1. Projektbeskrivelse

Relaterede dokumenter
1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017

Forslag til udmøntning af midler

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

1. Projektbeskrivelse

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

1. Projektbeskrivelse

Bind 2: Implementering

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

1. Beskrivelse af opgaver

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Assens Kommune Rådhuset, Rådhus Allé Assens. Tilskud fra puljen til inklusion maj 2017 Sags nr.:

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Kompetenceudviklingsstrategi

Pulje til inklusion 2017

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Inklusionsstrategi

Ny Nordisk Skole-institution.

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Albertslund Kommune Rådhuset, Nordmarks Alle Albertslund Tilskud fra puljen til inklusion 2017

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Specialklasser i Norddjurs Kommune

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Strategi for Sprog og Læsning

Børne-, Unge- og Familieudvalget

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

En rummelig og inkluderende skole

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato:

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Statusrapport om inklusion

Talentudvikling i folkeskolen

Politik for udviklende fællesskaber

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Forslag fra arbejdsgruppe 12:

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Specialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

Dialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Opfølgning på BUU-møde den 12. august med orientering om inklusionspakken 2011 og den tilknyttede økonomi

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Strategi for Folkeskole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Transkript:

Bilag til ansøgning om midler fra pulje til inklusion 2015 Fra Norddjurs Kommune (Oplys kommunens navn) 1. Projektbeskrivelse (Kort beskrivelse af det projekt eller den indsats, kommunen søger om støtte til) Norddjurs Kommune ansøger om støtte til Projekt Styrkelse af det inkluderende læringsmiljø i almenundervisningen. Projektet har følgende fokuspunkter: - En styrkelse af den generelle inklusionsindsats i kommunen gennem øget videndeling mellem special- og almentilbud. - Udvikling af en model for organisering af denne videndeling gennem afprøvning af prototype på en specifik skole (Kattegatskolen) - Styrkelse af det inkluderende læringsmiljø på Kattegatskolen. Baggrund Norddjurs Kommunes inklusionrate ligger på 92,6 % og er således 3,4 % fra den nationale 96 %-målsætning. Men inklusion handler om andet, end hvor man går i skole det handler om kvalitet i det almene læringsmiljø. For at kunne udvide kapaciteten i almenmiljøet og nærme sig 96 % målsætningen har kommunen derfor behov for at styrke den inkluderende almenundervisning i hele kommunen generelt og på udvalgte skoler specifikt. Kattegatskolen, der skal være frontløber i dette projekt, er udvalgt af følgende årsager: - Skolen har en inklusionsrate (91,4 %), hvilket ligger under den gennemsnitlige for kommunen (92,6 %) og 4,6 % fra 96 % - målsætningen. - Skolen har modtagelsesklasse, og er den skole i kommunen, der har flest elever med anden etnisk baggrund. - Socioøkonomisk er skoledistriktet blandt de distrikter i Norddjurs, der har det svageste befolkningsgrundlag - Skolen har særlige inklusionsmæssige udfordringer ved overgange, f.eks. fra specialklasse til almenklasse, men også fra 0. til 1.klasse og fra mellemtrin til udskoling. - Skolen har ikke på nuværende tidspunkt en organisering eller kultur, der har muliggjort optimal udnyttelse af centralt organiserede specialvejledere. Der således et særligt behov for en indsats, der kan styrke almenundervisningen og over tid og øge inklusionen kvalitativt og kvantitativt. På Kattegatskolen går ca. 20 % af kommunens folkeskoleelever, og der er ansat 76 lærere/pædagogerer/o.a. samt 1 skoleleder, 1 SFO-leder, 1 pædagogisk leder, 1 pædagogisk afdelingsleder og 2 souschefer. Kattegatskolen har samarbejdet med Rasmus Alenkær vedrørende narrativ teamrefleksion og IC3-Modellen, som et foreløbig led i skolens arbejde med

inklusion, ligesom alle medarbejdere er introduceret til systemisk og anerkendende praksis. Konkret udformning af projektet Konkret udformes projektet som en videreudvikling af Specialvejledermodellen, som er en vejledermodel, der er indført i Norddjurs Kommune sammen med folkeskolereformen. Specialvejlederteamet består aktuelt af to fuldtidsansatte specialvejledere, som er organiseret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt af en specialvejleder, der er ansat på kommunens specialskole. Specialvejlederne bistår og kvalificerer skolernes arbejde med inklusion gennem sidemandsoplæring, supervision og vejledning. De rekvireres gennem PPR. Med nærværende projekt ønsker vi i Norddjurs Kommune at videreudvikle og fokusere specialvejledermodellen. Vi ønsker en øget anvendelse af de ressourcer, der i forvejen er til stede i vores specialklasserækker på de almindelige folkeskoler og på vores specialskole, og vi ønsker at målrette indsatsen der, hvor der aktuelt er størst behov, og hvor effekten kan forventes at være størst. Konkret ansøger vi om midler til dækning af to årsværk over en periode på tre år (3 x 2 årsværk i alt). Vi ønsker at frikøbe to lærere med specialpædagogisk og fagdidaktisk viden samt erfaring og viden om det at være vejleder og facilitator. Lærerne skal komme dels fra én af kommunens specialklasserækker og dels fra kommunens specialskole, Djurslandsskolen. Der er en række forhold, der især har betydning for, hvorvidt det lykkes at dele viden mellem ressourcepersoner og lærere i en almenskole. For at dette skal komme til at lykkes på Kattegatskolen på kort sigt og på alle kommunens skoler på lang sigt, ønsker vi med nærværende projekt at lægge særlig vægt på: - Tilgængeligheden af ressourcepersoner, tillid, kendskab og kontinuitet i tilgængeligheden. Indsatsen fra de frikøbte ressourcepersoner skal derfor ikke i første omgang spredes over alle kommunens skoler, som det er tilfældet i vores nuværende specialvejleder-model. - At der er tid og mulighed for at et tæt samarbejde med almenlæreren, såvel i planlægning, gennemførelse og evaluering af indsatser, således at almenlærere oplever, at samarbejdet med specialvejlederne er karakteriseret af medansvar for udfordringer, ideudvikling og problemløsning. - At specialvejledere og almenlærere har kendskab til, hvilke faktorer i deres samarbejde, der understøtter positive effekter. - At specialvejlederne - ligesom almenlærerne - arbejder efter evidensbaserede strategier i undervisningen (se desuden pkt. 6 vidensmæssig underbygning). - At specialvejledernes funktion skal udvikle sig gennem de tre projektår (se oversigt over projektårene nedenfor):

Oversigt over projektårene: År 1 År 2 År 3 Projektet indledes med fælles uddannelsesdag med temaet "Samarbejde mellem ressourcepersoner/spec ialvejledere og almenundervisere. - Kollaborativ undervisning og andre samarbejdsformer: Hvad har effekt?" Deltagere: Specialvejledere, ledelse, lærere, pædagoger på Kattegatskolen samt specialvejledere organiseret i forvaltningen. er primært tilknyttet Kattegatskolen. De arbejder så meget som overhovedet muligt i klasserne i tæt samarbejde med almenlærerne. I det omfang, der hjemtages elever fra specialtilbud til almenundervisningen, har specialvejlederne i tæt samarbejde med almenlærerne særlig fokus på at kvalificere disse overgange. deltager i netværk med kommunens centralt forankrede specialvejledere. medvirker som undervisere og oplægsholdere ved kurser for medarbejdere på skole- og dagtilbudsområdet. er fortsat tilknyttede Kattegatskolen med det primære formål, at klæde almenlærerne på til at undvære specialvejlederne efter år 2. De kan i mindre omfang løse opgaver på andre skoler. kan facilitere jobswop eller praktikforløb (praksislæring i et specialtilbud) for lærere og pædagoger på Kattegatskolen. Specialvejlederne har til opgave at følge den lærer, der er i jobswop, ind i specialtilbudet og tilbage igen og derigennem medvirke til at overføre relevant viden og praksis til Kattegatskolen i samarbejde med almenlæreren. danner videndelingsnetværk med repræsentanter fra almenområdet, kommunens specialskole og specialklasserækker samt centralt forankrede specialvejledere. deltager i eksisterende AKT-vejleder netværk med henblik på at videndele på almenskolerne, ligesom de fortsat fungerer som oplægsholdere ved kurser og efteruddannelse på området. er ikke længere primært tilknyttet Kattegatskolen, men arbejder på de skoler, der har størst behov. kan fortsat facilitere jobswop og praktikforløb for lærere og pædagoger - både for lærere på Kattegatskolen og på andre skoler. deltager fortsat i hhv. videndelingsnetværk og AKT-vejledernetværk samt medvirker ved kurser og efteruddannelse. evaluerer projektet i samarbejde med forvaltningen. Evalueringen resulterer i en Specialvejledermodel Version 2.0, hvor erfaringer og viden fra projektårene former, hvordan de centralt forankrede specialvejledere skal arbejde fremover. 2. Deltagende skoler Navn og kontaktoplysning på de deltagende skoler (Oplys navn og adres- Kattegatskolen Kattegatskolen, Åboulevarden 64, 8500 Grenaa, kontaktperson: Allan Vestrup, av@norddjurs.dk

se på folkeskolerne og navn og e-mail adresse til kontaktperson på den enkelte skole) Andel af elever i den almindelige undervisning i skoledistrikt (Oplys navn folkeskoler og procentandelen, hvis den er opgjort pr. skole) Mål for at øge andelen af elever i den almindelige undervisning (Oplys procentandel eller antallet af elever, der ønskes inkluderet) Navn og kontaktoplysning på specialskoler, hvor der vil ske frikøb af specialpædagogiske ressourcer (Oplys navn og adresse på specialskoler og navn og e-mail adresse til kontaktpersoner) Specialklasserække på folkeskole (Oplys navn og adresse på folkeskoler og navn og e-mail adresse til kontaktpersoner) Andre institutioner eller vidensmiljøer, der deltager i projektet 3. Specialpædagogiske ressourcer Ansøgningen vedrører frikøb af (Oplys antal) Kattegatskolen 91,4 % (november 2014). Er ikke opgjort på skoleniveau: (Sæt kryds) Kattegatskolen: Fra 91,4 (novemver 2014) til 96 % (ultimo 2017) Kommunens samlede mål for at øge andelen af elever i den almindelige undervisning: Fra 92,6 % (november 2014) til 96 % (ultimo 2017). Djurslandsskolen, kontaktperson: Jesper Juel Pedersen, jejp@norddjurs.dk Følgende skoler med specialklasserækker indgår i projektet enten i form af frikøb af specialpædagogiske ressourcer ellers som medvirkende i jobswop og kommunalt videndelingsnetværk. Mølleskolen, kontaktperson: Erik Vedelsbo Falk, evf@norddjurs.dk Langagerskolen, kontaktperson: Jonna Nielsen, joni@norddjurs.dk Auning Skole, kontaktperson: Lars Birger Sørensen, labs@norddjurs.dk.. Navn på institution, kontaktperson:.. Navn på institution, kontaktperson:.. Navn på institution, kontaktperson: X lærere pædagoger andre ressourcepersoner fx konsulenter og vejledere eventuelle andre:

4. Deltagelse i understøttende aktiviteter Lærere, pædagoger og ressourcepersoner støtter op om projektet og er indstillede på at deltage i de planlagte seminarer og netværksaktiviteter m.m? Kort kommentar De lærere, der ønskes frikøbt, er ikke endeligt udvalgt endnu. I udvælgelsesprocessen vil vi lægge vægt på, at deltagende personale inddrages fuldt ud i detailplanlægning af projektet for at sikre ejerskabet hertil. Ressourcepersonerne vil blive udvalgt ud fra følgende kriterier: 1) De har særlig viden på specialområdet 2) De har viden/erfaring med vejlederfunktionens roller og positioner 2) De er interesseret i at deltage og støtter op omkring de planlagte understøttende aktiviteter. 5. Pædagogiske mål (Kort redegørelse gerne i punktform) Hvad er de overordnede pædagogiske mål for projektet: Overordnet har projektet følgende mål: - At øge inklusionsraten på Kattegatskolen fra nuværende 91,4 % til 96 % frem mod 2018. - At kvalificere og berige inklusionsindsatsen for de inkluderede elever på Kattegatskolen gennem udvikling af det inkluderende læringsmiljø i almenundervisningen. - At øge og optimere videndeling og ressourceudveksling mellem specialtilbud og almentilbud generelt i hele kommunen og specifikt på Kattegatskolen. Beskriv kort sammenhæng til kommunens/skolens øvrige inklusionsindsats: (Kommunens strategi, handleplan eller lignende vedhæftes som bilag) Projektet ønskes gennemført med udgangspunkt i Norddjurs Kommunes Politik for inklusion og tidlig indsats (vedtaget i kommunalbestyrelsen den 15.maj 2012) samt i forlængelse af den af kommunalbestyrelsen vedtagne plan Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet (vedtaget den 18.december 2013). Desuden skal projektet bygge videre på kompetenceudviklingsforløb vedtaget i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen i kommunen. Politik for inklusion og tidlig indsats I Politik for inklusion og tidlig indsats står beskrevet, at inklusion i Norddjurs Kommune handler om, at alle børn oplever: - At de er aktive deltagere i fællesskabet - At de ses, anerkendes og værdsættes - At de sikres faglig, personlig og social udvikling - Åbne og udviklingsorienterede miljøer I politikken er videndeling mellem almen- og specialområdet beskrevet som en indsats under strategiområdet Faglig, social og personlig udvikling for alle et fælles ansvar.

Øget videndeling mellem special- og almentilbud KL s Konsulentvirksomhed (KLK) udarbejdede i 2013 en analyse af skole- og daginstitutionsstrukturen i kommunen. Heri konkluderedes blandt andet, at der opleves et solidt fagligt miljø omkring undervisning af børn med særlige behov på de skoler i kommunen, hvor der er specialklasserækker på almenskolen, idet der her kan trækkes på den specialpædagogiske ekspertise fra specialklasserækken. Modsat oplevede de små skoler uden specialklasserækker større udfordringer med hensyn til inklusion end skoler med specialklasserækker. Børne- og ungdomsudvalget besluttede på baggrund af KLK s analyserapport, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til: 1. Øget vidensdeling mellem personale i almentilbud og specialtilbud 2. Benyttelse af personale på tværs af almene skoler, specialafdelinger og kommunens specialskole, Djurslandskolen I Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet (se bilag) indgår en beskrivelse af de konkrete tiltag, der forventes at have størst effekt på øget videndeling mellem special- og almentilbud. Èt af disse tiltag er dels ansættelse af inklusionsvejledere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og dels frikøb af inklusionsvejledere ansat i specialtilbuddene (i dag kaldet Specialvejledermodellen ). Folkeskolereformen Med folkeskolereformen sættes i Norddjurs Kommune endnu mere fokus på, at der skal ske en kompetenceudvikling på almenområdet samt en forøget videndeling mellem special- og almentilbud for at understøtte og kvalificere skolernes arbejde med inklusion. Konkret oprettes 1 fuldtidsstilling og 2 halvtidsstillinger som specialvejledere i kommunen (se materialet fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling (se bilag) samt Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling (se bilag). 6. Vidensmæssig underbygning (Kort redegørelse) Beskriv kort den vidensmæssige underbygning for projektet: Projektet er underbygget forskningsmæssigt, både hvad angår tilgangen til læring og inklusion samt i forhold til specialvejledernes arbejdsmetode. Tilgang til læring og inklusion Konkret arbejder vi i kommunen efter en systemisk og anerkendende tilgang, hvori vægten lægges på diskurssive praksisser og disses betydning for barnets mulighed for positionering og subjektivering. Herigennem støttes og anerkendes børnenes personlige integritet og ret til inklusion. Desuden arbejder vi efter principperne for Synlig Læring, som de er beskrevet af John Hattie. John Hattie har beskrevet, hvilke tilgange til læring, der har størst effekt ud fra en gennemgang af mere 800 metaanalyser på internationalt plan. Samtlige lærere og pædagoger er i gang med en to-årig efteruddannelse i Synlig Læring, hvilken de frikøbte specialvejledere derfor også vil kunne arbejde ind i.

Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Synlig Læring forventes at have en afgørende indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. I Synlig Læring vælger undervisningspersonalet den tilgang, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Gennem evaluering og feedback indhenter undervisningspersonalet præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. I dette projekt, hvor det i særlig grad er det inkluderende læringsmiljø, der er i fokus, vil John Hatties tilgang blive suppleret af David Mitchells undersøgelser af, hvilke strategier, der virker i inklusion af elever med særlige behov. Der er en høj grad af overlap mellem de to forskere, men Mitchell har altså øget fokus på den gruppe af elever, der er særligt udfordrede inklusions- og læringsmæssigt. Således vil det være kendetegnende, at specialvejlederne igennem dette projekt i deres samarbejde med almenlærerne dels kan bidrage med viden om, hvilke strategier, der virker i inkluderende undervisning og dels kan hjælpe med at træffe evidensbaserede valg tilpasset det konkrete behov. Specialvejledernes arbejdsmetode: Når det angår den måde, specialvejlederne skal arbejde på, vil projektet især læne sig op ad de anbefalinger, der fremkommer i rapporten Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde

(2014) udfærdiget på foranledning af Undervisningsministeriets Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. Denne rapport udgør i forvejen dele af grundlaget for Norddjurs Kommunes egen beskrivelse af dilemmaer, positioner, roller og ansvar for interne faglige vejledere i kommunen (Dokumentet Faglige vejledere i Norddjurs Kommune kan eftersendes). Som tidligere nævnt er det især faktorer som kontinuitet, tillid, let tilgængelighed, tæt samarbejde og delt ansvar for planlægning, udførelse og evaluering, vi i projektet vil lægge vægt på. Det vil desuden være afgørende at tilstræbe så tæt parløb som muligt, og samarbejdet mellem frikøbte speciallærere og almenlærere vil blive designet med inspiration fra forskning i tolærerordninger (kollaborativ undervisning). Denne forskning fortæller os blandt andet, at det er væsentligt, at lærerne - både almenlærere og speciallærere - er instruerede i/efteruddannede til at undervise kollaborativt (Dyssegård et. al, 2013) således at begge lærere er bevidste om deres respektive roller og interaktion og kan tilrettelægge denne ud fra viden om, hvordan samarbejdet giver den største effekt. F.eks. er det afgørende, at samarbejdet tilrettelægges således, at almenlæreren fortsat har kontakt til elever med særlige behov, ligesom speciallæreren underviser alle elever ikke kun dem med særlige behov. På denne baggrund vil projektet blive skudt i gang med en uddannelsesdag for ledelse, lærere og pædagoger, frikøbte speciallærere på Kattegatskolen samt centralt forankrede specialvejledere fra forvaltningen med fokus på, hvad der har effekt i samarbejdet mellem ressourcepersoner/speciallærere og almenlærere. Uddannelsesdagen finansieres af forvaltningen og gennemføres af en ekstern leverandør med faglig inspiration fra og udgangspunkt bl.a. i forskning i kollaborativ undervisning. Henvisning til forskningskortlægninger, undersøgelser eller lign.: - John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo. Oversat af Søren Søgaard. - David Mitchel: Hvad der virker i inkluderende undervisning - evidensbaserede undervisningsstrategier. 1.udgave, 1.oplag. Dafolo. Oversat af Ole Lindegård Henriksen. - Dyssegaard et al.: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, København, 2014. - Hansen et al.: Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde (Januar 2014) udfærdiget på foranledning af Undervisningsministeriets Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. 7. Ledelsesmæssig opbakning Skoleledelsen på de deltagende skoler støtter op om projektet og er indstillede på at deltage i de planlagte seminarer m.m.? Kort kommentar: Der er ledelsesmæssig opbakning fra både specialklasserækker, specialskole og almenskole.

8. Opfølgning og forankring af projektet (Kort beskrivelse af opfølgning på projektet og hvordan projektet forankres) Kort beskrivelse: Forankring af projektet sikres i høj grad af den måde, de tre projektår er bygget op på og gennem de opgaver, som de frikøbte lærere løser undervejs. Der er fokus på - i løbet af de tre år - at klæde almenundervisere på til at løse inklusionsudfordringer med gradvist mindre deltagelse af specialvejlederne. Samtidig får specialvejledernes opgaver gradvist mere fokus på videndeling mellem forvaltning, specialtilbud og almentilbud afsluttende med en evaluering og et redesign af specialvejledermodellen i Norddjurs Kommune. 9. Budget Frikøb: 3x2 antal lærerressourceårsværk antal pædagogressourceårsværk antal ressourcepersonårsværk 3.300.000..kr...kr.. kr. Kort begrundelse for at projektet ikke kan gennemføres uden tilskud fra puljen: Der er af kommunalbestyrelsen afsat midler til ansættelse af to centralt forankrede specialvejledere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Der er imidlertid ikke afsat midler til ekstraordinære indsatser særligt rettet mod specifikke skolers inkluderende læringsmiljø, hvorfor projektet alene lader sig gennemføre med tilskud fra puljen.