Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Relaterede dokumenter
Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Erhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?

Projektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Hvad virker i erhvervsuddannelserne?

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Frafald og fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

September Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv

DATAINFORMERET LEDELSE

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Hånd og hoved i skolen

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II v. Brian Lassen, Kosmos

Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen. Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

FGU forskernetværk: Indledende forskningsmæssige perspektiver og overvejelser

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse

Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Mere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Kommenterede bilagstabeller

Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger

Hvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima?

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

BIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier

Udfordringer i overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse

Udviklingsprojekter om skriftlighed

Velkommen til KOBRA. Kompetencebaseret Regional Analyse. Region Midtjylland v/bente Børre Petersen

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Fokuspunkter i oplæg

Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde.

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kvalitetsanalyse 2015

Tracer på det sociale område

Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Nye initiativer på. vejledningsområdet. Steffen Jensen

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

VIDENSNOTAT 5# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne. Kvalitetssystemer og evalueringskultur på erhvervsuddannelserne

rethinkimpacts 2017 FORSKNINGSBASERET EVALUERING AF EFFEKTERNE AF AARHUS 2017

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt

Nordisk Motivationskonference juni 2010

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Skolekundskaber og integration1

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April Introduktion til markedsanalyse

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder

Transkript:

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne, d. 19/11-2009 Peter Koudahl og Britt Østergaard Larsen

Beskrivelse af VET-projektet Deltagere i projektet: - Anvendt KommunalForskning - Aarhus Universitet - Aalborg Universitet - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Roskilde Universitet Projektet løber fra 2009-2012 og er finansieret af de strategiske forskningsråd Projektet finansierer 5 ph.d.-stipendier

Projektets baggrund 95% og 50% målsætningerne - der ville være nået, hvis de, der begynder, gør deres erhvervsuddannelse færdig Antagelser omkring frafald på erhvervsuddannelser - hvad er frafald, omvalg, pause, genintræden?

Projektets formål Projektets overordnede formål er at levere et mere solidt fundament for at gennemføre vidensbaserede politiske og praktiske tiltag på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse med godt resultat

Dette skal ske på 2 måder: 1. Gennem at fremvise eksempler på gode initiativer og tiltag på skolerne, der gør, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse 2. Ved at kvalificere diskussionen om frafald og fastholdelse med henblik på at skabe et mere praksisnært grundlag at træffe politiske og praktiske beslutninger på

Projektets overordnede design 1. Fase: Kvantitative analyser (AKF) Indledende analyser Identificere centrale individuelle faktorer med betydning for elevernes frafald Rangordning af erhvervsskolerne Sammenligning af frafald på landets erhvervsskoler PISA L-analyser Individbaserede analyser af frafald på erhvervsuddannelserne 2. Fase: Kvalitative analyser på 8 forskellige skoler (AAU,AU,DPU,RUC) 3. Fase: Sammenligning af effekten af skolernes indsats (AAU)

Faktorer med betydning for elevernes frafald på erhvervsskolerne??

Formålet med en kvalificeret sammenligning At tage højde for de forhold, der har betydning for elevernes frafald, og som den enkelte skole ikke har indflydelse på. Dvs. i sammenligningen af erhvervsskolerne tager vi højde for: 1. Skolens indgange 2. Elevsammensætningen Elevernes baggrundskarakteristika (fx alder, køn, etnicitet) Elevernes familiebaggrund (fx familietype, forældrenes uddannelse og indkomst) Elevernes tidligere uddannelsesbaggrund (fx afsluttet skoleuddannelse og gns.karakter fra folkeskolens afgangsprøver)

Udvælgelse af skolerne Ved at lave en sammenligning af skolerne, der tager højde for skolernes elevsammensætning og udbud af indgange så kan vi pege på de skoler, der bedst fastholder eleverne, og skoler, der ikke i samme grad fastholder eleverne som følge af indsatsen på skolerne. Ekstra krølle: vi har udpeget skoler i to grupper uden at fortælle hvilke skoler der er gode og mindre gode.

Kvalitativ undersøgelse Gennemføres på 8 udvalgte skoler Indledes med strukturerede interviews med ca. 120 elever 50-60 elever udvælges til opfølgende interviews og observationer over godt 1 år Deres lærere interviewes De oprindelige 120 elever geninterviewes Gennemføres over ca. 1 ½ år

Kvalitativ undersøgelse - formål Afdækning af feltet Fastholder problemstillingen i sin praktiske sammenhæng Giver mulighed for at følge eleverne over tid Åbner for nye teser og problemstillinger Giver mulighed for kontinuerlig tilretning af forskningsdesign Ultimativt: Giver nye input til diskussionen om Frafald og fastholdelse

Opfølgende tjek af resultaterne Sammenligning af skolernes indsatser til kvalificering af undersøgelsens oprindelige hypoteser og af de fund, der er gjort undervejs.

Projektplan 2009 Registeranalyser 2009-10 Kvalitative undersøgelser 2011 Gennemførelse af eksperiment 2012 Opsamling og afrapportering 2012 Publikation af 5 afhandlinger

Projektets hjemmeside