Notat om momsudligningsorden, den såkaldte positivliste. Baggrund. I en skrivelse af 10. august 2007 til Norddjurs kommune anmoder Foreningen Grenaa Idrætscenter og Svømmehal om et øget driftstilskud på 112.728 kr. for 2007 med henvisning til, at momsandelsprocenten i forbindelse med den mellemkommunale momsudligningsordning er ændret. Endvidere henvises til hidtidig praksis i Grenaa kommune. Reglerne om den kommunale momsrefusionsordning. I henhold til bekendtgørelsen om momsrefusionsordning for kommuner og regioner får kommunerne som hovedregel købsmoms refunderet via en momsrefusionsordning, som staten finansierer. Når der ydes tilskud til f.eks. en idrætshal eller et museum, kan der ikke modregnes 25 % moms, som når et bibliotek køber en bog, men en forholdsmæssig andel heraf. Denne andel fastsættes af indenrigsministeriet i den såkaldte positivliste, hvilket ikke har noget med told og skat at gøre, men som udelukkende gælder den kommunale momsrefusionsordning Positivlisten er i marts 2007 ændret på en række områder i opad- eller nedadgående retning med den konsekvens, at det f.eks. koster kommunen mindre at yde et givent tilskud til en idrætshal, men at det koster mere for kommunen at yde et givent tilskud til et museum. Driftsaftalen. Foreningen Grenaa Idrætscenter og Svømmehal og Grenaa kommune indgik i juni 2005 Driftsaftale mellem Grenaa Kommune og Foreningen Grenaa Idrætscenter og Svømmehal. Fradriftsaftalen kan fremhæves afsnit 4, økonomi: Grenaa Kommune yder et årligt driftstilskud til den ordinære drift, den indvendige bygningsmæssige vedligeholdelse samt vedligeholdelse af udenomsarealer. Driftstilskuddet er samtidig Grenaa Kommunes betaling for brug af idrætscenteret og svømmehallen til de frivillige folkeoplysende foreninger, Grenaa Kommunes folkeskoler og institutioner. Tilskuddets størrelse og sammensætning for 2005 fremgår af bilag C og D. I Bilag C er byrådsbeslutningen om at nedsættedriftstilskud-
det med 120.000 kr. til Grenaa Idrætscenter indarbejdet som en ekstraaktivitetsudvidelse. Aktivitetsudvidelsen skal fremover give indtægter på i alt 166.000 kr. årligt i2004 kr. Driftstilskuddet skal delvist dække udgifter til drift af Grenaa Idrætscenter og Svømmehallen medtilhørende baneanlæg. Foreningen Grenaa Idrætscenter og Svømmehal skal ved udleje af lokaler, idrætsfaciliteter, salg af badebilletter, arrangementer og tilskud fra fonde og andre bidragydere selv skaffe de resterende midler til driften af Grenaa Idrætscenter og Svømmehallen. Foreningen Grenaa Idrætscenter og Svømmehal kan ligeledes ved medlemskontingent eller opkrævning af gebyr for bane- og halleje skaffe indtægter til den daglige drift. Brugere i Foreningen Grenaa Idrætscenter og Svømmehal skal ikke betale gebyr for brug af kommunale lokaler jævnfør byrådsbeslutningen af 30. marts 2004. Foreningen Grenaa Idrætscenter og Svømmehal, der varetager driften, er ansvarlig for den samlede drift, vedligeholdelse og økonomi af Svømmehallen ved Søndre Skole, Idrætscenteret, Ydesvej 2, Stadionbygningen, Stadion Allé 25 og tilhørende baneanlæg. Der er således ikke i driftsaftalen indeholdt regler om regulering af det årlige tilskud i forhold til reglerne om den kommunale momsudligningsordning, herunder positivlisten. Tilskuddet til Grenaa Idrætscenter blev i 2005 fastsat således, at Grenaa kommunes nettoudgifter skulle være uændrede. Altså blev det kommunale budget ekskl. moms overført, så det udgjorde enuændret kommunal udgift udbetalt som tilskud ekskl. momsandel. Dertil kom, at tilskuddet blev justeret i forhold til enkelte punkter som udgifter til administration, hensættelser m.v. Afsluttende bemærkninger. Kulturafdelingen har ved udgangen af 2006 tilskrevet samtlige idrætshaller m.v. om størrelsen af det kommunale driftstilskud for 2007. Årsagen hertil er, at institutionerne skal være klar over det kommunale tilskud af hensyn til institutionens budget og driftsdispositioner for det kommende år.
Man kan stille det spørgsmål, om en regulering af momsandelsprocenten i nedadgående retning i givet fald burde medføre en nedsættelse af kommunens tilskud til en idrætshal eller et museum. Da der er tale om mellemkommunale forhold er det kulturafdelingens opfattelse, at en selvejende institution bør kunne regne med det beløb, som kommunalbestyrelsen melder ud umiddelbart efter budgetvedtagelsen, uden at være afhængig af evt. reguleringer af mellemkommunale forhold. Det er Kulturafdelingens opfattelse, at ændringen i positivlisten ikke skal påvirke størrelsen af det tilskud, som ydes en institution, uanset om det betyder, at institutionen får flere eller færre tilskudskroner. Dette har altså også været praksis i 3 af de 4 gamle kommuner i Norddjurs. Der gøres dog opmærksom på, at momsandelsprocenten ikke er blevet ændret siden driftsaftalen blev indgået, og der er derfor ikke opstået en praksis i forhold til idrætscenteret. Endelig gøres opmærksom på, at en evt. imødekommelse af foreningens ønske vil få afsmittende konsekvenser for øvrige selvejende institutioner med kommunalt tilskud i opad- og nedadgåenderetning. 20. august 2007 j.l. Supplerende bemærkninger. Økonomiudvalget anmodede i møde den 25. september 2007 direktionssekretariatet om nærmere at uddybe reglerne omkring momsudligning i relation til den foreliggende sag. Hovedreglen er, at kommunen når den afholder udgifter, der er belagt med moms, får kommunen købsmomsen refunderet via momsrefusionsordningen med 25 procent. Når kommunen yder tilskud f.eks. til foreninger, kulturelle institutioner m.v., ydes refusionen med en af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsat procentsats, der er forskellig i forhold til med modtagende forening, institution e.l.
Momsudligningssystemet er et mellemkommunalt system, der fungerer på den måde, at staten finansierer momsudligningsordningen, men modregner finansieringsbeløbene i det samlede kommunale blokstilskud, således at ordningen er udgiftsneutral for staten og kommunerne under ét. Praksis, i hvert fald i de tre af de sammenlagte kommuner, har været, at kommunalbestyrelsen (eller et udvalg) fastsætter tilskudsstørrelsen, og at dette beløb udbetales til foreningen eller institutionen uanset eventuelle ændringer i momsudligningssatsen, hvilket altså vil sige, at momsudligningen ikke vedrører tilskuddet. Som direktionssekretariatet forstår spørgsmålet i nærværende sag, et det således, at der er fremsat et ønske om, at når momsudligningsprocenten forhøjes, skal denne forhøjelse øge tilskuddet til foreningen, hvilket Kultur- og Udviklingsudvalget ikke er enig i. Problemstillingen kan belyses ved et par eksempler. Det forudsættes i alle eksempler, at kommunen yder et tilskud på 100.000 kr. I skemaet nedenfor viser kolonne 1 kommunens udgift, medens kolonne 2 viser foreningens indtægt (tilskud). Udgangspunktet for eksempel 2 og 3 er eksempel 1. I eksempel 1 er momsudligningsprocenten 19,5. Foreningen modtager et tilskud på 100.000 kr., kommunen hjemtager et momsbeløb på 19.500 kr., hvorefter kommunens nettoudgift udgør 80.500 kr. I eksempel 2 er momsudligningsprocenten steget til 21. Foreningen modtager et tilskud på 100.000 kr., kommunen hjemtager et momsbeløb på 21.000 kr., hvorefter kommunens nettoudgift udgør 79.000 kr. Dette merprovenue ønsker foreningen i den aktuelle sag at modtage, således at tilskuddet udgør 101.500 kr., hvorefter kommunens nettoudgift udgør 80.500 kr.
I eksempel 3 er momsudligningsprocenten faldet til 17. Foreningen modtager et tilskud på 100.000 kr., kommunen hjemtager et momsbeløb på 17.000 kr., hvorefter kommunens nettoudgift udgør 83.000 kr. Følges forudsætningen fra eksempel 2, skal mindreprovenuet gå fra i foreningens tilskud, der således vil udgøre 97.500 kr., hvorefter kommunens nettoudgift udgør 80.500 kr. Kommunen Foreningen Udgift Indtægt Momsudligning 19,5 % 19.500 Eksempel 1. I alt 80.500 100.000 Momsudligning 21 % 21.000 1.500 Eksempel 2 I alt 79.000 101.500 Yderligere tilskud 1.500 I alt 80.500 101.500 Momsudligning 17 % 17.000-2.500 Eksempel 3 I alt 83.000 97.500 Mindre tilskud -2.500 I alt 80.500 97.500