Pædagogisk læringscenter som katalysator for bevægelsen Jels Skole Juni 2013
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Folkeskolen skal udfordre den digitale generation... 2 Jels Skole begrænsninger og muligheder... 4 Status på IT-området... 5 PLC-teamet... 5 Lærernes IT-kompetencer... 6 Undersøgelse af IT-kulturen (december 2012)... 7 Digitalisering af Jels Skole... 8 1. Ledelse, styring og kultur - selvevaluering... 8 1.2 Digital parathed... 10 2. Trådløst netværk... 10 3. IT-udstyr adgang til computer for alle elever... 11 3.1 Bring your own device (BYOD)... 12 3.2 Support i forbindelse med BYOD... 12 3.3 IT til elever med særlige behov... 13 4. Digitale læremidler... 13 5. Digitale kompetencer og it-baserede læreformer... 15 5.1 Digital kommunikation og videndeling... 16 5.2 Kompetenceudvikling... 17 6. Klare mål for anvendelsen af It- og digitale læremidler i undervisningen... 17 Kan Jels Skole udfordre den digitale generation?... 18 Litteraturliste... 20 Juni 2013 1
Indledning Denne opgave er skrevet som afslutning på min uddannelse til pædagogisk it-vejleder. Der er to hovedformål med opgaven. 1. Jeg ønsker at synliggøre det pædagogiske læringscenters (PLC) muligheder og ressourcer, og dermed også få mine arbejdsopgaver som it-vejleder beskrevet tydeligt. 2. Jeg vil gerne være med til at udvikle Jels Skole i den digitale retning, og jeg ser PLC som ledelsens tætte samarbejdspartner på dette område. I opgaven vil jeg forholde mig til Digitaliseringsstyrelsens strategi for digitalisering af folkeskolen, herunder også Vejen Kommunes Digitaliseringsstrategi. Jeg vil præsentere de lokale forhold på Jels Skole, og dermed forudsætningerne for at gå fra analog til digital. Herefter vil jeg fremlægge et forslag til Jels Skoles digitaliseringsstrategi, hvor jeg bl.a. præsenterer initiativer, hvor PLC (Pædagogisk læringscenter) kan være med til at understøtte digitaliseringen så også Jels Skole kan udfordre den digitale generation. Udfordringen i denne opgave har bl.a. været tid. Efter lockouten har både ledelsen og min itvejlederkollega ikke kunne afse tid til samarbejde omkring digitalisering. Jeg har dog haft mulighed for at samarbejde med skolebibliotekaren og de øvrige it-vejledere i kommunen, idet Vejen Kommunes digitaliseringsstrategi blev gennemgået og debatteret på et fælleskommunalt netværksmøde. Jeg er af skolelederen blevet bedt om, at skrive opgaven så den kan fungere som inspiration, når det egentlige arbejde med implementering af en digitaliseringsstrategi iværksættes i efteråret. Jeg vil gerne slå fast, at selvom PLC-teamet fungerer som iværksætter og innovator i forhold til skoleudvikling, ligger det egentlige ansvar for visioner og strategier hos skolens ledelse. Folkeskolen skal udfordre den digitale generation Staten, regionerne og kommunerene vil i fællesskab skabe et mere digitalt offentligt Danmark og etablerede i 2011 Digitaliseringsstyrelsen. Styrelsen står i spidsen for omstillingen. Målet er at effektivisere og modernisere det offentlige samt at frigøre ressourcer. Juni 2013 2
På folkeskoleområdet er overskriften 1 Folkeskolen skal udfordre den digitale generation. Moderne, digitale læremidler skal integreres mere i undervisning og erstatte fotokopier og slidte kladdehæfte. Til området er knyttet følgende initiativer 3.1.a Støtte til indkøb af digitale læremidler 3.1.b Effektiv distribution af digitale læremidler 3.2.a Trådløst netværk på skolerne i 2014 3.2.b Adgang til computere for alle elever i 2014 3.3 Klare mål for anvendelsen af it og digitale læremider og læringsmål 3.4 Forskning i it-baserede læringsformer Det slåes fast, at it ikke blot skal være et lejlighedsvist supplement til undervisningen, det handler ikke om underholdning, men om at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden. Det vurderes endvidere at it motiverer og inddrager eleverne mere aktivt, samt at it gør det muligt at differentiere og dermed fastholde flere elever, der i dag elleres udskilles til specialklasser, i normalklasser. Ud fra Digitaliseringsstyrelsens strategier, har en arbejdsgruppe i Vejen Kommune udarbejdet Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole 2 med følgende temaer Infrastruktur og it-udstyr Digitale læremidler Digitale læreformer IT til elever med særlige behov Digital kommunikation og videndeling Ledelse og styring Kompetenceudvikling Kultur 1 http://www.digst.dk/digitaliseringsstrategi/digitaliseringsstrategiens-initiativer/folkeskolen-skaludfordre-den-digitale-generation 2 http://www.digst.dk/digitaliseringsstrategi/digitaliseringsstrategiens-initiativer/folkeskolen-skaludfordre-den-digitale-generation Juni 2013 3
Vejen Kommunes mål og visioner: Vision Visionen for anvendelsen af teknologi i Vejen Kommune skal sikre en reflekteret og relevant anvendelse af IT og medier i forhold til børnenes læring. Det er vigtigt at have fokus på lærings og udviklingsperspektiverne i teknologien - fremfor teknologien selv. Visioner: Institutionerne anvender teknologi for at øge børnenes/elevernes læring og dermed udvikle mere kompetente børn og unge Alle ledere og medarbejdere har viden om og kompetence til at udnytte teknologi i alle forhold Institutionerne involverer børnenes kompetencer for at sikre øget lyst til læring. Anvendelsen af teknologi er med til at skabe bedre målbare resultater. En øget læring og forandrede læringsformer skaber en øget uddannelsesparathed. Mål På skoleområdet er det overordnede mål implementeringen af KL s digitaliseringsstrategi. Alle elever har i 2015 adgang til en digital enhed i hele skoletiden. Alle institutioner senest d. 1/1 2014 har beskrevet og udarbejdet handleplaner og principper for den digitale indsats. Indsatserne skal implementeres i løbet af 2014. Alle institutioner arbejder hen i mod niveau 4 i Det Digitale Råds selvevalueringsværk-tøj på de 5 områder i 2015. Jels Skole begrænsninger og muligheder Jels Skole er beliggende i Vejen Kommune i region Syddanmark. Der er ca. 450 elever på skolen og 35 lærere. Skolen er opdelt i tre faser. Indskoling, mellemtrin og udskoling. I forbindelser med skolereformen i 2010-2011 blev der varslet flere skolenedlæggelser og samling af udskolingen på to skoler. Her var Jels Skoles udskoling truet, og blev kun på et hængende hår reddet. I samme reform blev den mindre landsbyskole, Øster Lindet Skole, nedlagt og 90 elever og 5 lærere (heriblandt jeg) overflyttet til Jels Skole. Sammenlægning og kampen for udskolingen har betydet en del uro og der er brugt mange menneskelige ressourcer på at få dagligdagen til at forløbe normalt. Jels Skole er nu godt i gang med at skabe en fælles kultur og opbygge gode relationer kollegaer imellem, og mellem lærere og ledelse. Juni 2013 4
Samarbejdskulturen på skolen er relativ ustruktureret. Samarbejdet afhænger af hvem man er i team med og hvornår det er muligt at mødes. Ofte afholdes der møder i frikvarteret og ofte er møderne enten uden dagsorden og referat eller de bliver ikke gemt digitalt. Jels Skole mangler kvadratmeter, der findes ét egentligt mødelokale og 5 lærerarbejdspladser. Der mangler grupperum til elevsamarbejde og opholdssteder til frikvartererne. Ikke nok med det, har arbejdstilsynet fundet at indeklimaet i nogle af klasselokalerne er sundhedsskadeligt. Efter lockouten har lærerne mistet arbejdsgælden og tilliden til ledelsen. Selvom luften er forsøgt renset, er lærerne hurtige i forsvarsposition overfor initiativer fra ledelsen. Skolen er lige nu præget af praktiske aktiviteter, for at indhente det nødvendige fra lockoutperioden og få planlægt næste skoleår. Status på IT-området Jels Skole satsede for et par år tilbage på interaktive tavler og i dag er der interaktive tavler i alle stam- og faglokaler bortset fra de to 0. klasser. På skolen er der to edb-lokaler, et med 18 stationære og 10 kablede bærbare samt et lokale med 12 stationære. Der er to grupperum med 6 stationære og derudover en beholdning af 60 bærbare pc er. Derudover er der stationære pc er i specialundervisning, skolebiblioteket, lærerne forberedelsesrum og på kontoret. På Jels Skole har akilleshælen i lang tid været diverse problemer med adgang til det trådløse netværk. Det er ikke nogen hemmelighed, at det i perioder har været rigtig svært overhovedet at komme på systemet. I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse fortaget i december 2012, angiver 60 % af lærerne, at den største udfordring de møder i forbindelse med integration af it i undervisningen er tekniske problemer med computere og netværk. PLC-teamet It-vejlederne er på Jels Skolen en del af PLC-teamet (Pædagogisk læringscenter). PLC-teamet bestod i skoleåret 2011 af tre it-vejledere og én skolebibliotekar. Temaet har gennem de seneste år haft en stor udskiftning på bemandingen. Hvilket har betydet, at der er mange løse ender. Der mangler styring på arbejdsopgaver og tidsfordeling. Der ligger (vistnok) en gammel it-og mediehandleplan, der trænger til revision. Jeg blev i august 2012 medlem af PLC-teamet på Jels Skole. Fra starten, gjorde jeg det klart, at mine kompetencer lå indenfor det pædagogiske felt og IKKE den tekniske side. Ledelsen lovede Juni 2013 5
mig, at det lige netop var den pædagogiske vinkel jeg skulle arbejde med. Ret hurtigt blev jeg dog klar over, at virkeligheden var en anden. Det tekniske arbejde med klargøring, fejlfinding, netværksproblemer m.v. fylder rigtig meget. Jeg blev taget rigtig godt imod af de andre i PLC-teamet og kom hurtigt i mesterlære både på skolebiblioteket og indenfor teknisk IT. Mine opgaver er ikke formuleret på skrift, men der var dog en aftale om, at jeg cirka skulle bruge halvdelen af min PLC-tid på skolebiblioteket og den anden halvdel i IT, hvor opgaven i grove træk lød få skidtet til at fungere. I løbet af efteråret gik den ene it-vejleder på efterløn og PLC-teamet består nu af to it-vejleder og én skolebibliotekar. Til området er knyttet to kommunale konsulenter, én til biblioteksdelen og en konsulent for pædagogisk it. Lærernes IT-kompetencer Lærerne på Jels Skole er en skøn broget flok af unge, modne, erfarne og uerfarne. Ud fra Leif Gredsteds artikel om den professionelle it-vejleder 3 har jeg reflekteret over mine kollegaers itbruger-niveau og jeg mener at lærerne på Jels Skole fordeler sig sådan: o 40 % urutinerede It-brugere o 50 % rutinerede It-brugere o 10 % innovative It-brugere På Jels Skole er kommunikation og videndeling mellem lærerne stadig i høj grad uformel og analog. Mange er stadig tilhængere af at sætte kopiark i mapper og printe opgaver ud fra konferencerne på skolekom. De fleste har det bedst med, at kigge hinanden i øjnene når der udveksles undervisningsforløb og ideer. Digital kommunikation foregår på skoleintra mellem lærere, ledelse og forældre. Digital kommunikation mellem lærer og elever er ikke særlig udbredt. 3 Gedsted, Leif: Hvordan kan man reflektere over sin rolle som IT-vejleder. Juni 2013 6
Videndeling er ikke systematisk og digital. Der er oprettet mange mapper og dokumenter i skoleintra, men de ligger ikke systematisk og der bliver ikke ryddet op, så det er efterhånden lettere uoverskueligt. Der er oprettet arbejdsrum til alle fag, men de bruges kun af få lærere. Der er stor risiko for at vital viden og ressourcer går tabt. Undersøgelse af IT-kulturen (december 2012) På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse i fase 2 i december 2012 blev følgende status udarbejdet. Det trådløse netværk skal fungere bedre. Netværksproblemer ses som den største udfordring for lærernes arbejde med integration af it i undervisningen. Lærerne har mistet tilliden til at kunne gennemføre undervisningsforløb med it, da der har været alt for mange problemer med at komme på. Lærerne er overvejende positive overfor digitalisering, de ønsker at bruge de digitale muligheder og ser, at anvendelsen af IT fremmer elevernes motivation og gør det nemmere at inkludere fagligt svage elever. Lærerne er lidt uenige om hvorvidt det kræver mere forberedelse at undervise digitalt eller ej. Halvdelen ønsker mere hjælp i forbindelse med integration af IT i undervisningen. Kun få af de adspurgte lærere kender Faghæfte 48 It og mediekompetencer i folkeskolen og endnu færre bruger faghæftet i årsplanlægningen, hvilket er et stort problem. IT bruges bredt; som træning, på lige fod med andre læremidler og som inklusionsredskab. IT bruges for at forbedre undervisningen, elevernes udbytte og opfylde de faglige mål. Halvdelen af lærerne bruger IT sammen med elever hver dag og de fleste er egentlig godt tilfredse med det de gør nu, men 30 % ønsker dog at gøre det endnu bedre. Der er et rimeligt kendskab til forskellige digitale læremidler i afdelingen, men det er selvfølgelig svært at se hvordan de anvendes, især når man samtidig tænker på problemerne med at komme på netværket. De mange gode muligheder, der ligger i Skoletube er forholdsvis ukendte for lærerne. Lærerne bliver inspireret af hinanden og afprøver læremidler sammen med eleverne. De søger ikke pædagogisk vejledning hos IT-vejlederen, hvilket stemmer godt overens med min egen opfattelse af at mine kollegaer hovedsageligt ser IT-vejlederen som brandslukkeren, der løser de tekniske Juni 2013 7
problemer. Ud fra besvarelsen kan det se ud som om lærerne er i tvivl om hvordan PLC-teamet og dermed it-vejlederne kan bruges i forbindelse med planlægning af undervisningen. Lærernes forslag til at fremme brugen af digitale læremidler er cafe-eftermiddage med it-tema, småkurser, individuel vejledning og videndeling. Digitalisering af Jels Skole På baggrund af ovenstående bevæggrunde og forudsætninger på Jels Skole vil jeg præsentere og argumentere for forskellige visioner og initiativer, der kan understøtte Jels Skoles digitalisering. Nedenstående må ses som inspiration for den endelige digitaliseringsstrategi. Jeg har delt visioner og initiativer op i 6 delområder, der dækker områderne i Vejen Kommunes digitaliseringsstrategi. 1. Ledelse, styring og kultur - selvevaluering Visioner: Jels Skole udvikler en relevant og reflekteret it-kultur, hvor IT og medier anvendes for at øge elevernes læring og dermed kompetencer (fagfaglige og it-faglige) Samarbejdskulturen og videndelingkulturen udbygges, struktureres og digitaliseres. Der arbejdes løbende med selvevaluering Initiativer: - Vejen Kommune afsætter de nødvendige ressourcer til opgaven - Ledelsen på Jels Skole udarbejder digitaliseringsstrategi og handleplan i samarbejde med PLC - Ledelsen og PLC i samarbejde inspirerer og motiverer til digitalisering - Den kommunale konsulent på området inddrages - Ledelsen og PLC afdækker fokusområder på det digitale råds selvevalueringsværktøj - Jels Skole arbejder hen imod niveau 4 på alle områder Da digitaliseringen af folkeskolen er en bunden opgave, er det i princippet Kommunens ansvar, at der følger de nødvendige ressourcer med til opgaven. Digitaliseringen er afhængig af den Juni 2013 8
økonomiske ramme som politikerne sætter. Ledelsen på Jels Skole står for udarbejdelsen af den lokale digitaliseringsstrategi og handleplan i samarbejde med PLC-teamet. Det er ledelsens opgave, at motivere og inspirere lærerne til digitaliseringen og ledelsens opgave at håndtere evt. stridsspørgsmål i forbindelse hermed. Det er vigtigt, at skolelederen sætter tydlige mål for it i undervisningen og at it anvendes målrette til at styrke skolens resultater. PLC-teamet er centrale medspillere, da de på et praktisk plan kan formidle forbindelse mellem teori og praksis overfor lærerne. Det er en helt ny kultur der skal skabes og det kræver, at ledelsen formår at engagere lærerne, så kulturen vokser indefra. Uddannelseskulturen skal i langt højere grad være præget af digitale læremidler og læreformer, ikke blot undervisning som vi plejer bare med strøm på. Til denne kulturændring, kan der måske hentes hjælp hos de kommunale konsulenter, der er tilknyttet området. Her tænker jeg på konsulenten for skolebiblioteket og konsulenten for pædagogisk it. Konsulentens opgave er bl.a. at fremme processer på kommunalt plan, der aktivt medvirker til udvikling på de enkelte skoler. Han styrer den samlede indsats og koordinerer udvikling hvor der er plads til den enkelte skoles forudsætninger og kommunens sammenhæng. Hans arbejde skitseres i et særnummer af Skolebiblioteket 4 4 Særnummer af Skolebiblioteket: www.emu.dk/gsk/skolebib/lc10/lcpjece10.pdf Juni 2013 9
1.2 Digital parathed For at holde øje med om skolen er på rette vej, er det nødvendigt at være selvevaluerende. Det digitale råd har udviklet et selvevalueringsværktøj 5, som kan afdække i hvilken retning skolens indsats bør fokuseres. Der skal besvares på spørgsmål indenfor 5 temaer Ledelse og rammevilkår Skolens ressourcer Undervisning i praksis Elev-perspektiv Organisation Evalueringsværktøjet anvendes løbende af skolens ledelse og PLC-teamet i samarbejde. Ifølge Vejen Kommunes digitaliseringsmål, arbejder vi hen mod niveau 4 i alle 5 temaer. 2. Trådløst netværk Visioner: Lærerne har tillid til at netværk og teknik fungerer, så planlagt undervisning kan gennemføres. Initiativer: - Netværket udbygges, så alle elever kan bevare en stabil trådløs adgang med 2 digitale enheder Det kræver en velfungerende IT-infrastruktur at kunne digitalisere undervisningen. Der skal investeres mange ressourcer heri. Vejen Kommune har planlagt at opgradere det trådløse netværk, 5 Det digitale råds selvevalueringsværktøj http://selvevaluering.cedi.dk/ Juni 2013 10
så alle elever kan medbringe 2 digitale enheder og samtidig bevare en stabil trådløs adgang til internettet. Udbygningen af det trådløse netværk er sendt i udbud og arbejdet forventes afsluttet i starten af 2014. 3. IT-udstyr adgang til computer for alle elever Visioner: Lærere og elever har adgang til mindst én digital enhed i undervisningen. Initiativer: - Lærerne får adgang til en arbejdstablet - Der indkøbes ipads til fase 1 indskolingen - Vejen kommune melder centralt ud til forældrene i fase 2 og 3, at de forventes at medbringe deres egen digitale enhed og hvilken support de kan forvente på skolerne - Der opstilles de nødvendig elevskabe - Der indkøbes fremover ipads til børn i læsevanskeligheder - Lærerne forlanger digitale opgaver, projekter og afleveringer Uden adgang til det nødvendige antal digitale enheder er arbejdet med infrastrukturen spildt. De første der skal digitaliseres er lærerne. Inden udgangen af 2014, bør alle lærere udstyres med en digital enhed. Lærere i fase 1, får en ipad. Lærerne i fase 2 og 3 kan vælge mellem forskellige tablets. Det er vigtigt, at lærerne kan håndtere/har kendskab til forskellige styresystemer. Alle elever skal fra 2015 kunne råde over en digital enhed i undervisningen. Der er ikke økonomiske ressourcer til, at alle kan få stillet udstyr til rådighed af skolen, derfor må en stor del af eleverne medbringe eget udstyr. Vejen Kommune melder centralt ud til forældrene i kommunen, at der forventes at elever i fase 2 og fase 3 kan medbringe deres eget udstyr. Denne opgave lægges ligeledes ud i skolebestyrelserne på skolerne. Juni 2013 11
På Jels Skole løses udfordringen på denne måde: Fase 1 - indskoling: Der indkøbes ipads til alle elever. Fase 2 - mellemtrin: Halvdelen af eleverne medbringer eget udstyr og resten kan låne af skolens nuværende beholdningen af bærbare PC er. Fase 3 - udskoling: Alle elever medbringer eget udstyr (Bring your own device BYOD). Eleverne kan leje elevskabe med strømforsyning og lås til deres udstyr. Udlejningen sker via et eksternt firma, og forældrene kan booke og betale på internettet. Skabene leveres af firmaet. Udstyret medbringes på eget ansvar og skolens forsikring dækker ikke. Elever med behov for specialpædagogiske hjælpemidler, får stillet udstyr til rådighed af skolen, da hjælpemidlerne ofte stiller særlige krav til udstyret. EDB-lokalet bibeholdes til nationale prøver, eksamener og kan i andre perioder udlånes til fase 1 og fase 2. 3.1 Bring your own device (BYOD) Der vil være store udfordringer i, at eleverne medbringer deres eget udstyr. Undervisningsprogrammer skal være fuldt funktionsdygtige på alle platforme. I løbet af 2014 undersøger IT-afdelingen hvordan undervisningsopgaven med de mange forskellige enheder kan løses ved hjælp af en browser-baseret løsning. Fremover skal opgaver løses digitalt, lærerne skal ikke printe opgaver ud, eleverne skal aflevere digitalt, (slå ikke opgaverne ihjel ved at printe dem ud), hvilket betyder at eleverne kun i helt særlige tilfælde får brug for at kunne printe ud. Hertil må anvendes én af skolens stationære computere (grupperum). På den måde opnås en besparelse på papir, toner m.v., der kan bruges til at finansiere digitaliseringen. Eleverne i fase 2 og 3 benytter Google tjenesterne som de har adgang til både til opgaver, præsentationer, notater m.v. 3.2 Support i forbindelse med BYOD Det meldes klart ud fra Kommunens IT-afdeling hvilke supportopgaver, der løses af forældrene og hvilke der løses på skolen af enten læreren eller it-vejlederen. Juni 2013 12
IT-afdelingen udarbejder en liste til forældre, der ønsker en vejledning til hvilken digitale enhed de skal købe til deres børn. Skolens lærere må ikke håndtere elevernes udstyr, da det kan medføre erstatningsansvar, hvis udstyret efterfølgende har fejl -eller ikke fungerer som tidligere. 3.3 IT til elever med særlige behov Børn med særlige behov inkluderes i stigende grad på Jels Skole. Elevernes behov, kan være meget forskellige og det er nødvendigt, at vurdere den enkelte elevs behov for kompenserende IT. Det specialpædagogiske tilbud må derfor have en bred palette af IT-hjælpemidler til rådighed. Indtil nu har Jels Skole især haft børn med særlige behov indenfor læsning og stavning. Fremover ligger der nye muligheder i ipads. Der er hurtigere og nemmere at betjene og udviklingen apps der understøtter læsning og skrivning er nu på et rigtig godt niveau(intowords). I stedet for skanne tekst og konvertere til læsbare formater, er der med ipads mulighed for at tage billeder af tekst, der efterfølgende umiddelbart kan læses op. På Jels Skole skal én af it-vejlederne hovedsageligt tage sig af denne gruppe elever. 4. Digitale læremidler Visioner: Der indkøbes nye, relevante digitale læremidler Digitale lærermidler implementeres i højere grad i undervisningen Muligheden for succesfuld inklusion øges gennem kompenserende it og digital differentiering Initiativer: - Der abonneres fælleskommunalt på digitale læremidler ét år ad gangen - PLC bestiller prøveabonnementer på digitale læremidler, der kan afprøves på skolebiblioteket - Fagudvalg og PLC indkøber i samarbejde digitale læremidler, lærermidler med tilskud prioriteres - PLC teamet afholder 4 årlige inspirationseftermiddage (cafe-eftermiddage) Juni 2013 13
- PLC inspirerer lærerne til at bruge Googles tjenester i undervisningen Regeringen har valgt at afsætte en pulje penge til tilskud til digitale læremidler i folkeskolen. Det er hensigten, at en øget efterspørgsel efter gode digitale læremidler vil fremme udviklingen af nye. Fra 2012 2015 kan skolerne derfor få refundere halvdelen af prisen for digitale læremidler, der er tilskudsberettigede. Tilskudsberettigede digitale læremidler findes bl.a. på materialeplatformen. Regeringen regner med at digitaliseringen af læremidlerne gør det lettere at differentiere og bevare flere elever i normalklasserne, samtidig med at undervisningstiden effektiviseres og der derved skabes mere tid til den enkelte elev. Læremidlerne på Jels Skole er i dag stadigvæk primært analoge medier og bøger, men i takt med digitaliseringen og lærere og elevers fortrolighed med digitale medier, må også en større del af det enkelte fags budget gå til digitale læremidler. På bibliotekarernes netværksmøder er der besluttet, at der skal købes fælles kommunale abonnementer på digitale læremidler for ét år ad gangen, det er så meningen at den enkelte skole skal forny abonnementet hvis de ønsker. På biblioteket, kan lærere og elever afprøve prøveabonnementer på nye digitale læremidler. Indkøbene foretages i et samarbejde mellem fagudvalgene og PLC. Fagudvalget skal fremover vælge digitale frem for analoge læremidler. PLC teamet skal afholde inspirations-/erfaringsudveksling i forbindelse med digitale læremidler, her tænkes bl.a. på en eftermiddag med mulighederne på Skoletube og en eftermiddag med CD-ord i normal- og specialundervisning. Vejen kommunes intentioner er på sigt, at gå fra Microsoft Office til Googles tjenester når der skal arbejdes med tekst, præsentationer m.v.. Lærere og elever må derfor omstille sig til at bruge cloud/browser-baserede løsninger til dokumenter, præsentationer m.v. Mulighederne i Google for bl.a. at arbejde direkte sammen på det samme produkt, er også befordrende for nye digitale læreformer i web 2.0. Juni 2013 14
5. Digitale kompetencer og it-baserede læreformer Visioner: Ledere og medarbejder udvikler de nødvendige kompetencer til at integrere it hensigtsmæssig i undervisningen PLC-teamets arbejdsopgaver/tilbud synliggøres for lærere og ledelse Der øremærkes tid i PLC-teamet til kollegial vejledning og sparring. Elevernes kompetencer inddrages i undervisningen Initiativer: - Det kommunale kursuskatalog indeholder kurser med it i undervisningen - PLC lægger link til Faghæfte 48 ud på intra og gennemgåes på et fælles lærermøde - Ledelsen inddrager Faghæfte 48 i MUS samtalerne - PLC kortlægger deres opgaver, så der kan øremærkes tid til pædagogisk vejledning - PLC udarbejder en PLC-folder - PLC deltager i mindst et afdelingsmøde årligt - PLC deltager i mindst ét årligt fagudvalgsmøde og kan indkaldes til flere - Videndeling på skoleintra udvides med arbejdsrum - Der undersøges behov for videndeling på Google - Muligheden for at oprette Mediepatruljer debatteres Frem mod 2020 vil der udvælges såkaldte demonstrationsskoler, der skal være foregangsskoler for udviklingen frem mod den digitale skole. Læreruddannelsen tænkes også ændret, så man som lærerstuderende fremover kan vælge en digital retning lærestuderende med it-profil. De traditionelle undervisningsformer skal med digitaliseringen udvikles og suppleres med mere individuelle forløb eller undervisning på tværs af årgange, klasser og skoler. Undervisningen bliver mindre afhængig af tid og sted, men der er stadigvæk behov for at forløbene kan håndteres af lærere og elever. Juni 2013 15
I Googles tjenester, er der mulighed for at flere elever kan arbejde på samme dokument samtidigt, hvilket bør udnyttes i f.eks. projektarbejdsformen. Lærerne kan også kommentere løbende i eleverne arbejde. Det er vigtigt, at lærerne tør afprøve nye former for undervisning. Eleverne er digitalt indfødte og er vant til at færdes på forskellige sociale platforme og samarbejde på tværs af nationalitet, sted og alder. Forsøg med at lade elever med spidskompetencer undervise andre elever bør prioriteres. Vi bør overveje, om der er behov for at etablere egentlige Mediepatruljer, hvor elever uddannes til at inspirere elever og lærere til kreative udnyttelser af digitale læremidler i undervisningen. I det årlige kommunale kursuskatalog, må kurser i digitale læreformer og digitale læremidler have høj prioritet. Ledelsen skal afsætte tid på et lærermøde i starten af skoleåret 2013/2014 hvor Faghæfte 48 gennemgås. Link til faghæftes hjemmeside lægges på forsiden af lærerintra. I forbindelse med MUS-samtaler, hvor årsplanerne gennemgåes, må ledelsen forlange henvisninger til målene i Faghæfte 48. 5.1 Digital kommunikation og videndeling Fremover udbygges Lærerintra med arbejdsrum, hvor fagteamet kan lægge undervisningsforløb, oplæg m.v. Skoleintra mangler nogle væsentlige ting i forhold til smidig og let kommunikation og videndeling, bl.a. er der ingen søgefunktion i filstrukturen. Derfor må PLC-teamet undersøge behovet for at anvende web 2.0 teknologi til videndeling. Der ligger måske muligheder i Google Sites eller Skoleblogs.dk. Jeg forestiller mig en side, for hvert fagområde, hvor videndeling og kommunikation kan foregå. Arbejdet med opbygning af denne platform, ser jeg udviklet i et samarbejde mellem PLC (IT-vejledere og bibliotekar) og fagudvalgene. Juni 2013 16
5.2 Kompetenceudvikling Der må fremover øremærkes timer til kompetenceudvikling på det pædagogiske område. Kollegavejledning, vejledning på teamniveau, inspirationskurser, videndeling, erfaringsudveksling må være områder PLC-teamet har tid til at varetage. Derfor må området opdeles, arbejdsopgaverne må specificeres og der må afsættes tid til hvert område. Områderne kunne være: Teknisk IT brugeradministration Pædagogisk IT- kompetenceudvikling PR webmasteropgaver, skoleporten m.v. Opgaver i forbindelse med skolebibliotek og udlån Når alle områderne er beskrevet udarbejder PLC-teamet et kompetencekatalog, hvor PLC-teamets og deres arbejdsområder præsenteres. På den måde bliver PLC-teamets ressourcer mere synlige for ledelse og kollegaer. 6. Klare mål for anvendelsen af It- og digitale læremidler i undervisningen Visioner: Faghæfte 48 anvendes i forbindelse med planlægning af undervisningen Der foreligger tydelige mål for it i undervisningen på hvert klassetrin. Der er bedre målbare resultater Initiativer: Med udgangspunkt i Faghæfte 48 og faghæfterne for de enkelte fag udarbejdes It- og mediehandleplan, der revideres hver 2. år. Målene for it i undervisningen skal være meget tydlige. Regeringens forslag går ud på at der udarbejdes læringsmål tilknyttet digitale læremidler og læreformer for hvert klassetrin. Læringsmålene digitaliseres, så de er tydlige for både ansatte, elever og forældre. På Jels Skole starter arbejdet med at gøre opmærksom på Faghæfte 48. Det gøres ved at lægge link til Faghæftet på personaleintra og hænge pixie-udgaven på opslagstavlen i forberedelsesrum og lærerværelset. Juni 2013 17
På et lærermøde fremlægger PLC kort de fire temaer i Faghæfte 48 og ledelsen understreger faghæftets betydning. Der lægges op til et arbejde på afdelingsplan, hvor de enkelte faser kommer med forslag til hvordan handleplanen kan se ud på den enkelte fase. Ledelse og PLC samarbejder om at udarbejde den endelige plan med klare læringsmål for Jels Skole. Evalueres på MUSsamtalen med den enkelte lærer. Kan Jels Skole udfordre den digitale generation? Da Jels Skole af forskellige årsager i flere år har savnet strategier for det digitale arbejder og energi til at udvikle en solid it-kultur, må man sige at vejen er lang, men ikke uoverskuelig. Først og fremmest kræver det, at der tilføres området et rimeligt budget, der skal indkøbes en del nyt udstyr med tilbehør. Dernæst SKAL teknikken virke, så lærerne får tillid til at undervisningen kan gennemføres som planlagt. Digitaliseringen kræver, at ledelsen lægger sig i selen for at inspirere og engagere medarbejderne samt at ledelsen formår at holde fokus og prioritere dette område frem for andre og det kan måske blive svært. I skrivende stund er regeringen ved af lægge sidste hånd på en ny folkeskolereform, med nye tiltag og aktiviteter der skal implementeres og så gælder det virkelig om at holde tungen lige i munden og træffe de rigtige beslutninger. Opgaven var også at tydeliggøre PLC-teamets arbejdsopgaver og fremtidige projekter og det bliver vi. Selvom ikke alle initiativer bliver implementeret på Jels Skole, er der en del skriftlige opgaver, der skal udarbejdes, godkendes og fremlægges: - Arbejdsbeskrivelser for hele området - Kompetencekatalog/folder til lærerne - Udarbejde et oplæg til arbejdet med tydelige mål for it-undervisningen på alle klassetrin - Planlægning af eftermiddage med it-tema - Mødekalender, hvor det fremgår hvornår vi deltager i hvilke fagudvalg, teammøder m.v. Fysisk skal PLC (skolebiblioteket) indrettes, så der er mulighed for vejledning undervejs, afprøvning af digitale læremidler m.v. Juni 2013 18
Lærerne skal yde en stor indsats, det gælder det om at tage JA-hatten på og kaste sig ud i noget, der for nogle virker uoverskueligt. Man skal lære så længe man lever og det er lærernes ansvar at holde sig ajour og følge med tiden Spørgsmålet er ikke om Jels Skole kan udfordre den digitale generation - Jels Skole SKAL udfordre den digitale generation. Juni 2013 19
Litteraturliste http://www.digst.dk/digitaliseringsstrategi/digitaliseringsstrategiens-initiativer/folkeskolen-skaludfordre-den-digitale-generation Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole, Vejen Kommune (bilag A) Gedsted, Leif: Hvordan kan man reflektere over sin rolle som IT-vejleder. Skolebiblioteket som læringscenter i fremtidens skole Projekt Firspring www.firspring.skoleblogs.dk Handlestrategier for PLC, Vejen Kommune, www.læringforalle.nu Særnummer af Skolebiblioteket: www.emu.dk/gsk/skolebib/lc10/lcpjece10.pdf Faghæfte 48 www.uvm.dk og www.faghæfte48.dk Digital kompetenceudvikling, http://digitalkompetence.blogspot.dk/ Digitale meder i undervisningen http://www.admsys.unic.dk/elevplan/dokumenter/konference/konference_2012/digitale_medier_i_uv_elevplankonf_2.pdf Digitale læremidler i folkeskolen http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/it/kl_rapport_dig_laremidler.pdf Det digitale råds selvevalueringsværktøj http://selvevaluering.cedi.dk/ www.it-vejleder.dk Juni 2013 20