IT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis

IT I UNDERVISNINGEN Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis

Indholdsfortegnelse 1. Radikal elevinddragelse... 5 2. Thoughts from abroad... 7 3. Holder strukturen efter 200 år?...9 4. Kreativitet gennem benspænd...10 5. iledelse... 12 6. Det digitale menneske...14

3 Rektorforeningens it-strategi Rektorforeningen arbejder for udvikling af modeller og normer for moderne, it-understøttet undervisning og er herunder med til at skabe centrale begreber for, hvordan digitaliseringen spiller ind på undervisning og læring. It-arbejdet på egen skole er en kompleks størrelse, hvor mange parametre spiller ind. Der er mange aspekter af arbejdet: elevernes kundskaber, læremidler, lærernes kompetencer, hardware (Mac,Pc, bring your own device kontra same device for all ), internet, netværk og platformsuafhængighed, for blot at nævne nogle af dem. Rektorforeningen vil gerne med disse seks it-debatoplæg give skolerne et værktøj i dialogen om it-understøttet undervisning på den enkelte skole. Det er afgørende for udviklingen af gode og bæredygtige løsninger og modeller, at de findes i tæt dialog med både elever og lærere. Flere skoler har eksplicit nedfældet, hvilket grej og hvilket programmel den enkelte lærer forventes at kunne håndtere og/eller mestre. Men lige så indlysende nødvendigt som evnen til at håndtere det tekniske udstyr er, lige så bydende nødvendigt er det, at også de it-didaktiske refleksioner sættes på dagsordenen. Dette skrift er netop et forsøg herpå og tanken er, at det kan danne afsæt for mere overordnede og ikke-teknik-fikserede it-diskussioner i for eksempel faggrupper, i pædagogiske fora, blandt de særligt it-entusiastiske og blandt dem, der bare er almindeligt nysgerrige.

4 Vi præsenterer her seks forskellige oplæg til debat, hvor hvert område er opdelt i to afsnit. Det første afsnit er tænkt som et oplæg og inspiration til diskussion. Her præsenteres nogle inspirerende og provokerende synspunkter, som gerne skulle være medvirkende til at starte debatten. I den anden del af teksten formuleres nogle centrale problemstillinger i form af spørgsmål, som grupperne kan arbejde med på baggrund af den første del. Alle punkter afsluttes med et åbent debatfelt, hvor det er tanken, at skolen selv formulerer sine handlinger indenfor feltet. Det er helt op til jer, om I vil diskutere det hele, eller om I blot vælger enkelte elementer ud. Som indledning til arbejdet vil vi i øvrigt anbefale, at man læser udgivelsen: NOW - Digital dannelse i gymnasieskolen, som er udgivet af Tænketanken for digital dannelse i gymnasieskolen. God debat! Følg debatten på Twitter #ITiGYM www.twitter.com

5 1. Radikal elevinddragelse I undervisningen er det tydeligt, at motivation hos den enkelte elev hænger direkte sammen med graden af inddragelse i og personlig indflydelse på undervisningens indhold. Elever, der så at sige befinder sig sammen med lærerne på samme side af de problemstillinger, som er genstand for undervisningen, er dybt motiverede af den fælles udforskende tilgang til stoffet. Det er i arbejdet med formuleringen af spørgsmålene og udfordringerne, at motivationen opstår, og den øges ved, at formuleringen finder sted i samspil med eleverne. Det er det, vi forstår ved radikal elevinddragelse. Når vi betragter ovenstående i feltet mellem læring og teknologi, så møder vi dog en elevgruppe, der præges markant af en række dilemmaer: Når eleverne spørges direkte, vil de på den ene side ofte være meget konservative overfor alternativer til traditionelle undervisningsformer, men i realiteten ved vi, at de tjekker hurtigt ud af undervisningen, hvis form og indhold ikke passer dem. Eleverne er pr. definition digitalt indfødte, idet mange af de ting, som vi andre har lært at bruge med tiden, altid har eksisteret i deres liv - mobiler, Facebook, Google osv. På den anden side ved vi dog, at der ofte er meget for dem at lære, før man kan kalde dem digitalt civiliserede. Eleverne kan på den ene side organisere sig og orientere sig meget hurtigt og effektivt på de platforme, de møder. På den anden side ved vi, at de kun gør det, hvis de er motiverede for det. Der er ikke nogen motivation i it-støttet undervisning i sig selv længere.

6 Så der er potentiale for at øge motivationen i en stærkt differentieret elevgruppe. Vi opfatter, at øget og markant inddragelse af it og radikal inddragelse af eleverne er vejen forbi skabelse af en modkultur, hvor undervisning og verden kører på divergente spor. Udfyld egne spørgsmål Debat Kan vi inddrage eleverne tættere? Hvad er god it-støttet undervisning i elevoptikken? Kan vi sammen med eleverne identificere læring støttet af it fra andre dele af deres liv, herunder særligt sociale medier, og inddrage det i undervisningen? Hvilke elev-teknologier kunne der gøres aktivt brug af i undervisningen? Hvordan kan sociale medier inddrages i undervisningen? Hvordan håndterer vi den lærerkollega, som er utryg ved at inddrage it i undervisningen? Hvordan sætter vi eleven i fokus som producent? Hvordan kan vi etablere et arbejdsfællesskab karakteriseret af gensidig anerkendelse af såvel lærerens særlige faglige kompetencer som elevernes mediemæssige kompetencer? Direkte spørgsmål til eleverne Hvornår vurderer du, at en lærer er henholdsvis god eller dårlig til at bruge it i undervisningen?

7 2. Thoughts from abroad Der findes mange nemme og friske bud på alternative løsninger på nettet, som man kan lade sig inspirere af. Her er en håndfuld af slagsen som vi håber I vil bruge, før den videre debat. Denne handler om, at vi ikke gør det godt nok i skolen lige nu er du enig? http://www.ted.com/talks/geoffrey_canada_our_failing_schools_enough_is_enough.html Ken Robinson har holdt mange taler og er blevet meget berømt på grund af både indhold og den fantastiske tegning. Den her er mere enkel, men bestemt ikke mindre interessant: http://www.ted.com/talks/ken_robinson_says_schools_kill_creativity.html Prøv også at se den her, som udbygger nogle af pointerne fra den første. http://on.ted.com/robinson2013 Han satte en computer i et hul i væggen på en gade i Indien og se hvad det førte til: http://www.ted.com/talks/sugata_mitra_build_a_school_in_the_cloud.html Og her er en, der går grundlæggende til værks. Hvad skal vi egentlig med skoler? Hvorfor ikke blot knytte sig til de læringsnetværk der selv-organiseres på nettet? http://www.youtube.com/watch?v=ni75vie4vdk

8 Til slut kommer her et helt skævt bud, fordi dem skal der også være plads til. Kreativitet i udstrakt grad - har vi plads til det i gymnasiet 2014? http://on.ted.com/bohannon Udfyld egne spørgsmål Debat Er diagnoserne rigtige? Er kuren? Er kuren med eller uden it? Hvordan ville det lyde i en dansk kontekst? Hvilke barrierer ser vi?

9 3. Holder strukturen efter 200 år? Udfyld egne spørgsmål En lærer, et lokale, en klasse. Sådan har undervisningen i såvel grundskole som gymnasium været organiseret de sidste 200 år. Nye aktivitetsformer, krav om undervisningsdifferentiering, ændrede læringssyn og ikke mindst mulighederne i de digitale medier er nu med til at udfordre denne struktur. Hvad med at vende det hele om? Det, vi forventer, eleverne laver hjemme, det laver de i timerne. Det, de nu laver hjemme, laver de fremover i timerne. Det er kort sagt ideen. Center for Undervisningsmidler har lavet en god samling af ressourcer og tekster omkring netop dette koncept. Den samling linker vi til her, og vi opfordrer til, at samlingen studeres før debatten. http://www.laeringsteknologi.dk/?p=333 Og for at I også møder et lidt anderledes værktøj - så også denne PINTEREST: http://www.pinterest.com/pin/24418022951398098/?crlt.pid=camp.wxomoqlpsrvx Debat Hvornår lærer elever noget? Hvad kan med fordel lægges uden for klasserummet? Hvad skal blive i klasserummet? Hvordan vil lærerrollen udvikle sig? Hvordan kan it hjælpe? Hvad sker der med klassens læringsfællesskab? Hvordan påvirkes begreberne skriftlighed og mundtlighed? Hvordan påvirkes evalueringsformerne?

10 4. Kreativitet gennem benspænd I 1995 formulerede en gruppe innovative filmfolk dogmer som benspænd for deres virke i arbejdet med at skabe anderledes film. Det er der kommet meget fine film ud af. Lars von Trier selv valgte endog at bruge ideen i en film, hvor Jørgen Leth fik benspænd i arbejdet med en ny version af hans egen film Det perfekte menneske. Det kom der også fine resultater ud af. Kunne vi gøre det samme med it og undervisning? Kunne vi hente positiv og kreativ energi ud af benspænd, som vi giver hinanden håndslag på, når nu benspænd i så mange andre sammenhænge fører til kreative og innovative løsninger? Vi præsenterer herunder et forslag til et sæt af dogmer til fri og lokal diskussion. Dogme 14 - X-købing Gymnasium. 1. Vi forpligter os til, at max 20 % af undervisningstiden i vores timer foregår som klasseundervisning. Det vil sige undervisning, hvor mere end en tredjedel af eleverne er fokuserede på samme underviser, og som vi styrer fra en tavle eller et andet centralt punkt i undervisningsrummet. 2. Vi tilrettelægger undervisningen, så eleverne er aktive producenter i mindst halvdelen af tiden. 3. Vi forpligter os til at anvende it som basis for læringen. 4. Vi forpligter os på, at it materialer til understøttelse af forløb altid inkluderer interaktive elementer.

11 5. Vi arbejder i alle forløb med det brede it-begreb, hvilket vil sige, at it omfatter computere, internet, mobile enheder, spil m.v. 6. Vi går ind for videndeling og gennemsigtighed. Det vil sige, vi stiller vores undervisningsmaterialer, forløb og tilhørende evalueringer til rådighed for kolleger i undervisningssektoren. Udfyld egne spørgsmål Debat Hvordan øger vi kreativiteten i anvendelsen af it? Hvad gør den lærer, der ikke kan håndtere kravene? Hvad er vores oplevelse af fordele og ulemper ved metoden? Vil vi lave et pilotforsøg, eller går vi big scale med det samme? Har vi andre dogmer, vi vil bruge på vores skole?

12 5. iledelse Skolens ledelse har afgørende indflydelse på, hvilken rolle it spiller i skolens undervisning og drift. Ildsjæle blandt personalet er ikke tilstrækkeligt til at drive den forandringsproces, som kan være nødvendig, hvis gymnasiet skal sikre alle studenter digital dannelse med de kompetencer, som er nødvendige i studiemæssige sammenhænge, og som forbereder dem til et arbejdsmarked baseret på livslang læring. Forandringer vil kun kunne gennemføres, hvis ledelsen er i stand til at forklare de nødvendige prioriteringer og beslutninger ( the big why ) og samtidig selv i praksis viser, hvordan it-brugen giver mening. I fremtiden bliver ledelsens væsentlige opgave på dette område ikke at beslutte indkøb af teknik, men at sætte retningen for skolens udvikling. Den aktive leder, der ønsker at spille en central rolle i udviklingen af it-anvendelsen på egen skole, skal således kunne håndtere begge felter. Og det er ikke nok at have folk til det. Man må selv gå foran som ileder. De kommende år byder på mange udfordringer som eksempelvis: Digitalisering af alle skriftlige prøver Opbygningen af et ministerielt datavarehus med ny information til ledelse og bestyrelse Nye arbejds-, aktivitets- og undervisningsformer baseret på web2-teknologi.

13 Debat Udfyld egne spørgsmål Skal vi bare vente på, at det går over? Hvordan vil ledelsen gå foran i sin it-brug? Hvordan styrker vi lederens evne til at håndtere og anvende data fornuftigt? Hvilken retning vil ledelsen være med til at sætte for skolens it-udvikling? Hvordan kan it være med til at facilitere ledelsesprocesser på skolen? Hvordan opstilles en it-strategi for en hel skole? Hvordan viser det sig, at en elev fra vores gymnasium har digital dannelse? Hvordan sikrer ledelsen, at alle fag inddrager og deles om it-pædagogisk viden? Hvordan udvikles medarbejdernes it-kompetencer, ikke mindst for digitalt indfødte nye lærere?

14 6. Det digitale menneske Hvordan gør vi elever digitalt dannede og til hele mennesker i en digital tidsalder? Begreber som kritisk sans og mestring af den digitale virkelighed står centralt for den digitale dannelse, og har i traditionelle former altid stået centralt i gymnasiets DNA. Opgaven nu er egentlig ikke at finde nye centrale gener for dannelsen, men at søge dem splejset ind i de nye elever, hvis arbejdshorisont strækker sig til omkring 2065. Vi må håbe, at de får kompetencer med til at kunne bidrage til værdiskabelse til samfundet samtidig med, at de skal kunne leve og håndtere det gode liv. Den digitale dannelse sætter blandt andet fokus på, at eleverne skal kunne lokalisere, evaluere, reflektere, producere, organisere og kommunikere med den digitale omverden. Det kan sikres ved at integrere de digitale muligheder i en række faglige forløb og dermed sikre grundlaget for en naturlig progression i deres treårige gymnasiale uddannelse, ligesom der kan suppleres med bedre digitale undervisningsmuligheder og en tydelig digital skoleprofil. Debat Hvad indebærer digital dannelse på jeres skole? (Her vil vi gerne henvise til punkt 2 og 3 i it-strategiens afsnit om elevkompetencer) Hvordan kan vi i gymnasiet bidrage til den digitale dannelse? Hvilke it kompetencer er blivende, og hvilke er flygtige? Som oplæg til diskussion af, hvad digital dannelse indebærer, vil vi opfordre til, at man orienterer sig i nedenstående tekster. Andre kan vælges, men disse er efter vores mening et passende sted at starte. Årgang 2012 af Søren Schultz Hansen (Informations forlag) fx. kapitel 7: Privatlivets hvad? Homo Conexus af Morten Bay (Gyldendal) fx. kapitel 1: Den ny renæssance Homo Digitalis af Natasha Friis Saxberg (Dansk Psykologisk Forlag) fx. afsnittet: Det digitale landskab Netværksskolen af Aslak Gottlieb mfl. (Akademisk Forlag) fx. afsnittet: Det decentrale klasseværelse. Find rektorforeningens it-strategi på www.rektorforeningen.dk

Udfyld egne spørgsmål Publiceret af: Gymnasieskolernes Rektorforening Ny Vestergade 13 1471 København K Publikationen er digitalt tilgængelig via: www.rektorforeningen.dk Denne publikation er skrevet af it-udvalget for Gymnasieskolernes Rektorforening v./ Anne-Birgitte Rasmussen, Dorte Fristrup, Lars Bluhme, Thomas Jørgensen og Carsten Michael Claussen Marts 2014

Publiceret af: Gymnasieskolernes Rektorforening, Ny Vestergade 13, 1471 København K