Kommunal udligning og rammevilkår

Relaterede dokumenter
Bedre Balance - de centrale pointer -

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance

Bedre Balance. Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017:

Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...

Hvorfor hovedstadsudligningen?

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Spilleregler. Betænkning nr. xx/2018 om spillet om mellemkommunal udligning i Danmark.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

2 Kommunal udligning

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

16. Skatter, tilskud og udligning

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015.

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation

Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA. om landsudligningsindsatsen

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?

Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet

NOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen?

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Katter, tilskud og udligning

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

katter samt tilskud og udligning

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

genn Indtægtsprognose

16. Skatter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Bilag 5. Tilskud og udligning

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Bilag 6 Tilskud og udligning

Øk 7 onomi og indkomst

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Bilag 6 Tilskud og udligning

Folkeskolen, kr. pr årig

4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Østjysk rapport om udligning og tilskud

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Befolkning

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Byrådets budgettemamøde. 16. marts 2015

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

Analyse af kommunale serviceudgifter for budget 2015

Indtægtsprognose

vi skaber værdi med data!

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Bilag 6 Tilskud og udligning

De store kommuner taber på jobcentrene

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen

16. Skatter, tilskud og udligning

ØDF Sjælland. Den 19. september 2014 Morten Mandøe

Regeringens udspil til reform af beskæftigelsesindsatsen. Teknisk gennemgang af model for refusionsomlægning og virkningerne for kommunernes økonomi

Jeg kan derudover oplyse, at ledighedsydelsesmodtagere ikke er forpligtiget til at registrere, hvilke stillingsbetegnelser de søger job indenfor.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Bilag 6 Tilskud og udligning

2 Kommunal udligning

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Mini-konference om udligning. Torsdag den 11. maj 2017

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Notat om overførselsområdet i basisbudget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 171 Folketinget

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg

NOTAT. Økonomisk politik Dato: 1. november 2014

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014

Sammenligning af Varde Kommunes udgifter i regnskab 2018

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Skævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

ECO Nøgletal. Budget Skive Det er RENT LIV

Transkript:

Kommunal udligning og rammevilkår 18-11-2015 1

Inspirationsspørgsmål Hvad genererer en førtidspensionist og øvrige udgiftsbehov på overførselsområdet? Hvordan bør udligningen tilpasses i lyset af, at refusionsvirkningerne slår igennem gradvist? Fleksjob og førtidspension tilkendes fortrinsvis til ældre, lavt uddannede og syge. Psykisk syge vejer meget tungt. Alle flexjobs der revisiteres til nyt flexjob eller førtidspension skifter til det nye refusionssystem. Kommuner med mange flexjob bliver ekstra påvirket. Beskæftigelsestilskuddet opgøres efter landsdele, så der er ingen udligning 18-11-2015 2

Inspirationsspørgsmål Reformen skal give bedre incitamenter til kommunerne til en effektiv opgavevaretagelse Særtilskuddenes rolle (diskretionære tilskud fordelt af ministeren efter skøn) Skal der tages hensyn til husholdningernes rådighedsbeløb, inkl. boligudgifter, i udligningen og hvorfor/hvorfor ikke? Incitamenter, diskretionære tilskud og husholdningernes rådighedsbeløb hører ikke til i et udligningssystem 18-11-2015 3

Inspirationsspørgsmål Hvad bliver samspillet med andre udligningsmæssige dagsordener? (fri fortolkning) 18-11-2015 4

Bedre Balance Et initiativ startet af Esbjerg, Herning, Hjørring, Odsherred, Randers, Vordingborg, Aarhus og Holstebro kommuner. Målet er et énstrenget udligningssystem 62 af 64 kommuner uden for hovedstadsområdet har tilsluttet sig 18-11-2015 5

Bedre Balance Målet er et udligningssystem hvor alle kommuner er på lige fod og er omfattet af de samme ordninger Det er målet at skabe bedre balance mellem alle kommuner i Danmark ved at afskaffe hovedstadsudligningen og hæve landsudligningen tilsvarende 18-11-2015 6

Bedre Balances forslag Hovedstadsudligning fra 27% til 0% Landsudligning fra 58% til 85% Udligning vedr. højt-strukturelt-underskud fra 32% til 7% - udbredes til også at omfatte hovedstaden 18-11-2015 7

Skatten er 1,16 procent lavere i Hovedstaden Skatteprocent 2015 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal

Skattegrundlaget er 40 tkr. højere i Hovedstaden end uden for pr. indbygger Beskatningsgrundlag 2015 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal 18-11-2015 9

Jo mere velhavende borgere, desto laverer skat Indkomstskatteprocent Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal 18-11-2015 10

Udgiftsbehovet er størst uden for Hovedstaden Udgiftsbehov i kr. 2015 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal 18-11-2015 11

Serviceudgifterne pr. indbygger er 7,3 % højere i hovedstaden end udenfor Serviceudgifter Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal (Regnskab 2014) 18-11-2015 12

Markant bedre service i Hovedstaden på centrale sektorområder Regnskab 2014 Hovedstaden Uden for Hovedstaden Pasningsudgifter pr. 0 10 årig netto Udgifter til folkeskolen netto pr. elev Ældreudgifter netto pr. 65+/67+ årig Forskel 48.772 kr. 38.915 kr. 25,33 % 64.114 kr. 60.822 kr. 5,41 % 45.361 kr. 39.841 kr. 13,86 % 18-11-2015 13

Holstebro som eksempel Hvis Holstebro blev en del af Hovedstadsudligningen, så ville vi have 154 mio. kr. mere om året. Gladsaxe kan holde en skatte procent, der er 1,4 mindre end Holstebro. Svarer til at 125 mio. kr. opkræves ekstra hos de lidt mindre velhavende borgere i Holstebro 18-11-2015 14

Gladsaxe - Holstebro Gladsaxe Holstebro Udskrivningsprocent 23,90 25,30 Grundskyldspromille 23,00 24,12 Skatteindtægter i alt pr. indbygger 53.591 40.574 Tilskud og udligning pr. indbygger 11.165 16.048 Indtægter i alt pr. indbygger 64.756 56.622 Udgiftsbehov pr. indbygger 59.699 55.858 Indtægter minus udgiftsbehov 5.057 794 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal (Regnskab 2014) 18-11-2015 15

Fattige vestegns kommuner Udskrivningsprocent Pasningsudg. (netto) pr. 0-10-årig Undervisningsudgifter (netto) pr. elev Ældreudg. (netto) pr. 65+/67+årige Brøndby 24,5 49.647 kr. 104.574kr. 49.085 kr. Ishøj 25,0 52.335 kr. 119.240 kr. 38.833 kr. Vesthimmerland 27,0 35.577 kr. 85.856 kr. 49.614 kr. Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal (Regnskab 2014) 18-11-2015 16

Herlev - Holstebro Herlev Holstebro Forskel i forhold til Holstebro Pasningsudgifter (netto) pr. 0-10-årig 49.529 kr. 43.849 kr. 12,97 % Undervisningsudgifter (netto) pr. elev 106.669 kr. 74.544 kr. 30,11 % Ældreudgifter (netto) pr. 65+/67+-årig 43.122 kr. 37.574 kr. 14,76 % Udskrivningsprocent 23,7 25,3 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal (Regnskab 2014) 18-11-2015 17

Kommunernes ressourcepres (KORA) Ressourcepresset opgør hvor store udgiftsbehovene er i forhold til kommunens ressourcegrundlag, dvs. at det er beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto større er udgiftsbehovene i relation til de økonomiske muligheder. 18-11-2015 18