jaaks Sletting og Jørgen Bang-Petersen Dansk Arbejdsgiverforening Grafisk design: DA Forlag Produktion: DA Forlag Tryk: NORDVESTGRAFIK Udgivet: Juni 2013
indhold 1. Sammenfatning 5 2. Indledning 7 3. generelle konklusioner 9 4. Vikarer og tidsbegrænsede ansatte i Danmark 12 5. Virksomhedernes erfaringer 26 Bilag 1. Deltidsansatte 33 2. Juridisk analyse af den danske arbejdsmarkedsregulering 39
Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforenings analyser viser, at der ikke findes en gruppe ansættelsesformer, der udgør et B-hold i en dansk kontekst, og at både vikarer, tidsbegrænsede ansatte og deltidsansatte er juridisk og socialt ligestillede med det øvrige arbejdsmarked. Der er intet behov for at begrænse brugen af hverken vikarer, tidsbegrænsede ansatte eller deltidsansatte eller at indføre særlige beskyttelsesregler, der favner netop disse grupper. Ansættelsesformerne udfylder nogle vigtige behov hos virksomhederne, og en indskrænkning i brugen af dem vil alt andet lige skade virksomhedernes fleksibilitet, lønmodtagernes beskæftigelsesmuligheder og samfundsøkonomien i form af et reduceret arbejdsudbud og en reduceret efterspørgsel på arbejdskraft. Ikke noget B-hold i Danmark Indskrænkning skader alle parter Det er derfor i virksomhedernes, de ansattes og i samfundets interesse, at de nuværende ansættelsesformer ikke begrænses. Jo flere døråbninger vi har til arbejdsmarkedet, desto flere vil finde vej dertil. På det danske arbejdsmarked savner det mening at udvælge nogle ansættelsesformer og en enkelt virksomhedsform og sætte dem under en samlebetegnelse som atypisk ansatte eller prækære ansatte. Der er nemlig ikke tale om en homogen gruppe, der kan sættes op mod det øvrige arbejdsmarked. De forskellige ansættelsesformer udfylder forskellige funktioner både for virksomheden og for den ansatte, men er omfattet af det samme ansættelsesretlige regelsæt. Der findes ikke atypiske ansatte i Danmark Faktisk er området ganske nuanceret. Handelsskoleeleven, der har et sommerferiejob som jordbærplukker, og projektlederen på en 3-årig kontrakt er begge tidsbegrænsetde ansatte, men det er naturligvis ganske forskellige løn- og arbejdsvilkår, de arbejder under. 5
Lille, men vigtig del Vikarer og tidsbegrænsede ansatte udgør en lille, men vigtig del af medarbejderne i de danske virksomheder. Virksomhederne gør brug af disse ansættelsesformer for at udfylde nogle relativt simple behov for rekruttering, hurtig tilpasning i personaleressourcer, administrative lettelser og klare linjer mellem medarbejder og virksomheden. Deltidsansættelse i Danmark er fortrinsvis den ansattes eget valg og begrundet i enten uddannelse eller familiemæssige årsager. I brancher som f.eks. handels- og servicebranchen, kan deltidsansættelser dog også være til virksomhedens fordel i forhold til arbejdstidsplanlægning m.v. Det er vigtigt, at virksomhederne også i fremtiden kan få deres behov dækket ved at kunne bruge forskellige ansættelsesformer. 6
Indledning De senere år har der både i Danmark og på EU-plan været fokus på den gruppe, der kaldes atypisk ansatte. Der har spredt sig en forestilling om, at lønmodtagere, der ikke er i fast fuldtidsbeskæftigelse, er dårligere beskyttet og har væsentlig ringere vilkår. Lever vikaren, den deltidsansatte eller den tidsbegrænsede i periferien af det danske arbejdsmarked uden mulighed for at få fodfæste? Snyder de danske virksomheder på vægten, når de ansætter på andet end en fast fuldtidskontrakt, og hvad er i givet fald gevinsten? Er der et behov for at kunne ansætte på forskellig vis, hvad dækker det, og hvordan adskiller Danmark sig fra de øvrige EU-lande i forhold til at anvende disse ansættelsesformer? Disse og øvrige spørgsmål har Dansk Arbejdsgiverforening forsøgt at besvare i denne rapport. Begrebsdefinition Ifølge international forskningslitteratur omhandler atypisk ansættelse fire former: Tidsbegrænsede ansatte, vikarbureauansatte, deltidsansatte og selvbeskæftigede. I Danmark har man hidtil valgt ikke at henregne deltidsansatte som atypiske. Udeladelse af deltidsansatte og freelancere Det vil sige, at når der tales om atypisk ansatte i Danmark menes: Tidsbegrænsede ansatte, hvor ansættelsen enten udløber til en bestemt dato (tidsbegrænset) eller til en bestemt opgave er fuldført (opgavebestemt). Vikarer, som anvises fra et vikarbureau. 7
Selvbeskæftigede (freelancere), personer med et cvr. nr. men ingen ansatte. Der eksisterer ikke en officiel definition af, hvad der forstås ved freelancebeskæftigelse. Begrebsmæssigt sondres der mellem henholdsvis et ansættelsesforhold og en selvstændig erhvervsdrivende. Man er således enten en lønmodtager eller selvstændig. Der findes intet ansættelsesretligt regelsæt for freelancere. I denne analyse er selvbeskæftigede/freelancere ikke medtaget. Virksomheder, der indgår kontrakt med andre virksomheder, har ikke og skal ikke have ansættelsesretlige vilkår. I det tilfælde, en kontrakt dækker over et reelt ansættelsesforhold, gælder den eksisterende ansættelsesretlige lovgivning, overenskomst m.v. I Danmark er det enten Arbejdsretten eller de ordinære domstole, der afgør, om en selvbeskæftiget reelt er lønmodtager. Da man i Danmark ikke betragter deltidsbeskæftigede som atypisk ansatte, er denne ansættelsesform kun i mindre omfang medtaget i rapporten, jf. bilaget om deltidsansatte. 8
generelle Konklusioner På det danske arbejdsmarked er der en meget omfattende ansættelsesretlig regulering. Der gælder således en meget lang række love, der gælder samtlige lønmodtagere, f.eks. ansættelsesbevisloven, arbejdstidsloven, forskelsbehandlingsloven m.v. Reguleringen af løn- og arbejdsvilkår sker gennem de kollektive overenskomster, jf. den juridiske analyse i bilag 2. Der gælder samme regler uanset ansættelsesform Der er som altovervejende udgangspunkt ingen regler om løn- og arbejdsvilkår, der er særligt gældende for de grupper, som kaldes for atypiske ansatte. Løn- og arbejdsvilkår følger den overenskomst, lønmodtagere arbejder under, uafhængigt af, om vedkommende er deltidsansat, tidsbegrænset eller vikar. Derudover er tidsbegrænsede ansatte og deltidsansatte gennem direktiver sikret mod forskelsbehandling i forhold til fastansatte. Hvis man skal vurdere, hvilke rettigheder en lønmodtager har, er det derfor langt mere relevant at se på, om vedkommende er overenskomstdækket frem for, hvilken ansættelsesform vedkommende har. Rent juridisk vinder en virksomhed ikke noget fleksibilitet ved at ansætte en medarbejder på deltid eller på en tidsbegrænset kontrakt. Der kan f.eks. ikke aflønnes lavere, arbejdstiden skal følge overenskomstens bestemmelser, ligesom de øvrige overenskomstbaserede rettigheder skal gives. På samme måde vil vikarer enten skulle følge reglerne om arbejdstid og løn på den virksomhed, de sendes ud til, eller også skal vikarerne være omfattet af en kollektiv overenskomst. Rent økonomisk vinder en virksomhed heller intet på at undgå en fastansættelse. Deltidsansatte og tidsbegrænsede ansatte aflønnes efter samme regler som de fastansatte og er desuden særligt beskyttet af princippet om ikke-forskels- Der er ingen selvstændig fleksibilitet i ansættelsesformerne 9
behandling, mens en indlejet vikar, der også er sikret ligebehandling eller overenskomstdækning via vikardirektivet, er et dyrere alternativ til fastansættelse målt i direkte omkostninger. Dansk Arbejdsgiverforenings analyser viser, at man i Danmark ikke bruger vikarer og tidsbegrænsede i så høj grad som øvrige EU-lande. Analyserne indikerer, at årsagen til dette kan være, at der i Danmark generelt er en forholdsvis ukompliceret adgang til at opsige medarbejdere og en forholdsvis fleksibel ansættelsesretlig regulering. Virksomheder i lande med en meget høj lønmodtagerbeskyttelse vil være tøvende med at fastansætte medarbejdere. Tidsbegrænsede og vikarer bliver derfor anvendt for at sikre sig fleksibilitet i omstillingsevnen. Behovsbestemt brug af forskellige ansættelsesformer i Danmark Omvendt er der i Danmark ikke særlige juridiske eller økonomiske fordele forbundet ved at ansætte tidsbegrænsede eller vikarer. Derfor er brugen som udgangspunkt begrundet i behov frem for et forsøg på at kompensere for en høj forpligtelse ved fastansættelse. Det er sandsynligt, at visse virksomheder i udlandet i mindre omfang anvender tidsbegrænsede og vikarer ud fra reelle behov, men i stedet søger at sikre sig en fleksibilitet i muligheden for at regulere medarbejderstaben. Med andre ord, et forsøg på at nærme sig en tilstand, som vi allerede har i Danmark. Ingen specielle beskyttelsesbehov I Danmark er adgangen til de grundlæggende skattefinansierede (universelle) velfærdsrettigheder ikke afhængig af, om man arbejder fast fuldtid, deltid, tidsbegrænset eller som vikar. Det samme gælder adgang til sundhedsvæsen, helbredsbetingede ydelser, folkepension og arbejdsskadeforsikring. Dette sammenholdt med de ensgældende juridiske regler gør, at der ikke er tale om en udsat gruppe med specielle beskyttelsesbehov. Analyserne viser, at det i høj grad er unge, der er tidsbegrænset ansat og vikarer. Dette indikerer, at tidsbegrænsede 10
og vikaransatte i høj grad er lønmodtagere på vej ind på arbejdsmarkedet og i mange tilfælde eventuelt med et studie ved siden af. For at afdække virksomhedernes behov har Dansk Arbejdsgiverforening gennemført en række interviews af udvalgte virksomheder, jf. afsnittet om virksomhedernes erfaringer. Besvarelserne afdækker, at virksomheder gør brug af forskellige ansættelsesformer for at udfylde nogle relativt simple behov for rekruttering, hurtig tilpasning i personaleressourcer, administrative lettelser og klare linjer mellem medarbejder og virksomheden. Virksomhederne frygter ikke fastansættelse, men bruger vikarer/tidsbegrænset ved behov Deltidsansættelse er oftest efter medarbejderens ønske. Tidsbegrænsede ansatte fylder fortrinsvis et fravær ud, som en fastansat har efterladt ved f.eks. graviditetsorlov, sygefravær m.v., eller udfører tidsbegrænsede arbejdsopgaver. Vikarbureauer bruges oftest ved akut arbejdskraftmangel og som en måde at skaffe faste medarbejdere på. Generelt efterspørger virksomhederne fleksibilitet i anvendelsen af arbejdskraften. Ansættelsesformen spiller i denne relation en forholdsvis lille rolle. Det afgørende er, at der er fleksibilitet i de generelle regler om løn- og arbejdsvilkår. 11
Vikarer og tidsbegrænsede ansatte i Danmark 1. Indledning Beskyttelsen af vikarer og tidsbegrænsede ansatte er relativ høj i Danmark. Brugen af vikarer og tidsbegrænsede ansatte er lav i Danmark. Der er flest tidsbegrænsede ansatte i den offentlige sektor. Det er særligt unge, ufaglærte lønmodtagere, som er tidsbegrænset ansat, mens vikarer har en bredere aldersfordeling. Stillingerne er en trædesten til arbejdsmarkedet. I Danmark benyttes vikarer primært som ekstra arbejdskraft, når der er travlt, hvorfor vikarerne også afskediges først, når tiderne vender. Lille forskel på tidsbegrænsede og fastansatte i Danmark I Danmark er det sammenlignet med mange andre EUlande relativt ukompliceret at ansætte og afskedige medarbejdere. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked med forholdsvis korte opsigelsesvarsler og let adgang til at hyre og fyre betyder, at behovet for andre ansættelsesformer end fastansættelse er mindre end i andre sammenlignelige lande. I Danmark er tidsbegrænsede ansatte og vikarer i høj grad ligestillede med fastansatte i en opsigelsessituation. Hertil kommer, at de er omfattet af den samme ansættelsesretlige regulering. Der er altså i Danmark ikke tale om et opdelt arbejdsmarked, hvor nogle grupper ikke har de samme rettigheder og ansættelsesvilkår som andre. 12
Ensartet opsigelsesadgang i Danmark Figur 1 Arbejdsmarkedsregulering, højt tal stram regulering, 2008 Fastansatte Tidsbegrænsede ansatte 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Storbritannien Danmark Holland Sverige Tyskland 0,0 ANM.: Arbejdsmarkedsregulering er her målt i forhold til reguleringen ved individuel afskedigelse. Der er taget højde for såvel lovregulering og regulering via kollektive overenskomster. De 4 øvrige EU-lande er udvalgt, idet landene er velfærdsstater som Danmark og Danmarks største handelspartnere. Tidsbegrænsede ansatte omhandler også tidsbegrænsede vikarbureauansatte. KILDE: OECD.stat og Venn (2009). Danske tidsbegrænsede ansatte og vikarer er langt mere beskyttede ved opsigelse end i sammenlignelige lande. Denne udvikling i forskellen mellem landene er sket i takt med, at lande som f.eks. Tyskland og Sverige gennem arbejdsmarkedsreformer har gjort det nemmere for virksomhederne at bruge disse ansættelsesformer. Virksomheder har i stigende grad brug for at kunne omstille sig hurtigt i forhold til ændrede vilkår. Dette sætter krav til fleksibiliteten blandt andet i at kunne regulere i medarbejderstaben. En højere opsigelsesbeskyttelse for fastansatte, som det f.eks. er tilfældet i Sverige, skaber omvendt et behov for en mindre regulering af tidsbegrænsede ansatte og vikarer. Mens vi i Danmark har et homogent arbejdsmarked med de samme rettigheder for alle typer ansættelsesforhold, har andre lande oftere et mere opdelt arbejdsmarked med store forskelle i ansættelsesvilkårene. Der findes således ingen A- og B-hold på det danske arbejdsmarked. Danmark topper i beskyttelsen af tidsbegrænsede/vikarer 13
Lande med stramme generelle regler som f.eks. Tyskland har ofte flere tidsbegrænsede ansatte og vikarer end lande med liberaliserede arbejdsmarkeder som i Danmark og Storbritannien, jf. figur 2. Figur 2 Få tidsbegrænsede ansatte i UK og Danmark Andel beskæftigede, der er tidsbegrænset ansat, pct., 2011 20 20 15 15 10 10 5 5 0 Storbritannien Danmark Tyskland Sverige Holland 0 ANM.: Tidsbegrænsede ansatte omhandler også tidsbegrænsede ansatte i vikarbureauer. KILDE: Eurostat, Labour Force Survey, 2011. Europæiske virksomheder tøver med at fastansætte Når de generelle regler er stramme, vil virksomhederne være tilbageholdende med at ansætte medarbejdere, fordi de frygter ikke at kunne afskedige dem igen, hvis ordresituationen vender. I stedet vil virksomhederne have et behov for at ansætte medarbejdere, som er omfattet af mindre stramme regler. På arbejdsmarkeder, hvor reguleringen ikke er fleksibel, og hvor beskyttelsen af fastansatte er høj, kan der derfor opstå et såkaldt A- og B-hold på arbejdsmarkedet. I et historisk perspektiv er det netop i de lande med høj beskyttelse af fastansattes ansættelsesforhold, hvor man kan konstatere en udvikling med en større udbredelse af tidsbegrænsede ansættelser. En stigning der i nogle lande har indfundet sig såvel før som efter den økonomiske krise i 2008. I Danmark og Storbritannien har omfanget derimod været på et generelt lavere niveau gennem de seneste 10 år, jf. figur 3. 14
Stigning i tidsbegrænsede ansatte i flere lande Figur 3 Indeks, 2001=100 140 140 NL DE 120 120 ES SE 100 UK 100 80 2001 2003 2005 2007 2009 2011 DK 80 ANM.: Tidsbegrænsede ansatte omhandler også tidsbegrænsede vikarbureauansatte. KILDE: Eurostat, LFS. Det indikerer, at tidsbegrænsede ansættelser på de mere ufleksible arbejdsmarkeder i højere grad bliver anvendt for at udnytte og fastholde fleksibilitet og omgå opsigelsesreglerne for fastansatte. Tidsbegrænsede ansættelsesformer kan også være med til at øge beskæftigelsen i et samfund. Større reformprogrammer har f.eks. i Tyskland (Hartz-reformerne i 2002-2006) og Sverige (reformerne i 2006) øget beskæftigelsen betragteligt ved på den ene side at reducere de offentlige ydelser, så det bedre kan betale sig at arbejde og på den anden side liberalisere reglerne i forhold til vikarer og tidsbegrænsede stillinger, som har gjort det nemmere for de arbejdsløse igen at finde beskæftigelse. Det har umiddelbart medført en stigning i udbredelsen af disse ansættelsesformer i begge lande. I Spanien, hvor lønmodtagerbeskyttelsen er meget høj, og hvor arbejdsmarkedet har været særligt ramt af den økonomiske krise, er andelen af tidsbegrænsede ansatte steget siden 2009. Her er de tidsbegrænsede stillinger blevet anvendt som eneste mulighed for virksomheder, der har været usikre på fremtiden. Tidsbegrænsede ansættelsesformer kan øge beskæftigelsen 15
Mange tidsbegrænsede som følge af mangel på permanente job Set med lønmodtagernes øjne er hovedbegrundelsen for tidsbegrænsede ansættelser, at det ikke var muligt at finde en fast tidsubegrænset ansættelse, jf. figur 4. Alternativet til en tidsbegrænset stilling kan således være ledighed eller helt at forlade arbejdsmarkedet. Figur 4 Årsager til tidsbegrænsede ansættelsesforhold Procent, 2009 Danmark Sverige Finland Tyskland Holland UK Frankrig Spanien 100 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 Uddannelse Kunne ikke finde andet job Ønskede ikke permanent job Prøvetid 0 KILDE: LFS. og 40 pct. vælger tidsbegrænset ansættelse på grund af uddannelse Blandt tyske lønmodtagere er det dominerende billede dog, at årsagen til et tidsbegrænsede ansættelsesforhold skal findes i forhold uden for arbejdsmarkedet, nemlig at lønmodtageren uddanner sig. Også i Danmark er næsten 40 pct. af de tidsbegrænsede ansættelsesforhold begrundet i uddannelse, mens 20 pct. ikke ønsker fastansættelse. Det ser ud til, at virksomhederne udbyder tidsbegrænsede job, fordi de opgaver, som skal løses, enten er midlertidige eller slutdatoen er fastlagt på forhånd. Lønmodtagerne ser ikke ud til at opfatte de tidsbegrænsede job som prøvetid. 2. De danske forhold Tidsbegrænsede ansættelser er næsten uændret i Danmark I modsætning til flere øvrige lande har udbredelsen af tidsbegrænsede ansatte i Danmark været næsten uændret i en længere periode. Selv ikke krisen i 2008 har givet anledning til, at en større andel er beskæftiget i tidsbegrænsede stillinger. 16
Derimod har vikarbranchen været mærket af krisen, hvor andelen af vikarbureauansatte i Danmark er blevet halveret de seneste 5 år, jf. tabel 1. Men vikarbranchen har tydeligt mærket krisen Vikarbranchen halveret under krisen Tabel 1 Beskæftigelse på primære ansættelsesforhold, pct. 2007 2011 Pct. Fastansatte 90 91 Tidsbegrænset ansatte 8 8 Vikarer 2 1 I alt 100 100 KILDE: Danmarks Statistik, AKU. Det kunne tyde på, at hvor den relative anvendelse af tidsbegrænsede ansatte i Danmark er konstant over tid, så er vikaransættelser i langt højere grad anvendt til at forøge arbejdskraften i virksomhederne under højkonjunktur. Omvendt er det også vikarer, som først bliver reduceret i antal, når konjunkturerne vender. Antallet af vikaransatte er inden for de seneste 4 år faldet med 40 pct., fra 50.000 i 2007 til 30.000 i 2011. På DA-området er faldet noget mindre, svarende til ca. 25 pct. i samme periode. Dette kan hænge sammen med, at virksomheder i krisetider fastholder kerneopgaverne og skærer resten til. Vikarer udfører i sagens natur sjældent kerneopgaver. I Danmark er der i den offentlige sektor en større anvendelse af tidsbegrænsede ansættelsesformer end i den private sektor. 10 pct. offentlige ansættelsesforhold var tidsbegrænsede i 2011, mens det kun var gældende for 6 pct. i den private sektor og 4 pct. på DA-området, jf. tabel 2. Tidsbegrænsede ansættelser er mere udbredt i den offentlige sektor Flest tidsbegrænset ansatte i det offentlige Tabel 2 Beskæftigelse på primære ansættelsesforhold, pct., 2011. Offentlig sektor Privat sektor DA-området Pct. Pct. Pct. Fastansatte 89 93 92 Tidsbegrænsede ansatte 10 6 4 Vikarer 1 1 4 I alt 100 100 100 ANM.: I Danmark var antallet af primære ansættelsesforhold i 2011 hhv. 940.000 i den offentlige sektor og 1.800.000 i den private sektor, heraf 640.000 på DA-området. Opgørelse af offentlig og privat sektor er på baggrund af AKU (vægtet stikprøve på 4 kvartaler). DA-området er opgjort på baggrund af alle indberettede ansættelsesforhold til lønstatistikken. Se endvidere boks 1. KILDE: Danmarks Statistik, AKU og DA s lønstatistik. 17
Den større udbredelse af tidsbegrænsede ansættelser i den offentlige sektor hænger blandt andet sammen med, at særligt staten meget målrettet anvender åremåls- og projektansættelser, som i sin natur er tidsbegrænsede. Flere offentligt tidsbegrænsede ansatte efter OK08 Relativt færre tidsbegrænsede ansatte på DA-området I forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger i 2008 blev der også introduceret tidsbegrænsede kontraktansættelser for chefer med målsætningen om at øge mobiliteten og omrokeringen blandt ledere på højt niveau. På DA-området udgør tidsbegrænsede ansættelser en mindre del af ansættelsesforholdene end på det øvrige arbejdsmarked. I 2011 omhandlede 4 pct. af de primære ansættelsesforhold tidsbegrænsede ansættelser og 4 pct. vikaransættelser gennem vikarbureauer. I det følgende vil fokus være på netop DA-området, hvor de præsenterede analyser vil være baserede på DA s lønstatistik, som indeholder registreringer af samtlige indberettede ansættelsesforhold på DA-området. Boks 1 Definition af ansættelsesformer Opgørelsen af ansættelsesformer på DA-området er baseret på det primære ansættelsesforhold i opgørelsesåret inden for følgende kategorier: Fastansatte Ansættelsen er tidsubegrænset (fuldtids eller deltids) og vedrører ikke evt. fastansættelse i vikarbureau. Tidsbegrænsede ansættelse Lønmodtageren er ansat på en tidsbegrænset kontrakt og ikke igennem et vikarbureau. Vikarer Lønmodtageren er ansat i et vikarbureau. På DA-området indgår vikaransættelser ved 136 forskellige vikarbureauer. For hver lønmodtager i opgørelsen er medtaget det ansættelsesforhold, som i opgørelsesperioden var hovedbeskæftigelsen. 18
3. Vilkår og udbredelse på DA-området Overenskomsterne på DA/LO-området gælder alle medarbejdere, uanset hvilken ansættelsesform de har. Der er visse rettigheder løn under sygdom, løn under barsel, pension, betaling ved barns første sygedag m.v. som er anciennitetsbestemte og derfor har betydning for nyansatte og lønmodtagere, der ofte skifter job. Retten til pension indtræder f.eks. efter 2 måneders anciennitet. Anciennitetskravet er i perioden 2007-2012 nedsat fra 9 til 2 måneder. Retten indtræder dog fra første ansættelsesdag, hvis medarbejderen har tidligere anciennitet i branchen eller i forvejen er tilknyttet en arbejdsmarkedspension. Anciennitetskravet er således i praksis alene relevant for medarbejdere, der indtræder på arbejdsmarkedet for første gang. Derfor får tæt på 100 pct. af de ansatte på DA/LO-området pension. Det gælder ligeledes i vikaroverenskomsterne, hvor man stiller krav om optjening af timer inden for en periodes ansættelse for vikarbureauet. I 2011 havde fastansatte i gennemsnit været ansat i samme virksomhed i 6 år og 10 måneder. For tidsbegrænsede ansatte og vikarer er virksomhedserfaringen væsentlig kortere med gennemsnitligt henholdsvis 2 år og 9 måneder og 1 år og 6 måneder. Det betyder, at der specielt i de to sidstnævnte grupper er en større del af ansatte, som endnu ikke har optjent ret til flere af de øvrige rettigheder. Dette er i højere grad gældende for arbejdere, som uanset ansættelsesform gennemsnitligt har en kortere virksomhedsanciennitet. Det er som oftest betalingsrettigheder, som medarbejdere med kortere anciennitet ikke opnår i samme omfang som fastansatte. Den tidsbegrænsede med 3 måneders anciennitet kan naturligvis melde sig syg og har også ret til fravær på grund af graviditet, barsel, fædreorlov og i visse tilfælde I praksis får næsten alle pension uanset ansættelsesforhold 19
også frihed ved barnets 1. sygedag, men opnår først senere ret til fuld betaling under fraværet. Derudover kræver rettigheder som 5 feriefridage, 2 ugers årlig kompetenceudvikling og fritvalgskonto som udgangspunkt 9 måneders anciennitet. 4. En trædesten til arbejdsmarkedet Det er i høj grad unge, som er ansat tidsbegrænset. På DAområdet er 2 ud af 5 tidsbegrænsede ansatte under 25 år, og mere end halvdelen er under 30 år. Aldersfordelingen for vikarbureauansatte ligner mere fordelingen blandt fastansatte, selv om der stadig er relativt mange yngre. Lidt over en fjerdedel af vikarerne er under 25 år, jf. tabel 3. Tabel 3 2 ud af 5 tidsbegrænsede ansatte er under 25 år 2011, pct. Fastansatte Tidsbegrænsede Vikarer 18-24 år 14 40 27 25-29 år 9 15 13 30-39 år 23 18 20 40-49 år 27 15 21 50-59 år 19 9 15 60+ år 7 4 3 I alt 100 100 100 ANM.: Opgørelsen er opgjort for igangværende ansættelsesforhold og ekskl. elever og unge under 18 år. KILDE: DA s lønstatistik. Tidsbegrænsede stillinger er i højere grad besat af de yngre på arbejdsmarkedet, og det indikerer, at tidsbegrænsede ansættelser ikke er for hele arbejdslivet men i stedet gældende i en mindre del af beskæftigedes tid på arbejdsmarkedet. På DA-området har hver anden fastansatte en faglært uddannelse, mens en tredjedel er ufaglært. Den fordeling findes også blandt vikarer, hvorimod det for tidsbegrænsede ansatte forholder sig omvendt. Her er halvdelen ufaglærte, jf. tabel 4. 20
Tidsbegrænsede ansatte er overvejende ufaglærte Tabel 4 Ansættelsesforhold efter uddannelse, 2011, pct. Fastansatte Tidsbegrænsede Vikarer Ikke kompetencegivende uddannelse 33 50 38 Erhvervsfaglig uddannelse 47 32 45 Videregående uddannelse 20 18 17 I alt 100 100 100 ANM.: Uddannelsesniveauet betegner den højest afsluttede uddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også forskere. Uoplyst uddannelse indgår ikke i opgørelsen lige som den også er ekskl. elever og unge under 18 år. KILDE: DA Lønstatistik 2011. Der er et naturligt sammenfald mellem mange unge og mange ufaglærte i tidsbegrænsede ansættelsesforhold. En tredjedel af alle tidsbegrænsede ansatte er ufaglærte og under 25 år. Halvdelen er under 30 år og har ikke afsluttet en videregående uddannelse, jf. figur 5. Tidsbegrænsede ansatte er unge ufaglærte el. faglærte Figur 5 Andel tidsbegrænsede ansatte, pct., 2011 18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år 60 60 40 40 20 20 0 Ufaglærte Faglærte Videregående udd. 0 ANM.: Se tabel 5 KILDE: DA s Lønstatistik 2011. De fleste unge tidsbegrænsede ansatte arbejder med salg og service. En tredjedel af dem, der er under 30 år, arbejder f.eks. i butik eller som tjenere. Det kan også meget vel omhandle studerende, der har evt. sæsonafhængig tidsbegrænset ansættelse. Med andre ord besættes tidsbegrænsede stillinger særligt af unge, som for nylig har stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet. Unge tidsbegrænsede ansatte arbejder med salg og service Til gengæld vil bekendtskabet for en stor del af disse men også for den øvrige del af de tidsbegrænsede ansatte ofte udvikle sig til fastansættelser. 20 pct. af dem, der i 2010 hav- 21
de en midlertidig ansatte som hovedbeskæftigelse, havde et år efter fået et fast job, jf. figur 6. Figur 6 1 ud af 5 skifter til fastansættelse efter et år 35 30 25 20 15 10 5 0 Tidsbegrænsede ansatte 2010, som blev fastansat i 2011, pct. Tidsbegrænsede Vikarer Tidsbegrænsede Vikarer Alle Ufaglærte og faglærte under 30 år 35 30 25 20 15 10 5 0 ANM.: Opgørelsen er for de lønmodtagere, der havde ansættelsesforhold i DA-virksomheder i både 2010 og 2011. Godt 40 pct. af tidsbegrænsede ansatte og vikarer var ikke ansat på DAområdet i 2011. KILDE: DA s Lønstatistik 2010 og 2011. Den tendens er særlig markant blandt ufaglærte og faglærte vikarer under 30 år. På DA-området findes tidsbegrænsede ansatte funktionærer oftest inden for salgs- og servicearbejde og blandt arbejdere inden operatør-, montør- og transportarbejde samt inden for manuelt arbejde, der ikke kræver særlige kvalifikationer, jf. tabel 5. Tabel 5 Tidsbegrænsede er i service og manuelt arbejde Fordeling af ansættelsesforhold, pct. Fastansatte Tidsbegrænsede Vikarer Ledelsesarbejde 6 2 0 Højt niveau 10 8 8 Mellem niveau 12 8 6 Kontor 11 9 15 Salg og service 16 34 16 Håndværkspræget arbejde 15 8 8 Operatør, montering og transport 15 14 1 Andet manuelt arbejde 14 17 45 I alt 100 100 100 ANM.: Se boks 2. Landbrug, skovbrug og fiskeri indgår ikke, da områderne kun er marginalt repræsenteret på DA-området. KILDE: DA StrukturStatistik 2011. 22
Den største andel af vikarerne findes inden for de klassiske vikarområder kontor, salg- og service og andet manuelt arbejde. Definition af arbejdsfunktioner, jf. ovenfor Ledelsesarbejde Omfatter direktører og ledere, der arbejder på øverste administrative plan. Boks 2 Højt niveau Arbejde, der består i anvendelse af viden på højt niveau inden for et bestemt fagområde. Eksempler er ingeniører, læger, arkitekter, advokater, lærere og sygeplejersker. Mellemniveau Omfatter blandt andet teknikere og assistenter og funktioner inden for salg, finansiering og forretningsservice. Kontor- og service Almindeligt kontorarbejde, kundeservice og registrerings- og telefonomstillingsarbejde. Salgs- og servicearbejde Salgsarbejde vedr.ørende kundeekspedition og servicearbejde med relation til rejseaktivitet, husholdning, servering, overvågnings- og redningsvæsen. Håndværkspræget arbejde Håndværksarbejde inden for industri, bygge- og anlægs samt fremstillingsvirksomhed. Operatør, montering og transport Betjening og overvågning af procesmaskiner, monteringsog samlebåndsarbejde samt transport- og anlægsarbejde. Andet manuelt arbejde Rengøring, pakning og budtjeneste samt andet arbejde, der ikke kræver særlige kvalifikationer inden for arbejderområdet. 23
5. Et redskab til kapacitetstilpasning Det er helt grundlæggende, at tidsbegrænsede ansættelser og vikarer er et middel for virksomhederne til let at kunne tilpasse deres arbejdsstyrke i forhold til, hvor travlt de har. Netop mulighederne for at tilpasse antallet af medarbejdere er afgørende i forhold til at tilpasse produktionen i takt med efterspørgslen ved konjunkturændringer. Ved hurtigt at tilpasse kapaciteten har virksomhederne mulighed for at sænke omkostningerne og forblive konkurrencedygtige. På europæisk plan har fleksibilitet i ansættelsesforhold derfor været et centralt reformtema. Betragter man EU-landene samlet, er billedet, at det var blandt de tidsbegrænsede ansættelser, at virksomhederne umiddelbart kunne nedjustere, da krisen slog igennem. Først tre kvartaler senere indtraf der et fald i antallet af ansatte blandt de permanent ansatte, jf. figur 7. Figur 7 10 Beskæftigede efter forskellige ansættelsesformer i EU Kvartalsvis ændring i forhold til året før, pct. Samlet beskæftigelse Midlertidigt beskæftigede 10 5 5 0 0-5 -5-10 07K1 07K3 08K1 08K3 09K1 09K3 10K1 10K3 11K1 11K3 12K1 12K3-10 KILDE: Eurostat. Efter at have gennemlevet et historisk kraftigt beskæftigelsesfald i 2009 begyndte virksomhederne at hyre flere midlertidigt ansatte gennem 2010. Først nogle kvartaler senere kom en stigning i antallet af fastansatte før den europæiske økonomi igen blev usikker i begyndelsen af 2012. 24