Tandpleje grundlæggende sundhedspædagogisk virksomhed 15 ECTS point

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modul 4 2016 Tandpleje grundlæggende sundhedspædagogisk virksomhed 15 ECTS point Modulansvarlig: Lene Meilstrup Martinussen Modulbeskrivelsen er godkendt den 8. april 2016 Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9, 8000 Århus C Tlf. 8716 7400 - www.skt.au.dk Modul 2 Modul 1 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 7 Modul 8 Modul 9 Modul 12 Modul 11 Modul 10 Selvstændig professionsudøvelse Kundskabsgrundlag og metode Kvalitetssikring, klinisk ræsonnering og behandling Borgere med særlig behov Relationer og interaktioner Profession og metoder Samfund, sundhedsfremmer og forebyggelse Udvidet klinisk virksomhed Grundlæggende sundhedspædagogisk virksomhed Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhed og sygdom Fag, profession og studie Modul 4. Tillæg til studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje, Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere. SKT-Aarhus 2013

Indholdsfortegnelse Fagområder og fordeling af ECTS:... 3 Modulets længde... 3 Mål og læringsudbytte... 3 Modulets tema... 3 Formål... 4 Indhold... 4 Forløb 1 Anatomi og fysiologi, Generel medicin og farmakologi og ernæring... 4 Forløb 2 Folkesundhed og sociologi... 7 Forløb 3 Sundhedspædagogik og psykologi... 11 Forløb 4 Videnskabsteori, Observation, Interview, Livsverden og Narrativer... 12 Forløb 5 Intern praktik... 14 Oversigt over obligatorisk undervisning og planlagt studieaktivitet... 15 Bedømmelse... 16 Undervisere på modul 4... 17 2

Fagområder og fordeling af ECTS: Sundheds- og naturvidenskabelige fag: Anatomi og fysiologi, Ernæring og Sundhed Generel medicin og Farmakologi Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag: Psykologi Samfundsodontologi/Folkesundhed og Sociologi Pædagogik og sundhedspædagogik, Etik, Kommunikation og sundhedsinformatik Tandplejefaget med odontologiske fag: Videnskabelig tilgang og metode Intern praktik Ekstern praktik 4 ECTS point 6 ECTS point 5 ECTS point Modulets længde Modul 4 har et omfang på 15 ECTS-point og en varighed på 10 uger. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer. Det svarer til at 1 uge (1,5 ECTSpoint) svarer til en studieindsats på 40 timer. Modulet starter i uge 16 og løber til og med uge 26. Mål og læringsudbytte Modulet retter sig mod tandplejeprofessionens bidrag til at fremme udvalgte grupper af borgeres eller patienters sundhed i forhold til oral helse. Der er fokus på det enkelte menneske eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser, livsvilkår og opfattelse af oralt relaterede problemer. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: basal viden om ernæring og sundhed herunder betydning for folkesundhed i forhold til udvalgte målgrupper identificere og analysere risikofaktorer i relation til oral helse hos udvalgte grupper af borgere samt foreslå og gennemføre sundhedsfremmende tiltag reflektere over patientsituationer i relation til patientens levevilkår og muligheder samt tandplejeintervention i forbindelse hermed indgå i sundhedspædagogisk arbejde i relation til borgere med behov for forebyggende tiltag eller med behov i forhold til enkle sundhedsfaglige problemstillinger i relation til oral helse og tandbehandling. Modulets tema Modulet er især rettet mod forebyggelse og sundhedsfremme, og mod de videnskabelige metoder der er knyttet til problemidentificering, intervention og evaluering af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. 3

Formål Formålet er, at den studerende opnår praktiske færdigheder og teoretisk viden, der gør dem i stand til, i samarbejde med patienten, at afdække, forstå og dokumentere dennes deltagerforudsætninger med henblik på kvalificering af såvel patientens som egen handlekompetence. Indhold Modulet består af fem undervisnings- og studieforløb med tværfaglige temaer og de 4 første forløb afsluttes med en portfolio som skal godkendes som en forudsætning for at gå til udprøvning. På det 5. forløb, som er et klinisk forløb, skal deltagerforudsætningen på 80 % være opnået for at gå til udprøvning. Forløb 1: Anatomi og fysiologi, Generel medicin og farmakologi og ernæring Forløb 2: Folkesundhed og sociologi Forløb 3: Sundhedspædagogik og psykologi Forløb 4: Videnskabs- teori og metodologi Forløb 5: Intern praktik Hvert forløb beskrives nærmere på de kommende sider. Forløb 1 Anatomi og fysiologi, Generel medicin og farmakologi og ernæring Underviser: Jan Hejle, Mette Møller og Jan Tagesen I dette forløb skal den studerende fordybe sig i et organ og en sygdom som er væsentlige for forståelsen af patienten i den odontologiske praksis. Hovedemnet er hjertekredsløbet. Dette danner udgangspunkt for emner i ernæringslære og en kort intro til faget farmakologi, hvor den medicinske behandling af hjertesygdomme gennemgås på introduktionsniveau. Desuden indgår respirationsvejs- og urinvejssystemet af hensyn til mulighed for en sammenhængende beskrivelse af kredsløbet. Mål for læring: Efter endt læring skal den studerende have/kunne: Anatomi og fysiologi: Beskrive hjerte og kredsløb, respirationsvejssystemet og urinvejssystemet Anvende viden om ovennævnte organsystemer i forbindelse med førstehjælp, sygdomslære, farmakologi og ernæringslære Generel medicin: Beskrive de vigtigste sygdomme inden for hjerte og kredsløb, respirationsvejssystemet og urinvejssystemet Identificere medicinske risikofaktorer af betydning for odontologisk behandling Farmakologi: tilegnet sig viden om risikopatienter i odontologiske praksis kendskab til lægemiddelfortegnelsen basal viden om almen farmakologi 4

nævne og beskrive de vigtigste farmaka indenfor hjertemedicin argumentere for anvendt medicinsk behandling til en hjertepatient Mål for kost og ernæring: Forklare kostens betydning for udvikling, forebyggelse og behandling af hjerte kar sygdomme, diabetes, kræft, osteoporose og overvægt samt anvende diætprincipperne som knytter sig hertil. Forklare de ernæringsmæssige behov hos svækkede ældre og syge samt anvende anbefalingerne om ernæring knyttet hertil. indgå i samarbejde om ernæring og kostvejledning med andre faggrupper indenfor sundhedsområdet Form: Forelæsninger og gruppearbejde Tværfaglig Caseopgave (portfoliobaseret) Udprøvning i anatomi, fysiologi, farmakologi og ernæring: Anatomi og fysiologi: De studerende udvælges til udprøvning minimun 3 dage før eksamen, og har disse dage til forberedelse. Den studerende kommer ind og giver et kort oplæg ud fra port folio casen (ca. 5 min) Den studerende trækker et spørgsmål/billede i faget anatomi og fysiologi og eksamineres ud fra dette (ca. 5 min) Der spørges ind til farmakologi (ca. 5 min) og ernæring (ca. 5 min). Den studerende venter udenfor, mens der voteres. Den studerende bliver kaldt ind til karaktergivning. Litteraturliste: kost og ernæring forløb 1: Astrup A et al. (2005). Menneskets ernæring. 2. udg. Gyldendal Akademisk, s.389-394. Sortland, K(2008). Ernæring mere end mad og drikke. 2. udg. Gads Forlag, s. 139-155, 189-198, 200-205, 208-218 Food, Nutrition, Physical Activity and the prevention of cancer (resume). Læs p. 8-14. http://www.dietandcancerreport.org/cancer_resource_center/downloads/summary/english.pdf Foldere fra hjerteforeningen: forhøjet blodtryk og kend dit kolesterol http://www.hjerteforeningen.dk/files/udgivelser/f_forhojet_blodtryk.pdf http://www.hjerteforeningen.dk/files/udgivelser/f_kend_dit_kolesterol.pdf Pjece fra sundhedsstyrelsen: Når du skal tage på http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/cff/aeldre/infofolder_hjemmeboende_a5_k3.pdf 5

Litteraturliste: Anatomi og fysiologi forløb 1: 1. Kompendiet - Generel anatomi og fysiologi - emnerne: Blodkarsystemet - Hjertet, blodkarrene og blodet Luftvejssystemet Urinvejssystemet 2. Noter på Blackboard - samles under titlen Modul 4 - anatomi-fysiologi 3. Medicinske sygdomme - Sygdomslære og sygepleje 13. udgave 2010 Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Hjerte - kredsløb sygdomme Hovedemne Delemne Modul 4 Kommentar Hjertesygdomme 1. Hjertesygdomme s. 80-82 anatomi/fysiologi Iskæmisk hjertesygdom Kronisk stabil angina pectoris Det akutte koronare syndrom - AKS - omfatter Ekg Hjerteinsufficiens - en kort oversigt 1.1 Fællesbetegnelse for sygdomme der skyldes utilstrækkelig forsyning af myocardiet s. 86 1.2 Angina pectoris s. 86-87 1.3 - ustabil angina pectoris - akut myokardieinfarkt - pludselig død 1.4 Elektrokardiogram - en kort oversigt - skal ikke kunnes i detaljer 1.5 Def - et klinisk syndrom forårsaget af en utilstrækkelig hjertepumpefunktion og ledsaget af objektive påviselige ændringer i hjertets anatomi eller funktion. s. 87-88 til STEMI s. 83 s. 89 Kardiogent shock s. 91 Hjerteklapfejl - en kort oversigt s. 93-94 til Aortastenose Hjertearytmier - en kort omtale s. 97 Pacemaker om pacemakerbehandling s. 102 Hjertestop s. 103 6

Karsygdomme Hovedemne Delemne Modul 4 Kommentar Karsygdomme 1. Karsygdomme Hypertensio arterialis 1.1 Forhøjet blodtryk s. 175 Essentiel hypertension 1.2 Primær hypertension s. 176-177 til medikamentel antihypertensiv behandling Sekundær hypertension 1.3 - hypertension med tilgrundliggende årsag(5%) s. 179 Apoplexia cerebri 1.4 Slagtilfælde - skyldes sygdomme i hjernens blodkar s. 180-181 til transitorisk cerebral iskæmi Lungesygdomme Hovedemne Delemne Modul 4 Kommentar Lungesygdomme KOL 1. Lungesygdomme 1.1 Kronisk obstruktiv lungesygdom - oversigt Maligne lungesvulster 1.2 - kort omtale s. 145-147 s. 138-143 - ikke alt skal kunnes - fx detaljer i diagnosestillelse og behandling Litteraturliste: Farmakologi: Olsen, I.(2007): Farmakologi, Munksgaard, DK Emnerne: Almen farmakologi samt Hjerte og kredsløb Noter og opgaver på Blackboard Forløb 2 Folkesundhed og sociologi I dette forløb skal den studerende beskæftige sig med samfunds- og folkesundhedsperspektivet. Fokus vil være på levevilkår samt livstilens betydning for sundhed og sygdom herunder især risikobegreber. Folkesundhed: Efter endt læring skal den studerende have/kunne: grundlæggende forståelse af organisation af det danske sundhedsvæsen med fokus på tandplejen overordnet kendskab til gældende love for regulering af sundhedsvæsenet og befolkningens adgang hertil grundlæggende kendskab til begreber som sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme 7

basalt kendskab til epidemiologisk metode indledende kendskab til elementære statistiske begreber. Endvidere kendskab til opgørelse af sundhedstilstande (fx SCOR). kendskab til befolkningens generelle sundhedstilstand og afvigelser herfra især i forhold til ulighed definere begreberne risiko, risikoadfærd og risikogrupper og anvendelse af begreberne set i samfundets perspektiv Sociologi: Den studerende skal: kunne anvende Pierre Bourdieus begreber i mødet med mennesker i den odontologiske praksis forstå begrebet social arv/chanceulighed kende til Michel Foucault og magt som forståelsesramme for menneskers ageren i en verden af regler forstå Risikobegrebet fra et borgerperspektiv Form: Forelæsning, gruppearbejde. 2 x 5 timer i hele hold. Udprøvning: Eksaminationen har en varighed på maksimalt 30 minutter inklusive votering. Eksaminationen indledes af den studerende med en præsentation (af 5-10 minutters varighed) af et selvvalgt område (se nedenfor) indenfor forløb 2 s undervisningsområde. Eksaminationen går derefter over i en samtalelignende form, hvor eksaminatorerne stiller supplerende spørgsmål indenfor pensum. I forløb 2 får de studerende udleveret 3 opgaver omfattende pensum fra Mette Aakjær (om sociologi) og Niels Mark (om folkesundhed). Vi anbefaler de studerende skriftligt at besvare disse opgaver til indføjelse i den til forløb 2 hørende portfolio. Besvarelserne af disse spørgsmål danner udgangspunkt for den studerendes indledende præsentation. Pensum- og litteraturliste til modul 4, forløb 2 Folkesundhed: Lovstof skal som hovedregel ikke læres udenad, men man skal specielt med henblik på tandplejen - være velorienteret om de enkelte love, bekendtgørelser og vejledningers indhold og med sikkerhed navigere på www.retsinfo.dk og kunne finde, redegøre for og anvende dette lovmateriale, fx: Sundhedsloven: LBK nr. 913 af 13/7/2010 (oprindelig fra 2006) Kapitel 5: Patienters medinddragelse i beslutninger Kapitel 6: Patientjournaler Kapitel 8: Aktindsigt 8

Kapitel 9: Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. Kapitel 37: Kommunal tandpleje Kapitel 47: Regional tandpleje Kapitel 48: Odontologisk landsdels- og videnscenter Kapitel 49: Tilskud til tandpleje til visse patientgrupper BEK nr. 1373 af 12/12/2006 (om journaler) BEK nr. 1219 af 11/12/2009: Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) LBK nr. 877 af 4/8/2011 - Bekendtgørelse af lov om autorisation BEK nr. 179 af 28/2/2012 - Tandplejebekendtgørelsen BEK nr. 1464 af 28/12/2012 (om kosmetiske behandlinger. VEJ til loven fra samme dag). I lærebogen er følgende kapitler medtaget i pensum: Kamper-Jørgensen F, Jensen BB. Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, Jensen BB, eds. Forebyggende Sundhedsarbejde. 5.udgave; 21-42. Munksgaard Danmark, København; 2009 Kamper-Jørgensen F. Det forebyggende sundhedsarbejde internationale og nationale udviklinger. I: Ibid. 43-66 Madsen M, Grønbæk M, Kamper-Jørgensen F, Udvikling i sundhedstilstand, dødsårsager og sygdomsmønster. I: Ibid. 85-110 Ploug N, Hovedtræk i samfundsudviklingen. I: Ibid.111-126 Schnedler H, Det forebyggende apparat især sundhedsvæsenet. I: Ibid. 127-141 Kamper-Jørgensen F, Almind G, Sundhedsvæsenets opbygning og funktion. I: Ibid. 143-152 Kamper-Jørgen F. Analyse af sundhedsproblemer. I: Ibid. 157-166 Almind G, Hansen GR. Forebyggelse og analyse på individniveau. I: Ibid. 173-180 Grønbæk M, Forebyggelse og epidemiologiske analyser. I: Ibid. 181-185 Desuden indgår alt udleveret materiale i pensum, herunder: Sundhedsstyrelsen, TERMINOLOGI, Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed: http://www.sst.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf - som opslagsværk Laustsen S Høstrup H Wistrup P, Kompendium i evidensvurdering af forskningslitteratur. Marts 2005, Skejby Sygehus. Århus Universitetshospital 2005 (kompendiet vil være at finde på Blackboard). WHO, UCL Institute of Health Equity. Review of social determinants and the health divide in the WHO European Region. 2013. www.instituteofhealthequity.org 9

Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. Ed. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgen F. København 2007 kan downlades på www.sif@si-folkesundhed.dk Christensen LB, Sundby A. Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns kommune. København: Børne- og ungdomsforvaltningen. 2008 https://subsite.kk.dk/edoc/besk%c3%a6ftigelses%20- %20og%20Integrationsudvalget/30-10-2008%2014.15.00/Referat/31-10- 2008%2014.46.51/4100500.PDF Powerpoints om folkesundhed, udleveret på modul 1, kan være gavnlige at kigge igennem mange af dem er gengangere i forhold til de udleverede på modul 1. Sociologi: Andersen, Pernille T. og Timm Helle (red.) 2010. Sundhedssociologi en grundbog. Hans Reitzel. Kap. 2 Michel Foucault s. 29-47 Kap. 3 Pierre Bourdieu s. 51-76 Wilken Lisanne. 2011. Bourdieu for begyndere. (2. ed.) Frederiksberg. Samfundslitteratur. 2011 Kap. 2 Bourdieus begreber s. 44-64 STT.dk Sundhedsstyrelsen Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse (2005) Artikler: Cefu (Center for Ungdomsforskning) Jensen, Larsen, Kuodahl og Andsager 2007. Sundhed og unge sociologiske perspektiver Andersen, Brian Kjær (red.) Perspektiver på vejledning.2006 Chanceulighed og risikofaktorer, relevante begreber for vejledere. Faglige alternativer til begrebet social arv i pædagogisk arbejde og vejledning. Jacob Mchangame 29.04-2012 Danskerne skal have mere mistro til Staten I undervisningen om risikobegreber vil underviseren, Anne B. Christensen tage udgangspunkt i: Hansen MB, Svendsen MN. Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. København: Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen 2005. Publikationen kan downloades fra www.sst.dk 10

Forløb 3 Sundhedspædagogik og psykologi Underviser: Lotte Andersen og Lise Hove Forløb 3 har til hensigt at udvikle de studerendes interpersonelle relations kompetence samt deres sundhedspædagogiske interventionskompetence. Dette sker ved at styrke den studerendes evne til at: tåle ustrukturerede situationer (kaos) og turde leve med dem uden at glide af turde blive i situationer og udforske dem indefra med nysgerrighed bære at være sårbar og derigennem øge selvtilliden forholde sig til sig selv og være autentisk over for andre have social fornemmelse og indlevelse i andres situation undgå at søge de nemme løsninger og tage udfordringer Der sættes fokus på at træne i intervention ved hjælp af Den Motiverende Samtale og det forventes, at den studerende efter forløbet skal kunne: Være emotionelt og kognitivt indlevende og reflekterende Være autoritet uden at være autoritær Facilitere en selvhjælpsproces i stedet for at give råd eller hjælpe Udøve reflekterende lytning og øvrige redskaber i Den Motiverende Samtale Redegøre for kompetencer, den professionelle tandplejer bør besidde Identificere og forstå såvel egen som patientens modstand og afmagt Diskutere den gode relation og anlægge styringsperspektiver på egen praksis De sidstnævnte syv mål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor det bliver den studerendes opgave at reflektere over disse kompetencer i forhold til et filmet case-materiale, dvs. med distance til den studerende selv. Form: Forelæsning Videoanalyse Øvelser. Udprøvning: Eksaminationen starter med den studerendes fremlæggelse af sin analyse af case-materialet ud fra begreber i Den Motiverende Samtale samt hans/hendes refleksioner over sundhedspædagogiske overvejelser vedr. fx: tandplejerens relationelle kompetencer; modstand og afmagt; magt- og styringsperspektiver; rollen som sundhedsprofessionel. Den studerende har ordet i ca. 15 minutter og runder af med at reflektere over egen læring i forløbet, hvorefter eksaminator og censor indleder en samtale med spørgsmål. Efter max. 25 minutters eksamination voteres der og den studerende kaldes ind og får sin karakter at vide. 11

Litteraturliste for forløb 3: Psykologi & sundhedspædagogik. Berliner, P. & Berthelsen, J. (2000): Passiv Aggression som voksenpædagogisk problem I: Illeris, K. (red.): Tekster om læring. Roskilde universitetsforlag. Berthelsen, J.(2001): Empowerment og dilemmapædagogik I: Elle, B., Nielsen, K. og Nissen, M. (red.): Pædagogisk Psykologi. Roskilde universitets forlag. Orienterende litteratur. Berthelsen, J. (2003): Dilemmaets åbenbaringer og det onde I: Psyke & Logos nr. 1 2003. Grabowski, D., Jensen, et al.(2010): Sundhedspædagogik i patientuddannelse, Steno Center for Sundheds fremme og patientbehandling, Aakjærs a/s, Vejle http://www.steno.dk/documents/sundhedsfremme/dokumenter/basisrapport.pdf ( lokaliseret 2.maj 2012) Orienterende læsning Mach-Zagal, R. & Høst Poulsen, M. (2011): Modstand psykologi og pædagogik for sundhedsprofessionelle, Munksgaard, DK. side: 69 til 82 & 89 til 96 Rosdahl, G.: Introduktion til den motiverende samtale, Implement Consulting Group. http://denmotiverendesamtale.dk/downloads/introduktion%20til%20den%20motivere nde%20samtale.pdf, Lokaliseret d. 1.5.12 Vallgårda, S. (2005): Hvad er sundhedsfremme I: Tidskrift for forskning i sygdom og samfund, årg.2. nr.3, Århus universitet Tidligere mål og litteratur fra modul 1,2, & 3 danner grundlæggende forudsætninger for denne eksamen. Forløb 4 Videnskabsteori, Observation, Interview, Livsverden og Narrativer Undervisere: Birgitte Ahrensburg og Hanne Hvid I dette forløb trænes den studerende i at anvende kvalitative metoder med henblik på at opnå indblik i og forståelse for den enkelte patients levede liv og perspektiv. Desuden fokuseres på analyse og fortolkning af egne producerede kvalitative data (interviews og observationer) samt på egen rolle som interviewer og observatør. Mål Efter endt læring kan/har den studerende: redegøre for væsentlige kendetegn ved kvalitative dataindsamlingsmetoder samt forskellen på kvalitative og kvantitative metoder på simpelt niveau redegøre for aspekter ved fænomenologiske og hermeneutiske tilgange redegøre for narrativ tilgang som forståelsesramme for menneskers identitetsudvikling og meningsdannelse redegøre for, hvordan en kombination af interview og observation kan anvendes og nuancere kommunikationen i det daglige møde med patienten 12

analysere hvordan for-forståelser har betydning for egne og andres fortolkninger af virkeligheden anvende teoretisk viden om interview og observation som metode designe, udføre, transskribere og analysere et semi-struktureret interview analysere og forholde sig kritisk til egen position som interviewer og observatør reflektere over forskningsmæssige begrænsninger og muligheder ved interview og observation som dataindsamlingsmetoder anvende en åben dialogform i egen kliniske praksis med henblik på at afdække patientens oplevelse af sin situation. Evaluering: Portfolio-opgave Indhold: Præsentation og analyse af eget udførte interview med patient Præsentationen skal indeholde: Analyse af egen samt informantens for-forståelses betydning for interviewet. Analyse af egen position som interviewer. Refleksioner over egen læring, og hvordan de opnåede færdigheder og kompetencer kan anvendes i det daglige sundhedspædagogiske arbejde. Omfang: Max fire sider Eksamen Mundtlig eksamen på i alt 30 minutter med ekstern censur Fem - ti minutters selvstændig fremlæggelse (power points frabedes): En kort beskrivelse af den studerendes forståelse/fortolkning af informanten og dennes livsverden og forståelse af sin sygdom. Hvad har betydning og giver mening for vedkommende? Hvilken kontekst blev interviewet til i? Refleksioner over egen positions betydning for produktionen af de opnåede data. Efter den studerendes fremlæggelse er der dialog om de opnåede erfaringer og forståelser i relation til modulets mål. For at kunne blive indstillet til eksamen på forløb 4, er følgende obligatorisk: gennemførelse af interview og observationsøvelse. Litteraturliste forløb 4 Videnskabsteori, Observation, Interview, Livsverden og Narrativer: Litteratur: Andersen, Flemming (2009): Om narrativ psykologi eller der skal gode relationer til en fortælling. I: Richie, Tom (red.): Relationer i psykologien. 2. Billesø & Baltzer Antoft, Rasmus (2001): Kronisk sygdom som biografisk hændelse et studie af bypass opererede kronisk syge menneskers biografiske arbejde. I: Dansk sociologi 3 (Søg på Google og download) 13

Birkler, Jacob (2010): Forståelse. I:Videnskabsteori en grundbog. Kap. 6. Munksgaard Danmark (bogen blev også brugt på modul 1) Brinkmann, Svend og Tanggaard Lene (2010): Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, Svend og Tanggaard Lene (red.) KVALITATIVE METODER en grundbog. Kap. 1. Hans Reitzels Forlag Dahlager, Lisa og Fredslund, Hanne: Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse. I: Vallgårda, Signil og Koch, Lene (red.) (2007 2001)): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Kap. 7. Munksgaard Danmark Fog, Jette (1994) Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. Kap. 1. Akademisk Forlag Glavind, Inger Bo (2005): At sætte tavsheder i tale fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview. I: Jacobsen, Michael Hviid.; Kristiansen, Søren. og Prieur, Annich (red.): LIV, FORTÆLLING, TEKST Strejftog i kvalitativ sociologi. Kap. 2. Aalborg Universitetsforlag. Ålborg. Kleinmann, Arthur (1980) Patients and healers in the context of culture. An exploration of the Borderland between Anthropology, Medicine and Psychiatry. University of California Press. Berkeley, Los Angeles, London Kvale, Steinar (1997). En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s. 56-64 (uddrag af kap. 3). Hans Reitzels Forlag Kvale, Steinar (1997). En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, kap. 7. Hans Reitzels Forlag Launsø, L. og Rieper, O. (2000): Forskning OM og MED mennesker. Nyt Nordisk Forlag Malterud, Kirsti (2010): Kvalitative studier om forebyggelse. I: Kamper-Jørgensen, Finn; Almind, Gert og Jensen, Bjarne Bruun (red.): Forebyggende sundhedsarbejde. Kap. 12. Munksgaard Danmark Mattingly, Cheryl. (2005): Den narrative udvikling i nyere medicinsk antropologi. I: Tidsskrift for forskning i sydom og samfund, 2 Wadel, C. (1991). Feltarbejd i egen kultur. Hegland Trykkeri. Flekkefjord Ved forløbets start vil blive meddelt hvilke titler der er centrale, og hvilke der er supplerende. Forløb 5 Intern praktik Underviser: Underviserne i intern praktik. Mål: Den studerende skal: kunne tage problemstillinger fra det kliniske arbejde op og reflektere over disse med hold og undervisere ved morgenkonferencerne 14

have kendskab til patientadministration således at den studerendes opnår forståelse for vigtigheden af indkald af patienter i forhold til behandlings- og vedligeholdelsesplaner. kunne optage og føre en patientjournal efter gældende regler og love kunne anvende journaliserede oplysninger i behandlingsplanlægning og prognosevurdering på patienter med ukomplicerede behandlingsbehandlingsbehov kunne foretage caries- og fyldningsregistrering på patient med ukompliceret behandlingsbehov kunne foretage undersøgelse og registrering af plak, pocher, inflammation, retraktioner, mobilitet og furkaturinvolveringer på patient med ukompliceret behandlingsbehov beskrive den røntgenologiske normalanatomi kunne foretage undersøgelse af orale slimhinder på patient samt identificere afvigelser stille caries- og parodontaldiagnoser på patienter med ukompliceret behandlingsbehov kunne tilrettelægge og udføre individuelle patientbehandlinger samt kunne begrunde det valgte kunne afklare patientens forventninger og opstille fælles behandlingsmål kunne referere til procedure for henvisning til patientens egen tandlæge kunne foretage supra og subgingival scaling med håndinstrumenterpå patient med ukompliceret behandlingsbehov kunne foretage supra og subgingival scaling med ultralyd på patient med ukompliceret behandlingsbehov kunne foretage nonoperativ cariesterapi herunder pensling med fluorid kan pudse fyldninger i plast og sølvamalgam på patient uden at gøre skade på tænder, gingiva og okklusion kunne udvise en, til uddannelsesniveauet, svarende professionel adfærd på klinikken Oversigt over obligatorisk undervisning og planlagt studieaktivitet Fag Anatomi og fysiologi, Generel medicin og farmakologi og ernæring Folkesundhed og sociologi Sundhedspædagogik og psykologi Intern praktik Behandler gruppe møde Obligatorisk undervisning (100 % tilstedeværelse kræves - dokumenteres ved underskrift) X Planlagt studieaktivitet (80 % tilstedeværelse kræves - dokumenteres ved underskrift) X (dokumenteres med stempel på aktivitetsseddel) Forelæsninger X X X Holdmøde X 15

Bedømmelse Prøveforudsætninger og prøveform Modul 4 består af 4 forløb med mellemliggende intern praktik. Modul 4 afsluttes med en teoretisk individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven kan tage afsæt i den studerendes portfolio for forløbet. Indstilling til prøven er betinget af, at den studerende har opfyldt kravene til portfolio for alle 4 forløb samt den interne praktik, og at denne har deltaget i mindst 80 % af de planlagte studieaktiviteter. Prøven vil foregå i én af følgende fire tværfaglige forløb. Mindst 3 døgn inden prøven, vil den studerende blive orienteret om hvilke læringsmål / forløb denne skal til prøve i. Fordelingen vil ske ved lodtrækning mellem nedenstående forløb: Forløb 1: Anatomi og fysiologi, Ernæring og sundhed, Generel medicin og farmakologi Forløb 2: Samfundsodontologi/folkesundhed og sociologi Forløb 3: Sundhedspædagogik og psykologi Forløb 4: Videnskabsteori og videns metodologi Eksaminationens forløb: Portfolio kan bruges som afsæt for uddybning, refleksion og diskussion. Prøven har form som et oplæg fra eksaminanden og en samtale, hvori indgår spørgsmål fra eksaminator og censor samt en diskussion. Der eksamineres ½ time inkl. votering og tilbagemelding. Det mundtlige oplæg må højst vare en tredjedel af den samlede eksaminationstid. Bedømmelse sker efter en votering mellem eksaminator og censor på baggrund af de formelle regler for eksamen. Bedømmelsen er en vurdering af det mundtlige oplæg. Oversigt over eksamination offentliggøres på Blackboard. Indstilling til ordinær prøve, omprøve og sygeprøve: Den studerende indstilles automatisk til første ordinære prøve, som afslutter modulet. Den studerende er automatisk tilmeldt omprøve og evt. sygeprøve, hvis den studerende ikke har bestået den ordinære prøve, ikke er mødt eller har været syg. Tidspunkt for omprøve: Torsdag den 25. august 2016. Se endvidere: studieportalen. Omprøve og sygeprøve afvikles ligesom den ordinære prøve Om eksamensregler se endvidere lov om Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr. 857 af 01/07/2010 Gældende) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132773 Evaluering af modulet Evaluering af modul 4 vil foregå i starten af september/modul 5. 16

Undervisere på modul 4 AS Ane Svendsen Tandplejer ane@ohcare.au.dk ABH Ann-Berit Hansen Tandplejer ann@ohcare.au.dk BA Birgitte Ahrensburg Cand. pæd. pæd. psyk. bahrensburg@ohcare.au.dk CH Charlotte Huber Tandplejer chuber@ohcare.au.dk DSN Dorte Snog Nielsen Tandplejer snog@ohcare.au.dk HHV Hanne Hvid Tandlæge, MSA hannes@ohcare.au.dk JH Jan Hejle Tandlæge janhejle@gmail.com JT Jan Tagesen Specialtandlæge i kæbekirurgi jan.tagesen@odont.au.dk JL Jeanette Lyk Tandplejer j.lyk@ohcare.au.dk JØ Jensa Øregaard Tandplejer jensa@ohcare.au.dk KR Karin Sølvbjerg Rasmussen Tandplejer krasmussen@ohcare.au.dk KC Kristin Clausen Tandplejer, BS berge@ohcare.au.dk LM Lene Martinussen Modulansvarlig Tandplejer, studieleder martinus@ohcare.au.dk LH Lise Hove Cand. Psych. hove@ohcare.au.dk LA Lotte Andersen Tandplejer, MSP landersen@ohcare.au.dk MBA Maiken Bitsch Andersen Tandplejer mandersen@ohcare.au.dk MM Mette Møller Tandplejer/BA human ernæring mmoeller@ohcare.au.dk MAA Mette Aakjær Tandplejer aakjaer@ohcare.au.dk NM Niels Mark Tandlæge, MPH nmark@ohcare.au.dk PHM Pernille Hjorth Mose Tandplejer phjorth@ohcare.au.dk SM Sanne Molsen Tandplejer molsen@ohcare.au.dk SP Sanne Pedersen Tandplejer spedersen@ohcare.au.dk 17