Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1
Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne den studerende til at agere professionelt i en globaliseret verden gennem internationalisering, interkulturel forståelse og globalt udsyn. Regeringens globaliseringsstrategi for Danmark lægger op til, at landets uddannelser skal styrkes internationalt ved, at internationalisering bliver en integreret del af uddannelserne. (1,2) I Sygeplejerskeuddannelsen skal den studerende opnå interkulturelle og internationale kompetencer. Dette indebærer viden om og respekt for andre kulturer, samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og forstå, hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis.(3) 1. Interkulturelle kompetencer Interkulturelle kompetencer indebærer (4,5,6,7,8), at den studerende: Evner en bevidsthed om egen interaktion, følelser og tanker i samspillet med andre mennesker som er forskellige fra én selv. Udøver sygepleje med anti-diskrimination og etnisk ligestilling som grundlæggende værdier og blive i stand til at pege på strukturelle uligheder, som ofte skjuler sig i det som tages for givet. Respekterer andre menneskers erfaringer som ligeværdige, selv om disse strider mod eget/professionens syn på virkeligheden. Dette uden nødvendigvis at acceptere den andens syn på virkeligheden. Har viden og forståelse for menneskets kultur, sundhedsrelaterede behov og opfattelse af sundhed og sygdom. Evner at ophæve og tilpasse egne kulturelle forventninger og antagelser med henblik på at udvikle nye være - og handlemåder. Evner at reflektere over egen kulturel selvforståelse herunder egne kulturelle værdier samt hvordan disse er indlejret i praksis og derved over mulige tilgange til sygeplejeinterventioner. 10/2008 2
Evner at indgå åbent i forskellige kulturelle kontekster og interagere og kommunikere sensitivt og effektivt herunder sætte egen kulturel forståelse i spil. Har kendskab til og erfaringer med interkulturel kommunikation. 2. Internationale kompetencer Internationale kompetencer indebærer, at den studerende: Udtrykker sig godt fagligt på engelsk. Søger, sorterer og vurderer international forskningsbaseret viden. Har viden om sundhedsproblemer og sygepleje i en global kontekst, herunder bevidsthed om socioøkonomiske og kulturelle forholds betydning for livsvilkår og adgang til sundhedsydelser. Har viden om internationale sundhedsstrategier. Er bevidst om professionens globale forpligtelser og muligheder for at bidrage til humanitært arbejde overalt, hvor der er nødlidende mennesker. I forlængelse af ovenstående definitioner af interkulturelle og internationale kompetencer skal her beskrives, hvordan begrebet kultur anvendes ved Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg og Odense. 3. Kulturbegrebet Mange har forsøgt at definere kulturbegrebet gennem årerne, og der findes ikke én endegyldig definition, som der er bred enighed om, er den rette. Derimod findes der forskellige måder at kategorisere og beskrive kulturbegrebet på, en ofte anvendt distinktion er det beskrivende contra det komplekse kulturbegreb. Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg og Odense vælger, at uddannelsen til sygeplejerske er forankret i et syn på kultur som et komplekst og foranderligt begreb. Det komplekse kultursyn betragter ikke kultur som noget iboende i det enkelte menneske men som noget, der skabes mellem mennesker, i modsætning til det beskrivende kulturbegreb hvor kultur bliver noget som mennesket er bærer af, og hvor dets handlinger søges forklaret med henvisning til dennes særlige kulturbaggrund. 10/2008 3
Med udgangspunkt i den komplekse kulturforståelse, opfattes kultur som en integreret del af individet frem for at være noget, men har overtaget fra en gruppe eller en bestemt nation. Mennesker skal derfor ikke primært ses som repræsentanter for kulturer, men som individer, der også i kulturmødet forandrer sig. Kultur har en vigtig indflydelse på mange aspekter af menneskers liv f.eks. på forestillinger, adfærd, opfattelser, følelser, sprog, religion, ritualer og syn på sundhed og sygdom. I en globaliseret verden kan kultur, herunder nationale kulturer, ikke anskues isoleret, idet der findes mange ligheder i levevis på tværs af kulturer. Ingen kultur kan empirisk afgrænses med klart definerede og entydige grænser. Ingen kultur kan beskrives og analyseres objektivt, idet perspektivet altid vil være et resultat af iagttagerens egen kulturelle baggrund. (4,8). Der kan være mange faktorer, der har indflydelse på et menneskes tankeverden og handlemønstre såsom køn, alder, uddannelse, økonomi, arbejdsmæssige situation, familiære baggrund og andre. Internationalisering skal indgå i den daglige undervisning både i den teoretiske og i den kliniske del af studiet og også på uddannelsesinstitutioner i udlandet, hvor de studerende kan tage en del af deres uddannelse. De studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg og Odense vil ved studiets begyndelse blive gjort bekendt med studiets muligheder for at arbejde med og opøve interkulturelle og internationale kompetencer. I den forbindelse vil de studerende også blive bedt om at udfylde et spørgeskema, hvor de skal tage stilling til, hvordan de vil arbejde med at udvikle og opnå interkulturelle og internationale kompetencer. 4. Purnells model for Cultural Competence I bestræbelserne på at synliggøre hvordan der kan arbejdes med interkulturelle kompetencer i den teoretiske og kliniske del af sygeplejestudiet, anvendes Larry D. Purnells model for Cultural Competence (5,6,7). Modellen er udviklet i USA i 1995 til anvendelse inden for alle sundhedsprofessioner. Modellen er holistisk og inddrager teorier fra en lang række af videnskabelige discipliner. Den kan medvirke til at skabe et overblik over kompleksiteten og åbne op for en forståelse af de forhold, som påvirker mennesket ud fra et kulturelt perspektiv. Modellen skal anvendes inden for rammerne af det komplekse kulturbegreb. 10/2008 4
Modellen tager udgangspunkt i det enkelte menneske og dets særegne træk. Purnell taler om primære og sekundære karakteristika, som skal hjælpe til at fremdrage det individuelle og unikke. 10/2008 5
De primære karakteristika er bl.a. nationalitet, race, farve, køn, alder og religiøst tilhørsforhold. De sekundære karakteristika er bl.a. uddannelsesmæssige baggrund, socioøkonomiske status, profession, militærtjeneste, politiske holdninger, land- eller bymenneske, subkulturel identitet, civilstand, forældrestatus, fysiske karakteristika, seksuel orientering, kønsroller, årsager til migration, immigration eller flugt, længden af tid væk fra hjemlandet. Modellen viser en række af fælles træk for det at tilhøre en kultur. De yderste tre cirkler rummer generelle betragtninger om den globaliserede verden, det samfund som mennesket er en del af og ikke mindst menneskets familie. Inderst indeholder cirklen 12 domæner med tilhørende begreber. Domænerne skal ses i relation til hinanden og samtidig i relation til de generelle betragtninger af relevans for det enkelte menneskes sundhedsproblem. Modellen kan anvendes som en kulturel guide, og integreres i uddannelsens fag med mulighed for fokus på udvalgte domæner. Domænerne kan bruges enkeltvis og sammen, og de kan bidrage til at skabe et overblik over kulturperspektiver på forskellige niveauer. De 12 domæner er Opholds- og oprindelsesland. Hvilket land og sted (land/by) kommer mennesket fra Kommunikation Familiens roller og organisering Arbejdsmarkedsforhold Biologiske variationer Risikoadfærd Ernæring Graviditet og barsel Dødsritualer Religiøse og åndelige behov Sygdomsopfattelse og -behandling Opfattelse og status af de sundhedsprofessionelle 10/2008 6
Litteraturliste 1. Regeringen (2006): Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer. 2. Bologna deklarationen (1999): www. Ciriusonline.dk/bologna 3. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse nr. 29 (2008) Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, inkl. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. 4. Gullestrup H. (2002): Interkulturel Kompetence. In: øglekompetencer forskerbidrag til Det nationale Kompetenceregnskab. Undervisningsministeriet, s. 178-191 5. Purnell D. Larry (2008): Transcultural Health Care. A Culturally Competent Approach. Philadelphia, Davis Compony, Third edition. 6. Purnell D. Larry (2002): The Purnell Model for Cultural Competence. In: Journal of Transcultural ursing. Vol. 13. No. 3, July 2002, p. 193-196. 7. Purnell D. Larry (2000): A Description of the Purnell Model for Cultural Competence. In: Journal of Transcultural ursing. Vol. 11 No. 1 January 2000, p. 40-46. 8. Jensen I. (2002): Kulturel Kompetence IN: øglekompetencer forskerbidrag til Det nationale Kompetenceregnskab. Undervisningsministeriet, s. 157-177 Nr. 1 Fremgang, fornyelse og tryghed http://www.globalisering.dk/multimedia/pixi.pdf Nr. 3 Gullestrup H. (2002). Interkulturel kompetence (print s. 178-191) http://pub.uvm.dk/2002/nkr/dokumentationsrapport/dokumentationsrapport.pdf Nr. 7 Jensen, I. (2002). Kulturel kompetence (print s. 157-177) http://pub.uvm.dk/2002/nkr/dokumentationsrapport/dokumentationsrapport.pdf Nr. 3 og 7 er begge fra publikationen: Nøglekompetencer forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab Reference nr. 4 vil findes på bibliotekerne i Svendborg og Odense Reference nr. 5 og 6 findes i kopier på bibliotekerne i Svendborg og Odense 10/2008 7