(S)el(e)vfremstilling i et læringsperspektiv

Relaterede dokumenter
APPROACHING INCLUSION

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

Projektets afsæt At intervenere i læreres praksis En virksomhedsteoretisk analyse Konklusion og perspektiver

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Relationers betydning for trivsel og forandring

Bucciarelli: Designing Engineers, Kursusgang 4 ( ) Bucciarelli og Ihde. Fænomenologisk teknologi-forståelse. Bogens formål og vinkel

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

IT som kompenserende teknologi

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion - begreb og opgave

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

Evalueringens og kvalitetsvurderingens sigte

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Undersøgelsen: viden i dialog

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

Inkluderende byggesten

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Realkompetence. Niels Henrik Helms

Rebild d. 28 oktober

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009

Oplæg på konferencen: Det socialpædagogiske relationsarbejde, den 6. juni 2018 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:

INKLUSION OG EKSKLUSION

Forandring, udvikling og Innovation

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)

Skovbakkeskolen, Odder

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Annita Baggesen, Centerchef, PPR Ishøj IPAD som inklusionsværktøj til sårbare børn og unge i folkeskolen. Søges for 1 år.

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

I dag. Velkommen Program: 9.00: Oplæg v. Nis 10.00: Mødes med techno-folk 11.00: Oplæg v. Tanja 13.00: Øvelser (formidling)

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven?

Digitalisering i folkeskolen

Begrebet: Didáskein år siden: belære/lære

Unge, motivation og læringsmiljø

Horisontal leering. KnowlEDGEla b. -3.generations e-lcering

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Elevperspektiver på mobning på erhvervsuddannelserne. ESB-netværket

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Sammenligning af metoder

Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

Individet i gruppen. Learning and reflecting individually and in the Team. Hvad er læring? Den psykologiske fejlforståelse: Mine læringsmål

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole

Multimodale tekster i skole 2.0

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Grænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.

Foucault: L ordre du discours

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow

Vi starter kl

DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Digital Dannelse på Køge Gymnasium

Sygeplejedokumentation. patientforløb. i det periopertive. Susanne Friis Søndergaard, Ph.d.

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Favrskov læring for alle

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Goanimate til fremmedsprogsundervisning. Danièle Eychenne

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

Frivillighedens logik og dens politik. Seminar på Center for Skole og Velfærdsledelse 2014 Anders la Cour Copenhagen Business School

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring

Differentiering, koblinger og hybrider

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Inklusion på Skibet Skole

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

Matematikkommission Læreplaner og it

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Organisationstyper. Metodebeskrivelse:

Positiv psykologi og ledelse

Klasseledelse og releationskompetence

Transkript:

(S)el(e)vfremstilling i et læringsperspektiv

Passe ind? enshed eller anderledeshed - inklusion eksklusion Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.

..eller med Luhmann Luhmann udtrykker det på den måde, at mennesket må motivere sig selv og komme med egenbidrag til det sociale, defineret som dets inklusion, men samtidig paradoksalt nok ekskludere sig selv for ikke at gå i et med baggrunden, det sociale. (Luhmann 2000 p. 264.)

Skolen er en skole er en skole distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge Elev hæves grad af hævelse Deltager deltagelse grad af? Kvalitet af deltagelse? Lærende læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.

Forskellige læringskontekster Forskellige praksisformer tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier

Læringslandskabet..er et design som afforder en bestemt samspilssituation (kontekst), som igen potentielt re-konfigurerer læringslandskabet Kontekstmarkører

Hvad er læringsmiljøer? Simuleringer? Venlig forskellighed

Kontekst kontekst er ikke givet - snarere continually constructed through negotiation between communicating partners (including humans and technology) and the interplay of activities and artefacts (Syvänen et al. (2005) ). context and activity are mutually constituent (Dourish: 28)

Forskellige veje? Hvis kontekst genereres gennem anvendelsen af forskellige teknologier - Så er spørgsmålet måske? Adaptation eller deklaration Teknologier som påkalder og understøtter dialog

- Og evaluering? Teknologi: Kompleksitetsreduktion, som skaber koblinger mellem systemer Performanceteknologier Biografiske teknologier

Performanceteknologier 1: Rationelle logikker Industrielle paradigmer Lean-evaluering

Performanceteknologier 2 Fra værdimangfoldighed til entydighed Metodisk velfunderede præstationsmålinger sammenligning let Rutiniserede vurderinger Udelukkelse af temaer, begivenheder mv. som er udenfor den givne metodik Top-down Kontekst, kompleksitet og konditioner forsvinder Negative konstitutive effekter Fra output/proces til input-output

Performanceteknologier 3 Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed..også forudsigelige elever - medarbejdere etc Gøre tingene rigtigt eller gøre det rigtige?

Biografiske teknologier Post-industrielt paradigme Inklusion vha eksklusion Subjektet som vurderingskriterium Hyperrefleksivitet

The Reflection Business Different kinds of reflection The theoretical reflection - The souls reflection with itself - self-objectivitation? Measuring everything - plan-act-reflect??? Reflection as a complex of thoughts, emotions and fantasy Does the portfolio become a kind of modern performance technology

:-) Hvordan viden foregår (LQ) Knowledge, in short, run on rails laid by practise (John Seely Brown p.9).

Meningsforhandling Meningsforhandling er en proces forstået som en et samspil mellem to distinkte og komplementære processer: For det første deltagelse, hvor vi etablerer gensidige forhold og forbindes med hinanden gennem aktiviteter og skaber aktiviteter gennem forbindelse. Det handler i høj grad om gensidig anerkendelse og i og med denne anerkendelse sker, skabes vores identitet. Vi bliver både os selv og en del af hinanden.

For det andet Reifikation Reifikation er de artefakter, som skabes i og/eller bruges i aktiviteten. Det er en måde at skabe form i forhold til erfaringer. Vi artikulerer vores opfattelser og på den måde skabes der fokus i forhold til forhandlinger om meningstilskrivelse. Reifikation har mange forskellige former (symboler, ord, sprog, procedurer, terminologi, udvikling af værktøj.

Reifikation Reifikationen kompenserer for den forvirring, subjektivitet og manglende synlighed i struktur, som konditionerer deltagelse. Til gengæld modvirker deltagelse for den rigiditet, der kan ligge i reifikationer. Altså sociale objekter

Kompetencens karakter Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence Komplementaritetens kludetæppe mere end den virkelige virkelighed

Emplotment Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser. Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en skjult/ tacit kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til

m. Ricour En forståelig konfiguration af relationer Sekvenser vs. konfigurationer Genre Beretning er her en konstruktion, som er betinget af konditioner vs. en (skøn)litterær konstruktion

Kontekst og kompetence Kontekst - Uden kontekst ingen læring Kontekstmarkører Eksplicitering - og meningsforhandling Mere Fellini og mindre DeMille

24