Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse og vedlagte er afrapportering på fase 1 og oplæg til det videre arbejde (fase 2). Der anbefales 4 konkrete indsatsområder til fase 2, og at det videre arbejde fortsat forankres i Styregruppen for integration og udsatte boligområder. 2. Beslutningspunkter At) Magistraten tiltræder vedlagte analyse (fase 1) og oplæg til det videre arbejde (fase 2). Analysen (fase 1) drøftes på møde i Den politiske Styregruppe 17/11-2014. 3. Baggrund Magistraten tiltrådte på møde 11. August indstillingen Fysiske forandringer og Gellerup-analyse, som udgør grundlag for vedlagte og det fremadrettede arbejde. 4. Effekt Vedlagte udkast til analyse udgør fase 1 af Gellerupanalysen. Der er alene tale om en indledende kortlægning, der skal pege på områder, der kan arbejdes videre med. Kortlægningen, interviews mv. viser, at rigtig meget er gået og går godt i Gellerup-Toveshøj. Der er dog fortsat, og på nogle områder stigende udfordringer. En af de mest markante observationer er, at der i perioden 2010-14 er sket et markant fald i antallet af beboere i Gellerup på ca. 10 % (fra 7114 til 6396) med et stigende antal tomme lejligheder til følge. I samme periode er Klik her for at angive tekst. side 1 af 6
andelen af selvforsørgende faldet fra 30% til 21%. Tilflytning til Gellerup sker i relativ høj grad fra andre kommuner, mens fraflytningen primært er til andre ikke udsatte boligområder i Aarhus, herunder bl.a. til ejerbolig. Samtidig viser tal for til- og fraflyttere medio 2013-medio 2014, at den isolerede virkning af flyttemønstret giver et relativt stort netto-tab af borgere i arbejde, selvforsørgelse eller på SU, altså grupper, der kan betegnes som ressourcestærke. Dette antyder, at Gellerup ikke fungerer som et attraktivt boligområde, og at de som flytter til Gellerup er mere ressourcesvage, end de som flytter fra. Det påvirker effekten af den kommunale indsats i negativ retning og modvirker helhedsplanens målsætning om at skabe en attraktiv bydel med en alsidig beboersammensætning og tryghed. Dette foreslår styregruppen bliver afsættet for Fase 2. Formålet med fase 2 er derfor for det første, at påvirke flyttemønsteret, så det ændrer den udvikling, der har fundet sted over de sidste fire år som beskrevet ovenfor. Formålet med helhedsplanens fysiske forandringer er at medvirke til at gøre bydelen attraktiv, men der kan ikke ventes på at alle helhedsplanens aktiviteter er gennemført. Denne opgave kan ikke løses af Aarhus kommune alene. Derfor igangsættes et samarbejde med Brabrand Boligforening om at skabe en positiv udvikling i flyttemønsteret via samskabelse med borgerne. Her tages bl.a. udgangspunkt i Putnams teser om at skabe gode netværk i området, idet det er relationer mellem mennesker, der skaber forandringer i folks liv. Formålet med Fase 2 er for det andet, at komme yderligere bag om tallene. Hvad er profilen på hhv. tilflyttere og fraflyttere og hvordan påvirker det effekten af de kommunale ydelser målt på populationsniveau Gellerup. Pointen er, at effekten af ydelserne kan være gode nok på individniveau, uden at det ændrer noget på populationsniveau pga. den store til- og fraflytning, således som de foreløbige vurderinger også tyder på. Dette har betydning for vurderingen af, hvilke ydelser, der med fordel kan justeres, suppleres eller koordineres bedre. Klik her for at angive tekst. side 2 af 6
Formålet med Fase 2 er for det tredje at vurdere, om der på baggrund af ovenstående er behov for at justere, supplere eller øge koordineringen af de kommunale indsatser i Gellerup så de bedst muligt understøtter de fysiske forandringer i helhedsplanen. Afsæt for det videre arbejde er virksomhedsmodellen. 5. Ydelser Der lægges op til, at der i fase 2 arbejdes videre med: 1. Partnerskab med Brabrand Boligforening. Der foreslås indgået et partnerskab med Brabrand boligforening og evt. kreds 5 om at påvirke flyttemønsteret i området med henblik på at medvirke til at skabe en attraktiv bydel med en alsidig beboersammensætning og en høj grad af tryghed. I den forbindelse peger Fase 1 på, at manglende tryghed kan være en væsentlig begrundelse for den store fraflytning, og at der i området er en lille gruppe, som udøver relativ meget kriminalitet, og som er med til at skabe et normskred i området. Dette initiativ skal derfor indeholde indsatser for at skabe bedre tryghed i området og en undersøgelse af evt. normskred og kriminelle. Udover kriminelle ønskes også fokus på familier og mulig fødekæde. Undersøgelsen skal varetages af ekstern og indeholde mulige værktøjer til at understøtte medarbejdere i at håndtere disse udfordringer samt ideer til nye indsatser set i lys af eksisterende (f.eks. ny start og 360 graders indsats mm.). Der kan sættes fokus på den politimæssige indsats i sammenhæng med kommune og boligforenings indsats for at vurdere mulighed for endnu bedre synergi. Forstærket indsats i forhold til den mest alvorlige kriminalitet både over og under 18 år, fysiske indsatser som f.eks. øget videoovervågning, ophør af ubemandede opholdssteder for unge, fortsat brug af tryghedsvandringer og samtidig hurtigst mulig udbud af andre boligtyper i området, så der bedre kan holdes på de ressourcestærke familier. Arbejdet med kommunikation, image og branding samt samarbejde og fælles front og forståelse med beboerne og afdelingsbestyrelse kan med fordel Klik her for at angive tekst. side 3 af 6
opprioriteres. 2. Effektmål og evaluering. De overordnede effektmål skal operationaliseres. Det afklares i Styregruppen i starten af fase 2. Samtidig skal denne operationalisering kunne tage højde for den til-/fraflytning der sker, så der kan formuleres realistiske milepæle og pejlemærker for indsatsen. Der skal således arbejdes videre med vurdering af effekter korrigeret for flyttemønster. Som led i dette kan der laves en nærmere karakteristik af målgrupper og de aktuelle udfordringer for disse (f.eks. børn ved skolestart og ved afslutning af folkeskolen, hvor mange er klar til beskæftigelse, hvor mange er længere fra og har behov for anden indsats fordelt på aldersgrupper osv.). Der skal samtidig arbejdes med effekter på eksisterende population (f.eks. beskæftigelse for dem, som boede i området i 2005), og karakter af nye population (f.eks. hvor mange kommer til fra andre kommuner efter 3 årige integrationsforløb) osv. Derfor ses dette punkt i tæt sammenhæng med punkt 3. 3. BoSoc - værktøjsudvikling. Er værktøjet til effektmåling, som skal sætte os i stand til effektmåling på individniveau og gruppeniveau samt indsatsevaluering herunder korrigeret for flytninger. Midlerne til udvikling skal afklares. Den tidligere planlagte udvikling af indsatsevaluering (analytiker-værktøj) er ikke blevet gennemført. Styregruppe for integration og udsatte bydele aftaler hvordan det prioriteres og håndteres fremover. 4. Udvikling og koordinering af indsatser. På baggrund af arbejdet under pkt. 2 og 3 med udvikling af effektmål og værktøjer vurderes behovet for at udvikle og afprøve nye ideer til tværgående samarbejde og opgaveløsning med fokus på at effekterne understøtter de fysiske forandringer i helhedsplanen. Det kan ske i form af udviklingsprocesser, hvor der lokalt udvikles og afprøves nye ideer til tværgående samarbejde og opgaveløsning med klart fokus på effekter, som kan opnås og måles hurtigt. Oplagte indsatsområder er: Uddannelse og beskæftigelse og borgernes vej mod selvforsørgelse og hvordan vi arbejder med forskellige målgrupper herunder også sundhedsindsatser. Klik her for at angive tekst. side 4 af 6
Intensiveret fokus på sammenhæng mellem fysiske og sociale indsatser herunder især fokus på tryghed og mindre kriminalitet, brug af sociale klausuler, fritidsjob, rollemodeller, medborgerskab (f.eks. i forhold til kunstgræsbane og beboerhus) mm. Tidlige indsats og de helhedsorienterede og sammenhængende forløb for borgere og familier samt synliggørelse af effekter af forebyggende indsatser (eksempelvis med afsæt i udenforskabetspris.dk) Tættere kobling af fritidsområdet til Gellerup-modellen, fokus på adgang til fritidsfaciliteter samt netværksskabelse for lokale foreninger med foreninger udenfor Gellerup mv. Evt. fælles strategi for puljeansøgning for at sikre strategisk prioritering af udviklingsprojekter, og at disse forankres hos lokale aktører og foreninger. Samarbejde med civilsamfundet og aktivering af alle ressourcer igennem et endnu tættere samarbejde mellem alle aktører i lokalområdet. Afsættet for analysen har ikke været at foreslå ændret organisering for at fremme samarbejde, koordinering og synergi. Der er indhentet erfaringer fra Odenses tværgående organisering vedrørende multiproblem familier. Der følges op på disse erfaringer. Samtidig er planen (jf. ovenfor), at der i fase 2 sættes øget fokus på sammenhæng og synergi mellem de fysiske forandringer og de sociale indsatser, så de resultater, der allerede er opnået (virksomhedsskole og frokostkøkken) understøttes og yderligere iværksættes. Det skal ske i en tæt dialog med Brabrand boligforening, og i sammenhæng med den boligsociale helhedsplan og den generelle analyse af udsatte boligområder. 6. Organisering De ovenfor beskrevne delopgaver er samlet set en del af fase 2. Delopgaver prioriteres og afrapporteres af Styregruppen når de er klar og der forventes en foreløbig afrapportering på fase 2 i maj 2015. 7. Ressourcer Styregruppen for integration og udsatte boligområder bemander delopgaver og laver tidsplan for arbejdet. Brug af evt. eksterne konsulenter finansieres af Borgmesterens Afdeling. Klik her for at angive tekst. side 5 af 6
Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Bilag Bilag 1: Analyse af indsats i Gelleruo-Toveshøj i sammenhæng med fysiske forandringer (fase 1) Tidligere beslutninger Fysiske forandringer og Gellerup-analyse tiltrådt på Magistratens møde 11. August 2014. Sagsnummer: 14/022612-20 Tlf.: 89 40 20 00 Lix: 45 Sagsbehandler: Jakob Haarup Jørgensen Tlf.: 89 40 21 34 E-post: jhj@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 6 af 6