Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag om en temperaturmåling af den aarhusianske folkeskole. Temperaturmålingen skal fokusere på, hvordan aktørerne ser på implementeringen af folkeskolereformen. I forbindelse med byrådsbehandlingen den 6. maj 2015 var der generelt tilslutning til behovet for løbende opfølgning på reformen, og der var enighed om, at en temperaturmåling kan udformes på flere måder. Sagen blev fremsendt til Børn og Unge til udtalelse og på baggrund heraf drøftet på Børn og Unge-udvalgsmødet den 10. juni 2015. Der var opbakning til forslag om, at der efter sommerferien drøftes en plan for en temperaturmåling, der indbefatter interview med udvalgte skoler. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 6-18-årst Grøndalsvej 2 8260 Viby J Telefon: 29 20 99 44 Direkte telefon: 23 38 01 33 Direkte e-mail: jemol@aarhus.dk Sagsbehandler: Jens Møller Hald En bred kreds af interessenter har den 12. august foreslået over for udvalget og rådmanden for Børn og Unge, at der også skal laves en temperaturmåling på fritidst (FU og SFO) med brug af fokusgruppeinterview. Henpå udvalgsmødet den 19. august. Der var enig- vendelsen blev kort drøftet hed om at koble under og fritid sammen i temperaturmålingen. Der var ikke tilslutning til forslaget om, at det er udvalgsmedlemmer og organisationsrepræsentanter, der skal forestå interviewene. Under byrådsdrøftelsen den om forslag fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om dispensationer fra lektiehjælp og faglig fordybelse samt understøttende under var der som udgangspunkt tilslutning til at sætte særlig fokus på disse elementer i temperaturmå- lingen. Metode og undersøgelsesdesign På baggrund af Børn og Unge-udvalgets drøftelser foreslås det, at der i ok- tober-november 2015 tilvejebringes både kvalitative (interview) og kvantitati-
ve (spørgeskema) data som led i en samlet temperaturmåling af folkeskolen og fritidst rådet med afsæt i udmøntning af folkeskolereformen. Side 2 af 6 I lighed med sidste år gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne, der kan give et generaliserbart overblik over implementeringen. Der har således i Børn og Unge-udvalget været tilslutning til at se implementeringen af reformens elementer over en flerårig periode, der giver anledning til, at der følges systematisk op på arbejdet med reformen ca. en gang årligt i form af en spørgeskemaundersøgelse. Det foreslås, at spørgeskemaet til skolerne som udgangspunkt tager afsæt i det spørgeskema på 38 spørgsmål om omstillingen til en ny folkeskole, som blev sendt ud til alle skoleledere til besvarelse sidste år i uge 49. Det vurderes i den forbindelse, om der er nye spørgsmål, der skal tilføjes, eller spørgsmål der skal udelades eller omformuleres set i lyset af, at vi nu er i gang med andet år med reformen. Samtidig gennemføres der, jf. forslaget, kvalitative interview med repræsende forskellige aktørgrupper, der er involveret i udmøntningen af reformen på skolet og fritidst. Dvs. børn og unge, forældre, tanter for medarbejdere og ledere. Interviewene giver anledning til nærmere afdækning af perspektiver på, hvad der virker i forhold til udmøntning af reformen, og hvorfor. Det foreslås, at udkast til spørgeskema og interviewguides forestås af eksterne konsulenter i samarbejde med Pædagogisk Afdeling og kvalificeres af repræsentanter fra de faglige organisationer, leder- og medarbejderorganisationer og forældreorganisationer. Det foreslås tilsvarende, at de konkrete interviews forestås af eksterne kon- sulenter, De eksterne konsulenter sikrer endvidere referatopsam- og analyse af de kvalitative inter- ling/transskribering samt sammenskrivning viewdata. Der kan tages afsæt i en semistruktureret spørgeguide med en række faste temaer, men med mulighed for, at dialogen kan udvikle sig undervejs i henhold til interviewpersonernes fokus. I tillæg til de data, som frembringes gennem interview og spørgeskema, er der til efteråret 2015 og de første måneder af 2016 berammet en række målinger af relevans for unders- og fritidst, herunder: APV/trivselsundersøgelse Sygefraværsdata Kompetencedækning i folkeskolen Forældretilfredshedsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse
Opfølgning på faglige mål Kvalitetsrapporten Side 3 af 6 Kvalitativ undersøgelse (interview med repræsentanter for børn og unge, forældre, medarbejdere og ledere på unders-og fritidst) Kvantitativ undersøgelse (spørgeskema til skoleledelsen) Diverse planlagte målinger på unders-og fritidst Temperaturmåling Temperaturmålingens samlede sigte er således at: Give en samlet status på udmøntning af reformen i dybden og i bredden Identificere styrker og udfordringer Skabe mere viden om, hvad der virker, og hvornår og hvordan det virker Temperaturmåling Synliggøre de medvirkende aktørers perspektiver Indhold og undersøgelsesfokus På skolet vil undersøgelsen tage udgangspunkt i udmøntningen af reformens indholdselementer, herunder fx målsætningen om et fagligt løft, arbejdet med indfrielse af ambitiøse nationale mål og resultatmål, forenklede fælles mål, målstyret under, længere og mere varierede skoledage, obligatorisk lektiehjælp lp og faglig fordybelse, motion og bevægelse, åben skole, udvikling af udskolingen og nye opgaver for skolebestyrelserne mv. Jf. den aktuelle offentlige og politiske debat om skoledagens længde er det relevant at sætte særlig fokus på variationen i skolernes skemalægning samt begrundelser herfor, herunder fx pres på faglokaler, koncentration af valgfag i nogle perioder eller samarbejdet med det omgivende samfund i forbindelse med arbejdet med åben skole.
I forlængelse af byrådsforslagene fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om dispensationer fra lektiehjælp og faglig fordybelse samt underligeledes væsentligt at sætte fokus skolernes støttende under er det tilrettelæggelse af disse elementer samt aktørernes oplevelse af dem. Side 4 af 6 På fritidst vil spørgeguiden søge at belyse perspektiver og konsekvenser af folkeskolereformen i forhold til fritidst, og hvordan fritidstilpasningen af strukturen på t arbejder sammen med undersopgaven om at løfte udfordringerne. Endvidere vil t i lyset af der være fokus på, hvordan den fritidspædagogiske indsats bidrager i forhold til, at kommunen når i mål med reformens målsætninger. I forhold til snitfladerne mellem underst og fritidst kan spørgeguiden have fokus på samarbejdet mellem undersdel og fri- tids samt lærere/pædagoger, samarbejde og partnerskaber i forhold til den åbne skole samt samarbejdet om realisering af 95 % målsætningen. Derudover vil det være naturligt at have fokus på drøftelser af, hvordan børnenes og de unges samlede unders- og fritidsdag hænger bedst muet fremadrettet fokus på identifikation af god praksis, eksemplariske løsningsmodeller samt væsentlige udfordringer og mulige årsager hertil. Endvidere vil der være fokus på de forskellige aktørgruppers ligt sammen. Interviewene skal have perspektiver på udmøntningen af reformen. Interviewpersoner til fokusgruppeinterview Jf. Børn og Unge-udvalgets drøftelser om temperaturmålingen tager den kvalitative undersøgelse afsæt i interview med børn og unge, forældre, medarbejdere og ledere på unders- og fritidst. Det foreslås således, at der på henholdsvis skole- og t laves interview med følgende repræsentanter for de forskellige aktørgrupper: Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse Skole (under+sfo) Interview med elevrådet Interview med skolebestyrelsen Interview med tillidsrepræsentanog arbejdsmiljørepræsentanter ter (pædagoger og lærere) Interview med ledelsen (skolelegisk leder, SFO-leder og administrativ leder afhængigt af skolens lokale der, pædagogisk ledelsesstruktur) Interview med Børn og Unge- Byrådet Interview med bestyrelsen Interview med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter (pædagoger og lærere) Interview med ledelsen (leder, vice leder, fritidsledere, repræsentanter for afdelingsledere)
Scenarier for skalering af interviewundersøgelsen Kvalitativ metode har ikke sin primære styrke i at tilvejebringe repræsentative konklusioner. Til trods herfor er det nødvendigt at tage hensyn til, at der er en vis bredde i undersøgelsesfeltet, fx i forhold til geografisk beliggenhed og socio-økonomisk baggrund osv. Det gælder særligt for skolerne, som er forholdsvis afgrænsede og homogene, mens rne efter strukturtilog er mere pasningen har større spredning sammensatte. Side 5 af 6 Med henblik på Børn og Unge-udvalgets drøftelse fremstilles i det følgende to scenarier for, hvordan interviewundersøgelsen kan skaleres. Skole 1 Scenarie 1: Fem skoler og et Ifølge det første forslag gennemføres der interview på fem skoler (undervis- ning og SFO) og i et. De fem skoler kan udvælges således, at de adskiller sig med hensyn til geografisk beliggenhed og socio-økonomisk baggrund. Det valgte rummer en samlet spredning. (under+sfo) Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 (under+sfo) (under+sfo) (under+sfo) (under+sfo) FU Børn og unge Interview Interview Interview Interview Interview Interview Forældre Interview Interview Interview Interview Interview Interview Medarbejdere Interview Interview Interview Interview Interview Interview Ledelse Interview Interview Interview Interview Interview Interview Scenarie 2: En skole fra hvert samt de fire r Ifølge det andet forslag gennemføres der interview på en skole fra hvert samt i alle fire r. Skolerne udvælges således, at de samlet repræsenterer en spredning med hensyn til geografisk beliggenhed og socio-økonomisk baggrund. Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 Skole 6 Skole 7 Skole 8 1 2 3 4 Børn og unge Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Forældre Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Medarbejdere Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Ledelse Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview
Overordnet tids- og procesplan Der foreslås følgende overordnede tids- og procesplan for temperaturmålingen: Side 6 af 6 Tid Aktivitet 16. september 2015 Børn og Unge-udvalgsmøde: Godkendelse af forslag til design og proces Uge 39 Planlægning af interviewproces med eksternt konsulentfirma Uge 40 Dialog med repræsentanter fra de faglige organisationer, leder- og medarbejderorganisationer og forældreorganisationer om spørgeguide og spørgeskema Uge 41-47 Undersøgelsen gennemføres (kvalitativ og kvantitativ del) 23. november Temamøde i Magistraten om folkeskolereform og 95% målsætning: Undersøgelsens resultater fremlægges til debat 25. november Børn og Unge-udvalgsmøde: Drøftelse af undersøgelsens resultater i lyset af bemærkninger fra Magistratens møde. Fokus på fremadrettede initiativer. De forskellige undersøgelser/målinger gennemføres successivt i løbet af efteråret 2015 og foråret 2016. Udover sammenfatning af de kvalitative og kvantitative udsagn vil der til temamødet i magistraten den 23. november og Børn og Unge-udvalgsmødet den 25. november bl.a. foreligge sygefraværs- data, data om kompetencedækning i folkeskolen og data om opfølgning på de faglige mål. Data fra fx APV/trivselsundersøgelsen, forældretilfredshedsundersøgelsen og elevtrivselsundersøgelsen foreligger senere og præsenteres fremdeles. I forbindelse med processen omkring kvalitetsrapporter vil udmøntningen af folkeskolereformen være et tema under de lokale kvalitetssamtaler i januarde øvrige oplysninger i kvalitetsrapporten kan der februar 2016. I tillæg til således tages afsæt i resultaterne fra temperaturmålingen i den videre lokale opfølgning.