Notat Indholdsfortegnelse: Fakta om indsatsen på 0-3-årsområdet...2 Fakta om 4a indsatsen...3 Fakta om Investering i børns fremtid...6 Fakta om sprogvejlederuddannelse...8 Fakta om Redskabsudvikling på dagtilbudsområdet...9 Fakta om sprogscreening og modtagerskoler... 10 Fakta om sprogscreenede skolebegyndere 2010... 12 Status på pilotprojekt med afvikling af sprogscreening i daginstitutionerne... 13 Fakta om Særligt Team... 15 Fakta om Magnet- og heldagsskolekonceptet... 16 Fakta om Modtagelsesklasser... 18 Fakta om 10. klasse... 20 Fakta om Modersmålsundervisning... 22 Fakta om sprogstøtte på modersmål... 23 Fakta om Ung til ung mentorordning... 25 Fakta om kompetenceudvikling - Dansk som andetsprog... 26 Fakta om Medborgerskabstænkningen... 27 Fakta om projektet Tegn på sprog... 29 Fakta om projektet Eksperimentel undersøgelse af forstærkede indsatser over for børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år 30 Fakta om projektet Hvad virker - skoleformer og dansksproglig progression... 32 Fakta om projektet Viden om skolestart på dansk for forældre... 33 Fakta om projektet vedr. skole-hjemsamarbejde... 34 Fakta om projektet Særlig indsats med vejledere i dagtilbud... 35 Fakta om projektet Venskaber på tværs... 36 Fakta om projektet Skole & Fritid... 37 Fakta om projektet Bring minoriteterne i spil... 38 Århus Kommune Fællessekretariat Grøndalsvej 2 Post boks 4069 8260 Viby J Sagsnummer: Sagsbehandler: Annemarie Elverum Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 23544546 Telefax: Side 1 af 38
Fakta om indsatsen på 0-3-årsområdet På baggrund af indsatserne for de 3-6-årige ( 4a)og resultater af 3- årsscreening og skolebegynderscreening er der rettet øget fokus på indsatser ift. de 0-3-årige. Indsatser Der er i 2009 blevet afholdt områdevise fyraftensoplæg for ca. 230 dagplejere. Temaet har været sproglig udvikling og gode råd om sprogstimulering af småbørn med dansk som andetsprog. Der afholdes fortsat oplæg i foråret 2010. Der udsendes tre årlige temabreve/nyhedsbreve til dagplejere og vuggestuer med et sprogligt tema. Temabrevene/nyhedsbrevene beskriver temaet og indeholder desuden konkrete forslag til arbejdsmåder og materialer, der kan understøtte et specifikt sprogligt område. Nyhedsbrevet følges op med et oplæg for målgruppen om samme tema, hvor en ekstern oplægsholder kommer yderligere i dybden med temaet. Deltagelse er gratis. Der er udarbejdet en håndbog til sprogstimulering af småbørn med dansk som andetsprog, rettet mod 0-3-årsområdet. Håndbogen giver bl.a. gode råd til hvordan arbejdet med sprogstimulering kan tilrettelægges. Sundhedsplejen Der er afholdt temadag for sundhedsplejen med fokus på sproglig udvikling, bl.a. for at give sundhedsplejen en baggrundsviden om det centrale i at børn med dansk som andetsprog møder dansk i en tidlig alder. Sundhedsplejen registrerer ved deres 9-måneders besøg hvorvidt barnet har dansk som andetsprog. Ved 9-månedersbesøget får forældrene s pjece: Sproglig udvikling et fælles ansvar. Information til forældre med børn mellem 0 og 3 år. Sundhedsplejen kan også være behjælpelig med henvisning til materialer, der kan styrke barnets sproglige udvikling. Side 2 af 38
Fakta om 4a indsatsen Siden 1. august 1999 har kommunerne ifølge Folkeskolelovens 4a være forpligtet til at tilbyde sprogstøtte til børn med dansk som andetsprog i daginstitutionerne. Videncenter for Integration understøtter alle dagtilbud, der har børn med dansk som andetsprog. Fra august 2008 er der indført sprogscreening af alle 3-årige med dansk som andetsprog som grundlag for visitering til den obligatoriske 4a-sprogstimulering. Det betyder, at der kan samles hurtigere op på de børn, der har brug for en særlig indsats i forhold til sprog og sikrer en mere målrettet og individuel sprogstimulering. Der foregår løbende en videreudvikling af 4a-sprogstimulering, der har følgende elementer: Alle dagtilbud med mindst et barn med dansk som andetsprog har tilknyttet en sprogkonsulent fra Videncenter for Integration. Sprogkonsulenterne vejleder løbende dagtilbuddene ift. deres måde at organisere og udføre den daglige sprogstimulering på. Sprogkonsulenterne fungerer som kontaktpersoner for de enkelte pædagogiske afdelinger, hvis de har spørgsmål om sproglig udvikling, forældresamarbejde, sprogarbejde, sprogscreeninger, procedurer osv. Tre gange årligt udsendes et elektronisk nyhedsbrev/temabrev til samtlige dagtilbud med fokus på et sprogligt tema, eller et andet tema, der har relevans ift. børn med dansk som andetsprog. Nyhedsbrevene beskriver temaet og indeholder desuden konkrete forslag til arbejdsmåder, aktiviteter og materialer, der kan understøtte temaet. For hvert nyhedsbrev/temabrev afholder sprogkonsulenten minimum en fællesvejledning, hvor ledere og sprogansvarlige pædagoger i fællesskab debatterer nyhedsbrevets emne i relation til deres hverdag og børnegruppe. Fællesvejledningen giver således også mulighed for sparring mellem de deltagende pædagogiske afdelinger. Nyhedsbrevet/temabrevet og fællesvejledningen følges op med et temaarrangement, hvor en ekstern oplægsholder sætter yderligere fokus på nyhedsbrevets tema. Minimum to gange årligt (fra 2010) afholdes der individuelle vejledninger i de enkelte pædagogiske afdelinger på baggrund af observeret sprogarbejde. Sprogkonsulenten deltager i Side 3 af 38
særligt tilrettelagt sprogarbejde eller i en hverdagsaktivitet, for herefter at give sparring og vejledning på baggrund af det konkrete arbejde. Der er lavet en elektronisk håndbog, hvor personale i dagtilbud med 3-6-årige med dansk som andetsprog kan læse om procedurer vedr. sprogindsatsen. Håndbogen indeholder ligeledes gode råd til organisering og aktiviteter i forbindelse med sprogarbejdet i dagtilbuddet. For børn med dansk som andetsprog, der venter et år med at starte i skole, foretages en sprogvurdering. Institutionsafdelingen udarbejder på baggrund af dette en handleplan for at styrke barnets dansksproglige udvikling frem til skolestart. Sprogstimuleringen kan for børn, der ikke er indmeldt i daginstitution, foregå i kommunens 4a stk. 3-tilbud, hvor børnene kan modtage 15 timers ugentlig sprogstimulering. Dette er et decideret sprogstimuleringstilbud og adskiller sig fra kommunens pasningstilbud. Alternativt kan forældrene varetage sprogstimuleringen i hjemmet ( 4a stk. 5). Hvis forældrene vælger selv at varetage sprogstimuleringen, vil der blive ført tilsyn hermed fra kommunens side. Videncenter for Integration har ansvaret for at tage kontakt til familier med 3-årige børn, der ikke er indmeldt i daginstitution eller på anden vis er registreret i forbindelse med 4a herunder stk. 3 eller 5. Dette sker i et samarbejde med sundhedsplejen. Såfremt familien ikke ønsker, at deres barn modtager sprogstimulering, foretager en konsulent fra Videncenter for Integration hjemmebesøg hos familien. Det afklares hvorvidt børnene har dansk som andetsprog og i så tilfælde findes en løsning på, hvordan barnet kan modtage den nødvendige sprogstimulering. Side 4 af 38
Der er primo 2009 foretaget en omlægning af 4a-vejledningen med en ny struktur, der følger PPRs områdeinddeling. Dette skaber bedre muligheder på alle niveauer for samarbejde på tværs af faggrænser og understøtter i højere grad arbejdet med 4a sprogstimulering som en fælles opgave. PPR-enhed Område Områdechefer Sprogkonsulent 1 1+2 Birgitte H. Simonsen Viggo Bahnsen Marianne Rosenholm 2 3+4 Pia Johansen Thorkil Andersen Helle Wrang Klinge 3 5+6 Jane Foged Lisbeth Løwenstein Jette Roed 4 7+10 Tina Maagaard Jette Nørrevang 5 8+9 Kurt Kristensen Lotte Henriksen 6 11+13 Jes Jørgensen Ole Ibsen Anette Vistisen (Barselsvikar for Anne Nguyen-Quy frem til 28-02-2011) Anette Bendixsen Ellen Margrethe Larsen 12 Marie Buhl Jung Lotte Helstrup Mikkelsen (Barselsvikar for Maria Ellehuus Nielsen frem til 31-07-2010) Side 5 af 38
Fakta om Investering i børns fremtid I marts 2010 er indsatsen Investering i børns fremtid sat i gang i 10 dagtilbud og tilhørende skoleområder i Århus kommune. er sat i gang på baggrund af budgetforlig 2010. bygger bl.a. på en række allerede opnåede erfaringer fra et pilotprojekt igangsat september 2009 i Idrætsdagtilbuddet Troldeholdet og Ellekærskolen. Investering i børns fremtid er en intensiveret sproglig indsats i samarbejde med forældre, dagtilbud og skole. Målgruppen er børn i aldersgrupperne 0-3 år og 3-6 år med særligt fokus på børn med dansk som andetsprog. Den særlige indsats skal give et yderligere bidrag til at nedbringe antallet af børn, der henvises til anden skole. består i hovedoverskrifter af flg.: Systematisk indsats med aktiviteter, der udvikler begreber og ordforråd allerede fra barnets 1-årsalder. Udnyttelse af fælles faglige ressourcer mellem dagtilbud og skole i skoledistriktet, i et systematisk og målrettet lokalt samarbejde. Tiltag målrettet forældrene der giver dem positive praktiske erfaringer med sprogarbejde og erfarer, at deres aktive medvirken gør en forskel i børnenes sprogtilegnelse. Målrettet indsats mod kommende skolebegyndere ved hjælp af dialogisk læsning udvikles i et tæt samarbejde med de involverede parter, som alle på forhånd har udtrykt interesse for at deltage i udviklingsprocessen. Følgende skoler og dagtilbud indgår: Deltagende dagtilbud/ skoleområder Pæd. afdelinger i dagtilbuddet D.I.I. Hobitten D.I.I. Rend og Hop D.I.I. Solen Vuggestuen kalendervej Skole distrikt(er) Hasle Skole Side 6 af 38
Pæd. afdelinger i dagtilbuddet D.I.I. Børnehuset Fjældevænget D.I.I. Børnehuset Rydevænget D.I.I. Børnehuset Snogebæksvej Børnehaven Frydenlund Børnehaven Ovenpå Vuggestuen Fuglebakkevej Vuggestuen Hasle Børnehaven Blæksprutten Den integrerede institution Troldebo D.I.I. Børnehuset Birkehaven D.I.I. Gadekæret D.I.I. Lindehuset Vuggestuen Kastanjehuset Børnehaven Nyskoven Vuggestuen Næringen Børnehaven Skræppen Børnehaven Spiren D.I.I. Junglen Vuggestuen Tovshøj Vuggestuen Mælkebøtten D.I.I. Safiren Idrætsbørnehaven v. Globus 1 D.I.I. Børnehuset Mælkevejen Unimukken (Universet) Børnehaven Viben Vuggestuen Kloden Vuggestuen Lærken Vuggestuen Spurven Børnehaven Mågen Børnehaven Svalen D.I.I. Mejsen D.I.I. Det Nye Børnehus Børnehaven Klodshans Børnehaven Nattergalen Børnehaven Hejredalsparken D.I.I. Åbyhøjgården D.I.I. Børnesnak Vuggestuen Tommelise Skole distrikt(er) Hasle Skole Møllevangskolen Hasle Skole Bakkegårdskolen Vejlby Skole Vejlby Skole Tovshøjskolen Sødalskolen + Tovshøjskolen Sødalskolen + Tovshøjskolen Sødalskolen Engdalskolen Side 7 af 38
Fakta om sprogvejlederuddannelse Videncenter for Integration og Videncenter for Pædagogisk Udvikling har i samarbejde udviklet Århus Kommunes sprogvejlederuddannelse. Målet med uddannelsen er at kvalificere dagtilbuddenes arbejde med sproglig udvikling på 0-6 års-området. Sprogvejlederuddannelsen er et led i Århus Kommunes Handlingsplan for sprog og læsning og Sproghandleplan: Dansk som andetsprog 0-18 år. Sprogvejlederens rolle er at kvalificere dagtilbuddets arbejde med sproglig udvikling, herunder de pædagogiske læreplaner vedr. sprog, vejledning i udførelse af sprogvurderinger og sprogscreeninger af 3- årige. Sprogvejlederen rådgiver desuden dagtilbuddets personale og forældre i spørgsmål vedr. sproglig udvikling og giver ideer og inspiration til det daglige arbejde. Der er i hvert dagtilbud 1-2 uddannede sprogvejledere, afhængigt af dagtilbuddets størrelse. Sprogvejlederen har gennemført 2 diplommoduler med fokus på første- og andetsprogstilegnelse. Sprogvejlederen har derfor en bred viden om, hvordan arbejde med sprogstimulering kan gribes an. Sprogvejlederen og ledelsen i dagtilbuddet udarbejder i fællesskab en funktionsbeskrivelse, som definerer sprogvejlederens opgaver lokalt. Dagtilbud, der har børn med dansk som andetsprog, får ressourcer til at udføre to obligatoriske opgaver årligt: 1) et to-timers arrangement for hele dagtilbuddets personale vedr. sprogstimulering og forældresamarbejde og 2) et to-timers arrangement for dagtilbuddets tosprogede forældre om sprogstimulering og sproglig udvikling. Hvert år afholdes en temadag for alle sprogvejledere. Alle sprogvejledere vil desuden få suppleret de to diplommoduler med et kompetenceudviklende forløb, der retter sig mod varetagelse af selve vejlederrollen. Dette forløb er under udvikling og forventes igangsat i løbet af 2010. Side 8 af 38
Fakta om Redskabsudvikling på dagtilbudsområdet Århus Kommune er udvalgt til at udvikle og afprøve redskabet Sprogvurdering af tre-årige, af fem-årige førskolebørn og i børnehaveklassen. Redskabet er et ud af i alt syv elementer i de Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet styret af KL, Social-, Undervisnings- og Finansministeriet. Formålet fra Århus Kommunes side er at få udviklet et forskningsbaseret validt materiale, der kan erstatte det eksisterende sprogscreeningsmateriale, der anvendes til 3-årige (jf. 4a) og skolebegyndere (jf. 5 stk. 8). Når redskabet til sprogvurdering er færdigudviklet og ministerierne har godkendt det, tager Århus Kommune stilling til, om materialet skal bruges i Århus Kommune og til hvilke formål. Ved at indgå som pilotkommune kan Århus Kommune sikre at redskabet bliver anvendeligt, i forhold til de behov Århus Kommune har, samt bidrage med de erfaringer, der allerede er gjort i Århus i forhold til anvendelsen af folkeskolelovens 5, stk. 8, og i forhold til sprogscreening af alle 3 årige i forhold til folkeskolelovens 4a. Videncenter for Integration, Århus Kommune indgik i efteråret i 2009 et samarbejde med Børne- og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet (SDU) om udviklingen af nye sprogscreeningsmaterialer til at følge den dansksproglige udvikling og progression hos alle børn fra 3 år til den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Formålet med materialet var at kvalificere de nuværende materialer, der bruges til 3-års sprogscreeningen samt udvikle et nyt materiale til skolebegynderscreening af børn med dansk som andetsprog (sidstnævnte til brug fordelingspolitik i henhold til folkeskolelovens 5, stk. 8). Undervisnings-, Finans- og Indenrigs- og Socialministeriet gjorde sig samtidig overvejelser om udvikling af et redskab til sprogvurderinger. Da Århus og Københavns Kommune bliver bevidste om dette orienteres ministerierne om Århus og Københavns Kommunes samarbejde med SDU. Indenrigs- og Socialministeriet overtager efter denne orientering Århus Kommunes og Københavns Kommunes samarbejde med SDU. Side 9 af 38
Fakta om sprogscreening og modtagerskoler På baggrund af en byrådsbeslutning i december 2005 er Folkeskolelovens 5 stk. 8 (Lov 594) blevet anvendt i Århus Kommune siden januar 2006. 5 stk. 8 (Lov 594) blev vedtaget af Folketinget og indført i Folkeskoleloven, for at give kommunerne bedre muligheder for at finde lokale løsninger til at sikre at børn med dansk som andetsprog får det maksimale ud af deres skolegang, både fagligt og socialt. Loven giver derfor kommunerne mulighed for at henvise elever med dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen, hvis eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte Målet er at alle børn i Århus Kommune skal være i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det kræver bl.a. et velfungerende og veludviklet dansk sprog. 5 stk. 8 er med til at sikre, at børn med et særligt sprogstøttebehov får den nødvendige støtte til at udvikle deres danske sprog, så de får bedst muligt udbytte af deres skolegang En sprogscreening af skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog afdækker behovet for særlig støtte til den dansksproglige udvikling hos børn med dansk som andetsprog. Børn og unge, der har et ikke uvæsentligt behov for støtte i dansk som andetsprog, henvises til en skole med under 20 % elever med et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov pr. årgang. Såfremt henvisningen ikke kan ske til distriktsskolen henvises til en anden skole med under 20 % med særligt sprogstøttebehov kaldet modtagerskole. Ekstern evaluering af ordningen på de første 8 modtagerskoler er færdig inden sommerferien 2010. Det kræver objektive kriterier at fratage forældre det frie skolevalg og at henvise børn, evt. til andre skoler end deres distriktsskole. Sprogscreeningerne er det redskab, Århus Kommune bruger til at lave en objektiv vurdering af hvilke børn, der har et særligt sprogstøttebehov, og som derfor kan henvises efter 5 stk. 8. På baggrund af sprogscreeningsresultaterne ved skolestart 2006-2009 er der gennemført en omfattende analyse med følgende baggrundsfaktorer: Køn, alder, herkomst, modersmål, uddannelse, antal voksne i hjemmet, forældres stilling, beskæftigelse og husstandsindkomst, tid i institution og karakteristika ved institutionen. Ingen af ovenstående Side 10 af 38
faktorer gav en signifikant forklaring på de faldende danskkundskaber hos børn ved skolestart med dansk som andetsprog. Tid i daginstitution er den faktor, der har størst betydning. Tid i institution dækker over det antal måneder, barnet har været tilmeldt institutionen, og siger dermed ikke nødvendigvis noget om, hvor meget børnene har været til stede i institutionen. Der foreligger ikke pt. mulighed for central registrering af faktisk fremmøde, forstået som det antal timer barnet tilbringer i institutionen, men primo 2010 er igangsat et pilotprojekt med henblik på at indsamle data vedr. fremmøde. Når den centrale registrering er implementeret vil der blive gennemført en grundig analyse af sprogscreeningsresultaterne for at afdække betydningen af fremmøde og dermed mulige tiltag på baggrund heraf. Side 11 af 38
Fakta om sprogscreenede skolebegyndere 2010 Sprogscreeningsresultater for skolebegyndere 2010 fordelt på skoledistrikt Opgjort pr. 26. marts 2010 Antal sprogscreenede børn % fordeling sprogscreenede børn Skoledistrikt Antal børn i skoledistriktet Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøtte behov Total Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøtte behov Total Bakkegårdskolen 59 5 7 12 41,7% 0,0% 58,3% 100,0% Beder Skole 66 Elev Skole 21 Ellekærskolen 118 12 5 51 68 17,6% 7,4% 75,0% 100,0% Elsted Skole 71 2 5 7 28,6% 0,0% 71,4% 100,0% Engdalskolen 123 7 2 17 26 26,9% 7,7% 65,4% 100,0% Fjordsgades Skole 101 Gammelgårdskolen 109 3 1 17 21 14,3% 4,8% 81,0% 100,0% Grønløkkeskolen 45 Hasle Skole 120 11 2 34 47 23,4% 4,3% 72,3% 100,0% Hasselager Skole 40 Holme Skole 73 1 1 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Højvangskolen 69 Hårup Skole 45 Intet distrikt 1 1 2 0,0% 50,0% 50,0% 100,0% Jellebakkeskolen 73 1 1 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Katrinebjergskolen 73 6 9 15 40,0% 0,0% 60,0% 100,0% Kolt Skole 47 2 2 100,0% 0,0% 0,0% 100,0% Kragelundskolen 69 1 3 4 25,0% 0,0% 75,0% 100,0% Lisbjergskolen 25 Lystrup Skole 105 1 1 2 50,0% 0,0% 50,0% 100,0% Læssøesgades Skole 38 1 3 4 25,0% 0,0% 75,0% 100,0% Malling Skole 62 Møllevangskolen 112 3 3 19 25 12,0% 12,0% 76,0% 100,0% Mårslet Skole 106 1 1 100,0% 0,0% 0,0% 100,0% Næshøjskolen 75 4 4 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Risskov Skole 61 2 1 3 66,7% 0,0% 33,3% 100,0% Rosenvangskolen 89 5 6 11 45,5% 0,0% 54,5% 100,0% Rundhøjskolen 80 6 8 14 42,9% 0,0% 57,1% 100,0% Sabro-Korsvejskolen 79 2 2 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Samsøgades Skole 105 1 3 4 25,0% 0,0% 75,0% 100,0% Skjoldhøjskolen 44 2 4 6 33,3% 0,0% 66,7% 100,0% Skovvangskolen 99 4 1 6 11 36,4% 9,1% 54,5% 100,0% Skæring Skole 95 2 2 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Skødstrup Skole 119 3 3 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Skåde Skole 54 2 2 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Solbjergskolen 92 1 1 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Strandskolen 70 Sødalskolen 118 13 3 58 74 17,6% 4,1% 78,4% 100,0% Sølystskolen 76 2 2 100,0% 0,0% 0,0% 100,0% Søndervangskolen 114 12 1 39 52 23,1% 1,9% 75,0% 100,0% Tilst Skole 133 21 1 14 36 58,3% 2,8% 38,9% 100,0% Tovshøjskolen 100 8 5 54 67 11,9% 7,5% 80,6% 100,0% Tranbjerg Skole 42 1 1 100,0% 0,0% 0,0% 100,0% Vejlby Skole 45 4 5 9 44,4% 0,0% 55,6% 100,0% Vestergårdskolen 68 3 1 10 14 21,4% 7,1% 71,4% 100,0% Viby Skole 49 1 3 4 25,0% 0,0% 75,0% 100,0% Virupskolen 65 Vorrevangskolen 88 10 10 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Åby Skole 80 3 7 10 30,0% 0,0% 70,0% 100,0% Hovedtotal 3810 143 26 411 580 24,7% 4,5% 70,9% 100,0% Side 12 af 38
Status på pilotprojekt med afvikling af sprogscreening i daginstitutionerne Der har gennem årene fra forskellig side været fokus på, at selve sprogscreeningen afholdes på skolen og ikke i barnets daginstitution. På baggrund heraf blev det i besluttet, at der i forbindelse med skolebegynderscreeningen i 2010 skulle afvikles et pilotprojekt, hvor selve sprogscreeningen afvikles i barnets daginstitution. Pilotprojektets formål er at indsamle erfaringer med afvikling af sprogscreeninger daginstitutionerne. Der blev i samarbejde med områdecheferne udvalgt tre dagtilbud, som har mange børn med dansk som andetsprog, som skal starte i skole til august 2010. De udvalgte dagtilbud er dagtilbud nr. 1103, 1305 og 1203. Det skal nævnes, at sprogscreeningerne i daginstitutionerne er foregået på samme vis som sprogscreeningerne på skolerne, herunder med samme sprogscreeningsmaterialer og af talepædagoger fra PPR. Der pågår i øjeblikket en evaluering, hvor de involverede talepædagoger, dagtilbudsledere og de pædagogiske ledere inddrages med henblik på at indsamle erfaringerne med afviklingen af sprogscreeningen i daginstitutionerne. Erfaringsindsamlingen vil indeholde erfaringer med den logistiske planlægning, informationsmaterialer fra Videncenter for Integration, lokaliteter til afvikling af sprogscreeningerne, forældresamarbejde forud og efter sprogscreeningen mv. Herudover inddrages sprogscreeningsresultaterne. Det kan oplyses, at der er indbudt til et evalueringsmøde med de pædagogiske ledere, dagtilbudslederne og områdecheferne den 9. juni 2010. Det forventes, at den endelige evaluering af pilotprojektet er afsluttet inden sommerferien. Der kan dog på nuværende tidspunkt opsummeres følgende i forhold til de foretagne sprogscreeninger: Tabel 1: Sprogscreeningsresultat for ALLE sprogscreenede børn Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøttebehov Total 143 børn 26 børn 411 børn 580 børn 24% 5% 71% 100% Side 13 af 38
Tabel 2: Sprogscreeningsresultat for børn, som er sprogscreenet i daginstitution Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøttebehov Total 27 børn 9 børn 110 børn 146 børn 19% 6% 75% 100% Tabel 3: Sprogscreeningsresultat for børn, som er sprogscreenet på skolen Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøttebehov Total 116 børn 17 børn 301 børn 434 børn 27% 4% 69% 100% Side 14 af 38
Fakta om Særligt Team Århus Kommune har siden skoleåret 2006/07 anvendt Folkeskolelovens 5 stk. 8 (Lov 594) til at henvise elever med dansk som andetsprog, der har et særligt sprogstøttebehov. Eleverne henvises til skoler, hvor deres behov for støtte i dansk som andetsprog kan varetages bedst muligt. Særligt Team blev oprettet i august 2008 i forbindelse med lukningen af Nordgårdskolen for at imødegå diverse problemstillinger, som kunne opstå på de skoler, hvor forældre, der ønskede en anden skole end klasseplaceringsskolen, blev henvist til. Denne ordning er nu udbredt til alle skoler, hvor der henvises elever med dansk som andetsprog dvs. modtagerskoler. Særligt Teams arbejde er: dels præventivt ved at understøtte skolernes indsats mod børns mistrivsel generelt dels i forbindelse med akutte sager ved at yde rådgivning og sparring til skolerne. Der vil i Særligt Teams arbejde blive lagt særlig vægt på at understøtte skolernes arbejde med bekymrende fravær, som en væsentlig mulig indikator for mistrivsel. Særligt Team er et tværfagligt team sammensat af repræsentanter fra Videncenter for Integration, PPR, Socialcenter Vest og Socialcenter Syd. Side 15 af 38
Fakta om Magnet- og heldagsskolekonceptet Magnetskolerne blev indført via byrådsbeslutning i Århus i 2003. Heldagsskolerne blev byrådsvedtaget i efteråret 2005 med indførelse i 2006. Skolerne har mellem 50 100 % elever med dansk som andetsprog. Et centralt virkemiddel i begge skoleindsatser er en styrkelse af fagene ved et øget timetal samt et særligt fokus på dansk som andetsprog. Derudover er tilbud om lektiehjælp obligatorisk på både magnet- og heldagsskolerne. Magnetskolerne er bl.a. kendetegnet ved at have en stor andel af elever med dansk som andetsprog. Målet med magnetskolerne er at tiltrække og fastholde skoledistriktets elever gennem et styrket og attraktivt tilbud. Magnetskolerne har følgende kendetegn: at have et højt fagligt ambitionsniveau med særlige undervisningstilbud. at satse på udvikling af elevernes sociale færdigheder. at være bevidste om, at børns udvikling sker i et samspil mellem skolen, fritiden og hjemmet. at være bevidste om, at musisk-kreative og kropslige aktiviteter kan være med til at fremme indlæring. at virke på et interkulturelt grundlag. Heldagsskolerne har et obligatorisk skoletilbud fra kl. 8 til kl. 16 på alle skoledage. Heldagsskoler er indført i skoledistrikter med helt særlige problemstillinger som alternativ til anvendelsen af 5 stk 8. Heldagsskolen er implementeret i tre tempi og sidst er udskolingen implementeret i skoleåret 2008/09, hvorfor den faglige effekt af indsatsen forventes at slå igennem inden for de nærmeste år. Der er fire magnetskoler: Hasle Skole, Skoldhøjskolen, Ellekærskolen og Sødalskolen. Der er to heldagsskoler: Søndervangskolen og Tovshøjskolen. Anbefalinger fra ekstern evaluering i efteråret 2009 er i færd med at blive implementeret i samarbejde mellem skoler og forvaltning. I kort form er disse anbefalinger: Øget fokus på indskrivning Øget profilering af skolerne Side 16 af 38
Mere målrettet evalueringspraksis og systematisk gennemførelse af test Øget fokus på samspillet mellem pædagoger og lærere Øget fokus på ledelse og fastholdelse Side 17 af 38
Fakta om Modtagelsesklasser Århus Kommune tilbyder basisundervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser. Målet er at give eleverne basale dansksproglige forudsætninger, så de efterfølgende kan følge undervisningen i en almindelig klasse. Dannelse af modtageklasser forestås af Videncenter for Integration (VI) i samarbejde med de relevante skoler VI tager initiativ til løbende justeringer henover året afhængig af tilstrømningen af nye elever. VI giver løbende rådgivning til skoler med modtagelsesklasser om deres opgaver. Rådgivningen retter sig dels mod ledelser, hvor det ofte handler om rådgivning i sager om enkelte elever. Rådgivningen retter sig dels mod lærere i form af netværksarbejde og kurser. I forbindelse med udslusning fra modtagelsesklasse til almindelig klasse følger en beskrivelse af elevens sproglige og faglige kompetencer. VI har udarbejdet principper for transport af elever til modtagelsesklasser og rådgiver skoler om elevernes transport. Visitationscentrene på Ellekærskolen og Læssøesgades Skole modtager sparring fra VI om visitering og skoleplacering af nyankomne og tilflyttere fra andre kommuner. VI modtager henvendelser fra familier i udlandet, som overvejer at flytte til Århus i forbindelse med arbejde elle uddannelse. I den sammenhæng har det stor betydning for forældrene, hvilket skoletilbud deres børn kan modtage i Århus Kommune i forbindelse med flytningen. I disse sager indleder VI informationen af og dialogen med forældrene. Udover faget dansk undervises eleverne i den øvrige fagrække og i danske samfundsforhold. Når eleverne kan tilstrækkeligt dansk, udsluses de til en almindelig klasse, hvor de modtager supplerende undervisning i dansk. Eleverne på de yngste trin i modtagelsesklasse må højst opholde sig i modtagelsesklasse i to år inden udslusningen til almindelig klasse. Elever, der ankommer senere i skoleforløbet, tilbringer ofte længere tid i modtagelsesklasse. Nogle af de såkaldte "sent ankomne" elever udskoles direkte fra modtagelsesklasse til videre uddannelse. Side 18 af 38
Andelen af skolebegyndere, med behov for at begynde skoleforløbet i en modtagelsesklasse er i en årrække blevet kraftigt reduceret. Det skyldes den positive effekt, som sprogstimuleringen af småbørn med dansk som andetsprog i dagtilbuddene (jf. Folkeskolelovens 4a) har haft. Det medførte at en del modtagelsesklasser for de yngste elever blev nedlagt. I de seneste år er antallet af modtagelsesklasser på flere alders-niveauer blevet udvidet. Det skyldes især en øget tilflytning til Århus Kommune fra udlandet. Der er hovedsagelig tale om udenlandsk arbejdskraft eller udenlandske familier, hvor forældrene videreuddanner sig i byen. Familierne kommer fra mange forskellige lande og de seneste år er der til modtagelsesklaserne visiteret nyankomne børn fra ca. 35 forskellige lande. Overordnet tager VI initiativ til nyudvikling vedr. modtagelsesklasser. Udviklingsinitiativerne er i høj grad funderet i VI s overblik over hvilke nye elevgrupper og med hvilke nye forudsætninger - der flytter til fra udlandet. Som aktuelle eksempler kan nævnes etablering af International velkomstklasse på Læssøesgades Skole. Dette tilbud er etableret for børn med en god og alderssvarende skolebaggrund fra hjemlandet. Børnene har forudsætninger for et hurtigt forløb i velkomstklassen, hvilket imødekommer forældrenes ønsker om en hurtig integration i en almindelig klasse. Som et andet aktuelt udviklingsinitiativ omorganiseres modtagelsesklasserne for sent ankomne 16-18 årige. Dels ved placering af et hold unge med god og alderssvarende skolebaggrund fra hjemlandet på Grønløkkeskolens 10. klasses center. Nogle elever medbringer gode faglige forudsætninger f.eks. i matematik og fremmedsprog, hvilket muliggør relativ hurtig integration i enkelte fag i 10.klasse og med folkeskolens afgangsprøve som mål. Dels placeres et hold unge med en ikke alderssvarende skolebaggrund fra hjemlandet på Århus Produktionsskole. Disse unge forventes at have behov for et længere forløb, før en kompetencegivende ungdomsuddannelse kan påbegyndes. Eleverne modtager basisundervisning i dansk og andre fag. Placeringen på produktionsskolen er i et miljø, som signalerer uddannelse og senere beskæftigelse f.eks. via værkstedsundervisningen. Side 19 af 38
Fakta om 10. klasse I Århus er der 5 10. klassecentre, hvor der tilbydes undervisning efter 10. klasse loven. Undervisningen foregår på et 10. klassecenter, hvor der er samlet elever fra flere forskellige skoler. Der er desuden en række særligt tilrettelagte 10. klassetilbud for unge med dansk som andetsprog, unge med læse og stavevanskeligheder og en erhvervsrettet pigeklasse. Som ung i dag skal man kunne bevare overblikket og holde hovedet koldt for at finde sin vej i de mange forskellige tilbud og muligheder. 10. klasse tilbuddet i Århus er derfor sammensat så undervisningstilbuddet afspejler den mangfoldighed, der kendetegner byens unge. Samtidig tilbydes de unge de fornødne faglige og personlige udfordringer. 10. klasse er for unge, der har brug for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring. De unge tilbydes et spændende og lærerigt år, hvor de møder nye kammerater og lærere. De kan vælge temaer og fag, der passer til egne forudsætninger og behov, og som ruster dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 10. klasse er indgangen til en ungdomsuddannelse og skal medvirke til at skabe grundlaget for faglige og personlige udfordringer og udvikling og dermed være et godt springbræt til videre uddannelse og arbejde og dermed et godt og aktivt voksenliv. Skolegangen er derfor præget af en kombination af høj kvalitet i undervisningen og trygge og udfordrende ungdomsmiljøer. Undervisningen er bredt sammensat og retter sig mod såvel de unge, der ønsker at komme videre inden for Erhvervsuddannelserne: Teknisk skole, Handelsskolerne og Social- og Sundhedsuddannelserne, som de unge, der ønsker sig en boglig rettet gymnasial uddannelse: Almen gymnasium, HF, HHX og HTX. Der anvendes undervisningsmetoder, der tilgodeser både unge med særlig flair for praktisk arbejde og unge med mere fokus på det boglige. Side 20 af 38
I skoleåret 2009/10 udbyder disse skoler 10. klasser undervisning: Center 10, som har 382 elever Grønløkkeskolen, som har 71 elever Rundhøjskolen, som har 148 elever Vejlby Skole, som har 126 elever Vestergårdsskolen, som har 55 elever Læssøesgades Skole (særligt tilrettelagt tilbud for elever med dansk som andetsprog) 23 elever. Side 21 af 38
Fakta om Modersmålsundervisning Ifølge Bekendtgørelse 618 af 22/07/2002 om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i EU, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland, skal kommunen tilbyde disse elever undervisning i det pågældende lands officielle sprog. Formålet er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i at forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt, skriftligt og udvikler sproglige bevidsthed. Undervisningen foregår på Møllevangskolen. I øjeblikket bliver der undervist i tysk, engelsk, fransk islandsk og polsk. Videncenter for Integration har ansvaret for rådgivning og sparring til Møllevangskolen og koordinering af modersmålsundervisningen for elever fra andre kommuner. Side 22 af 38
Fakta om sprogstøtte på modersmål Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18. december 2002 at videreføre den ikke-lovpligtige modersmålsundervisningen i en ny form, som fik betegnelsen Sprogstøtte på modersmål. Formålet med sprogstøtte på modersmålet er at understøtte den dansksproglige og faglige udvikling hos elever med dansk som andetsprog ved brug af modersmålet. Videncenter for Integration understøtter skolerne i implementeringen af sprogstøtte på modersmål og har ansvaret for den pædagogiske og organisatoriske udvikling for området samt forestår kompetenceudvikling. Dette sker bl.a. ved at udarbejde vejledninger, arbejdsbeskrivelser og ved at bistå fordelingen og opkvalificeringen af 34 tosprogede lærere. Disse fungerer også som brobyggere i skole/hjem-samarbejdet. Der afholdes netværksmøder for de tosprogede lærere og gives løbende rådgivning og sparring til skolerne. Side 23 af 38
Fakta om tosprogskoordinatorfunktionen Videncenter for Integration forestår en særlig uddannelse af tosprogskoordinatorer på alle skoler. Koordinatoren er en lokal ressourceperson, som i kraft af sin uddannelse rådgiver og vejleder skolens ledelse og pædagogiske personale om undervisning og integration af børn med dansk om andetsprog. I 1998 blev de første koordinatorer uddannede og et netværk blev etableret. Sidenhen er netværket fuldt udbygget og nu har alle skoler en koordinator med en særlig funktion indenfor tosprogsområdet. Videncenter for Integration har udarbejdet forslag til funktionsbeskrivelse for koordinatorernes opgaver på skolerne. Den enkelte skole sammensætter ud fra funktionsbeskrivelsen selv koordinatorens opgaver i forhold til skolens aktuelle behov. Koordinatorerne indgår i et netværksarbejde med konsulenter fra VI. På netværksmøderne foregår der fortsat kompetenceudvikling af koordinatorerne via oplæg og information fra konsulenterne. Desuden er der løbende erfaringsudveksling koordinatorerne imellem. Side 24 af 38
Fakta om Ung til ung mentorordning I forbindelse med budgetforlig 2009 blev det besluttet at etablere mentorordninger for udvalgte elever med dansk som andetsprog, der vurderes at have et behov for særlig støtte og vejledning for at blive i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve / 10. klasse prøven og efterfølgende en ungdomsuddannelse. en herfor er, at elever med dansk som andetsprog klarer sig dårligere ved afgangsprøverne, og at gruppen tillige har det højeste frafald på ungdomsuddannelserne. Mentorordningen starter i folkeskolens 6./7. klasse og følger eleverne til afslutningen af 10. klasse. Det særlige ved denne mentorordning er, at mentorerne rekrutteres blandt de studerende ved byens videregående uddannelsesinstitutioner og derfor selv er unge studerende, som får karakter af rollemodeller for eleverne i folkeskolen. Mentorerne er studerende ved f.eks. VIA (Lærer og Pædagogseminarierne), Ingeniørhøjskolen, Sygeplejeskolen, Århus Universitet, Handelshøjskolen og andre relevante uddannelser som f.eks. en erhvervsuddannelserne. Mentorprojektet medfører samtidig, at der skabes studierelevante jobs og medvirker derved til, at Århus kan konsolidere sin status som en dynamisk og attraktiv uddannelsesby. Videncenter for Integration står for projektet i samarbejde med særlige skoler og Mercuri Urval. Side 25 af 38
Fakta om kompetenceudvikling - Dansk som andetsprog I henhold til Folkeskolelovens 5, stk. 7 gives elever med dansk som andetsprog "fornødent omfang" sprogstøtte i dansk som andetsprog. For at kvalificere faglærerne til at løfte denne opgave tilbyder Videncenter for Integration kurser med overskriften "Dansk som andetsprog i fagene". Sprogstøtte i dansk som andetsprog skal hovedsageligt gives som en "dimension i undervisningen i klassen" (i følge Bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006). Den del af sprogstøtten, der ikke foregår i klassen, skal foregå uden for den almindelige undervisningstid, hvilket oftest vil sige efter normal skoletid. Elever, der har brug for yderligere sprogstøtte, får støtte parallelt med undervisningen i klassen, f.eks. via holddannelse eller på et sprogstøttecenter. Alt pædagogisk personale på skolerne har derfor et ansvar for elevernes dansksproglige udvikling. Alle faglærere skal i praksis også tænkes som sproglærere, fordi dansk som andetsprog skal indgå som en dimension i alle fag. Efteruddannelsen i dansk som andetsprog dækker hele 0-18 års perspektivet. Kurserne i dansk som andetsprog tilrettelægges ud fra en løbende vurdering af lærernes og pædagogernes behov. Der er derfor tale om, at kursustilbuddet varierer fra skoleår til skoleår, men de grundlæggende pædagogiske og didaktiske tilgange til kursernes indhold er konstante. I skoleåret 2009/2010 deltager 253 lærere og 58 pædagoger i efterog videreuddannelsen i dansk som andetsprog. Det samlede budget er 7,6 mio. kr. Videncenter for Integration står for vurdering af behovet for uddannelsens indhold i samarbejde med skolerne. Videncenter for Integration står for koordinering af indsatsen i samarbejde med ekstern samarbejdspartner ligesom videncentrets konsulenter selv forestå kursusvirksomhed målrettet de forskellige institutioner. Side 26 af 38
Fakta om Medborgerskabstænkningen Århus Kommunes Integrationspolitik har som mål at styrke sammenhængskraften i det århusianske samfund, så alle indgår som aktive medborgere med reelt samme muligheder, ret og pligt. Dette er et fælles ansvar for borgere og bysamfund - og for Århus Kommune, der skal arbejde for medborgerskab og modvirke utilsigtet diskrimination. Læring sker i fællesskaber og gennem samarbejde. Det er vigtigt for den enkelte at kunne indgå i og bidrage til fællesskaber. Nutidens børn og unge er også fremtidens medborgere. Derfor er det en nødvendighed for samfundet, at alle oplever de hører til og kan begå sig som medborgere i samfundsfællesskabet - med forståelse og respekt for hinanden på tværs af forskelle i baggrund, holdninger osv. For børn, unge og deres forældre handler arbejdet med medborgerskab om at skabe lige mulig-heder for at indgå konstruktivt i og bidrage til fællesskaber. Denne tænkning er bærende i Vis indsatser. Det er samtidig en udfordring at arbejde tydeligt og sammenhængende med medborgerskab i hverdagen. Videncenter for Integration og område 3 har i 2008-09 haft et frugtbart samarbejde om pilotprojektet Medborgerskab 0-18 år. Institutionernes bidrag til afprøvning og metodeudvikling. Det har gjort arbejdet med børn og unges medborgerskab praksisnært og meningsfuldt i et 0-18 års perspektiv, og har sat konkrete billeder på, hvordan institutioner kan praktisere medborgerskab i hverdagen. Arbejdet med medborgerskab og demokratiske processer starter i vuggestuen med selvværd og med omsorg for hinanden, og hvert alderstrin bygger ovenpå arbejdet på det forrige trin. Der arbejdes grundlæggende med de samme dimensioner fra 0-18 år blot tilpasset det enkelte alderstrin: Side 27 af 38
Århus Kommune 20 Institutionens arbejde med medborgerskab skal være synligt i rammer, fællesskaber og hverdagens praktiske opgaver, aktiviteter og undervisning. Børn og unge skal opleve arbejdet med medborgerskab som relevant for deres alderstrin og hverdag. De skal opnå positive, konkrete og praktiske erfaringer og de skal opleve det gør en forskel, at de deltager som medborgere. Børn og unges (og forældres) forudsætninger kan være meget forskellige. Men alle kan deltage, og forståelse samt kompetencer til på sigt at indgå i og bidrage til det store fællesskab gavner alle børn og unge. Side 28 af 38
Fakta om projektet Tegn på sprog Videncenter for Integration og Søndervangskolen deltager sammen med skoler fra fire andre kommuner i et aktionsforskningsprojekt støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Undervisningsministeriet. Formålet med projektet er at udvikle nye metoder inden for læseundervisningen af elever med dansk som andetsprog. Metoderne skal udvikle elevernes evner til at forstå indholdet i det de læser udover blot at knække læsekoden. Projektets målgruppe er elever med dansk som andetsprog i 0.-5. klasse. Forskere fra fire professionshøjskoler observerer undervisningen og indgår i en vekselvirkning mellem teori og praksis sammen med deltagerklassernes lærere og pædagoger. I forbindelse aktionsforskningsprojektet har Videncenter for Integration bl.a. følgende opgaver: Kontakt til den deltagende skole og den tilknyttede forskningsmedarbejder. Medlem af projektets styregruppe. Ansvarlig for lokal formidling af projektets resultater. Koordinere pressestrategi i forbindelse med projektet. Side 29 af 38
Fakta om projektet Eksperimentel undersøgelse af forstærkede indsatser over for børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år Videncenter for Integration samarbejder med forskere fra Aarhus Universitet om en eksperimentel undersøgelse af to forstærkede indsatser over for børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6. Videncenter for Integration har siden oktober 2008 samarbejdet med forskere fra det samfundsvidenskabelige fakultet om en undersøgelse af 4a-området, der har til formål at give os mere viden om, hvordan vi bedste sikrer at børn med dansk som andetsprog kan starte i skole med aldersvarende danskssproglige kompetencer. I forbindelse med undersøgelsen har VI udviklet to indsatser, som er ved at blive afprøvet i samarbejde med udvalgte dagtilbud i kommunen. Den ene indsats er rettet mod det pædagogiske personale. går ud på at give ekstra organisatorisk støtte til den daglige sprogstimulering til hele personalegruppen i de enkelte afdelinger. Denne indsats afprøves samarbejde med 42 afdelinger/børnehaver. Den anden indsats - kuffertindsatsen - er rettet mod børnene og deres forældre. Familierne i udvalgte børnehaver har fået udleveret kufferter med materialer, som de kan bruge til at igangsætte sprog stimulerende aktiviteter derhjemme. Børnenes børnehave har også fået udleveret en kuffert, sådan at indlæringen af sprogkundskaber kan foregå parallelt i hjemmet og i børnehaven. Kuffertindsatsen afprøves i 39 afdelinger. Endelig er der en gruppe på 35 pædagogiske afdelinger, der fungerer som kontrolgruppe. Denne gruppe modtager VIs generelle indsats men ingen ekstra/forstærket indsats. Det overordnede formål med indsatserne er, at de voksne omkring børnene skal blive endnu bedre til at 'tale børnenes sprog frem'. Effekten af indsatserne måles på sprogscreeningsresultaterne i år og i 2011. Desuden måles på pædagogernes og forældrenes motivation i forhold til arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Pædagogernes motivation måles ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, mens Side 30 af 38
forældrene er blevet telefoninterviewet fortrinsvis på deres modersmål. Indsatserne indstilles til december 2010 og undersøgelsen afsluttes i august 2011. Videncenter for Integration benytter naturligvis løbende de gode erfaringer til at opkvalificere egen praksis. Desuden er det hensigten at undersøgelsens konklusioner skal bruges som inspiration for landets øvrige kommuner. Side 31 af 38
Fakta om projektet Hvad virker - skoleformer og dansksproglig progression Videncenter for Integration samarbejder med Aarhus Universitet om et længdeforskningsprojekt, der på længere sigt skal give viden om sammenhængen mellem skoleformer og dansksproglig progression, hos elever med dansk som andetsprog. Der foreligger pt. ikke delresultater. Målet for projektet er at følge en årgang i forskellige af kommunens skoleformer fra 0. 9. klasse. I første række er der fokus på dansksproglig udvikling og faglig progression, og på længere sigt er tænkningen at inddrage andre områder som f.eks. andre fag, kammeratskab og forældreinvolvering, i projektet. I første række undersøges børnene dansksproglige udvikling. Fokus er først på elevernes mundtlige færdigheder og på deres evne til at beherske hverdagssituationer sprogligt. Udgangspunktet er resultaterne af sprogscreeningen ved skolestart; i forhold hertil undersøges progressionen hos den enkelte elev. Der vil på længere sigt også blive arbejdet med elevernes skriftsprog i tæt samarbejde med de involverede dansklærere. Dataene i projektet udgøres af lyd- og videooptagelser, der foretages to gange årligt, hvor de deltagende elever optages i to typer af situationer. Dels legesituationer med deltagelse af flere børn, dels genfortællingssituationer hvor et enkelt barn skal genfortælle en billedserie. Disse to typer af optagelser skal dels vise evnen til at håndtere det danske sprog i en interaktion med andre (børn), dels evnen til at bruge sproget (relativt) situationsuafhængigt. Side 32 af 38
Fakta om projektet Viden om skolestart på dansk for forældre I samarbejde med FO-Århus har Videncenter for Integration planlagt at afholde et antal danskkurser for forældre om skolestart, overgangen fra børnehaveklasse til skole m.m. Da kurserne er finansieret af FVU-ordningen (Undervisningsministeriets midler til Forberedende voksenundervisning ) er kurset primært et danskkursus. Der undervises i og på dansk. Undervisningen er gratis. Kursets målgruppe er forældre med et andet modersmål end dansk, som har et barn på 3 år eller ældre, som gerne vil lære mere dansk, og samtidig gerne vil lære om skolens begreber, kultur og tilbud. Formålet med kurserne er at hjælpe forældrene til at hjælpe barnet før og efter skolestarten. Kursets emner er fra skolens verden og udover de områder, som alle forældre har brug for at vide, så vil sikre, at kurset også forbereder forældre med et andet modersmål end dansk på begreberne såsom Sprogscreening, Frit skolevalg, Transport osv. Forældrene vil blive gjort opmærksomme på, hvis deres børn har et andet modersmål end dansk, vil barnet blive sprogscreenet før skolestarten, for at undersøge, hvordan barnet klarer sig på dansk. Kurset vil give forældrene en grundig orientering om anvendelsen af Lov 594 i Århus Kommune og forældrenes vigtige bidrag til børnenes sproglige udvikling. Kurserne skal foregå om aftenen på skoler i Århus Kommune og afhængig af interessen fra forældrene vil der forhåbentlig være mindst fem skoler, som en aften om ugen tilbyder undervisning i 2½ time. Side 33 af 38
Fakta om projektet vedr. skole-hjemsamarbejde Forældre til børn med dansk som andetsprog er en voksende forældregruppe på de danske skoler, og skole-hjemsamarbejdet med denne gruppe forældre har vist sig at være en stor udfordring for mange skoler. Integrationsministeriet har på baggrund heraf sat fokus på skolehjemsamarbejdet med forældre til børn med dansk som andetsprog i grundskolen. Som del af initiativet er der etableret en pulje for skolehjemvejledere. Puljen yder støtte til, at skoler og kommuner kan ansætte en skole-hjemvejleder på skoler med over 10 % elever med dansk som andetsprog. Puljen er en del af initiativet Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen under satspuljeaftalen for 2008 om Lige Muligheder. Århus Kommune ansøgte puljen i foråret 2009 og blev bevilget 2,4 mio. kr. til et toårigt forsøg med skole-hjemvejledere fra og med skoleåret 2009/10 til skoleåret 201/11. Projektets navn er Skole-hjem integrationsprojekt (SHIP). Der er ansat fem skole-hjemvejledere, som tilsammen er tilknyttet 11 udvalgte skoler og et 10. klassecenter. Vejledernes opgave består i at sikre et godt samarbejde mellem skolerne og forældre til børn og unge med dansk som andetsprog. Samarbejdet skal bl.a. bidrage til at øge forældreinddragelsen, nedbringe bekymrende fravær samt lette overgangen til ungdomsuddannelserne. Skole-hjemvejlederen skal bl.a. medvirke til: at udgøre bindeled mellem skolen og hjemmet med henblik på, at forældrene føler sig inkluderet at sikre forventningsafstemning og skabe tryghed i skole-hjem samarbejdet med forældrene, herunder at opbygge tillidsfulde relationer mellem skolen og forældre til børn med dansk som andetsprog samt mellem skolens forældregrupper at udvikle skole-hjem samarbejdet på skolen, herunder bidrage til at skabe bevidsthed om skolens skole-hjemsamarbejde samt vejlede og bistå kolleger og skoleledelse i de særlige udfordringer, der kan opstå i forhold til at inddrage forældre til børn med dansk som andetsprog i deres børns skolegang at skabe sammenhæng mellem udsatte elevers skoleforløb og hjemmet, herunder eventuelt bistå andre lærere hermed. Side 34 af 38
Fakta om projektet Særlig indsats med vejledere i dagtilbud Personalet i dagtilbuddene oplever ofte, at samarbejdet med forældre til børn med dansk som andetsprog er særligt udfordrende, og at der er behov for viden og redskaber til bedre at forstå forældrene. Integrationsministeriet sætter på baggrund heraf fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og forældre til småbørn med dansk som andetsprog. Puljen har til formål at styrke forældreinddragelsen gennem udvikling og afprøvning af nye metoder til forældresamarbejdet med fokus på de særlige udfordringer, der kan opstå i samarbejdet med forældre til børn med dansk som andetsprog, med henblik på at styrke børnenes personlige, sociale og sproglige kompetencer. Ved ansøgningsrunderne i 2010 har ministeriet valgt følgende indsatsområde: Der indgås samarbejde med 2 4 udvalgte kommuner omkring forældresamarbejde med forældre til børn med dansk som andetsprog i dagtilbud. Integrationsministeriet ønsker på baggrund af samarbejdet med de udvalgte kommuner at gøre sig erfaringer i forhold til organiseringen samt udvikle og afprøve af værktøjer vedrørende forældresamarbejde i dagtilbuddet. Århus Kommune har søgt om at blive samarbejdskommune via en toårig indsats med fem vejledere i 11 udvalgte dagtilbud med mange børn med dansk som andetsprog. De fem vejledere skal have løbende sparring med ledelse og personale i de 11 dagtilbud, samt tage på hjemmebesøg hos udvalgte forældre, som vurderes at have særlig gavn af at få mere viden om de vigtige informationer vedr. formelle og uformelle regler, forældrene skal kende til for at kunne støtte op om deres børns dagtilbudsforløb. Vejlederne skal ydermere være med til at udvikle fremadrettede metoder, som kan hjælpe dagtilbuddene i deres samarbejde med forældre til børn med dansk som andetsprog. har til formål at sikre et mere stabilt fremmøde hos børnene, samt sikre at flere børn møder tidligere på dagen. Hypotesen er, at det vil fremme børnenes udbytte af dagtilbuddenes muligheder, og således øge deres skoleparathed. koordineres af Videncenter for Integration. Side 35 af 38