Opfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet

Relaterede dokumenter
Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet

Opfølgningsrapport på Baseline

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Mål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Når kolde hænder bliver varme

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Anbringelse i slægt eller netværk

Børn og Unge August 2013

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Målopfyldelse regnskab 2014

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i og måltal for Gns Gns Gns Gns.

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Socialrådgiverdage 2015

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Januar 2014

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Notat MHF/november Den svenske model

Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg. Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Ledelsesinformation vedrørende Center for Børn og Forebyggelse

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Kontrakt for. HandicapCenter Herning

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne Baseline & 1. opfølgning

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Maj 2013

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne opfølgning på baseline

Børn og Unge Februar 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017

Politisk budgetopfølgning pr. 30. juni 2012 bemærkninger - drift. Børne- og Familieudvalget

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på delprojekterne Sverigesteam, Inklusion og Sundhedsfremme

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Børn og Unge. Overblik til Børne- og Skoleudvalgets møde den 15. januar 2018

Opfølgning på mål for Budget 2017

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

2.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

Sverigesmodellen i praksis

Initiativer der fremmer fremdriften af balanceplanen

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018

Tekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

Elevtalsprognose 2012/ /2023

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

Status på økonomi og handleplan

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik

Døgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning

Udvalg: Børn og skoleudvalget

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli 2018)

Transkript:

Opfølgningsrapport på Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Marts 2015 1

Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 12 5. Mål 6 indsatstrappen... 13 6. Mål 9 besparelse... 17 7. Antal sager, opfølgningspraksis, klager mv.... 19 2

1. Formål og mål Formål (Vision) Formålet med Sverigesprogrammet er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge, og dermed bidrage til opfyldelse af Børn og Unges to målspor (95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse samt øget inklusion segregeringsandelen fra skolerne er max 4 % i 2015). Det giver bl.a. Et normaliseringsperspektiv: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. Et økonomisk perspektiv: Vi vil have mere for mindre på en klog måde. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Børn og Unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie. Mål På baggrund af ovenstående opstilles følgende mål for Sverigesprogrammet i Herning Kommune: 1. Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. 2. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter. 3. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. 4. Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune. 1 Herunder arbejdes der med at gå fra et fokus på specielle steder til specielle planer, når det handler om børn og unge med særlige behov. 5. Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis støttes massivt, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb med et beskæftigelsesmæssigt sigte. 6. Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. 7. Der skal udvikles en måde at tænke sundhedsfremme ind, når der vælges indsats i forhold til udsatte børn og unge i projektet. 8. Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. 9. Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20). 1 Målet er max. 3 % s eksklusion til specialklasser og specialskoler i 2020. 3

2. Evaluering Sverigesprogrammet følges og evalueres i samarbejde med Metodecentret og KORA. Målene vil blive målt på følgende vis: 1. Tilknytning til nærmiljø, 2. Færre anbragte og 3. Ændret fordeling af anbragte (flere i familiepleje, herunder flere i slægts- /netværkspleje, og færre på institution): Opfølgningen sker på nedenstående områder med opgørelse af brug af årspladser, antal børn/unge og forbrug i kr. pr. år adskilt i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter: Anbringelser Plejefamilier Slægts- og netværksplejefamilier Kommunale plejefamilier MTFC Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner for børn og unge, social adfærd, herunder tidsbegrænsede anbringelser Anbringelse på eget værelse Anbringelse på kost- eller efterskole (kun ved anbringelse, ikke forebyggende) Anbringelse på Hedebocentrets afdelinger Olufsgade og Bomiljøet (u/ nattevagt, en slags mellemting ml. institution og eget værelse) Forebyggende Broen, Børne- og Ungecentret TOFTEN FFT MST MST-CM Aflastning Supportteam Kontaktperson v. Hedebocentret Evalueres desuden af KORA/Metodecentret. 4. Nye samarbejdsformer mhp. inklusion: Inklusionsprocent opgøres på distriktsniveau. Desuden laves kvalitativ måling vedr. samarbejdsformer, og der ses på, om der ligger planer om, hvordan man vil arbejde for at nå en maksimal udskillelsesprocent på 3 %. 5. Ungdomsuddannelse/beskæftigelse: Skoleplacering/ungdomsuddannelse/beskæftigelse vil blive registreret i sagslister og opgjort. 6. Tænkning i indsatstrappen: Der ses på foranstaltningsfordeling og -flow opfølgningspraksis samt trin på indsatstrappen noteres i sagslister (opfølgningspraksis forventes evalueret af KORA/Metodecentret). 7. Udvikle måder at tænke sundhedsfremme ind i indsatser: Der ses på, om der foreligger planer, metoder o. lign. Det vil desuden fremgå af kvalitativ evaluering i forhold til opfølgningspraksis/handleplaner (forventes evalueret af KORA/ Metodecentret). 4

8. Metodeudvikling ift. at være sagsbehandler, psykolog, sundhedsplejerske: Der ses på, om der ligger planer, metoder o. lign. Det vil desuden fremgå af kvalitativ evaluering i forhold til opfølgningspraksis/handleplaner, inddragende netværksmøder og 50-undersøgelser (forventes delvist evalueret af KORA/Metodecentret) 9. Besparelse på 4,5 mio. kr. i 2016 Økonomiske indikatorer følges løbende gennem hele projektperioden. Se desuden mål 2 og 3. Baseline-målingen inddrog de kvantitative indikatorer nævnt ovenfor (mål 1-4, 6 og 9) samt antal sager pr. sagsbehandler (Sverige og Danmark). Opfølgningsrapporten medtager også antal klager samt registrerede sammenbrug i anbringelserne. 5

3. Mål 1-3 anbringelser Sverigesteamet Tabel 1 nedenfor viser antal årsbørn 2 i de forskellige anbringelsesforanstaltninger samt visse udvalgte forebyggende foranstaltninger for Sverigesteamet i perioden 30. juni 31. december. Tabel 1: Sverigesteamet. Antal årsbørn i udvalgte foranstaltninger, samt i procent af anbragte. Opgjort 30. juni og 31. december samt 30. juni og 31. december. Reelt antal + forventet resten af året (v. 30/6 og ). Antal årsbørn Ændring I procent af antal anbragte 31.12 06.13-12.14 Kost- og efterskoler* 1,83 2,25 1,94 2,52 +0,69 4 % 5 % 4 % 5 % Eget værelse 1,59 1,33 2,27 1,93 +0,34 3 % 3 % 5 % 4 % Olufsgade/Bomilj. (Hedebocentret) 0,00 0,00 1,89 1,17 +1,17 0 % 0 % 4 % 3 % Hjemmebaserede anbr. i alt 3,42 3,58 6,10 5,62 +2,20 7 % 7 % 13 % 12 % Familiepleje alm. 26,72 28,04 27,62 26,78 +0,06 55 % 57 % 58 % 58 % Netværkspleje 2,20 2,58 3,00 3,28 +1,08 4 % 5 % 6 % 7 % Kommunal familiepleje 3,66 3,66 3,59 3,78 +0,12 7 % 7 % 8 % 8 % Familiepleje Nordlys 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0 % 0 % 0 % 0 % MTFC 0,91 0,49 0,91 0,58-0,33 2 % 2 % 2 % 1 % Familieplejeanbragte i alt 33,49 34,77 35,12 34,42 +0,93 68 % 70 % 74 % 75 % Socialpædagogiske opholdssteder 4,42 4,61 2,66 2,66-1,76 9 % 9 % 6 % 6 % Døgninstitutioner handicappede 0,00 0,00 0,42 0,00 0,00 0 % 0 % 1 % 0 % Hedebocentret korttidsanbr. 0,90 1,00 0,25 0,25-0,65 2 % 2 % 1 % 1 % Døgninstitutioner almen 3,92 4,31 2,58 2,41-1,51 8 % 9 % 5 % 5 % Toften korttidsanbr. 1,85 0,63 0,00 0,00-1,85 4 % 1 % 0 % 0 % MultifunC 1,01 0,68 0,00 0,00-1,01 2 % 1 % 0 % 0 % Sikrede institutioner 0,00 0,00 0,58 0,62 +0,62 0 % 0 % 1 % 1 % Institutionsanbragte i alt 12,10 11,23 6,49 5,94-6,16 25 % 23 % 14 % 13 % Anbragte i alt 49,01 49,58 47,71 45,98-3,03 100 % 100 % 100 % 100 % MST/MST-CM 1,18 2,54 2,65 2,99 +1,81 FFT 0,93 0,89 2,55 2,58 +1,65 Broen 5,46 5,21 4,00 4,00-1,46 Aflastning institution 0,28 0,11 0,00 0,01-0,27 Aflastning privat 4,72 5,06 4,51 4,45-0,27 Support fam.beh. pakke D 2,50 2,50 2,60 3,21 +0,71 Kontaktpersoner Hedebo. 0,80 0,80 1,90 1,75 +0,95 Udvalgt forebyggende i alt 15,87 17,11 18,21 18,99 +3,12 Årsbørn i alt 64,88 66,69 65,92 64,97 0,09 Ligeledes viser tabellen den procentvise fordeling af anbragte børn og unge, som ved Sverigesprogrammets opstart medio er 68 % i familiepleje, 25 % i institution, og 7 % i såkaldt hjemmebaserede anbringelsesformer (kost- og efterskoler, eget værelse og afd. Olufsgade og Bomiljøet på Hedebocentret se indsatstrappen på side 13). 2 Årsbørn = fuldtidsbørn. Fx vil et barn, der anbringes i plejefamilie 1. juli, tælle som 0,5 barn i familieplejekategorien. 6

1½ år senere, pr. 31. december, er fordelingen 75 % i familiepleje, 13 % på institution og 12 % i hjemmebaserede anbringelsesformer. Figur 1 illustrerer udviklingen. Figur 1: Sverigesteamet. Udviklingen i anbringelsesmønster 30. juni 31. december Sverigesteamet. Antal årsbørn i procent 13 Sverigesteamet. Antal årsbørn i procent 14 25% 7% Anbringelserhjemmebaserede i alt Familieplejeanbra gte i alt 13% 12% Anbringelserhjemmebaserede i alt Familieplejeanbra gte i alt 68% Institutionsanbrag te i alt 75% Institutionsanbrag te i alt Antalsmæssigt er der i alt 49,01 årsbarn anbragt ved projektets start medio. Pr. 31.december er det faldet til 45,98 årsbarn, et fald på 3,03 anbragte årsbørn eller 6,2 %. Antallet af børn i udvalgte forebyggende foranstaltninger er i samme periode steget med 3,1 årsbarn eller knap 20 %. Øvrige almene teams (Børneteamet og Ungeteamet) Tabel 2 viser det samme som tabel 1, men for de to øvrige almene teams (samt enkelte Handicapteam-sager). Den procentvise fordeling af anbragte børn og unge i Børneteamet og Ungeteamet medio er 69 % i familiepleje, 23 % på institution og 8 % i hjemmebaserede anbringelsesformer. 1½ år senere, pr. 31. december, er der 24 % anbragt på institution, mens 66 % er anbragt i plejefamilie og 10 % i hjemmebaserede anbringelsesformer. Figur 2 illustrerer dette. Antalsmæssigt er der i alt 137,93 årsbarn anbragt ved projektets start medio. Pr. 31. december er det faldet til 135,22 årsbarn, et fald på 2,71 årsbarn eller 2 %. Antallet af børn i udvalgte forebyggende foranstaltninger er i samme periode steget med 14,6 årsbarn eller ca. 48 %. 7

Tabel 2: Øvrige almene teams (Børneteamet + Ungeteamet). Antal årsbørn i udvalgte foranstaltninger, samt i procent af anbragte. Opgjort 30. juni og 31. december samt 30. juni og 31. december. Reelt antal + forventet resten af året (v. 30/6 og ). Antal årsbørn Ændring I procent af antal anbragte 06.13-12.14 Kost- og efterskoler* 4,12 5,06 3,75 4,59 +0,47 3 % 4 % 3 % 3 % Eget værelse* 5,87 7,79 5,15 5,93 +0,06 4 % 5 % 4 % 4 % Olufsgade/Bomilj. (Hedebocentret) 2,00 2,32 2,09 3,19 +1,19 1 % 2 % 2 % 2 % Hjemmebaserede anbr. i alt 11,99 15,17 10,99 13,71 +1,72 8 % 11% 8 % 10 % Familiepleje alm. 76,85 75,13 73,95 72,55-4,30 56 % 52 % 56 % 54 % Netværkspleje* 10,41 10,78 10,05 9,22-1,19 8 % 8 % 8 % 7 % Kommunal familiepleje* 4,00 4,00 4,07 4,07 +0,07 3 % 3 % 3 % 3 % Familiepleje Nordlys* 0,00 0,50 0,34 0,68 +0,68 0 % 0 % 0 % 1 % MTFC* 3,17 3,51 2,47 2,55-0,62 2 % 2 % 2 % 2 % Familiepleje i alt 94,43 93,92 90,88 89,07-5,36 69 % 65 % 69 % 66 % Socialpædagogiske opholdssteder* 15,31 14,57 4,74 4,74-10,57 11 % 10 % 4 % 4 % Døgninstitutioner handicappede 2,58 2,98 3,73 4,04 +1,46 2 % 2 % 3 % 3 % Hedebocentret korttidsanbr. 1,97 2,03 4,43 3,68 +1,71 1 % 1 % 3 % 3 % Døgninstitutioner almen* 8,44 9,42 10,93 12,42 +3,98 6 % 7 % 8 % 9 % Toften korttidsanbr.* 1,71 3,94 3,45 3,89 +2,18 1 % 3 % 3 % 3 % MultifunC* 0,00 0,31 1,30 0,88 +0,88 0 % 0 % 1 % 1 % Sikrede institutioner* 1,50 1,19 2,22 2,79 +1,29 1 % 1 % 2 % 2 % Institutionsanbragte i alt 31,51 34,44 30,80 32,44 +0,93 23 % 24 % 23 % 24 % Anbragte i alt 137,93 143,53 132,67 135,22-2,71 100 % 100 % 100 % 100 % MST/MST-CM* 5,07 5,16 3,50 2,85-2,22 FFT* 1,06 3,11 11,51 11,54 +10,48 Broen* 11,13 8,79 11,80 11,40 +0,27 Aflastning institution 0,39 0,52 0,23 0,28-0,11 Aflastning privat 6,21 5,94 5,22 5,42-0,79 Support fam.beh. pakke D 4,10 4,10 7,10 6,90 +2,80 Kontaktpersoner Hedebo. 2,30 2,30 6,60 6,43 +4,13 Udvalgt forebyggende i alt 30,26 29,92 45,96 44,82 +14,56 Årsbørn i alt 168,19 173,45 178,63 180,04 +11,85 * Inkl. H-team-sager (få) Ekskl. H-team-sager (Døgninstitutioner handicappede er her primært Hedebocentret) 8

Figur 2: Øvrige almene teams. Udviklingen i anbringelsesmønster 30. juni 31. december Almene teams (Børn + Unge). Antal årsbørn i procent 14 Almene teams (Børn + Unge). Antal årsbørn i procent 14 23% 8% Anbringelserhjemmebaserede i alt Familieplejeanbra gte i alt 24% 10% Anbringelserhjemmebaserede i alt Familieplejeanbra gte i alt 69% Institutionsanbra gte i alt 66% Institutionsanbrag te i alt Alle teams Tabel 3 viser den samlede opgørelse for hele Børne- og Familierådgivningen, inkl. Handicapteamet. Den procentvise fordeling af anbragte børn og unge i alt medio er 61 % i familiepleje, 32 % på institution og 7 % i hjemmebaserede anbringelsesformer. 1½ år senere, pr. 31. december, er der 59 % anbragt i plejefamilie, 32 % på institution og 9 % i hjemmebaserede anbringelsesformer. Figur 3 illustrerer dette. Antalsmæssigt er der i alt 209,44 årsbarn anbragt medio. Pr. 31. december er det stort set uændret på 209,46 årsbarn. Antallet af børn i udvalgte forebyggende foranstaltninger er i samme periode steget med 15,3 årsbarn eller 26 %. 9

Tabel 3: Alle teams, inkl. H-teamet. Antal årsbørn i udvalgte foranstaltninger, samt i procent af anbragte. Opgjort 30. juni og 31. december samt 30. juni og 31. december. Reelt antal + forventet resten af året (v. 30/6 og ). Antal årsbørn Ændring I procent af antal anbragte 06.13-12.14 Kost- og efterskoler 5,95 7,31 5,69 7,11 +1,16 3 % 3 % 3 % 3 % Eget Værelse 7,46 9,12 7,42 7,86 +0,40 4 % 4 % 4 % 4 % Olufsgade/Bomilj. (Hedebocentret) 2,00 2,32 3,98 4,36 +2,36 1 % 1 % 2 % 2 % Hjemmebaserede anbr. i alt 15,41 18,75 17,09 19,33 +3,92 7 % 9 % 8 % 9 % Familiepleje alm. 103,57 10,3,17 101,57 99,33-4,24 49 % 47 % 49 % 47 % Netværkspleje 12,61 13,36 13,05 12,50-0,11 6 % 6 % 6 % 6 % Kommunal familiepleje 7,66 7,66 7,66 7,85 +0,19 4 % 4 % 4 % 4 % Familiepleje Nordlys 0,00 0,50 0,34 0,68 +0,68 0 % 0 % 0 % 0 % MTFC 4,08 4,00 3,38 3,13-0,95 2 % 2 % 2 % 1 % Familiepleje i alt 127,92 128,7 126,0 123,5-4,43 61% 59 % 60 % 59 % Socialpædagogiske opholdssteder 19,73 19,18 7,40 7,40-12,33 9 % 9 % 4 % 4 % Døgninstitutioner handicappede 25,08 27,56 32,24 32,30 +7,22 12 % 13 % 15 % 15 % Hedebocentret korttidsanbr. 2,87 3,03 4,68 3,93 +1,06 1 % 1 % 2 % 2 % Døgninstitutioner almen 12,36 13,73 13,51 14,83 +2,47 6 % 6 % 6 % 7 % Toften korttidsanbr. 3,56 4,57 3,45 3,89 +0,33 2 % 2 % 2 % 2 % MultifunC 1,01 0,99 1,30 0,88-0,13 0 % 0 % 1 % 0 % Sikrede institutioner 1,50 1,19 2,80 3,41 +1,91 1 % 1 % 1 % 2 % Institutionsanbragte i alt 66,11 70,25 65,38 66,64 +0,53 32 % 32 % 31 % 32 % Anbragte i alt 209,4 217,69 208,5 209,5 +0,02 100 % 100 % 100 % 100 % MST/MST-CM 6,25 7,70 6,15 5,84-0,41 FFT 1,99 4,00 14,06 14,12 +12,13 Broen 16,59 14,00 15,80 15,40-1,19 Aflastning institution 8,97 8,64 6,79 7,05-1,92 Aflastning privat 12,83 12,85 10,76 10,94-1,89 Support fam.beh. pakke D 6,60 6,60 9,70 10,11 +3,51 Kontaktpersoner Hedebo. 3,10 3,10 8,50 8,18 +5,08 Udvalgt forebyggende i alt 56,33 56,89 71,76 71,64 +15,31 Årsbørn i alt 265,77 274,6 280,2 281,10 +15,33 10

Figur 3: Alle teams (Sverige, Børn, Unge, Handicap). Udviklingen i anbringelsesmønster 30. juni 31. december I alt Herning Kommune. Antal årsbørn i procent 13 I alt Herning Kommune. Antal årsbørn i procent 14 32% 7% Anbringelserhjemmebaserede i alt Familieplejeanbrag te i alt 32% 9% Anbringelserhjemmebaserede i alt Familieplejeanbra gte i alt 61% Institutionsanbragt e i alt 59% Institutionsanbrag te i alt 11

4. Mål 4 inklusion Tabel 4 viser eksklusionsprocenten i projektdistrikterne i skoleårene - og -2015. Tabel 4: Ekskluderede i antal og procent i sverigesdistrikterne. Procent baseret på alle skolebørn bosat i det pågældende skoledistrikt. Opgjort ved skoleårets start, hhv. september og september. Skoler Dagtilbud Sdr. Felding Skarrild Gjellerup Brændgård / /2015 / /2015 26 elever 7,47 % 2 elever 1,96 % 17 elever 2,38 % 39 elever 5,12 % 21 elever 6,4 % 3 elever 2,91 % 19 elever 2,75 % 34 elever 4,38 % 7 børn 0 børn 9 børn Figur 4 viser antal børn hvert trappetrin på inklusionstrappen: Figur 4: Antal børn på hvert trin for de tre sverigesdistrikter Oversigt over det samlede tilbud indenfor specialundervisning Differentiering af tilbud 13/14 14/15 l Landsog landsdelsdækkende - skoletilbud Enkeltmandsprojekter 0 0 Specialskole Åmoseskolen 6 5 Huset Sinding Ørre Midtpunkt - 2 2 Centerklasser Sønderagerskolen, Herningsholmskolen, Lundgårdskolen 22 32 Specialklasser for elever med specifikke vanskeligheder 9 eren, Munkgård, Holmen, Skolen på Bjergevej, SkoleGården 2 2 Specialcentre i områderne Nord, -Syd, Vest og byområder 50 36 Enkeltinkluderede elever på distriktsskolen Inkluderede Inkluderede Specialundervisning og supplerende undervisning der er lagt ud til skolerne Inkluderede Inkluderede Alm. folkeskole Inkluderede Inkluderede 12

5. Mål 6 indsatstrappen Nedenfor i figur 5 ses indsatstrappen med Herning Kommunes foranstaltninger. Figur 5: 13

Antal sager på hver trin på trappen og på de forskellige foranstaltninger inden for hvert trin er opgjort for Sverigesteamet august og december samt august og december 3 og ses i nedenstående figur 6 og tabel 5. Som det fremgår, ligger antallet af aktive sager stabilt på ca. 200: Figur 6: Antal sager på hvert trin. Sverigesteamet. Aug. og dec. samt aug. og dec.. Forebyggelse Hjemmebasere de indsatser Anbringelse i slægt/netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Antal børn/ unge (sager) visiteret til en indsats Aug. 13 Dec. 13 Aug. 14 Dec. 14 15 14 9 15 77 76 75 77 4 2 3 5 36 35 28 34 12 9 6 4 Sager under afklaring, undersøgelse o. lign. Der foretages forebyggende tiltag v. bl.a. rådgiver, sundhedspl. og psyk.* Aug. 13 Dec. 13 Aug. 14 Dec. 14 46 64 79 63 I alt: Aug. 13 Dec. 13 Aug. 14 Dec. 14 190 200 200 198 * Sag under afklaring/børnefaglig undersøgelse i gang/visitation i gang/venter på besluttet foranstaltning/andre årsager. Der foretages forebyggende tiltag v. bl.a. socialrådgiver, sundhedsplejerske, PPR-psykolog m.fl. i form af netværksmøder, samtaler, hjemmebesøg og lign. Der er kun tale om børn/unge, der har en sag i Børne- og Familierådgivningen der er således langt flere børn og unge, der modtager forebyggende tilbud, end det antal, der fremgår her. 3 Antallet af børn/unge i de forskellige foranstaltninger og i gruppen, hvor der (endnu) ikke er sat foranstaltning i gang, ændrer sig hele tiden. Der er derfor tale om et tilnærmet øjebliksbillede. 14

Tabel 5: Antal børn i foranstaltninger, Sverigesteamet, aug. og dec. samt aug. og dec.. Foranstaltning Antal Aug. Dec. Aug. Dec. DUÅ PMT-O 4 1 1 FFT 3 4 3 2 Forebyggelse Soc.pæd. friplads* 8 8 3 1 Fam.behandling pakke A 1 3 Andet 1 2 8 Trin 1 i alt 15 14 9 15 Støttekontaktperson/praktisk pæd. støtte/hjemmehos 3 2 1 1 Psykologbehandling/- udredning 2 2 1 Familiebehandling 19 17 12 15 Munkgård 5 3 1 2 Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i slægt/netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Aflastning 21 15 16 16 Broen 5 4 2 3 MST/MST-CM 5 4 3 3 Støttekontaktperson t. barn/ung 15 21 21 19 Eget værelse 1 2 1 1 Kost-/efterskole** 2 6 14 13 Bomiljøet el. Olufsgade, Hedebocentret 1 2 3 Trin 2 i alt 77 76 75 77 Slægts- el. netværkspleje 4 2 3 5 Trin 3 i alt 4 2 3 5 Alm. familiepleje 32 31 26 32 Kommunal familiepleje 4 4 1 2 Forstærket familiepleje MTFC 1 Trin 4 i alt 36 35 28 34 TOFTEN (tidsbegrænset) TOFTEN 3 2 1 1 Hedebocentret (tidsbegr.) 1 1 Hedebocentret Døgnfamiliebehandling 1 2 1 MultifunC Anden døgninstitution 2 1 3 2 Soc.pæd. opholdsted 5 3 Sikret institution 1 1 Trin 5 i alt 12 9 6 4 * Børn, hvor socialpædagogisk friplads er eneste foranstaltning, er flyttet over i Modtagelsesteamet mellem dec. og aug., hvilket er årsag til det lavere tal. ** Både efter anbringelsesparagraf 52, stk. 3, nr. 7 (6 børn) og økonomisk støtte-paragraf 52a (7 børn). Figur 7 nedenfor illustrerer flyt på indsatstrappen i perioden august til december. Tallene repræsenterer enkeltindivider. Der er 2 børn/unge, der er repræsenteret 2 gange: 15

- 1 er flyttet fra trin 5, institutionsanbringelse, til trin 2, hjemmebaserede indsatser, og derefter tilbage til trin 5 (der er tale om en hjemgivelse, herefter genanbringelse). - 1 er flyttet fra trin 2, hjemmebaseret indsatser, til trin 4, familieplejeanbringelse, og derefter tilbage til trin 2. Som figuren viser, er 13 børn/unge flyttet fra institution på trin 5 til enten plejefamilie på trin 4 (5 børn/unge) eller hjemmebaseret indsats på trin 2 (8 børn/unge) 4 i perioden. 6 børn/unge er flyttet fra plejefamilie på trin 4 til hjemmebaseret indsats på trin 2 (5 børn/unge) 5 eller forebyggelse på trin 1 (1 barn/ung). 1 barn/ung er flyttet fra anbringelse i plejefamilie, trin 4, til anbringelse i slægt/netværk, trin 3. 4 børn/unge er blevet anbragt fra en hjemmebaseret indsats (trin 2), enten i slægt/netværk (trin 3), i plejefamilie (trin 4) eller på institution (trin 5). Figur 7: figur der illustrerer flytninger op og ned ad indsatstrappen i perioden august -december 8 Forebyggelse 1 1 Hjemmebaserede indsatser 5 1 Anbringelse i slægt/netværk 5 Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution 2 1 2 1 Figuren viser kun flytninger på trappen det vil sige, børn/unge, der placeres direkte ind på et trin og er blevet der i perioden, fremgår ikke af figur 7. 4 Omfatter unge, der, efter de fylder 18 år, flytter fra institution og tildeles fx støttekontaktperson som efterværn (1 ud af de 8). 5 Omfatter unge, der, efter de fylder 18 år, flytter fra plejefamilien og tildeles fx støttekontaktperson som efterværn (2 ud af de 5). 16

6. Mål 9 besparelse Der anvendes yderligere 2 mio. kr. på ansættelse af 4 sagsbehandlere samt 1 teamleder i Børne- og Familierådgivningen i og frem (SO 20). Som følge heraf forventes en besparelse på anbringelser (SO 16) på hhv. 1 mio. kr. i, 2 mio. kr. i, 3 mio. kr. i 2015 og 4,5 mio. kr. i 2016, hvilket giver en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i 2016. Besparelserne er indregnet i budgetterne. Tabel 6: Nettobesparelse, beløb i 1.000 kr. 2015 2016 Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) -1.000-2.000-3.000-4.500 4 sagsbehandlere + 1 teamleder i BOF (SO 20) 2.000 2.000 2.000 2.000 Nettobesparelse 1.000 0-1.000-2.500 Tabel 7 og 8 viser regnskab 2012- for anbringelses- og forebyggelsesområderne for Børne- og Familierådgivningen. Regnskabet har først været delt i Sverige og de to øvrige almene teams (Børneteamet og Ungeteamet) fra. Som det fremgår, er udgifterne til anbringelser i Sverigesteamet faldet med 3,7 mio. kr. fra til. Tabel 7: Regnskab 2012, og. Anbringelsesområdet i alt. Beløb i 1.000 kr. Løbende priser. Regnskab 2012 Regnskab Regnskab Sveriges Øvr. I alt Sveriges Øvr. I alt Foranstaltning I alt BOF team almen BOF team almen BOF Kost- og efterskoler 1.586 293 862 1.155 549 1.199 1.748 Eget værelse 3.045 426 1.896 2.322 227 897 1.124 Olufsgade/Bomilj. (Hedebocentret) - - 1.102 1.102 567 1.563 2.130 Hjem.bas. anbringelser i alt 4.631 719 3.860 4.579 1.343 3.659 5.002 Familiepleje 41.190 10.561 28.069 38.630 12.016 28.679 40.695 Netværkspleje 1.214 226 1.113 1.339 379 960 1.339 Kommunal familiepleje 1.622 2.035 2.045 4.080 1.472 1.871 3.343 Familiepleje Nordlys - - 420 420-594 594 MTFC 544 3.890 4.434 696 3.095 3.791 Familieplejeanbragte i alt 44.026 13.366 35.537 48.903 14.563 35.199 49.762 Socialpædagogiske opholdssteder 23.295 4.129 10.707 14.836 1.869 5.507 7.376 Døgninstitutioner handicappede 28.422-2.060 28.351-749 35.654 Hedebocentret- korttidsanbr. handicappede - 784 1.589 2.373 196 2.925 3.121 Døgninstitutioner almen 13.142 3.105 6.694 9.799 1.825 9.912 11.737 Toften korttidsanbr. almen - 832 5.217 6.049-5.406 5.406 MultifunC - 1.356 628 1.984-1.685 1.685 Sikrede institutioner 2.012-1.576 1.576 784 4.117 4.901 Institutionsanbragte i alt 66.871 10.206 28.471 64.968 4.674 30.301 69.880 Anbragte i alt 115.528 24.291 67.868 118.450 20.580 69.159 124.644 Konto 520, 523 og 524 i alt* 123.612 122.598 130.339 *Heri indgår også objektiv finansiering, advokatbistand til forældre o. lign. 17

Sverigesteamets ændrede indsatser medførte allerede i til besparelser på foranstaltninger. Imidlertid er 2012-regnskabet ikke adskilt i Sverigesteam og øvrige distrikter, hvorfor tabellen overfor med regnskabstal kun viser udviklingen fra til. Baseline for Sverigesteamet er imidlertid opgjort 30. juni (jf. årsbørnstallene i tabel 1-3). På baggrund af årsbørnstallene var det forventede regnskabsresultat i Sverigesdistrikterne pr. 30. juni på godt 25 mio. kr. Det vil sige, at det endelige regnskabsresultat forbedrede sig med mere end 700.000 kr. i forhold til det forventede pr. 30. juni. Dertil kommer, at Sverigesteamet allerede havde ændret foranstaltningspraksis før baseline i juli. De 0,7 mio. kr. er derfor udtryk for, hvad der som minimum blev opnået af besparelse på anbringelser i. Samlet er der altså sparet mindst 4,4 mio. kr. i og. Tabel 8: Regnskab 2012, og. Forebyggende foranstaltninger i alt + udvalgte delt på Sverigesteamet og de to øvrige almene teams (Børn og Unge). Beløb i 1.000 kr. Løbende priser. Regnskab 2012 Regnskab Regnskab Sverigesteam Øvr. almen Sverigesteam Øvr. almen MST/MST-CM 723 1.510 798 1.005 FFT 143 498 452 1.801 Broen 2.125 3.418 1.606 4.230 Aflastning institution 76 429 0 219 Aflastning privat 1.405 1.430 1.173 1.168 Supportteam, Børne- og Fam.centret 1.393 2.281 1.765 3.816 Kontaktperson, Hedebocentret 1.200 904 1.209 4.446 Udvalgte forebyggende i alt 7.065 10.470 7.003 16.684 Forebyggende foranstaltninger i alt* 58.127 60.803 60.794 * Konto 521. Ikke summen af ovenstående, der kun er opdelt i Sverige og Danmark (Børne- og Ungeteams) på udvalgte forebyggende foranstaltninger. Forebyggende foranstaltninger i alt er desuden inkl. handicapområdet. Tabel 9 viser gennemsnitsprisen pr. anbragt barn/ung (årsbarn) i henholdsvis Sverigesteamet og de to øvrige almene teams (Børneteamet og Ungeteamet) i. I Sverigesteamet bruges i gennemsnit knap 64.000 kr. mindre pr. anbringelse end i de to øvrige almene teams. Tabel 9: Gennemsnitspris i kr. pr. anbringelse pr. år, fordelt på teams.. Sverigesteam Øvr. almene teams Gennemsnitspris pr. anbringelse 447.586 511.455 18

7. Antal sager, opfølgningspraksis, klager mv. Som det fremgår af tabel 10, havde Sverigesteamet halvt så mange sager pr. sagsbehandler som de øvrige almene teams, inkl. Modtagelsen, ved projektets start i august. Pr. december har Sverigesteamet lidt flere antal sager i gennemsnit, mens de øvrige teams, inkl. Modtagelsen, er faldet til et gennemsnit på 39 sager, grundet politisk besluttet opnormering. Tabel 10: Antal børnesager pr. sagsbehandler. August og december. Sverigesteam Øvr. almene teams (inkl. modtagelsessager) (inkl. Modtagelsen) Antal børnesager Aug. 22 45-50 pr. sagsbehandler Dec. 24 39 Opfølgningspraksis på iværksatte foranstaltninger er før igangsættelse af Sverigesprogrammet: første gang efter 3 måneder, herefter hvert halve år. Dette er i overensstemmelse med minimumskravet i serviceloven ( 70). De øvrige almene teams har stadig en opfølgningspraksis, der følger minimumskravet i lovgivningen. Det svarer altså til godt 1 opfølgning pr. halvår. Sverigesteamets opfølgninger fremgår af tabellen nedenfor. Tabellen er opdelt på forskellige sagstyper, svarende til de varierende opfølgningskrav, der er til forskellige sager. Tabel 11: Gennemsnitlig antal opfølgninger pr. sag, fordelt på sagstype, 2. halvår, 1. halvår og 2. halvår. Registreret i DUBU. 2. halvår 1. halvår 2. halvår (fra september) Forebyggende foranstaltning (trin 1 og 2) Hjemmebaserede anbringelser (trin 2) Anbringelse i plejefamilie (trin 3 og 4) Anbringelse på institution (trin 5) Opfølgninger 71 156 91 Sager 95 87 83 Opf. pr. sag 0,75 1,79 1,10 Opfølgninger 5 18 17 Sager 6 7 8 Opf. pr. sag 0,83 2,57 2,13 Opfølgninger 34 75 73 Sager 36 35 34 Opf. pr. sag 0,94 2,14 2,15 Opfølgninger 11 17 9 Sager 9 7 4 Opf. pr. sag 1,22 2,43 2,25 Det bemærkes til tabel 11, at der i 2. halvår først blev implementeret en registreringspraksis midt i halvåret. Fra 2. halvår bygger registreringerne på DUBU, hvilket nødvendiggjorde en ny implementeringsperiode. I forhold til antal opfølgninger for institutionsanbragte er det værd at bemærke, at der i nogle sager ikke er registreret mere end de lovpligtige opfølgninger. Imidlertid er der arbejdet på anden vis i sagen med både barnet og dets netværk og familie, eksempelvis er der gennemført nye 50-undersøgelser med henblik på ny foranstaltning. Tabel 12 nedenfor viser klager fra borgere til Herning Kommune over sagsbehandlingen i Børneog Familierådgivningen i. 19

Tabel 12: Klager til kommunen i, fordelt på teams. Ekskl. Handicapteamet. Klager til kommunen i alt Klager pr. 100 børn Børneteamet 24 7,3 Ungeteamet 17 6,4 Modtagelsen 2 0,8 Sverigesteamet 3 1,4 Tabel 13 viser antal registrerede sammenbrud i anbringelser i Sverigesteamet i. Sammenbrud er af Ankestyrelsen defineret som ophørte anbringelser, enten på grund af, at barnet/den unge forlader anbringelsesstedet, eller at anbringelsesstedet opgiver at kunne have barnet anbragt. Ændrede anbringelser på grund af gradvise forværringer regnes ikke for sammenbrud, ligesom det heller ikke er et sammenbrud, hvis en plejefamilie eksempelvis opsiger sin kontrakt. Tabel 13: Sammenbrud i anbringelsen (Ankestyrelsens definition). Registreret i DUBU pr. dec.. Sammenbrud antal Sammenbrud pr. 100 anbringelser Sverigesteamet 1 2,2 Øvrige almene teams 8 5,9 20