Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring 11 Træning og madservice 18 Plejeboliger 2 Billeder: www.colourbox.com 2
Forord Formålet med nøgletalskataloget er at give et overblik over udvalgte nøgletal for Sundhed og Ældre. Statistikken fremlægges to gange årligt for Social- og Sundhedsudvalget. Tabellerne og figurerne bygger på tal fra Danmarks Statistik, esundhed samt øvrige kommunale systemer. Kataloget er bygget op på den måde, at der først præsenteres nogle generelle nøgletal og herefter nøgletal inden for de enkelte områder i Sundhed og Ældre. 3
Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning Sundhed og Ældre i Herning Kommune omfatter serviceområde 18 Sundhed og Ældre og serviceområde 19 Sundhedsfremme og forebyggelse. Figur 1: Årlige nettoudgifter pr. indbygger over 65 år i Herning Kommune, 28-214 Kilde: ØSindsigt, marts 215, funktion 5.32.32 undtaget 2 og 3 (løbende priser). Figuren viser udviklingen i nettoudgifter til plejecentre, hjemmehjælp og madservice pr. indbygger over 65 år. 4
Figur 2: Samlede årlige udgifter (1. kr.) til sundhedsfremme og forebyggelse i Sundhed og Ældre i Herning Kommune, 28-214 Kilde: ØSindsigt, marts 215, serviceområde 19 (løbende priser) Note: Forebyggelsesindsatsen blev forstærket i budgetforliget for 212. I den forbindelse blev der iværksat en forebyggelseshandleplan med en række konkrete projekter. Figuren viser udviklingen i de samlede årlige udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse. Figur 3: Udvikling i den totale kommunale medfinansiering, 212-214 Kilde: esundhed, marts 215 Note: Index 1 = år 212, landsplan, løbende priser. 212 er valgt som udgangspunkt, da der er sket en omlægning af den kommunale medfinansiering i 212. Figuren viser udviklingen i den totale kommunale medfinansiering (indeks) målt på henholdsvis landsplan og for Herning Kommune. 5
Figur 4: Befolkningsudvikling og prognose for borgere over 65 år generelt og specifikt for borgere over 8 år i Herning Kommune, 26-226 Kilde: Danmarks Statistik, marts 215 og Herning Kommunes befolkningsprognose 214-226 Figuren viser et forventet stigende antal ældre borgere i Herning Kommune frem til 226. 6
Hjemmehjælp og sygepleje Hjemmehjælp er den offentlige ydelse, der udføres i borgerens eget hjem, når vedkommende ikke selv er i stand til at tage vare på opfyldelse af egne behov. Det drejer sig både om ydelser af praktisk karakter, herunder indkøb, rengøring mv. og om ydelser som personlig pleje. Sygepleje er et tilbud til alle borgere, der har behov for sygepleje. Figur 5: Udvikling i hjemmehjælp og sygepleje i perioden januar 212 oktober 215 Kilde: KMD Care, november 215 (Note: indeks 1 = uge 1, 212) Figuren viser udviklingen i hjemmehjælp sammenholdt med udviklingen i sygeplejen. Fra sommeren 214 ses et fald i visiteret hjemmehjælp bl.a. som konsekvens af åbningen af Fuglsangsø Centret og den besluttede revisitation af borgere med plejepakker i forbindelse med budget 215-218. Der ses desuden en stagnation /et lille fald i aktiviteten i sygeplejen som konsekvens af initiativer og handleplaner for at nedbringe merforbrug. 7
Figur 6: Udvikling i andelen af borgere over 65 år og over 8 år, der modtager hjemmehjælp sammenlignet med andre kommuner, 212-214 Kilde: Danmarks Statistik, Statistik Banken AED6 og FOLK1. Note: Danmarks Statistik mangler valide data for Randers i 214. Figuren viser udvikling fra 212 til 214 i andelen af henholdsvis +65 årige og 8+ årige, der er visiteret til hjemmehjælp i Herning Kommune og sammenholdt med udvalgte kommuner. 8
Figur 7: Udvikling i fordelingen af hjemmehjælpen, der bliver udført af henholdsvis private leverandører og den kommunale leverandør, januar 212 oktober 215 Kilde: KMD Care, november 215 Figuren viser udviklingen i fordelingen mellem den private leverandører og den kommunale leverandør på hjemmehjælpsområdet. Figuren viser også, at den kommunale leverandør varetager borgere med den højeste gennemsnitlige timebevilling. 9
Figur 8: Udvikling i visiterede timer pr. visiteret borger pr. uge fordelt på hjemmehjælp og sygepleje i perioden januar 212 oktober 215 Kilde: KMD Care, november 215 Figuren viser, at der er en stigning i visiterede timer pr. visiteret borger pr. uge både i forhold til hjemmehjælp og sygepleje i perioden januar 212 sommeren 214. Fra sommeren 214 ses et fald i visiteret hjemmehjælp pr. borger bl.a. som konsekvens af åbningen af Fuglsangsø Centret og den besluttede revisitation af borgere med plejepakker i forbindelse med budget 215-218. Der ses en stagnation / et lille fald i aktiviteten i visiteret sygepleje pr. borger bl.a. som konsekvens af initiativer og handleplaner til nedbringelse af merforbrug. 1
Sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring Nedenstående tabeller viser udvalgte nøgletal for de af Herning Kommunes borgere, der har været behandlet i sygehusregi eller har modtaget ydelser under sygesikringen. Figur 9: Udvikling i den kommunale medfinansiering af ydelser inden for somatik, psykiatri og sygesikring i perioden 212-214 Kilde: esundhed, marts 215. Note: Index 1 = år 212, landsplan. Figuren viser udviklingen i den kommunale medfinansiering på landsplan og i Herning Kommune fordelt på områderne somatik, psykiatri og sygesikring. Figuren viser, at Herning Kommune ligger under landsgennemsnittet. 11
Figur 1: Udvikling i somatiske indlæggelser/sygehusudskrivninger for borgere i Herning Kommune i perioden 27-214 Kilde: esundhed, marts 215 Figuren viser udviklingen i de somatiske sygehusudskrivninger. Aktivitetsniveauet er forholdsvis konstant i perioden. Figur 11: Udvikling i de gennemsnitlige somatiske liggetider for borgere i Herning Kommune i perioden 27-214 Kilde: esundhed, november 215 Figuren viser udviklingen i liggetider for de somatiske sygehusudskrivninger. 12
Figur 12: Udvikling i ambulante somatiske besøg og ydelser for borgere i Herning Kommune i perioden 27-214 Kilde: esundhed, marts 215 Figuren viser udviklingen i antal ambulante besøg. Antallet har været kraftigt stigende fra 28 og frem. Tabel 1: Udvikling i antal indlæggelser og den kommunale medfinansiering for borgere 65+ år med forebyggelig diagnose i Herning Kommune i perioden 21-214 Diagnose 212 213 214 Dehydrering 53 81 65 Forstoppelse 34 3 27 Nedre luftvejssygdomme 437 339 374 Blærebetændelse 56 64 5 Tarminfektion 3 23 16 Brud 243 214 247 Blodmangel 24 21 21 Social og plejemæssige forhold 3 Tryksår 2 1 3 I alt 852 773 86 Forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere over 65 år Kommunal medfinansiering til forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere over 65 år Kilde: esundhed, maj 215 63,9 52,8 52,1 735.762 kr. 634.946 kr. 562.52 kr. Tabellen viser antallet af indlæggelser for borgere over 65+ år med forebyggelig diagnose. 13
Tabel 2: Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser for borgere over 65 år, som har haft kontakt til Sundhed og Ældre i Herning Kommune før eller efter indlæggelse i 214 (213 angivet i parentes) Diagnose Antal forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering (kr.) Antal forebyggelige genindlæggelser Kommunal medfinansiering (kr.). Dehydrering 49 (47) Forstoppelse 18 (23) Nedre luftvejssygdomme 257 (27) 42.746 (42.987) 199.47 (137.21) 3.21.684 (2.521.15) 2 (1) 1 () 18 (18) 14.574 (14.221) 4.661 () 183.639 (22.6) Blærebetændelse 35 (46) 338.877 (446.294) () () Tarminfektion 8 (11) Brud 185 (164) 59.684 (86.93) 2.229.192 (2.9.222) 1 () (1) 4.661 () (14.221) Blodmangel 16 (16) Social og plejemæssig 2 forhold () 15.52 (113.94) 4.28 () (1) () (6.17) () Tryksår 3 (3) 2.678 (38.658) () () I alt 573 (517) 6.399.348 (5.773.419) 22 (21) 27.535 (237.149) Kilde: esundhed, november 215 Tabellen viser antallet af indlæggelser og genindlæggelser med forebyggelige diagnoser for borgere, som har haft kontakt med Sundhed og Ældre i Herning Kommune i 213 og 214. Sundhed og Ældre har i 214 haft kontakt til i alt 4.465 borgere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og/eller i plejeboligerne. Blandt disse borgere har der i alt være 573 indlæggelser med forebyggelige diagnoser. Af det samlede antal indlæggelser med forebyggelig diagnose for borgere over 65 år (tabel 1) var 71 % kendte af Herning Kommune før eller efter indlæggelse i 214. I 213 var 67 % kendte af Herning Kommune. 14
Figur 13: Udvikling i psykiatriske indlæggelser for borgere i Herning Kommune i perioden 27-214 Kilde: esundhed, maj 215 Figuren viser udviklingen i de psykiatriske indlæggelser. Figuren viser, at aktivitetsniveauet er forholdsvis konstant efter 21. Figur 14: Udvikling i de gennemsnitlige psykiatriske liggetider for borgere i Herning Kommune i perioden 27-214 Kilde: esundhed, maj 215 Figuren viser udviklingen i liggetider for psykiatriske udskrivninger fra 27-214. Der er variationer mellem årene. 15
Figur 15: Udvikling i ambulante psykiatriske besøg og ydelser for borgere i Herning Kommune i perioden 27-214 Kilde: esundhed, maj 215 Figuren viser udviklingen i antal ambulante psykiatriske besøg. Antallet har været kraftigt stigende efter 211. 16
Figur 16: Sammenligning af forbrug i 214 under sygesikringen i Herning Kommune og på landsplan (indeks) Kilde: esundhed, marts 215 (Note: Indeks 1 = Aktivitetsudgifterne i 212 på landsplan) Figuren viser forbrug på under sygesikringen. Herning kommune ligger over landsplanniveau i forhold til almen læge, fysioterapi og fodterapi. 17
Træning og madservice Genoptræning er delt op i en specialiseret genoptræning og en almen genoptræning. Specialiseret genoptræning er genoptræning, hvor hospitalslægen vurderer, at der er behov for et tæt samarbejde med en speciallæge, eller at der er behov for udstyr, som kun findes på hospitalet. Den almene genoptræning er mindre kompleks, og den udføres uden for hospitalerne. Vedligeholdelsestræning ydes efter Servicelovens 86 til borgere i forhold til at fastholde funktionsevnen og forhindre tab af funktionsevne. Figur 17: Udvikling i antallet af almene og specialiserede genoptræningsplaner samt antallet af borgere i forhold til vedligeholdelsestræning, 28-214 Kilde: Genoptræningsenheden, esundhed, januar 215 Figuren viser, at antallet af almene genoptræningsplaner har været stigende fra 28 frem til 212. Herefter er antallet af genoptræningsplaner stabilt på niveau med antallet i 212. I samme periode har antallet af specialiserede genoptræningsplaner svinget mellem 356 og 478. Endvidere ses antallet af borgere, der har modtaget vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. 18
Figur 18: Udvikling i antal borgere med privat og kommunal madserviceleverandør, januar 212 - september 215 Kilde: PCD, oktober 215 Figuren viser en stigende andel borgere med privat madserviceleverandør. De private madleverandørers andel har i 215 været omkring 4-5 %. Antallet af borgere, der får madservice, er på månedlig basis omkring 6. 19
Plejeboliger Herning Kommune har forskellige typer af plejeboliger, som tildeles borgeren efter en vurdering af borgeren. Tabel 3: Udviklingen i antal budgetlagte plejehjemspladser Kilde: Sundhed og Ældre, maj 215 Dato Somatisk Aflastning Skærmet HC Total Før 1.5.13 1) 59 19 35 18 581 Før 1.8.14 526 19 35 18 598 Efter 1.8.14 2) 558 33 51 18 66 Fra 217 3) 539 29 51 18 637 1) Lukning af Nørregades Plejehjem, åbning af Lind Pleje- og Aktivitetscenter samt udfasning af 1 pladser på Toftebo Plejecenter. 2) Åbning af Fuglsangsø Centret (62 pladser). 3) Effekt af lukning af 4 aflastningspladser på Fuglsangsø Centret pr. 1.1.216 samt fuld effekt af midlertidig lukning af 4 somatiske pladser på Rosenlund og omlægning af 15 somatiske pladser på Kastaniegården til ældreboliger. Der sker en gradvis afvikling af de somatiske pladser frem til 1.1.217. Tabellen viser udviklingen i antallet af plejehjemspladser med indarbejdelse af vedtagne beslutninger om tilpasning af plejeboligkapaciteten. Tabel 4: Antal borgere på venteliste til plejeboliger, april 214 oktober 215 3. april 214 31 oktober 214 3. april 215 31. oktober 215 Venteliste HC-bofællesskab Herning-borgere 1 Borgere fra andre kommuner Venteliste, somatisk plejehjem Herning-borgere 35 22 48 41 Borgere fra andre kommuner 1 3 4 7 Borgere med plejebolig garanti Venteliste, skærmet enhed Herning-borgere 5 1 6 Borgere fra andre kommuner 1 1 I alt 43 27 52 54 Kilde: Visitationsenheden, Sundhed og Ældre, november 215 Tabellen viser antal borgere på venteliste til plejeboliger. 2
Tabel 5: Omkostninger pr. plejebolig (215-niveau) Leverandør Kilde: ØSindsigt, maj 215 Pris Kommune 336. Friplejehjem 454. Tabellen viser, at udgifterne til en friplejebolig er højere end udgifterne til en plads på et kommunalt plejecenter. Tabel 6: Gennemsnitslige dagspriser (215-niveau) Plads Dagspris Rehabiliteringscenter 1.616 Kommunalt plejecenter 922 Færdigbehandlede (sygehus) 1.951 Friplejehjem 1.245 Hospice 1.951 Kilde: ØSindsigt, maj 215 Note: Bemærk, at dagsprisen på et kommunalt plejecenter er et gennemsnit af somatiske, skærmede, aflastning og HS-pladser. Tabellen viser, hvilken dagspris Herning Kommune giver for udvalgte typer af pladser i offentligt og privat regi. 21