Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Dagsorden 3. januar 2017 kl. 16:00 Udvalgsværelse 2 Indkaldelse Anne Jeremiassen Dorete Dandanell Ib Carlsen Jakob Engel-Schmidt Curt Købsted Henrik Brade Johansen Karsten Lomholt
Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Budget 2018, budgetproces og tidsplan (Orientering) 3 2 Tilsynsrapport vedrørende Sprogcenter Hellerup (Orientering) 4 3 Lukket punkt: Ejendomssag 6 4 Fælles projektansøgning med Aalborg Universitet og DAI (Beslutning) 7 5 Kommende sager 9 6 Meddelelser 10 2
Punkt 1 Budget 2018, budgetproces og tidsplan (Orientering) Resumé Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteres hermed om budgetprocessen for 2018, jf. Økonomiudvalgets beslutning den 15. december 2016. Indstilling Forvaltningen foreslår, at budgetprocessen for 2018, som besluttet af Økonomiudvalget den 15. december 2016, tages til efterretning. Sagsfremstilling Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteres hermed om budgetprocessen for 2018, som er godkendt af Økonomiudvalget den 15. december 2016, jf. tids- og procesplan for budgetlægningen til 2018-2021 (bilag). Økonomiudvalget har i henhold til styrelsesloven ansvaret for tilrettelæggelsen af kommunens budgetproces. Økonomiudvalget har taget stilling til de overordnede økonomiske målsætninger og principper, samt en konkret tids- og procesplan for budgetlægningen til 2018-2021, som fører til, at der kan vedtages et budget for 2018 og overslagsårene inden den 15. oktober 2017. Budgetprocessen tager afsæt i en politisk aftale fra 2014 om at udarbejde effektiviseringsforslag for 1 pct. af serviceudgifterne i 2018 på alle områder. Da udvalgets område primært udgøres af budget til overførselsudgifter, er det foreslået, at udvalgets andel fastsættes til 0,4 mio. kr. I følge tidsplanen skal udvalget behandle forslag til effektiviseringer i møderne i maj-juni 2017. Lovgrundlag Den kommunale styrelseslov. Økonomi På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets området skal der i henhold til model 2 findes effektviseringsforslag for samlet set 0,4 mio. kr, jf. vedlagt vedr. model 2 (bilag). Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Jf. protokol. Bilag Tidsplan for budgetlægningen 2018-21 Effektiviseringsramme 2017 - Model 2 3
Punkt 2 Tilsynsrapport vedrørende Sprogcenter Hellerup (Orientering) Resumé Forvaltningen har udarbejdet lovpligtig tilsynsrapport, som er sendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Indstilling Forvaltningen foreslår, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Det følger af danskuddannelsesloven at kommunerne skal føre tilsyn med udbydere af danskuddannelse til voksne udlændige, som kommunen har driftsaftale med. Ligeledes er det lovbestemt, at kommunerne skal afrapportere tilsynet i form af en rapport til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Rapporten til orientering (bilag). Lyngby-Taarbæk Kommune har driftsaftale med Sprogcenter Hellerup om at udbyde danskundervisning til voksne udlændinge. Lyngby-Taarbæk Kommune gennemfører det lovpligtige tilsyn med blandt andet Gentofte Kommune, som også har driftsaftale med sprogcenteret. På den baggrund har Gentofte Kommune udarbejdet en fælles rapport over tilsynet (bilag). Det fremgår heraf, at der er i 2015 og 2016 er gennemført i alt fire tilsynsbesøg med Sprogcenter Hellerup. Herudover er der holdt regelmæssige samarbejdsmøder med sprogcenteret i forhold til at understøtte daglig drift og styrke det positive samarbejde mellem kommunerne og sprogcenteret. Sammenfattende på baggrund af tilsyn og den udarbejdede rapport er der tale om et positivt og konstruktivt samarbejde med Sprogcenter Hellerup. Herunder at Sprogcenteret leverer resultater for danskundervisning, som ligger over gennemsnittet. Særligt har samarbejdet om det stigende antal flygtninge som Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget i de seneste år været et emne for løbende dialog med sprogcenteret, herunder i forhold til at udvikle samarbejdet og tilpasse undervisningen til den øvrige indsats, som borgerne skal deltage i. Forvaltningen vurderer således en villighed til at tænke nyt samt at sikre fleksibilitet i undervisningen fra sprogcenteret side. Ligeledes udgør det tætte samarbejde mellem DTU og sprogcenteret om sprogundervisning også et afgørende paramenter i forhold til at sikre et lokalt og fleksibelt sprogundervisningstilbud. Driftsaftalen med Sprogcenter Hellerup udløber med udgangen af 2017. Forvaltningen planlægger derfor udbud af danskuddannelsesopgaven i 2017. Denne opgave starter op primo 2017. Lovgrundlag Det følger af 18 i bekendtgørelse nr. 981 af 28. juni 2016 om danskuddannelse til voksne udlændinge mfl. at de driftsansvarlige kommunalbestyrelser hvert andet år skal indsende en tilsynsrapport. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Jf. protokol. 4
Bilag Tilsynsrapport Udviklingsplan 2017 5
Punkt 3 Lukket punkt: Ejendomssag 6
Punkt 4 Fælles projektansøgning med Aalborg Universitet og DAI (Beslutning) Resumé Forvaltningen har modtaget projektansøgning fra Aalborg Universitet (AAU) og Dansk Arbejder Idræt (DAI) om at indgå i et forskningsprojekt, som handler om intervention for en gruppe psykisk sårbare unge via holdidræt. Sagen blev behandlet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 6. december 2016 og Social- og Sundhedsudvalget den 7. december 2016. Beslutningen blev, at forvaltningen skulle afdække projektet yderligere og herunder de økonomiske rammer. Dette er gjort og på den baggrund fremlægges sagen igen til politisk beslutning. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. Lyngby-Taarbæk Kommune ikke indgår i fælles projektansøgning med Aalborg Universitet og DAI med henvisning til, at den beskæftigelsesrettede del af projektet ikke bygger på evidensbaseret viden om indsats med høj effekt 2. der undersøges behov for sundheds- og motionstilbud til psykisk sårbare unge for at forbedre den mentale sundhed. Sagsfremstilling Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget behandlede i december ansøgning fra DAI og Aalborg Universitet om at indgå i et fælles projekt med Aalborg Universitet og en række andre kommuner. Målgruppe for projektet er psykisk sårbare unge, som skal deltage i en intervention med holdidræt (bilag). Begge udvalg besluttede, at de økonomiske konsekvenser skulle afklares nærmere samt målgruppen for projektet være mere klar. Desuden betonede Social- og Sundhedsudvalget, at udvalget er interesseret i, at behovet for et tilbud til målgruppen af psykisk sårbare undersøges nærmere. På den baggrund har forvaltningen været i dialog med DAI om projektet, ligesom DAI har fremsendt uddybet beskrivelse af projektet (bilag). På baggrund af den uddybede beskrivelse fra DAI vurderer forvaltningen, at projektet i forhold til den sociale og sundhedsmæssige indsats bygger på elementer, som trækker på evidensbaseret viden om indsats, som har en høj effekt. I forhold til den beskæftigelsesrettede indsats i projektet vurderer forvaltningen, at denne ikke bygger på evidensbaseret viden om indsats, som har en høj effekt i forhold til at få unge i job eller uddannelse. Dette uddybes nedenfor. I forhold til økonomien uddyber DAI, at finansiering af den beskæftigelsesrettede indsats i projektet ikke er dækket ind af projektmidler. Denne udgift skal kommunen afholde. På baggrund af oplysningerne fra DAI skønner forvaltningen behov for at frikøbe en medarbejder fra jobcenteret i 15 timer pr. uge i den perioden, som projektet kører (12-16 uger). Det vil være en økonomisk ramme som svarer til ca. 3.500 kr. pr. uge. og i alt 56.000 kr. for et 16 ugers forløb. På baggrund af de beskæftigelsesmæssige dele af projektet anbefaler forvaltningen, at kommunen ikke deltager i projektet. I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets protokol foreslår forvaltningen, at kommunen undersøger behovet for udvikling af sundhedstilbud/motionstilbud, som kan foregå i de unges fritid og have til formål at forbedre den mentale sundhed for psykisk sårbare unge i Lyngby- Taarbæk Kommune. Herunder for unge som befinder sig i kanten af uddannelsessystemet. Derved ville indsatsen kunne foregå parallelt med og virke understøttende på de job og uddannelsesrettede aktiviteter, som de unge allerede er eller skal i gang med. I denne indsats 7
kan det også være relevant fx at indtænke det frivillige mentorkorps for unge og de lokale idrætsforeninger - herunder også Limone. Dette vil også være i tråd med udmøntningen af sundhedsstrategien. Vurdering af projektets effekt for beskæftigelse I projektet er der tale om holdundervisning af unge i forhold til vejledning og afklaringsforløb, herunder at lave CV og besøg på virksomheder. Jobcenterets beskæftigelsesrettede/uddannelsesrettede indsats for målgruppen af aktivitetsparate unge handler om at skræddersy forløb for den unge med vægt på, at den unge deltager i praktikforløb på ordinære virksomheder eller i uddannelsesforløb på ordinære uddannelsesinstitutioner parrallelt med øvrig indsats - eksempelvis behandling eller social indsats. Projektet har ikke sat mål for, at de unge skal komme i job eller igang med uddannelse som følge af indsatsen. Målet er at afprøve en interventionsindsats, som skal føre til, at de unge bliver mere afklaret om egen situation og kommer tættere på at være uddannelsesparate. I forhold til øvrige indsatser, som jobcenteret igangsætter, er målet at de unge kommer i gang på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet eventuel via understøttende indsats via mentor, løntilskud eller efterværn. På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke indgår i projektet med henvisning til, at interventionsindsatsen ikke bygger på en beskæftigelsesrettede indsats, hvor der er evidens for en høj effekt. Set i forhold til den sociale og sundhedsmæssige indsats rummer interventionsprojektet gode elementer. Lovgrundlag Det er frivilligt, om kommunen ønsker at indgå i et projekt som beskrevet i sagen. Økonomi Hvis projektet prioriteres på beskæftigelsesområdet, vil frikøb af medarbejere i jobcentret koste 56.000 kr., som skønnes at kunne holdes inden for rammen af beskæftigelsesområdet. Men betyder, at indsatsen for andre målgrupper i en perioden på 12-16 uger bliver nedtonet. Beslutningskompetence Ad 1) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Ad 2) Social- og Sundhedsudvalget. Bilag Fondsansøgning Partnerskabsaftale Svar fra DAI 8
Punkt 5 Kommende sager Resumé Udvalget orienteres om kommende sager, der er planlagt til behandling. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget tager sagen til efterretning. Sagsfremstilling Listen over sager på vej er et planlægningsredskab for kommende møder (bilag). Forvaltningen bemærker, at sager opført på listen kan flytte datoer, nye sager kan komme til og varslede sager kan blive uaktuelle og udgå. Lovgrundlag Det er valgfrit for kommunerne, om udvalget skal orienteres om kommende sager. Økonomi Afholdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Jf. protokol Bilag Oversigt over kommende sager i BIU 9
Punkt 6 Meddelelser Sagsfremstilling Pilotprojekt om Indsatsportal Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) igangsætter pilotprojekt om indsatsportal, hvor borgere kan dele viden med hinanden om erfaringer med aktive tilbud. Borgerne kan i indsatsportalen dele erfaringer med hinanden om udbytte af at deltage i aktive tilbud. Målet er, at borgerne kan hjælpe hinanden med information om aktive indsatser og få viden. Denne vidensdeling kan være et supplement til den information, som borgerne i øvrigt får i kommunen. Formålet med Indsatsportalen er dermed at etablere en digital platform med erfaringsudveksling om tilbud i beskæftigelsesindsatsen. Lyngby-Taarbæk Kommune har fået en henvendelse fra STAR om at deltage i et pilotprojekt, og indgår derfor i samarbejde med STAR om dette i 2017. IGU kampagne Styrelsen for international rekruttering og integration igangsætter i december 2016 en telefonkampagne for at udbrede kendskabet blandt virksomheder til IGU (IntegrationsGrundUddannelse). Et ekstern firma ringer rundt til udvalgte virksomheder inden for brancher med jobåbninger. Såfremt virksomhederne ønsker efterfølgende besøg af en virksomhedskonsulent giver firmaet besked til relevant jobcenter. Virksomhedsbesøgende forventes gennemført i januar og februar 2017. Jobcenter Lyngby-Taarbæk deltager i kampagnen. Statistik vedrørende kontanthjælpsloftet KL, STAR og Udbetaling Danmark har sendt statistik vedrørende konsekvenser af kontanthjælpsloft for borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune. Statistikken (bilag). Det fremgår, at 198 borgere er berørt at reduktion i ydelse som følge af kontanthjælpsloftet. Det totale reduktionsbeløb er 233.838 kr. og dermed 1.181 kr. i gennemsnit pr. borger. Det fremgår også at 55 pct. af borgerne er berørt i et interval mellem 0-500 kr. eller i et interval mellem 500-1.000 kr. Ledelsesinformation på flygtningeområdet Udvalget modtager løbende ledelsesinformation på flygtninge- og integrationsområdet. Oversigt over indsatsen for borgere på integrationsydelse/kontanthjælp (bilag). I forhold til de nytilkomne flygtninge har forvaltningen ikke inden udsendelse af dagsordenen kunnet udarbejde opdaterede data i forhold til seneste udvalgsmøde, hvorfor de ikke er vedlagt dette møde. Til orientering ligger Lyngby-Taarbæk Kommune i top 10 i forhold til andel af personer omfattet af integrationsprogrammet, som er i virksomhedsrettet aktivering jf. artikel fra Agenda. Beslutning Jf. protokol. Bilag Kontanthjælpsloft Faktaark personer på integrationsydelse 15122016 10
Bilag Tidsplan for budgetlægningen 2018-21 Effektiviseringsramme 2017 - Model 2 Tilsynsrapport Udviklingsplan 2017 Fondsansøgning Partnerskabsaftale Svar fra DAI Oversigt over kommende sager i BIU Kontanthjælpsloft Faktaark personer på integrationsydelse 15122016 11
30.11.2016 Politisk tidsplan for budgetlægningen 2018-2021 Tidspunkt Beskrivelse af aktivitet og aktører Dokumenter 15. dec. Økonomiudvalget godkender budgetprocessen, principper for budgetlægningen og effektiviseringsramme vedrørende 2018 Budgetproces 2018-21 og effektiviseringsramme vedr. 2018 3.-5. jan. Fagudvalgene orienteres om opstart af budgetprocessen Budgetproces 2018-21 og effektiviseringsramme vedr. 2018 21-23. marts og 30. marts Midtvejsstatus: Fagudvalgene orienteres om forvaltningens arbejde med effektiviseringsforslag på egne udvalgsområder Foreløbige effektiviseringsforslag 30. marts Økonomiudvalget drøfter befolkningsprognose og demografikorrektion til budget 2018-21. Befolkningsprognose og demografikorrektion 6. april Kommunalbestyrelsen godkender befolkningsprognosen og demografikorrektion til budget 2018-21 Befolkningsprognose og demografikorrektion 25.-27. april og 4. maj Fagudvalgene behandler for egne udvalgsområder bruttokatalog med effektiviseringer Bruttokatalog over effektiviseringsforslag Endvidere behandles perspektiver og udfordringer på udvalgenes aktivitetsområder Notater om perspektiver og udfordringer på udvalgsområderne 4. maj Økonomiudvalget drøfter 1. anslået regnskab 2017 og konsekvenser for budget 2018-21. 1 anslået regnskab 2017 10. maj Kommunalbestyrelsen godkender 1. anslået regnskab 2017 og konsekvenser heraf for budget 2018-21. 5. maj 24. maj Høringsmaterialet bestående af effektiviseringsforslag sendes i høring hos høringsberettigede parter. (høringsmaterialet og svar publiceres først på kommunens hjemmeside efter fagudvalgsbehandlingen i juni) 1. anslået regnskab 2017 Høringsmateriale bestående af effektiviseringsforslagene 9. maj Forvaltningen afholder budgetorienteringsmøde med de høringsberettigede parter vedr. høringsmaterialet (effektiviseringsforslagene) 18. maj Budgetseminar: Kommunalbestyrelsen drøfter økonomisk status, det samlede bruttokatalog over effektiviseringsforslag, samt Notat om perspektiver og udfordringer
evt. analyseområder. Økonomisk status 24. maj kl. 8.00 30. maj-1. jun. og 8. jun. Høringsfrist for indgivelse af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene Fagudvalgene drøfter høringssvar på egne udvalgsområder samt evt. afledte konsekvenser. Fagudvalgene godkender budgetoplæg på eget udvalgsområde, herunder forslag til effektiviseringer og anlægs- og driftsbehov. Bruttokatalog over effektiviseringsforslag Udvalgenes budgetoplæg, herunder effektiviseringsforslag, anlægs- og driftsbehov Høringssvar Udvalgenes budgetoplæg sendes videre til Økonomiudvalgets møde 8. juni. 8. juni Økonomiudvalget drøfter det samlede budgetoplæg som danner grundlag og udgangspunkt for budgetforhandlingerne i september. Sagen oversendes til Kommunalbestyrelsen Samlet budgetoplæg for alle udvalgsområder Høringssvar Medio juni Økonomiaftale mellem Regeringen og KL Økonomiaftale 2018 22. juni Kommunalbestyrelsen godkender det samlede budgetoplæg som danner grundlag og udgangspunkt for budgetforhandlingerne i september. Samlet budgetoplæg for alle udvalgsområder Høringssvar 7. juli Kommunalbestyrelsen orienteres om en foreløbig udmelding af konsekvenser af økonomiaftalen og finansieringssiden. Økonomiaftalen Sommerferie 24. aug. Økonomiudvalget godkender 2. anslået regnskab vedr. 2017, samt halvårsregnskabet for 2017. 2. Anslået regnskab og halvårsregnskab Økonomiudvalget behandler status på økonomien for 2018-21, herunder økonomiaftalen for 2018, finansieringssiden, effekter af årets lov- og cirkulæreprogram samt afledte konsekvenser af halvårsregnskabet for budget 2018-21 Økonomiaftalen 2018 Finansieringssiden 1. sep. Budgetforslaget offentliggøres og udsendes til Kommunalbestyrelsen Budgetforslag (Bogen) 4. sep. 15. sep. Budgetorientering for Kommunalbestyrelsen Budgetforslaget sendes i høring hos høringsberettigede parter 11. sep. 1. budgetforhandlingsmøde Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2018-21 Høringsmateriale: Budgetforslaget Budgetforslaget (Bogen)
11. sep. Borgermøde i forlængelse af Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslaget 12. sep. Forvaltningen afholder budgetorienteringsmøde med de høringsberettigede parter vedr. høringsmaterialet (budgetforslaget) 14. sep. Økonomiudvalget og Hovedudvalget (MED) drøfter budgetforslaget 14. sep. 2. budgetforhandlingsmøde 15. sep. Kl. kl. 8.00 Høringsfrist for indgivelse af høringssvar vedr. budgetforslaget 18. sep. Høringssvar sendes til Kommunalbestyrelsen på mail Høringssvar 18. sep. 3. budgetforhandlingsmøde Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budget 2018-21 26. sep. 4. budgetforhandlingsmøde 28. sep. Økonomiudvalgets 2. behandling af budget 2018-21 Foreløbig budgetaftale 2018-21 9. okt. Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget 2018-21 Budgetaftale 2018-21 16. nov. Økonomiudvalget behandler udmøntningsnotat Udmøntningsnotat Sagen oversendes til fagudvalgenes behandling 5.-7. dec. Fagudvalgene behandlinger udmøntningsnotat Udmøntningsnotat
Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale 15-12-2016 MODEL 1 MODEL 2 Område 1,5% 1% 1,5% 1% Total 38.270.000 25.530.000 38.270.000 25.530.000 Børne- og Ungdomsudvalget 13.420.000 8.960.000 12.520.000 8.350.000 Uddannelse og pædagogik 12.060.000 8.050.000 12.520.000 8.350.000 Skoler (CUP) 7.990.000 5.330.000 8.290.000 5.530.000 Klubber (CUP) 190.000 130.000 200.000 130.000 Dagtilbud (CUP) 3.880.000 2.590.000 4.030.000 2.690.000 Udsatte børn 1.360.000 910.000 0 0 Udsatte børn. Myndighed (CSI) 1.160.000 770.000 0 0 Udsatte børn. Udfører (CSI) 210.000 140.000 0 0 Kultur- og Fritidsudvalget 960.000 640.000 990.000 660.000 Fritid- og kultur 960.000 640.000 990.000 660.000 Social- og Sundhedsudvalget 14.170.000 9.460.000 14.720.000 9.820.000 Sundhed og omsorg 9.740.000 6.500.000 10.110.000 6.750.000 Omsorg (CSO) 8.160.000 5.440.000 8.470.000 5.650.000 Sundhed (CSO og CPS) 1.580.000 1.060.000 1.640.000 1.100.000 Handicappede og Soc. indsatser 4.430.000 2.960.000 4.610.000 3.070.000 Handicap. og soc. indsats Udfører (CSI) 400.000 270.000 420.000 280.000 Handicap. og soc. indsats Myndighed (CSI) 3.610.000 2.410.000 3.750.000 2.500.000 Tandpleje og Sundhedstjeneste (CSI) 420.000 280.000 440.000 290.000 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget* 600.000 400.000 600.000 400.000 Teknik- og Miljøudvalget 1.990.000 1.320.000 2.050.000 1.370.000 Grønne områder, kirkegårde og trafik 1.840.000 1.220.000 1.900.000 1.270.000 Grønne områder og kirkegårde (CAE) 490.000 320.000 500.000 340.000 Trafik (CAE og CMP) 1.350.000 900.000 1.400.000 930.000 Miljø og natur 150.000 100.000 150.000 100.000 Miljø og natur (CMP) 150.000 100.000 150.000 100.000 Økonomiudvalget 7.130.000 4.750.000 7.390.000 4.930.000 Beredskab (CJK) ** 0 0 0 0 Administration (alle) 4.440.000 2.960.000 4.600.000 3.070.000 Puljebeløb (alle) 90.000 60.000 90.000 60.000 Kommunale ejendomme (CAE og CMP) 2.600.000 1.730.000 2.700.000 1.800.000 Tallen er baseret på Budget 2017-20 Tallene er i 2017 pris- og lønniveau Ej justeret for konsekvenser for "takster" * Som konsekvens af at området primært er overførselsudgifter er der fastsat et skønnet krav ** Beredskab udgår af beregningen som følge af udskillelsen til Beredskab Øst
Rapport til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om Gentofte Kommunes tilsyn med Sprogcenter Hellerup Gentofte Kommune har indgået driftsaftale med Hellerup Sprogcenter om undervisning efter Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. Det fremgår af driftsaftalens 5, at Gentofte Kommune har en samarbejdsaftale på sprogskoleområdet med Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner, og at Gentofte Kommune koordinere samarbejdet med henblik på at sikre opfyldelsen af driftsaftalen. Lyngby-Taarbæk Kommune har med virkning fra 1. januar 2012 formelt ønsket at udtræde af samarbejdet om driftsaftalen, men der afholdes dog fortsat fælles tilsynsbesøg. Der er til gengæld etableret et samarbejde med Gladsaxe Kommune, da kommunen har mange borgere der deltager i danskundervisning på Sprogcenter Hellerup. I henhold til lovgivningen skal Gentofte Kommune føre tilsyn med Sprogcenter Hellerups undervisning efter danskuddannelsesloven. Gentofte Kommune har udarbejdet interne arbejdsgange for afholdelse af tilsyn med Sprogcenter Hellerup. Disse er beskrevet i det elektroniske opslagsværk Proces Manager, som Gentofte Kommune anvender til at beskrive arbejdsgange og procedurer. Tilsynets tilrettelæggelse Gentofte Kommune har sammen med Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner i 2015 og 2016 gennemført 4 tilsynsbesøg på Sprogcenter Hellerup. Alle tilsynsbesøg har været anmeldte og kommunerne og Sprogcenter Hellerup har i fællesskab aftalt hvilke emner tilsynet skulle berøre. Sprogcentret har derefter udarbejdet et program for tilsynet. Temaerne for de enkelte tilsynsbesøg har været; Lægedansk, Aftenundervisning på Danskuddannelse 3, Fuldtidstilbud til nyankomne flygtninge og Håndtering af fravær. Ud over tilsynsbesøgene holder samarbejdskommunerne og sprogcentret regelmæssigt møder, hvor samarbejdet drøftes og kommunerne og sprogcentret gensidigt orienterer hinanden om, hvordan danskuddannelsesområdet ser ud, fra hver deres synsvinkel. Der er i det hele taget et tæt samarbejde mellem samarbejdskommunerne og Sprogcenter Hellerup, hvorfor eventuelle spørgsmål og udfordringer løbende bliver bragt op og løst, i takt med at de opstår. I driftsaftalen er der endvidere angivet at Sprogcenter Hellerup er forpligtet til årligt at udarbejde en udviklingsplan og en årsberetning. Gentofte Kommune og de øvrige samarbejdskommuner modtager derfor årligt både en årsberetning for det foregående år og en udviklingsplan for det kommende år. Sprogcenter Hellerups udviklingsplan for 2017 er vedlagt denne rapport. Styrelsen har i informationsbrevet af 26. september bedt om, at denne rapport særligt belyser følgende: 1. Udviklingen på området siden december 2014 Sprogcenter Hellerup har i perioden siden december 2014 haft stor fokus på den beskæftigelsesrettede danskundervisning. Der er løbende dialog med kommunerne om behovet for undervisning af nytilkomne flygtninge, der har brug for en målrettet indsats, også i forhold til danskundervisning, for at komme i beskæftigelse og opnå selvforsørgelse. I løbet af 2015 oprettede Sprogcenter Hellerup et fuldtidstilbud til flygtninge på opfordring fra samarbejdskommunerne. De to første hold blev startet op i januar 2016. Målgruppen for tilbuddet er Oprettet af: Frederikke Hygum Thyssen (fhtn) Sagsnr: EMN-2015-02154 Afdeling: Job & Ydelser, Kvalitet & Udvikling Dato: 8. december 2016 Side 1 af 5
nyankomne flygtninge på Danskuddannelse 1 og 2, modul 1 og 2. Erfaringerne fra fuldtidstilbuddet viser, at det er nødvendigt med et meget tæt samarbejde mellem sprogskolen og kommunen, hvis kursisterne skal have gavn af de mange timers undervisning. Hovedparten af kursisterne har været meget kort tid i kommunen og nogle endda meget kort tid i Danmark, hvilket betyder, at mange af kursisterne har både praktiske og personlige problemer, der fylder meget, og som forhindre, at de opnår fuldt udbytte af de ekstra timer i fuldtidstilbuddet. Der har dog også været mange positive erfaringer af drage fra fuldtidstilbuddet. Der har i alt været 5 hold på fuldtidstilbuddet. Det har ikke været muligt at fortsætte forløbet efter indførelse af kravet om, at nyankomne flygtninge skal deltage i virksomhedsrettet aktivering senest 4 uger efter, de er ankommet til kommunen. Sprogcenter Hellerup har i 2016 også indgået i samarbejder om virksomhedsforlagt undervisning på tre forskellige arbejdspladser; to Føtex-butikker i henholdsvis København og Gladsaxe samt et samarbejde med IKEA i Gentofte. For alle tre virksomheder har der været et tæt samarbejde med både virksomheder og de lokale jobcentre for at finde praktikanter til forløbene. Ud over virksomhedernes forventninger til praktikanterne, var det også nødvendigt at finde kursister, der dansksprogligt var på nogenlunde samme niveau, således at alle fik gavn af undervisningen. Samarbejdet med Dansk Supermarked om danskundervisning i de to Føtex-butikker er desværre ikke længere i gang, men samarbejdet med IKEA Gentofte pågår fortsat. Dette forløb forventes udviklet ved at afprøve mulighederne for at differentiere undervisningen yderligere, således at holdet kan rumme kursister, hvis dansksproglige niveau er længere fra hinanden end det tidligere har været tilfældet. Erfaringerne fra den virksomhedsforlagte undervisning er gode. Det giver mening for kursisterne at træne det danske sprog i hverdags- og arbejdsmæssig sammenhæng, og der sker en tæt kobling mellem undervisningen og de behov der opstår for at kunne begå sig på dansk på arbejdspladsen. Der har, særligt i samarbejdet med IKEA, været en tæt kontakt mellem underviserne og virksomheden. Underviserne har været ude og besøge praktikanterne i deres afdelinger og IKEAs tovholder har jævnligt besøgt undervisningen, ligesom hun er kommet med ønsker til temaer, der kunne være relevante for kursisternes arbejde i IKEA at tage op i undervisningen. Fælles for de nævnte tiltag i forhold til den beskæftigelsesrettede danskundervisning har været at de er udsprunget af ønsker fra kommunerne om nye tilbud til særligt de nyankomne flygtninge. Det er typisk kommunerne, der først har kontakt til virksomhederne og derfor kommunerne der er bindeled mellem Sprogcenter Hellerup og virksomheden. Ligeledes er det kommunerne, der definerer hvilke forløb, der er behov for, så det sammentænkes med den øvrige integrationsindsats i kommunerne. Gentofte Kommune og de øvrige samarbejdskommuner oplever en stor lydhørhed og velvilje fra Sprogcenter Hellerups side til at indgå i fælles tiltag, der kan fremme integrationsindsatsen. 2. Løbende evaluering af undervisningen og dens resultater Gentofte Kommune følger løbende Sprogcenter Hellerups resultater i årsrapporterne fra ministeriet. Kommunen oplever ingen grund til bekymring med sprogcentrets gennemførselsprocenter og prøveresultater. For 2015 ligger karaktergennemsnittet både for beståede kursister og for alle kursister over landsgennemsnittet på alle tre danskuddannelser. På to af de fire tilsynsbesøg som har været afholdt med Sprogcenter Hellerup i periode 2015 til 2016 har temaet været undervisning efter danskuddannelsesloven. Både i forbindelse med tilsynet omhandlende aftenundervisning på danskuddannelse 3 og tilsynet der omhandlede fuldtidstilbuddet har det konkrete indhold af undervisningen været drøftet, og i begge tilfælde har arbejdsmarkedet, dansk kultur og samfundsforhold fyldt meget i undervisningen. 3. Kommunens daglige tilsyn med Sprogcenter Hellerup Oprettet af: Frederikke Hygum Thyssen (fhtn) Sagsnr: EMN-2015-02154 Afdeling: Job & Ydelser, Kvalitet & Udvikling Dato: 8. december 2016 Side 2 af 5
I det følgende gennemgås de elementer, som fremgår af vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge, og som ikke allerede er berørt i det første 2 dele af rapporten: Fysiske rammer og beliggenhed Sprogcenter Hellerup tilbyder undervisning på flere forskellige lokaliteter. Sprogcentrets hovedafdeling findes på Sankt Lucasstiftelsen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, og derudover har sprogcentret etableret en stor afdeling i Lyngby på Klampenborgvej 221. Sprogcenter Hellerup har desuden et undervisningstilbud på DTU, hvor man låner undervisningslokaler af universitet. Endelig har Sprogcentret et tilbud om lægedansk, der foregår i lokaler på Gentofte Hospital, hvilket styrker samarbejdet med hospitalet og de sundhedsfaglige kompetencer, der indgår i undervisningen. Tilsynsbesøget den 13. maj 2015 foregik på Gentofte Hospital og omhandlede tilbuddet om lægedansk. Sprogcenter Hellerups kursistantal er steget løbende i den forgangne periode, og Sprogcentret oplever løbende behov for at optimere brugen af de lokaler, som sprogcentret har til rådighed. Det har dog hjulpet på lokaleudfordringerne at Sprogcenter Hellerup har indgået en række samarbejder med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner, hvilket har givet mulighed for at forlægge undervisningen på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Foruden det mangeårige samarbejde med DTU og Gentofte Hospital har Sprogcenter Hellerup i løbet af de seneste år indgået samarbejder med Dansk Supermarked og IKEA om virksomhedsforlagt undervisning på tre forskellige lokaliteter. Hertil kommer at Sprogcenter Hellerup har samarbejdet med VUC i Lyngby om undervisningsforløb, der kombinerer Danskuddannelserne med en række af de fag, som tilbydes af VUC. Disse forløb er hovedsageligt rettet mod yngre kursister, og foregår i lokaler på VUC i Lyngby. For alle samarbejder gælder det, at ved at lægge undervisningen på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, så oplever kursisterne at danskundervisningen er en integreret del af deres arbejdsliv/uddannelsesforløb, frem for en afkoblet del. Fleksibelt, relevant og kvalificeret undervisningstilbud Sprogcenter Hellerup har pt. op mod 2000 kursister som fordeler sig på både dag- og aftenhold. Eftersom der løbende er kursister, der afbryder deres uddannelse, og tilsvarende kursister der påbegynder, er der holdsætning og omplacering af kursister ugentligt, og alle kursister tilbydes et hold inden en måned fra henvisningsdatoen. Gentofte Kommune oplever, at Sprogcenter Hellerup udviser stor fleksibilitet i holdsætningen, således at det stort set altid er muligt at finde et hold, der passer til den enkelte kursists sproglige niveau og øvrige forpligtelser (arbejde, familieliv osv.). Den seneste opgørelse fra sprogcentret viser, at lidt mere end halvdelen af kursisterne deltager på aftenhold, mens lidt under halvdelen af kursisterne går på daghold. Sprogcenter Hellerup har endvidere på grund af dets størrelse mulighed for på nogle moduler at differentiere yderligere, og således både oprette hold til kursister med en hurtig progression og hold til kursister med en mere moderat progression. Gentofte Kommune oplever meget få klager fra kursister over holdsætningen på Sprogcenter Hellerup. Sprogcenter Hellerup har udover de ordinære danskuddannelser også oprettet særlige hold for traumatiserede flygtninge og andre der har brug for at være på et mindre hold for at kunne gennemføre en danskuddannelse. Undervisningen foregår dog fortsat inden for rammerne af det ordinære danskuddannelsessystem. Sprogcenter Hellerup tilbyder også et undervisningstilbud til Danskuddannelse 3-kursister, Learnit, der kombinerer on-lineundervisning og almindelig klasseundervisning. Kompetenceudvikling af lærer Oprettet af: Frederikke Hygum Thyssen (fhtn) Sagsnr: EMN-2015-02154 Afdeling: Job & Ydelser, Kvalitet & Udvikling Dato: 8. december 2016 Side 3 af 5
Temaet har ikke været berørt på nogle af de tilsynsbesøg, som er gennemført i perioden 2015 til 2016, men har været emnet for et tilsyn i efteråret 2014. Alle undervisere på Sprogcenter Hellerup har som minimum en bachelor i sprog. Herudover skal de have uddannelsen som underviser i dansk som andetsprog. Sprogcenter Hellerup har pt. 60 fastansatte lærer samt flere der er løst tilknyttede. 10 til 12 af lærerne er i gang med uddannelsen som underviser i dansk som andetsprog. Som hovedregel er man ikke på fuld tid, mens man er i gang med uddannelsen og man betaler selv undervisningsudgifterne og tiden. Der foregår løbende pædagogisk udvikling på Sprogcenter Hellerup, både i arbejdsgrupper og som hele pædagogiske dage med eksterne oplægsholdere. De seneste år har omstillingen til at undervise flere flygtninge fyldt en del i kompetenceudviklingen af lærerne. Administrativt og økonomiske tilsyn Gentofte Kommune fører løbende et økonomisk og administrativt tilsyn med Sprogcenter Hellerups aktiviteter, der vedrører undervisning efter danskuddannelsesloven. Som en del af driftsaftalen mellem Gentofte Kommune og Sprogcenter Hellerup har Gentofte Kommune siden 1. januar 2010 forestået afregningen af modultakster mellem de henvisende kommuner og Sprogcenter Hellerup. Dette giver kommunen et godt overblik over Sprogcenterets indtægter i henhold til danskuddannelsesloven, ligesom det giver et indblik i den administrative del af sprogcentrets arbejde. Der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem Gentofte Kommunes og Sprogcentrets administrationer, og eventuelle udfordringer bliver ofte løst hurtigt og til begges parters tilfredshed. Derover er det i driftsaftalen fastlagt at Sprogcenter Hellerup er forpligtet til at udarbejde et halvårsregnskab samt et budget for det kommende år i efteråret, og et endeligt regnskab for det foregående år i foråret. Det er også en del af de tidligere omtalte samarbejdsmøder mellem Sprogcenter Hellerup og samarbejdskommunerne (Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal) at føre et overordnet økonomisk og administrativt tilsyn. Sprogcenter Hellerup levere til hvert møde statistikker der viser kursistsammensætningen på sprogcentret. Kommunerne modtager oplysninger om fordelingen på kategorier, fordeling på Danskuddannelse 1, 2 og 3, fordeling på henvisende kommuner, fordeling på alder og køn, og fordeling på dag- og aftenhold. Det giver et godt fælles udgangspunkt til at drøfte udviklingen på området, og hvilke udfordringer sprogcentret og kommunerne står over for. Den seneste statistiske opgørelse fra oktober 2016 er vedlagt rapporten. Kommunerne modtager herudover opgørelser over afholdte prøver med angivelse af antallet af deltagere og gennemsnitskarakterer for de enkelte prøver, ligesom kommunerne regelmæssigt modtager opgørelser over modulstarter, progression og gennemførelsesprocenter. Derudover bliver de mere overordnede udfordringer i arbejdsgangene mellem kommunerne og Sprogcentret drøftet og som oftest også afklaret ved disse møder. Fravær Håndtering af fravær både på Sprogcenter Hellerup og i kommunerne, særligt for I1-kursisterne, har været behandlet som et særskilt tema på det seneste tilsyn i november 2016. Sprogcenter Hellerup og samarbejdskommunerne har i fællesskab udviklet procedurer der skal nedbringe fraværet blandt kursisterne. Der er lavet aftaler om, hvor hurtigt og på hvilke måder kommunerne skal have besked om fravær, og der er enighed om hvilke konsekvenser det får for kursisterne, ikke bare i forhold til deres forsørgelse, men også for deres mulighed for at fortsætte deres danskuddannelse. Oprettet af: Frederikke Hygum Thyssen (fhtn) Sagsnr: EMN-2015-02154 Afdeling: Job & Ydelser, Kvalitet & Udvikling Dato: 8. december 2016 Side 4 af 5
Sprogcenter Hellerup har i 2016 indført et nyt registreringsværktøj, Ludusweb, hvor kursisterne selv skal indberette årsagen til deres fravær. Der er udarbejdet en vejledning til systemet målrettet kursisterne og der er udarbejdet en oversigt over gyldige fraværsårsager, på både dansk, engelsk, arabisk og tigrinia. Oprettet af: Frederikke Hygum Thyssen (fhtn) Sagsnr: EMN-2015-02154 Afdeling: Job & Ydelser, Kvalitet & Udvikling Dato: 8. december 2016 Side 5 af 5
[Firmanavn] [Dokumenttitel] [Dokumentets undertitel] Kristine Witt-Hansen
Indhold Vejen til arbejde... 2 Om Sprogcenter Hellerup... 2 Samarbejdet med kommunerne... 3 Fravær... 3 Sagsbehandlerdage... 4 Elektronisk nyhedsbrev... 4 Parat til arbejdsmarkedet... 4 Kursisternes jobsøgning... 5 Ungehold... 5 FVU... 5 Individuel kompetenceafklaring... 6 Danskundervisning for læger... 6 Dansk på arbejdspladsen... 7 Dansk på arbejde... 7 Café Lukas... 8 Sprogpraktik... 8 Netværk... 9 De organiserede netværk... 9 Undervisning i netværk... 9 Egne netværk... 9 Frivillige netværk... 10 Evaluering... 10 1 IT... 11 Ny digital læringsplatform... 11 Dansk, praktik og jobsøgning... 11
Vejen til arbejde Udviklingen inden for danskuddannelsesområdet går i retning af mere erhvervsrettet undervisning. Sprogcentrenes opgave bliver i stigende grad at klæde kursisterne på til arbejdsmarkedet, støtte kursisternes praktik og skabe de bedst mulige tilbud til kursister, som allerede er i beskæftigelse. I 2017 imødegår Sprogcenter Hellerup denne udvikling med en række initiativer. Danskundervisningen skal ikke blot sikre, at kursisterne opnår fine resultater til danskprøverne. Den skal bane dem vej til arbejdsmarkedet gennem virksomhedsbesøg, netværksdannelse og undervisning i jobsøgning. Sprogcentret vil også i stigende grad flytte med ud på arbejdspladserne og i forskellige projekter støtte kursisternes praktik. Ligesom man vil se Sprogcenter Hellerup videreudvikle tilbud målrettet særlige grupper som læger, ingeniører og unge med henblik på dansksproglig opkvalificering til et arbejdsliv i Danmark. For at sikre at kursisterne opnår de erhvervsrettede kompetencer, vil det pædagogiske fokus være på evaluering. I forbindelse med nye praktikforløb vil der blive udviklet nye evalueringsredskaber. Udviklingen er i tråd med det, som Sprogcenter Hellerup ser som sin kerneopgave: at sikre, at kursisterne hurtigst muligt tilegner sig dansk sprog og kulturforståelse, så de aktivt kan deltage i hverdags- og arbejdslivet i Danmark. Men Sprogcenter Hellerup kan ikke løse opgaven alene. Derfor er udviklingsplanen 2017 også en invitation til samarbejde. Der ønskes et tæt samarbejde med kommuner, erhvervsliv, nærmiljø og frivillige. Bl.a. skal der samarbejdes om at nedbringe kursisternes fravær og sikre, at kursisterne får det optimale udbytte af deres praktik. Lokalsamfundet er essentielt for integrationen, og derfor skal der netværkes med det overordnede sigte at skabe kontakt mellem kursister og virksomheder. Målet er, at langt flere kursister skal i job, mens de går til dansk. Om Sprogcenter Hellerup Sprogcenter Hellerup er en selvejende institution, der varetager danskundervisning efter Danskuddannelsesloven. Det øverste organ er bestyrelsen, der udpeges af FOF København. Den daglige ledelse varetages af en direktør bistået af en souschef, to afdelingsledere og en sekretariatsleder. Sprogcentret har driftsaftale med Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe kommuner og en særskilt driftsaftale med Lyngby- Taarbæk kommune, dog kommer en femtedel af kursisterne fra kommuner uden driftsaftale, da sprogcentret er meget søgt. Der er to afdelinger Hellerup afdeling og Lyngby afdeling. Begge steder er der studiecenter og sproglaboratorium. Studiecentrene vil komme til at spille en aktiv rolle, når undervisningen skal erhvervsrettes. En vigtig medspiller i nærmiljøet i Lyngby er DTU, da sprogcentret underviser de udenlandske studerende og ansatte. Hellerup afdeling huser praktikstedet Café Lukas, der gør Sprogcenter Hellerup til en arbejdsplads for skiftende hold af kursister. 2
Der tilbydes moduldansk på Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 (alle moduler inklusiv Studieprøven), AD (Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning) og FVU (Forberedende Voksen Undervisning). Der er flest kursister på Danskuddannelse 3 og flere aftenhold end daghold, da en stor del af kursisterne enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. Kursistgruppen er meget bredt sammensat både med hensyn til nationalitet, alder og modersmål. Sprogcenter Hellerup har kursister fra 116 nationaliteter. Den største gruppe er filippinere, hvoraf langt de fleste er au pairs, der går på AD. De nationaliteter, som er vokset mest på det seneste, er syrere, eritreanere og statsløse. Her er der tale om flygtninge, der går på moduldansk. For alle tre nationaliteter gælder det, at der er flest på Danskuddannelse 2. Da bevægelsen i kursistsammensætningen afhænger af geopolitiske omstændigheder og indenrigspolitiske strømninger, er den svær at forudse. Det er derfor Sprogcenter Hellerups strategi at være klar til omstilling og parat til at skabe nye tilbud til nye mennesker. Samarbejdet med kommunerne Sprogcenter Hellerup vil i 2017 udvikle og udbygge samarbejdet med kommunerne. Ønsket er dels at samarbejde om konkrete opgaver dels at skabe den bedst mulige ramme for dialog ved at højne informations- og kommunikationsniveauet. Der bliver i det kommende år et stigende antal opgaver, som kun kan løses i fællesskab. Sprogcenter Hellerup vil gøre en målrettet indsats for, at det skal lykkes bedst muligt. Fravær Kursistfravær bliver et indsatsområde i 2017. Det er vigtigt for den enkelte kursist, at der ikke opstår huller i sprogtilegnelsesforløbet. Og det er afgørende for kontinuiteten og sammenhængskraften og på de enkelte hold, at fraværet er så lavt som muligt. For de fleste kursistgrupper, er der ikke noget fraværsproblem. Flertallet af kursister passer deres danskundervisning. Der er også reelle fraværsårsager. Mange erhvervsaktive udlændinge har i perioder svært ved at passe både arbejde og danskuddannelse. Uddannelsessøgende kursister vil naturligvis være pressede i eksamensperioder. Ligesom alle kan rammes af sygdom. Men det er ikke altid, at fraværsårsagerne er klare. Flygtninge og kontanthjælpsmodtagere har ofte fravær, som kan virke diffust. Denne kursistgruppe skal have en håndsrækning for at passe deres danskuddannelse. De skal følges tæt, så de kan få et større udbytte af undervisningen, komme hurtigere igennem deres danskuddannelse og kvalificere sig til at blive en del af det danske arbejdsmarked. Men en lav fraværsprocent bringer også ledige kursister tættere på arbejdsmarkedet af en anden grund. Når normerne omkring fremmøde på sprogcentret ligner dem, der gør sig gældende på arbejdsmarkedet, kommer kursisterne ind i en god rytme. De 3
erfarer, hvordan de i praksis lever op til de krav, der vil møde dem i en jobsituation. Målet er en mærkbar nedbringelse af kursistfraværet, og Sprogcenter Hellerup har allerede gjort flere tiltag i forhold til kortlægning og registrering. Der vil fremover blive lavet månedlige statistikker, så det bliver anskueligt, hvordan fraværet fordeler sig på kursistkategorier, danskuddannelser og moduler, dvs. hvor i forløbet, kursisterne er mest fraværende. Formålet med at afdække disse mønstre er naturligvis at finde løsninger, som kan bryde dem. Løsningerne skal findes i samarbejde med sprogcentrets samarbejdskommuner. sagsbehandlerdagene vil variere, ligesom omfanget vil blive tilpasset det behov, som måtte være. Elektronisk nyhedsbrev Et andet tiltag, hvis formål det er at fremme dialogen og sikre et højt informationsniveau er et nyt elektronisk nyhedsbrev tiltænkt ansatte i kommunerne. Indholdet vil være en blanding af beskrivelse af nye initiativer, fakta, statistik og generel orientering om sprogcentrets afdelinger. Nyhedsbrevet vil udkomme ca. fem gange om året, og det vil være muligt for sagsbehandlere med flere at abonnere på det. Samtidig vil der blive arbejdet administrativt og pædagogisk på at nedbringe fraværet. Der er for nylig blevet lavet en digital løsning, der gør det muligt for kursisterne selv at registre årsagen til deres fravær. Dette giver kursisterne mere ansvar og et bedre overblik over deres fremmøde. I 2017 vil der blive arbejdet videre med at gøre kursisterne bevidste om implikationerne af fravær. Arbejdet med at nedbringe kursistfravær må ske i tæt samarbejde med Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gladsaxe kommuner. Efter tilsynet omhandlende kursistfravær i november 2016, vil der kunne indgås aftaler og lægges en konkret plan for fraværsopfølgning. Sagsbehandlerdage Sprogcenter Hellerup bliver et mere åbent sted for kommunerne i 2017. Der er kommet mange nye sagsbehandlere, og derfor vil der blive holdt sagsbehandlerdage, hvor kommunens medarbejdere inviteres indenfor. Formålet er at give et indblik i, hvordan sprogcentrets tilbud fungerer i praksis samt få sat ansigter på hinanden. Tanken er, at der er viden at hente i eksemplifikationen og det fysiske møde. Indholdet af Parat til arbejdsmarkedet Sprogcenter Hellerup vil i 2017 gøre en stor indsats for at kursisterne bliver arbejdsmarkedsparate. Helt generelt vil undervisningen i arbejdsmarkedsrelaterede forhold få et løft og kursisterne vil få tilbudt hjælp til netværksdannelse og jobsøgning. Der vil også blive gjort en målrettet indsats for grupper med en specifik job- og/eller uddannelsesprofil. Desuden bliver der skabt tilbud rettet mod udlændinge, hvis manglende 4
danskkundskaber står i vejen for, at de kan tage del i arbejdslivet. Kursisternes jobsøgning I 2017 vil kursister på Sprogcenter Hellerup blive tilbudt en lang række muligheder for at blive klædt på til det danske arbejdsmarked. De vil i højere grad end tidligere få tilbud om hjælp til at skrive CV, formulere en jobansøgning og ikke mindst afsøge jobmarkedet. Hjælp til jobsøgning er ikke kun danskfaglig, men handler i høj grad at om at formidle den jobsøgningskultur, der gør sig gældende i Danmark, og som adskiller sig fra den tilgang, man har til jobsøgning i mange andre lande. er på vej. De er gode rollemodeller, fordi kursisterne kan spejle sig i dem, og fordi de i kraft af deres autentiske historier er meget troværdige. Ungehold Der kommer et stigende antal unge flygtninge (18-25 år) til Sprogcenter Hellerups samarbejdskommuner. Sprogcentret har fra efteråret 2016 haft et intensivt tilbud særligt til denne gruppe. Målet er at forberede dem til Prøve i dansk 2, der er adgangsgivende til VUC. Her kan de tage fag på AVU og ad den vej kvalificere sig til optagelse på en ungdomsuddannelse. I 2017 ønskes det at udvide og udvikle dette tilbud både pædagogisk og indholdsmæssigt, så der skabes et samlet tilbud, der imødegår de unges behov. Sprogcentrets to studiecentre bliver aktive spillere, når kursisterne skal bringes i kontakt med det danske arbejdsmarked. Der vil blive arrangeret ture ud af huset, hvor kursisterne besøger virksomheder. Meningen er dels, at kursisterne skal opleve forskellige arbejdspladser, dels at de skal have mulighed for at knytte nye kontakter. Et andet tiltag er at invitere såkaldte rollemodeller til at komme og fortælle deres historie i studiecentrene. Udlændinge, som har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, kan inspirere og motivere kursister, der endnu 5 Der skal arbejdes med at skabe et læringsmiljø, de unge kan trives i og identificere sig med. Det er også hensigten, at tilbuddet skal have en brobyggende funktion, så det forbereder dem på de studiemiljøer, der venter dem på VUC og andre erhvervsuddannelser. FVU Sprogcenter Hellerup har længe tilbudt FVU (Forberedende Voksen Undervisning). Det var oprindelig tænkt som et tilbud til læse- og skrivesvage danskere, men bruges i dag i vid udstrækning af udlændinge. På den baggrund har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udarbejdet et lovforslag, som indeholder et nyt FVU-trin rettet specielt mod udlændinge FVU Start. Niveauet på FVU Start ligger under de øvrige trin og er derfor tiltænkt udlændinge, der ikke har niveauet til trin 1. Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2017, såfremt det vedtages som forventet. Sprogcenter Hellerup ser FVU Start som et godt supplement til den normale danskundervisning og vil derfor tilbyde FVU Start i løbet af 2017.
Hidtil har FVU hovedsagelig fungeret som et supplement til egne kursister med behov for ekstra læse- og skrivetræning, men FVU giver også kompetencer, som kan være nyttige på en arbejdsplads, fordi undervisningen sigter mod et funktionelt skriftsprog. Derfor vil tilbuddene i det kommende år også blive målrettet arbejdssøgende udlændinge, der har brug for en danskfaglig opkvalificering for at komme i arbejde. Fx vil der blive tilbudt flere intensive forløb. Disse tilbud er selvfølgelig også aktuelle for erhvervsaktive udlændinge, der gerne vil blive bedre til at læse og skrive. FVU giver udlændinge, som ikke længere har danskuddannelsesret, mulighed for at lære mere dansk. Lovforslaget giver også mulighed for, at sprogcentre kan søge om driftsoverenskomst. Individuel kompetenceafklaring Et nyt tiltag i 2017 bliver tilbud om individuelle kompetenceafklaringsforløb. Formålet med denne ydelse er at afdække faglige og personlige kompetencer hos kursister, hvor det er vanskeligt at pejle sig ind på jobmulighederne. Her vil erfarne sprogkonsulenter kunne tegne et billede af den enkeltes jobprofil med henblik på at målrette indsatsen. De individuelle kompetenceafklaringsforløb vil fungere som tilkøb for kommunerne. Danskundervisning for læger Sprogcenter Hellerup har et veletableret lægedanskkursus på Gentofte Hospital rettet mod udenlandske læger, som ønsker autorisation i Danmark. I 2017 ønsker sprogcentret at forbedre dette tilbud ved at tilstræbe, at hovedparten af kursisterne starter deres praktik allerede, når de er først på modul 4. Desuden planlægges det i samarbejde med lægedanskkursets lægefaglige konsulent at gennemføre spørgeskemaundersøgelser for de kursister, der har afsluttet kurset, for derigennem at få viden om, hvor og hvordan tilbuddet kan forbedres. 6 I løbet af foråret 2017 skal der udvikles og tilbydes en række seminarer inden for relevante, danske, sundhedsfaglige emner. Dette tilbud henvender sig til kursister, der enten endnu ikke går på lægedanskkurset eller har en anden sundhedsfaglig baggrund end lægefaglig. Tilbuddet gælder både sprogcentrets egne kursister og udefrakommende. Hensigten er at give et tilbud til de udlændinge i denne særlige gruppe, som kunne drage nytte af at blive opkvalificeret især mht. de forhold på sundhedsområdet, som gør sig gældende i Danmark. Sprogcentret vil naturligt trække på den ekspertise, de lærere, der allerede nu underviser på lægedanskkurset, har. I efteråret 2016 har Sprogcenter Hellerup indledt et tættere samarbejde med Lægeforeningen og KVL (Kvindelige Lægers Forening), som sprogcentret er i dialog med om at kunne udvikle dansksproglige opkvalificerende kurser for læger. Desuden er ønsket at udvikle et tilbud til udlændinge med en sundhedsfaglig baggrund fra hjemlandet, der er i begyndelsen af deres danskuddannelse. Ideen er at kombinere et sådant forløb med praktik. Formålet er dels at give kursisterne mulighed for at få en sundhedsfaglig vinkel på deres danskuddannelse tidligt i