Sagsfremstilling. Mødedato: 5. september 2016 Møde: DIGHUMLAB styregruppemøde

Sagsfremstilling Mødedato: 5. september 2016 Møde: DIGHUMLAB styregruppemøde Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne DIGHUMLAB indlejringsøkonomi Resumé Indlejring På DIGHUMLAB styregruppemøde den 11. marts blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et skriftligt oplæg til en business case for DIGHUMLAB. Det udarbejdede oplæg er baseret på input fra mødet med Advisory Board den 11. marts 2016, BCD s profilpapir (2016), BCD s indlejringspapir (2016), temaledernes indlejringspapir (2015) og den oprindelige projektbeskrivelse. I notatet præsenteres tre scenarier: Scenarie A: DIGHUMLAB er et begrænset initiativ, som har fokus på de tre områder inden for digital humaniora, som er udviklet i forbindelse med LARM og DIGHUMLAB. Målet er at sikre en vedligeholdelse af platformen, som den ser ud ved udgangen af 2017. Omkostning: 4,6 mio. Scenarie B: DIGHUMLAB er en strategisk aktivitet, som skal sikre bedst mulig understøttelse af digital humaniora. Scenariet medfører, at der ansættes en senior leder, som kan sikre støtte til nye aktiviteter, og der etableres et science board, som er med til at sikre den strategiske linje. Omkostning: 5,4 mio. Scenarie C: DIGHUMLAB understøtter forskning og undervisning inden for digital humaniora, ikke bare gennem tilbud af infrastruktur og kompetenceopbygning, men også ved at stille udviklingsressourcer til rådighed. Omkostning: 7,1 mio. I alle scenarier er størrelsen af frikøb af eksisterende arbejdskraft ca. 2 mio. kr. pr. år. I ingen af scenarierne er datamanagement medtaget, da dette pt. adresseres af DeIC og DEFF. Fordelingsnøgle for den centrale finansiering I forhold til den centrale finansiering, kan der peges på tre fordelingsnøgler: Fast pris pr. deltagende institution 25%: brugt ved deling af in-kind i forbindelse med DIGHUM- LAB ansøgningen og er indikeret som metode til fordeling af omkostningerne efterfølgende. I forbindelse med deling af Clarin-omkostningerne: AU: 29 KU:38 SDU + AAU:31 % (2 % mangler). Procentvis deling i forhold til størrelsen af aktiviteter i det indlejrede DIGHUMLAB i det foreslåede indlejringsbudget: AU: 28, KU:30, AAU: 21, SDU: 21 Finansieringskilder Af mulige fakturerbare enheder over for ikke konsortiedeltagere er identificeret: Workshop (gennemsnit ca. 1.500 kr./dag, inkl. fakturering) Institutionsdeltagelse i delprojekter (30.000 56.000 kr./år afhængigt af produkt) Adgang til it-ekspertise (ca. 2.250 kr./dag) Beløbene er pt. ved at blive tjekket af temalederne, hvorfor ovenstående kun er løse estimater. Indstilling 1

Det indstilles, at styregruppen beslutter: Hvilket scenarie der skal føres videre Hvilken fordelingsnøgle der skal benyttes for den centrale finansiering Om der skal indføres fakturering over for ikke konsortiedeltagere Sagsbehandler Projektleder Birte Christensen-Dalsgaard Bilag Notat: Indlejring af DIGHUMLAB - økonomi 2

August 2016 Indlejring af DIGHUMLAB ØKONOMI By Birte Christensen-Dalsgaard DIGHUMLAB Draft version 1.2 18. august, 2016

Version history Version no. Data Author Status Changes 1.0 2016-04-22 BCD Draft for discussion with theme leaders 1.1 2016-06-01 BCD Udkast til dekanmøde 1.2 2016-08-22 BCD Udkast til styregruppemøde Rettet i forhold til kommentarer fra temaledere og forhandling omkring minimumsbudget Lettere omskrivning i forhold til kommentarer og arbejde med budgettet. De 3 scenarier er defineret og præsentationen er baseret på scenarie B ii

INDHOLD Resumé... 1 HovedRapport... 5 1. Baggrund... 5 2. Driftsorganisation... 6 3. Organisatoriske rammer... 8 3.1. Organisering... 8 3.2 Adgang til DIGHUMLAB... 9 4. Principper for, hvad der medtages i omkostningsberegning... 9 4.1 Princip for, hvad der skal medregnes i omkostningerne... 10 5. Omkostninger... 12 5.1 Den tekniske infrastruktur... 12 5.2 Vidensinfrastruktur... 14 5.3 OUTREACH/Communities... 17 5.4 Administration... 19 5.5 Samlet økonomi... 20 6. Mulige finansieringsformer... 22 6.1 Fordeling af omkostning blandt konsortiedeltagerne... 24 6.2 Betaling efter forbrug... 25 6.3 Projektpenge (forskningsråd, fonde eller EU)... 27 6.4 Støtte fra FI: DIGHUMLAB 2.0... 27 6.5 Oversigt over fonde... 29 6.6 Opsummering, finansiering... 31 Referencer... 31 iii

RESUMÉ DIGHUMLAB er et partnerskab mellem institutioner, som deler en fælles vision om at stimulere forskning og uddannelse inden for digital humaniora gennem opbygning og vedligeholdelse af en fælles infrastruktur, DIGHUMLAB. DIGHUMLAB understøtter forskning og uddannelser ved at stille såvel integrerede miljøer til rådighed som ved at identificere og forklare brugen af en række nøgleværktøjer. DIGHUMLAB understøtter kompetenceopbygning gennem både tilgængelige online tutorials, som forklarer brugen af værktøjer, og via workshops, som forklarer og perspektiverer i forhold til forskning. Endelig kan man via DIGHUMLAB få inspiration til, hvordan værktøjerne kan hjælpe en til at lave nye typer af forskning og stille nye typer af forskningsspørgsmål. I forbindelse med projektet er udviklet/implementeret tre integrerede miljøer: CLARIN Framework, som understøtter udvælgelse og analyser af tekstmateriale NETLAB Workspace, hvor forskere kan samle korpora af materiale fra netarkivet og gennemføre simple analyser LARM, hvor forskere kan samle korpora og annotere materialet Hertil kommer to labs med udstyr til at understøtte observationsforskning: VILA, som er et fysisk lab ved Aalborg med udstyr til analyser af indsamlet videomateriale samt kameraer, som kan lånes i forbindelse med observationer Mobile Lab, som er et fysisk lab ved SDU, Kolding, med udstyr til analyser af indsamlet videomateriale samt kameraer, som kan lånes i forbindelse med observationer Hertil kommer, at Clarin har ansvaret for et arkiv af materiale relevant for sprogforskning. I forbindelse med værktøjerne er der udviklet både online tutorials og workshops, som understøtter relevant kompetenceopbygning. Der er ved at blive implementeret en helpdeskfunktion, som kan understøtte, at brugere kan få svar på spørgsmål, og det foreslås at tilbyde en udviklerinfrastruktur, som kan understøtte forskning. Der er etableret tjeneste, som understøtter besvarelse og rådgivning og etiske spørgsmål, specielt i forbindelse med indsamling af materiale, det være sig observationer eller høstning af materiale fra nettet og de sociale medier. I notatet er omkostningerne for at videreføre de forskellige aktiviteter prissat, og der foreslås tre scenarier: Scenarie A: DIGHUMLAB er et begrænset initiativ, som har fokus på de tre områder inden for digital humaniora, som er udviklet i forbindelse med LARM og DIGHUMLAB. Målet er at sikre en vedligeholdelse af platformen, som den ser ud ved udgangen af 2017. Scenarie B: DIGHUMLAB er en strategisk aktivitet, som skal sikre bedst mulig understøttelse af digital humaniora. Dette indeholder aktiviteter, som skal sikre, at platformen ikke bare vedligeholdes, men også udvikles i takt med nye aktiviteter. Scenariet medfører, at der ansættes en senior leder, som kan forestå løbende revision af strategier og arbejde mod at sikre støtte til 1

nye aktiviteter. Scenariet vil indeholde etableringen af et science board, som er med til at sikre den strategiske linje og en vis it-understøttelse af sekretariatet. Scenarie C: DIGHUMLAB understøtter forskning og undervisning indenfor digital humaniora, ikke bare gennem tilbud af infrastruktur og kompetenceopbygning, men også ved at stille udviklingsressourcer til rådighed. I ingen af scenarierne er indregnet omkostninger til datamanagement. Aktiviteterne hertil finansieres pt. af DeIC og DEFF; finansieringen fremadrettet er uvis. I næste afsnit argumenteres for, at en række opgaver naturligt hører under de deltagende institutioner, hvorfor de ikke prissættes her. Det gælder for forskning i forbindelse med tilretning af infrastrukturen, undervisning på alle niveauer (herunder ph.d. undervisning), vedligeholdelse af kildemateriale samt brug af lokaler. De resterende udgifter er estimeret. De samlede årlige omkostninger i forbindelse med scenarie A er godt 4,6 mio. kr. sammenlignet med 5,4 til scenarie B og 7,1 mio. kr. til scenarie C. I alle tilfælde er størrelsen af frikøb knap 2 mio. kr. pr. år. I det efterfølgende er scenarie B brugt ved beregningerne. Fordelingen på de forskellige temaer for dette scenarie fremgår af nedenstående figur: 1.200.000 kr. Fordeling af indlejringsomkostninger på temaer (scenarie B) 1.000.000 kr. Årlig omkostning 800.000 kr. 600.000 kr. 400.000 kr. 200.000 kr. - kr. Clarin Netlab Larm VILA SDU Sekretari at Strategisk ledelse Frikøb 678.750 328.750 315.000 517.500 0 67.500 0 Nye penge 237.500 545.000 273.750 125.000 648.500 917.500 780.000 I forhold til kontrakten med Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) har DIGHUMLAB forpligtet sig til at stille online infrastrukturen til rådighed for alle. Omkostningerne til denne del udgør ca. 2,4 mio. kr. årligt. 2

Tre modeller for fordeling af den årlige omkostning er præsenteret. Disse giver følgende procentvise fordeling af omkostningerne: Institution AU KU SDU AAU Model Ligelig fordeling 25 25 25 25 Clarin-modellen 29 38 31/2 31/2 Efter indlejringsbudget 28 30 21 21 I afsnittet om finansieringsmodeller er gennemført en beregning på omkostninger ved de services, som potentielt kan prissættets. De er opdelt i to kategorier: Direkte støtte til forskere og deres forskningsaktivitet, som består af faglig rådgivning omkring brugen af forskningsinfrastrukturen og it-udviklerstøtte, samt Understøttende aktiviteter i form af adgang til brug af helpdesk, faglig rådgivning, deltagelse i workshops og brugergrupper For brug af it-udviklere og fagekspertise i forhold til infrastrukturen foreslås en model, hvor forskere i forbindelse med deres forskningsansøgning kan søge om penge til betaling af forskningsinfrastrukturen eller til køb af udviklerassistance. Skal DIGHUMLAB sikre en vis indtjening eksempelvis på forskningsansøgninger vil det som minimum kræve, at der tilbydes støtte til forskerne i forbindelse med definitionen af deres forskningsprojekt. Sammenlignes med andre områder, kan man forvente, at en service, hvor udviklere finansieres delvist via projekter i forhold til vedligeholdelsen af DIGHUMLAB, vil kunne generere en vis økonomi. I forhold til helpdesk og deltagelse i brugergrupper foreslås en abonnementsordning for institutter, fakulteter eller universiteter. Endelig præsenteres et afsnit, hvor DIGHUMLAB2 er indregnet i de samlede aktiviteter. Fås DIGHUMLAB2 bortfalder scenarie B, idet den overordnede ledelse i så fald vil falde sammen med DIGHUMLAB2. DIGHUMLAB2 har et samlet budget på knap 100 mio., hvoraf halvdelen er egenfinansiering. Det giver anledning til en omkostningsprofil for de enkelte deltagende universiteter som vist nedenfor, hvor IT-universitetet endnu ikke er indregnet, da deres aktivitetsniveau pt. er ukendt: 3

Årlig omkostning til indlejring (DHL1) og inkind (DHL2) Omkostninger i 1000 kr. 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Aarhus University University of Copenhage n Aalborg University University of Southern Denmark Anslået DHL1 1.374 1.387 1.117 1.112 DHL2 Gennemsnitligt Inkind 2.803 2.875 2.542 1.149 Finansieres DIGHUMLAB2 bør det overvejes, hvordan man kan optimere infrastrukturen og de fysiske labs i Danmark. Nedenstående er et første bud på, hvordan en arbejdsdeling kan foregå: AAU: VILA: Lab til observations- eksperimenter Teknologi understøttet læring Helpdesk med videolink AU: Netlab: Forskning i webarkiveret-materiale LARM: Forskning i AV-materiale MOSData LAB: Mobile og sociale medier Helpdesk med videolink SDU: Lab til observationseksperiment Helpdesk med videolink KU Clarin: Forskning i tekstbaseret materiale Kulturformidling Helpdesk med videolink SDU: Arkivering af forskningsmateriale Helpdesk med videolink AAU (Cph) MOSData Lab: Mobile og sociale medier 4

HOVEDRAPPORT 1. BAGGRUND Dette notat bygger på fire notater: 1. Strategier for videreførelse af DIGHUMLAB efter 2017 udarbejdet af projektlederne(1) 2. Kontrakten for DIGHUMLAB (2) 3. DIGHUMLAB A profile paper (3) 4. DIGHUMLAB Description of components (4) Notatet Strategier for videreførelse af DIGHUMLAB efter 2017 indeholder projektledergruppens (PLG) overvejelser over, hvordan en videreførelse kan sikres og indeholder: en kortlægning af det organisatoriske landskab, som indlejringen af DIGHUMLAB må tænkes som del af, set i lyset af, at der sandsynligvis inden bevillingens ophør løbende vil blive igangsat aktiviteter under DIGHUMLAB2, samt at strategien for videreførelsen af DIGHUMLAB efter 2017 vil kunne danne model for den løbende indlejring af DIGHUMLAB2- aktiviteterne, en præsentation af de overordnede principper for videreførelsen af DIGHUMLAB, en detaljeret præsentation af DIGHUMLABs samt de nuværende temaers mål, aktiviteter samt ressourcebehov efter 2017, og endelig en præsentation af mulige finansieringsmodeller I notatet blev følgende grundideer og forudsætninger formuleret: DIGHUMLAB er en samlet national organisation, der bæres af de til enhver tid deltagende partnere, og til hvilken der sikres adgang for så mange forskere og studerende som muligt, for at sikre en fungerende forskningsinfrastruktur over tid, er det helt afgørende, at finansieringen er stabil hele tiden; hvis ikke dette sikres, vil der løbende forekomme videns- og kompetencetab og allerede brugte ressourcer kan være spildt, finansieringen skal sikre stabil drift og vedligehold samt midler til løbende udvikling af forskningsinfrastrukturen, finansieringen baseres på budgetter for henholdsvis de tværgående aktiviteter (sekretariat m. (projekt)leder, sekretær(er), IT-udvikler(e) mv.) samt de enkelte temaers/klyngers aktiviteter, for at muliggøre en langsigtet planlægning hos både konsortiepartnere og forskningsinfrastrukturen baseres finansieringen på tre-årige budgetter, der revurderes hvert år Opgaverne for en videreførelsesfase beskrives temavis og i brede rammer og den efterfølgende budgettering er gennemført på et meget overordnet niveau og skulle danne basis for en dialog med styregruppen. Omkostningerne ved temaledernes udkast til indlejring beløber sig til 10-11 mio. kroner årligt, hvilket er signifikant mere end det nuværende udviklingsbudget (7,5 mio. inkl. in-kind) og mere end dobbelt så stort, som det, dekanerne forpligtede sig til ved underskrivelse af kontrakten (2), hvor der opereres med et budget på 4,5 mio. kr. til driftsfasen. 5

Styregruppen har derfor bedt om en ny version af indlejringspapiret, som er mere realistisk i forhold til forudsætningerne. Udgangspunktet for det nye budget er den infrastruktur, som er beskrevet i notatet DIGHUMLAB Description of Components (4), som er en udbygning af notatet DIGHUMLAB a profile paper (3) som blev godkendt på styregruppemødet lige efter mødet med Advisory Board, og som blev positivt modtaget af Advisory Board. Heri beskrives DIGHUMLAB som et partnerskab mellem institutioner, som deler en fælles vision om at stimulere forskning og uddannelse inden for digital humaniora gennem opbygning af en fælles infrastruktur, DIGHUMLAB, og som er indstillet på at bidrage til vedligeholdelse af denne. DIGHUMLAB infrastrukturen beskrives som et økosystem bestående af værktøjer og i en vis grad digitale objekter, som er udvalgt, forklaret via tutorials og sat ind i en forskningsmæssig sammenhæng gennem referencer til cases og eksperter. DIGHUMLABs værktøjskasse består af både egenudviklede, open-source udviklet af andre og kommercielle programmer. En betingelse for, at de er med, er at: - Der står en dansk forsker bag, som anbefaler værktøjet, og som er indstillet på at vejlede andre i brugen af det - Der er tilknyttet metadata i henhold til standard (pt. TaDiRah) - Det overholder standarder og har et velbeskrevet API - Der er udviklet eller givet adgang til online tutorials Budgettet vil indeholde beløb, som er nødvendige for at vedligeholde og bruge den nuværende infrastruktur. Der vil ikke være budget til reel nyudvikling af komponenter i infrastrukturen. 2. DRIFTSORGANISATION Skal DIGHUMLAB ikke sande til og hurtigt miste sin aktualitet er det vigtigt, at den nedsatte driftsorganisation ikke bare sikrer, at servere fungerer, men også sikrer, at indholdet i DIGHUMLAB til enhver tid repræsenterer det, forskningen efterspørger og bruger i forhold til håndtering af digitalt materiale. I opbygningen af DIGHUMLAB er benyttet en bred definition af infrastruktur som betyder, at der er væsentlige menneskelige ressourcer bundet op på DIGHUMLAB til at understøtte, at infrastrukturen rent faktisk kan og bliver udnyttet. Samlet betyder det, at driftsorganisationen har ansvaret for, at - Infrastrukturen kan tilgås af forskere og studerende under hensyntagen til gældende lovgivning. Det betyder at o De har ansvaret for, at servere fungerer, og at programmer løbende patches - Infrastrukturen indeholder de værktøjer, som forskere i Danmark peger på som det mest relevante inden for de discipliner, som er dækket. Mere konkret: o De har ansvar for, at det ved opdatering af programmer sikres, at de relaterede tutorials rettes. 6

o o o De har ansvar for, at når nye værktøjer inkluderes, får disse tildelt de rette metadata, der tilknyttes en ekspert samt der peges på relevante undervisningsmaterialer til selv-læring. De har ansvar for at workshop tilbuddet er tilrettet den til enhver tid relevante sammenhæng. De har ansvar for at hjælpe medforskere gennem en helpdesk og gennem faglig (både it-udvikling og videnskabelig relateret) rådgivning. I forhold til beregningerne, giver det mening at opdele aktiviteterne i tre del-infrastrukturer: Teknisk infrastruktur, som består af værktøjer og services samt de data, som værktøjerne opererer på eller udnytter. Vidensinfrastruktur, som består af online tutorials samt adgang til eksperter. Komponenten practice regnes også med her, da denne aktivitet primært handler om rådgivning. Endelig indregnes et it-udviklernetværk som en del af denne komponent. Outreach, som er kommunikation og outreach, national og international forankring samt kurser af mere generel karakter. Endelig vil det af hensyn til økonomien være nødvendigt med en fjerde kategori: Administration, som er det, der skal sikre den daglige drift samt koordinering af aktiviteterne i temaerne. Som vi vender tilbage til i økonomiafsnittet, fordeler udgifter for scenarie B sig på de fire områder som vist nedenfor: 2.000.000 kr. 1.800.000 kr. 1.600.000 kr. Fordeling på aktiviteter Scenarie B 1.400.000 kr. 1.200.000 kr. 1.000.000 kr. 800.000 kr. 600.000 kr. 400.000 kr. 200.000 kr. 0 kr. Clarin Netlab Larm VILA SDU Sekretariat Teknisk Infrastruktur Vidensinfrastruktur Outreach Administration 7

3. ORGANISATORISKE RAMMER Omfanget af de organisatoriske rammer vil afhænge af ambitionsniveauet for DIGHUMLAB. Er ambitionsniveauet alene den videreførelse, som man er forpligtet til i henhold til kontrakten for DIGHUMLAB vil en driftsorganisation bestående af styregruppe og en driftsorganisation være tilstrækkeligt. Er ambitionsniveauet højere, som indikeret med ansøgningen DIGHUMLAB 2.0, vil det være nødvendigt med en mere udfoldet organisering. I beskrivelsen nedenfor er antaget at scenarie B gennemføres. 3.1. ORGANISERING Organiseringen vist nedenfor er for det samlede initiativ, DIGHUMLAB og er relevant i forhold til scenarie B og scenarie C. Besluttes det at bruge scenarie A vil der kun være behov for driftsdelen af tegningen nedenfor. DIGHUMLAB styres som en samlet aktivitet, som potentielt rummer en række aktiviteter med forskellig finansiering. Ansvarlig for projektet er styregruppen, som består af de økonomisk ansvarlige fra de forskellige partnere (dekaner, direktører, vicedirektører). Den daglige ledelse varetages af en projekt/programleder, som trækker på to grupper: Projektledergruppen, som består af de projektledere, som er ansvarlige for de til enhver tid aktive projekter Science board, som består af relevante faglige personer inden for digital humaniora i Danmark og som skal sikre, at DIGHUMLAB opleves relevant i forhold til forskning og undervisning inden for digital humaniora i Danmark Fortsætter DIGHUMLAB i form af scenarie B eller scenarie C, dvs. som strategiske initiativer, og bevilges DIGHUMLAB2 ikke, vil der forestå en stor opgave med at sikre relevans og sikre alternative finansieringer. I så fald fortsætter nedenstående dog således, at projektorganisationen langsomt opbygges efterhånden som der findes midler. Styregruppe Programstyring Advisory Board Driftsorganisation Projektorganisatio n Science Board Clarin (+ERIC) LARM (+ERIC) Netarkivet (+IIPC) Laboratorier Projekt a Projekt b Etc. 8

Styregruppen har ansvaret for at sikre, at de besluttede aktiviteter og projekter kan gennemføres på en forsvarlig måde. Vælges scenarie C skal det overvejes, hvordan tildeling af itudviklerressourcer skal styres. 3.2 ADGANG TIL DIGHUMLAB For adgang til og brug af DIGHUMLAB gælder: Alle har adgang til online tjenester, som udvikles, vedligeholdes og udbydes af DIGHUMLAB Forskere og studerende, som er tilknyttet universiteter, som er med i DIGHUMLAB, har gratis adgang til at trække på helpdesk, kurser og/eller workshops Indenfor alle felter kan nedsættes rådgivende udvalg, hvor alle kan deltage Kun forskere, som er ansat ved partnerinstitutioner, kan normalt være medlem af ovenstående besluttende brugergrupper/brugerpaneler Håndtering af nyudvikling og ændringsønsker: Såfremt ændringerne kræver medfinansiering eller medfører ændringer i omkostningerne skal disse o Indgå i en general prioritering af aktiviteterne, som drøftes i science board som sender en indstilling til styregruppen o Godkendes af styregruppen Ændringer, som har konsekvenser for andre tjenester eller som kræver ændringer af tilgang til data, skal cleares med relevante instanser Dette betyder, at der i dette papir ikke regnes med indtægter i forbindelse med udbud af kurser eller med afregning i forhold til at assistere forskere fra ikke-dighumlab partnere. 4. PRINCIPPER FOR, HVAD DER MEDTAGES I OMKOSTNINGSBEREGNING Projekt/programlederen har ansvaret for, at der udarbejdes 3-års planer, som synliggør de forventede leverancer og den dermed forbundne økonomi. I dag har DIGHUMLAB to finansieringskilder: - FI: 6 mio./år til infrastruktur projekt gælder i 2016 og 2017 - Partnerne: 1,5 1,0 mio. in-kind til infrastrukturprojekt Den kendte økonomi for de kommende tre år er derfor (som minimum): 2016: projekt + in-kind: 7,5 mio. 2017: projekt + in-kind: 7,5 mio. 2018 og frem: i henhold til kontrakt 4,5 mio. årligt (eksklusiv LARM) Som det fremgår af det efterfølgende udgør det nuværende budget for scenarie B en omkostning på samlet ca. 5,4 mio. inkl. LARM (godt 600.000 kr/år.) 9

4.1 PRINCIP FOR, HVAD DER SKAL MEDREGNES I OMKOSTNINGERNE I forhold til udregning af den fremadrettede økonomi, er det nødvendigt at beslutte, hvor meget, som skal indregnes. I forhold til det digitale økosystem gælder, at en række elementer er nogen, som institutioner gennemfører/har ansvaret for, nogen er blevet tilrettet, eller der er udviklet specielle APIer, og endelig er der en række elementer, som er specifikke DIGHUMLAB, og som med stor sandsynlighed ikke ville være blevet etableret uden DIGHUMLAB. Relation til DIGHUMLAB Beskrivelse Eksempler Uafhængig Tjenester, værktøjer, tutorials og digitale objekter, som institutionen vil/bør understøtte uafhængigt af DIGHUMLAB Forskning (universiteterne og visse kulturarvsinstitutioner) Undervisning (universiteterne) Forvaltning af kulturarven Tilrettet Komponent i Afhængig af/til Udvidelser i forhold til gængse tjenester, værktøjer, tutorials og digitale objekter, af hensyn til DIGHUMLAB Udviklinger, som er sket i DIGHUMLAB regi og som stilles til rådighed for andre, men som ikke er en del af institutionernes mission Udviklet som en del af DIGHUMLAB alene af hensyn til DIGHUMLAB (kulturarvsinstitutionerne) Udvikling af visse tutorials Tilkytning af metadata Etablering af API Synkroniseringer med eksterne og interne baser Clarin framework LARM Netlab Workbench VILA Vidensdatabase Samlet helpdesk I forhold til finansiering antages, at tjenester etc., som ville blive gennemført på en institution under alle omstændigheder, ikke skal med i budgettet for DIGHUMLAB. Det betyder, at eksempelvis generelle ph.d. kurser og brug af kildemateriale fra kulturarvsinstitutioner ikke medregnes. I samme kategori falder også eksempelvis vedligeholdelse af separate centres hjemmesider. I forhold til tilretninger, som er foretaget af hensyn til DIGHUMLABs brug foreslås, at udviklingen af disse betales af DIGHUMLAB, og at den simple vedligeholdelse påhviler den institution, som har ansvaret for tjenesten/data, som kræver det specielle API. Er det nødvendigt at gennemføre større omlægninger betales disse af DIGHUMLAB. Komponenter såsom NETLABs workspace, LARMS infrastruktur eller Clarins framework, der er udviklet som led i DIGHUMLAB eller projekter, som er indlejret, er som udgangspunkt DIGHUMLABs ansvar. Udvikles disse i tæt samarbejde med en konsortiumpartner, som naturligt kan overtage ansvaret som led i sin egen opgaveportefølje, vil det være naturligt at se på en overdragelse af vedligeholdelsesansvar. Dette kræver dog, at udviklingen er sket på en måde, så det er naturligt for en anden institution at varetage ansvaret og tilbyde det til sine brugere uafhængigt af DIGHUMLAB. 10

Som eksempler på ovennævnte kan nævnes: Netlabs workspace er udviklet i tæt samarbejde med netarkivet, specielt Statsbiblioteket og deres metoder er anvendt. Det vil derfor være naturligt, at Netarkivet overtager ansvaret for de relevante programdele og kan bruge infrastrukturen overfor sine kunder generelt. LARM er udviklet på basis af DR s teknologistak og passer ikke med nogen partneres teknologistak. Fagligt passer den med Statsbibliotekets faglige ansvar og en sammensmeltning med Statsbibliotekets mediastream synes naturlig. Pga. teknologivalg er dette desværre ikke muligt i dag. At eksempelvis Statsbiblioteket overtager driftsansvaret for programmer betyder ikke, at de overtager ansvaret for de ting, som før var en del af DIGHUMLAB, dvs. vedligeholdelse af tutorials, metadata og workshops. Disse vidensinfrastrukturkomponenter er fortsat DIGHUMLABs ansvar. I DEFF/DeIC regi er igangsat arbejde med at understøtte data management. Området er meget strategisk og af stor betydning for digital humaniora. Men da det pt. er forankret i andre organer og de økonomiske modeller er usikre, medtages det ikke her. Omkostninger til brug af supercomputer er ikke indregnet, da disse i øjeblikket dækkes via en særbevilling og gennem universiteternes betaling til DeiC. Ud over omkostningsniveauet og dækningsgraden for de forskellige komponenter er det også nødvendigt at forholde sig til, hvem der skal betale. I henhold til kontrakten med FI, skal alle danske forskere og studerende have fri adgang til at bruge forskningsinfrastrukturen, som er tilgængelig online. Det betyder, at den tekniske infrastruktur, online tutorials fra vidensinfrastrukturen samt generelt websites online indhold skal stilles til rådighed for alle. For brugen af de dele af infrastrukturen, som er personaletunge, kan det overvejes, om der skal være fri adgang til. Disse omfatter - Brug af helpdesk, hvor teknikkere eller fagpersoner besvarer konkrete spørgsmål - Brug af faglig ekspertise i forhold til infrastrukturen - Brug af it-udviklingsressourcer, som kan være med til at gennemføre dele af et forskningsprojekt - Deltagelse i kurser eller workshops Det skal her understreges, at universiteterne og bibliotekerne traditionelt har en tradition for at tilbyde disse ting gratis. Det skal også bemærkes, at udskrivning af en faktura koster 500-1000 kr. Det skal derfor overvejes, hvilke ydelser man ønsker at tilbyde og om det er økonomiske eller politiske motiver, som ligger bag en evt. opkrævning. Vi vender tilbage til en evt. fordeling i afsnittet om forretningsmodeller. Her er fokus i det efterfølgende at undersøge omkostningsniveauet for de forskellige komponenter. 11

5. OMKOSTNINGER Som allerede nævnt, opdeles økonomien i forhold til økosystemets komponenter i fire komponenter. Disse består af en række aktiviteter: Drift og vedligeholdelse af 1. Den tekniske infrastruktur, som består af o Værktøjer og tjenester o Data 2. Vidensinfrastruktur, som består af o Faglig rådgivning i form af adgang til eksperter og helpdesk o Online rådgivning omkring bl.a. etiske spørgsmål o FAQ på basis af helpdesk spørgsmål o Udviklere, som kan understøtte projekter o Online tutorials o Workshops 3. Outreach, som omfatter o National forankring o International forankring o Practice 4. Drifts-sekretariatet bestående af o Administrative opgaver o Markedsføring o Faglig koordination Virkeligheden er ikke helt så kasseopdelt, som ovenstående antyder. Eksempelvis kan internationale aktiviteter føre til store besparelser på komponentvedligeholdelse og give adgang til vigtig viden, som er nødvendig i andre sammenhænge Outreach for Clarin og sekretariatet indeholder medlemsgebyr til Clarin og til Dariah. Nedenfor behandles punkterne individuelt, hvor udgifter også er delt op i udgifter, som allerede er indregnet i universiteternes budgetter og nye penge. 5.1 DEN TEKNISKE INFRASTRUKTUR Værktøjsinfrastrukturen Aktiviteterne her omfatter: 1. Drift og vedligeholdelse af den tekniske infrastruktur, dvs. de værktøjer og tjenester, som er udviklet som led i DIGHUMLAB1 eller som er indlejret: a. serverdrift b. applikationsdrift c. hardwarevedligehold (f.eks. kamera) d. udvikling af hensyn til fremadrettet relevans/review af komponenter (software og hardware) 2. Drift og vedligeholdelse af data a. normalisering så de kan udveksles med partnere (Clarin) 12

Disse udgifter vil for alle undtagen tema 3 fremadrettet være af samme størrelse, som de har været i projektperioden. Tema 3 har haft et meget højt budget til anskaffelse af udstyr, som nu er anskaffet. Udgifterne her forventes derfor at falde en del, da DIGHUMLAB fremadrettet alene skal sikre, at niveauet for de to labs holdes på nuværende niveau. Vedligeholdelse af data, som er en del af DIGHUMLAB Her er fokus data; systemerne til arkivering og fremvisning anses som værktøj og er en del af 1. Aktiviteterne omfatter: a. opdatering/normalisering af metadata, når nødvendigt b. vedligeholdelse af API c. løbende synkronisering d. transformationer af selve objektet Vedligeholdelse af systemerne til håndtering af data er medtaget under værktøj/tjenester ; økonomien her er derfor alene den, som er nødvendig for at sikre data er vedligeholdt, dvs. eksempelvis kan sammenholdes med data fra andre kilder (dvs. overholder standarder for data og metadata) Forventede årlige omkostninger: Den samlede fordeling mellem de forskellige punkter er vist nedenfor: Teknisk infrastruktur 2% serverdrift inkl lager(kr) 18% applikationsdrift 37% Licensbetalinger 16% hardwarevedligehold (e.g. Kamera, PCer) (kr) 1% 26% udvikling af hensyn til fremadrettet relevans/review af komponenter (software og hardware) 13

Og fordelingen mellem de nuværende temaer samt sekretariatet vil være: 300.000 kr. Teknisk infrastruktur 250.000 kr. 200.000 kr. 150.000 kr. 100.000 kr. 50.000 kr. 0 kr. Clarin Netlab Larm VILA SDU Sekretariat Nye penge Frikøb 5.2 VIDENSINFRASTRUKTUR Her dækkes: 1. Drift af helpdesk (hotline) 2. Forsker- og teknikkertid i forbindelse med vejledning 3. Tutorials Hotline: Hotline funktionen skal varetage en række forhold: Yde assistance i forhold til brugen af værktøjer og tjenester (teknisk assistance) Yde vejledning i forhold til benyttelse af materiale (ophavsret) Yde vejledning i forbindelse med skabelse af materiale (etiske spørgsmål) Hotlinefunktionen varetages dels af medlemmer af udviklingsteamet (se nedenfor) samt af forskerne. Støtte til brug og udvikling Der vil være mulighed for at få tilknyttet en teknisk kyndig person i perioder 1-6 måneder ansøgninger behandles i styregruppen på basis af indstilling fra science board. Nedenfor er et forslag til kompetenceområderne for de forskellige centre, hvor også krav i forbindelse med DIGHUMLAB2 er medtænkt (med kursiv, rødt) 14

AAU: VILA: Lab til observations- eksperimenter Teknologi understøttet læring Helpdesk med videolink AU: Netlab: Forskning i webarkiveret-materiale LARM: Forskning i AV-materiale MOSData LAB: Mobile og sociale medier Helpdesk med videolink SDU: Lab til observationseksperiment Helpdesk med videolink KU Clarin: Forskning i tekstbaseret materiale Kulturformidling Helpdesk med videolink SDU: Arkivering af forskningsmateriale Helpdesk med videolink AAU (Cph) MOSData Lab: Mobile og sociale medier Det foreslås, at indlejringen af DIGHUMLAB1 vil medføre etableringen af tre centre, som svarer til hvert af de reelt fire temaer: AAU, Aalborg, som samarbejder med SDU, Kolding evt. 0,5 ÅV hvert sted AU, Aarhus (1,5-2 personer AV(0,5-1) og Web (1)) KU, København Der afsættes 4 ÅV til at hjælpe andre med løsninger, heraf er det ene ÅV bundet til helpdeskfunktioner. I budgetforslag A og budgetforslag B er der pt. kun samlet 1 ÅV til denne funktion; funktionen er medtaget i budgetforslag C. I forbindelse med en evt. etablering af DIGHUMLAB2, udvides med: SDU, Odense En udvidelse af AAU, Aalborg (TEL) AAU, København (som også servicerer KU) En udvidelse af AU Denne udvidelse, som forventes at blive gennemført hvis DIGHUMLAB2 bevilges, vil tilføre yderligere 4 ÅV til teknikker/udvikler puljen. DIGHUMLAB tutorials and workshops Her dækkes: 1. Vedligeholdelse af kurser/workshops/tutorials, herunder a. Opdateringer, når værktøjers funktionalitet ændres 15

b. Opdateringer, når nye værktøjer/data vælges 2. Gennemførelse af workshops De forventede årlige omkostninger I scenarie B vil fordelingen mellem de forskellige poster være som vist nedenfor: Vidensinfrastruktur 6% Helpdesk/FAQ system 29% Fagekspertise 38% it-udvikling/teknikker 27% Vedligeholdelse og nyudvikling, online tutorials og ser vi på fordelingen mellem temaerne fås: 600.000 kr. 500.000 kr. 400.000 kr. 300.000 kr. 200.000 kr. 100.000 kr. 0 kr. Vidensinfrastruktur Clarin Netlab Larm VILA SDU Sekretariat Nye penge Frikøb 16

5.3 OUTREACH/COMMUNITIES Aktiviteterne her omfatter: Website/community o Vedligeholdelse af indhold o Drift af CMS med undersystemer Kurser af general digital humanities promoverende form Større nationale arrangementer Special Interest Groups International forankring (Clarin, Dariah, TeleARC, IIPC,.) o Medlemsgebyr o Aktiv deltagelse o In-kind International forankring Her dækkes: 1. Medlemsgebyr til de organisationer, styregruppen beslutter skal koordineres gennem DIGHUMLAB 2. Faktiske omkostninger 3. Personalemæssige omkostninger op til 6 mm til at varetage medlemsskabet Konkret omfatter dette sig i 2016 til: Medlemskab af Clarin og Dariah: Clarin: o 2016: 218.000 o 2017: 13.000 o 2018 og senere oplysninger mangler o Clarin sættes i hele perioden til 220.000 kr/år Dariah: o 2016 136.417 o 2017 139.146 o 2018 141.929 o 2019 90.479 Fra 1. januar til 14. august 2019 o Dariah sættes i hele perioden til 140.000 kr/år Faktiske omkostninger i forbindelse med varetagelse af DKs rolle: Rejser til Clarin møder: 4 /år + konference Rejser til Dariah møder: 4/år + konference Varetagelse af medlemskab (tid til deltagelse, formidling etc.) 1 mm pr. deltagende organisation 17

Samlede omkostninger til Outreach Outreach Workshops, Løbende vedligehold 18% 10% 7% Workshops, Afvikling WEB - online information arrangementer 17% 22% SIG, brugergruppoer etc. 8% 2% 16% International forankring, rejser (kr) International forankring, mandtid Medlemsgebyrer (kr) Ser vi på fordelingen mellem temaerne fås (hvor både Clarin og sekretariatet er tynget af medlemsgebyret til de to Europæiske ERICs): 1.000.000 kr. 900.000 kr. 800.000 kr. 700.000 kr. 600.000 kr. 500.000 kr. 400.000 kr. 300.000 kr. 200.000 kr. 100.000 kr. 0 kr. Outreach Clarin Netlab Larm VILA SDU Sekretariat Nye penge Frikøb 18

5.4 ADMINISTRATION Mange af sekretariatets aktiviteter er prissat ovenfor. Hertil kommer rene sekretariatsopgaver som: Planlægning af, gennemførelse af og referatskrivning fra møder (pt. tema, styregruppe, Advisory Board) Udarbejdelse af beslutningsnotater til diverse fora Koordinering af aktiviteterne i de forskellige temaer. Ses på fordelingen af de administrative udgifter fås følgende: Administration 35% 12% 53% Administrative opgaver Markedsføring Faglig koordination Og fordelt på de forskellige temaer/sekretariat får nedenstående. Det er her klart, at den strategiske ledelse vejer tungt. 800.000 kr. 700.000 kr. 600.000 kr. 500.000 kr. 400.000 kr. 300.000 kr. 200.000 kr. 100.000 kr. 0 kr. Administration Clarin Netlab Larm VILA SDU Sekretariat Nye penge Frikøb 19

5.5 SAMLET ØKONOMI Samles ovenstående får vi nedenstående fordeling af omkostningerne: 1.200.000 kr. Fordeling af indlejringsomkostninger på temaer 1.000.000 kr. Årlig omkostning 800.000 kr. 600.000 kr. 400.000 kr. 200.000 kr. - kr. Clarin Netlab Larm VILA SDU Sekretari at Strategisk ledelse Frikøb 678.750 328.750 315.000 517.500 0 67.500 0 Nye penge 237.500 545.000 273.750 125.000 648.500 917.500 780.000 De samlede omkostninger kan relateres til budgettet for udviklingsprojektet: 2.500.000 Sammenligning mellem nuværende omkostningsniveau og indlejring 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 SUM - budget 2016 SUM-indlejring 0 20

Endelig kan man se på den detaljerede fordeling af det samlede budget på underaktiviteterne i forhold til teknisk infrastruktur, vidensinfrastruktur, outreach og drift, som er gjort nedenfor: Fordeling af de samlede udgifter Administration 21% værktøjer 19% data 0% International Forankring 15% Faglig rådgivning 14% National Forankring 14% Workshop 6% tutorials 1% udvikler infrastruktur 10% 21

6. MULIGE FINANSIERINGSFORMER Groft sagt er der fem indtægtskilder, som dækker over spektret fra finansiering af drift som en integreret del af konsortiepartnerne på linje med finansiering af strøm og bygninger, over tilskud til drift via projektpenge til finansiering af ny-udvikling af infrastrukturen. Projektpenge (Forskningsråd, EU,...) Betaling efter forbrug Støtte fra FI (Roadmap 2015-18) Fordeling af omkostning blandt konsortiumdeltagerne Økonomi Tilskud/ Funding fra fonde/virksomheder Fordel og ulemper ved de forskellige er samlet i tabellen nedenfor Finansieringsmodel Fordeling af omkostning blandt konsortiedeltagerne Beskrivelse Fordele Ulemper Med baggrund i det samlede budget finansierer de deltagende konsortiepartnere hele forskningsinfrastrukturens drift, vedligehold og udvikling (in-cash eller in-kind) ud fra en nærmere fastsat fordelingsnøgle Sikrer stabil drift over tid, intet videns- og kompetencetab, ingen udgifter til at administrere brugeradgang og -betaling Vil muligvis være den dyreste finansieringsform for konsortiepartnerne Betaling efter forbrug Projektpenge Universiteter kan deltage og betale for enkelt komponenter i forhold til infrastrukturen Betaling for vedligeholdelse af infrastruktur Sekretariat samt de enkelte Universiteter, som i dag kører på frihjul, vil bidrage Den billigste finansieringsform for konsortie- Alle kan have fokus på deres behov her og nu; en ustabil situation for DIGHUMLAB, hvis for store dele af budgettet hentet på denne måde Stabil drift over tid vil være meget usikker, fordi driften vil 22

temaers/klyngers forskningsinfrastrukturelementer finansieres af eksterne projektpenge fra danske og/eller internationale bevillingsgivere Betaling for nye komponenter i infrastrukturen Nyudvikling kan ske i forbindelse med forskningsprojekt og resultatet indlejres i DIGHUMLAB partnerne fluktuere med skiftende bevillinger, og det vil være uklart, hvem der skal søge projektpenge (forskningsinfrastrukturen eller dens brugere); derudover vil forskningsinfrastrukturen i for høj grad blive en funktion af de projekter, der kan skaffe ekstern bevilling, hvilket ikke nødvendigvis er det, de fleste har brug for; endelig er det tvivlsomt, om der overhovedet er tilstrækkelige eksterne finansieringsmuligheder til rådighed i Danmark til at løfte opgaven over tid Tilskud fra FI Roadmap 2 (DIGHUMLAB 2.0) Ny udvikling 50% medfinansiering Tilskud fra f.eks. fonde eller virksomheder Udvalgte aktiviteter pakkes ind og sælges til fonde eller virksomheder Tilskud til aktiviteter, som alligevel skal gennemføres til ny aktiviteter Visse projekter er nemmere at sælge end andre De ovennævnte finansieringsformer er alle rene former. De vil imidlertid også kunne kombineres i forskellige hybridformer. Her går der en skillelinje mellem på den ene side finansiering ved konsortiepartnerne og på den anden side finansiering ved brugere eller eksterne midler. Hybridformerne kan have hovedvægten på enten den ene eller den anden af disse. Jo mere hovedvægten forskydes over mod finansiering ved konsortiepartnerne, jo mere stabil bliver driften, og jo mere hovedvægten forskydes over mod finansiering ved brugere eller eksterne midler, jo mindre stabil bliver driften. Da hovedformålet med finansieringen er at langtidssikre drift, vedligehold og løbende udvikling af forskningsinfrastrukturen, så vil enten en ren finansiering ved konsortiepartnerne eller et hybridmiks med hovedvægten på finansiering ved konsortiepartnerne være at foretrække. Nedenfor gennemgås de forskellige finansieringskilder og de økonomiske konsekvenser gennemgås. 23

6.1 FORDELING AF OMKOSTNING BLANDT KONSORTIEDELTAGERNE I aftalen omkring indlejring i kontrakten lægges der op til, at alle udgifter undtagen en sekretær kan være in-kind. Fordelen ved in-kind modellen er, at ingen skal betale rigtige penge for aktiviteter udført hos et andet konsortiemedlem. Ulempen er, at prioritering af aktiviteter vil afhænge af, hvem der har ledige ressourcer og ikke identificerede behov og kan være historisk betinget og ikke baseret på en løbende vurdering af, hvem, der har de mest relevante kompetencer. Et andet problem ved denne model er, at visse udgifter er reelle såsom medlemskab af Clarin-ERIC og Dariah-ERIC. Principperne for denne fordelingsnøgle skal fastsættes, og de kunne for eksempel være antal forskere og/eller fuldtidsstuderende, antal faktiske brugere pr. infrastrukturelement, hvor et givent infrastrukturelement er hjemmehørende, eller noget helt tredje. Der skal findes andre principper for kulturarvsinstitutionerne, for så vidt de ikke er brugere af forskningsinfrastrukturen på samme måde som forsknings- og uddannelsesinstitutionerne er. Det skal dog besluttes, om den samlede udgift skal opgøres, om denne udgift skal betales af de deltagende partnere efter en bestemt fordelingsnøgle, og efterfølgende skal pengene fordeles i forhold til dokumenterede udgifter. I forhold til en fordelingsnøgle for deling af udgifter, som skal afholdes af centrale midler, er der følgende parameter: 1. Ligelig fordeling af omkostningerne på de deltagende universiteter 2. Antal STÅ/FTE 3. Fakulteternes budgetter 4. Forbrug hvert år opgøres en forholdsmæssig brug, som herefter vil være basis for det efterfølgende års betaling. 5. Fordeling på basis af budgettet til de forskellige temaer; universiteterne er ansvarlige for deres eget budget og fordeler betaling for sekretariat i forhold til dette. Her vil LARM dog være en udfordring, da denne indlejrede infrastruktur i dag har brugere fra alle universiteter. Et forslag er at fordele omkostningerne til LARM efter samme princip som sekretariatet. Indtil nu har to fordelingsnøgler været i spil: Ligelig fordeling pr. deltagende institution 25% pr. deltagende institution: brugt ved deling af inkind i forbindelse med DIGHUMLAB ansøgningen og er indikeret i kontrakten som metode til fordeling af omkostningerne efterfølgende. I forbindelse med deling af Clarin-omkostningerne: AU: 29 KU:38 SDU + AAU:31% (fra referat der mangler 2%). Deles procentvis i forhold til størrelsen af de fire temaer Clarin, Netlab, VILA og Mobile Lab (SDU) i det foreslåede indlejringsbudget fås fordelingstallene: AU: 28, KU:30, AAU: 21, SDU: 21 24

Samlet: Institution AU KU SDU AAU Model Ligelig fordeling 25 25 25 25 Clarin-modellen 29 38 31/2 31/2 Efter indlejringsbudget 28 30 21 21 I ovenstående er antaget at fordeling af betaling alene sker mellem universiteterne. Statsbibliotekets overtagelse af ansvar for NETLABs workspace er ikke vist eksplicit. 6.2 BETALING EFTER FORBRUG I henhold til kontrakten, er online komponenten af DIGHUMLAB åben for alle. Nedenfor ses på en prissættelse af de dele af DIGHUMLAB som ikke er en del af den gratis tilgængelige infrastruktur. Tjenesterne kan deles op i to kategorier: Direkte støtte til forskere og deres forskningsaktivitet, som består i faglig rådgivning omkring brugen af forskningsinfrastrukturen og it-udviklerstøtte, samt Understøttende aktiviteter i form af adgang til brug af helpdesk, faglig rådgivning, deltagelse i workshops og brugergrupper For brug af it-udviklere og fagekspertise i forhold til infrastrukturen foreslås en model, hvor forskere i forbindelse med deres forskningsansøgning kan søge om penge til betaling af forskningsinfrastrukturen eller til køb af udviklerassistance. Skal DIGHUMLAB sikre en vis indtjening eksempelvis på forskningsansøgninger vil det som minimum kræve, at der tilbydes støtte til forskerne i forbindelse med definitionen af deres forskningsprojekt. Sammenlignes med andre områder, kan man forvente, at en service, hvor udviklere finansieres delvist via projekter i forhold til vedligeholdelsen af DIGHUMLAB, vil kunne generere en vis økonomi til fornyelser, men ikke til drift. Som det fremgår af bl.a. Budtz Pedersen og Stjernfelt (2016), har humaniora en tradition for at generere en stor del af sin økonomi via uddannelser og ikke gennem eksternt finansieret forskning. Dette betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre; mange humanister har vist, at de kan tiltrække store bevillinger, kun at det er svært, da råd og fonde ikke er så vant til at se ansøgninger fra humaniora. Det er også vigtigt at understrege at det er vigtigt at sikre en vis kontinuitet i budgettet, hvilket betyder, at der bør indarbejdes en vis form for underskudsgaranti/låneordning ved denne model. Muligheden for at få fondsmidler til vedligeholdelse er minimal; også her gælder, at der skal være tale om et forskningsprojekt og infrastrukturen er en afledt tjeneste. Dette er gennemgået i næste afsnit. 25

I forhold til brug af it-udviklere foreslås betaling i forhold til forbrugt tid i enheder af uger eller måneder. Denne omkostning bør indregnes i forbindelse med projektstøtte. Månedslønnen, som er afsat i regnearket for en it-medarbejder er 45.000 kr. Under hensyntagen til ferie, sygdom og helligdage foreslås, at en mandmåned indeholder 20 arbejdsdage og at en netto-arbejdsdag afregnes med 2.250 kr. I forhold til helpdesk og deltagelse i brugergrupper foreslås en abonnementsordning for institutter, fakulteter eller universiteter. Afregning af helpdesk i forhold til enkelte forespørgsler vil være uforholdsmæssig dyr. Det foreslås derfor, at såfremt man ønsker at prissætte denne, at det sker i forhold til institutter, fakulteter eller universiteter. Det foreslås, at der etableres en pakke, som består af helpdesk, deltagelse i brugergruppe og deltagelse i arrangementer. En prissætning af denne ydelse kan ske ved at se på den samlede omkostning til helpdesk samt de aktiviteter, som støtter op brugergrupper. Nedenfor er vist en beregning, hvor omkostningerne for den fakturerbare del af helpdesk-infrastrukturen antages at bestå af 100% helpdesk, brugergrupper samt faglige arrangementer og 10% af udgifterne til vedligeholdelse af tutorials, online information, administration samt faglige koordination. De samlede omkostning til sekretariatsbetjening på 84.000 kr./år er fordelt ligeligt på de fem områder. 200.000 kr. 180.000 kr. 160.000 kr. 140.000 kr. 120.000 kr. 100.000 kr. 80.000 kr. 60.000 kr. 40.000 kr. 20.000 kr. - kr. Fordeling af omkostninger for helpdesk etc. på temaer Clarin Netlab Larm VILA Mobile Lab (SDU) Nye penge Frikøb Ovenstående er et udtryk for den estimerede samlede omkostning med den viden, der eksisterer pt. i projektet. Delt ligeligt mellem de fire universiteter udgør betalingen i snit mellem 25.000 kr/år og 45.000 kr./år for fuld udnyttelse af helpdesk og fuld deltagelse i beslutninger. Muligheden for at lave en forretning ud af denne tjeneste anses for minimal; men den kan tjene til at sikre at eksempelvis medlemmer af LARM, som ikke er en del af DIGHUMLAB, kan deltage på lige fod med de andre. 26

Workshops er en væsentlig faktor i at tiltrække nye brugere til infrastrukturerne, men kan også i sig selv være så attraktive, at der kan faktureres for disse. Prisen for en workshopdag varierer noget, men ligger på ca. 1000 kr/dag. Hertil skal lægges et faktureringsbidrag på 500 kr, dvs i snit en forventet omkostning på 1.500 kr./dag. Det skal bemærkes, at gennemsnitsprisen ikke inkluderer omkostninger til vedligeholdelse af viden gennem eksempelvis deltagelse i internationalt samarbejde. 6.3 PROJEKTPENGE (FORSKNINGSRÅD, FONDE ELLER EU) Projekter er som udgangspunkt forskningsprojekter, dvs. DIGHUMLAB komponenten er enten betaling for brug af den eksisterende infrastruktur, som der pt. ikke er tradition for at søge om penge til, eller et produkt, som er kommet ud i forbindelse med et forskningsprojekt, og som skal indlejres i DIGHUMLAB. En udtagelse fra ovenstående er EU-infrastrukturprojekter, hvor målet er at sikre, at DIGHUMLAB koordineres og udnytter den internationale udvikling. Afhængigt af kaldet vil det være naturligt at forskellige temaer repræsenterer DIGHUMLAB. Man kan forestille sig politisk, strategiske projekter, hvor det kan være DIGHUMLAB, som selv står for at tegne initiativet. Der vil typisk være tale om en egenfinansiering, som skal bringes til veje. Det skal overvejes, hvordan universiteterne vil prioritere og finansiere sådanne aktiviteter. Et forslag er, at disse prioriteres i styregruppen efter indstilling fra projektlederen. 6.4 STØTTE FRA FI: DIGHUMLAB 2.0 Kravene i forhold til DIGHUMLAB2 omkring medfinansiering er ganske anderledes end de var for DIGHUMLAB1. I DIGHUMLAB2 kræves 50% medfinansiering, hvorfor det giver mening at inddrage denne i denne diskussion omkring indlejring. I nedenstående tegning er vist den samlede byrde fordelt på den, som forventes at komme fra DIGHUMLAB2 sammen med den, som er fra DIGHUMLAB1. Det er klart at for alle undtagen SDU, er der tale om markant større betaling til medfinansieringen af DIGHUMLAB2 end til indlejringen af DIGHUMLAB1. 27