Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder at der i alle kommuner skal nedsættes tværfaglige rehabiliteringsteams, der skal behandle sager om tilkendelser af førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob. Der har været foretaget et analysearbejde vedrørende det skønnede ressourceforbrug til rehabiliteringsteamets opgaver. Nedenfor er beskrevet hvilke ressourcer der forventes at skulle bruges til teamets arbejde. Desuden er der beskrevet hvilke udgifter til ydelser og tilbud samt administrative udgifter der kan forventes som følge af reformen. Det skal bemærkes, at tallene er behæftet med usikkerhed, idet der er tale om nye typer af forløb. Rehabiliteringsteamet Ressourceforbruget til rehabiliteringsteamet vedrører først og fremmest forberedelse af sager og deltagelse i møder. Det er skønnet, at der årligt skal forelægges 400 sager for teamet. Med udgangspunkt i Regionens skøn for sundhedskoordinatorens tidsforbrug er det skønnet at et årsværk kan håndtere 606 sager. Dette skøn er her også lagt til grund for de kommunale faggrupper der skal deltage i teamet. Fra Frederiksberg Kommune skal teamet bestå af en medarbejder fra henholdsvis beskæftigelsesområdet, socialområdet og sundhedsområdet samt i nogle sager en repræsentant fra uddannelsesområdet. Endvidere anbefales det at en administrativ medarbejder deltager på møderne og skriver referat under mødet. Samlet set skønnes således for Frederiksberg Kommunes medarbejdere et årligt tidsforbrug på knap 4.700 timer til forberedelse af og deltagelse i møder, svarende til lønudgifter på ca. 1,3 mio. kr. Herudover er der lønudgifter til generel ledelse og koordination af teamets arbejde, mødeindkaldelser, udarbejdelse af indstillinger, indhentelse af oplysninger samt afgørelser om tilbud (det er nyt at personer i ressourceforløb skal have beskæftigelsesrettede tilbud, hvorimod førtidspensionister efter de gamle regler ikke skulle have tilbud). Der skønnes et årligt samlet tidsforbrug hertil på ca. 1.300 timer, svarende til lønudgifter på ca. 0,4 mio. kr. Med etableringen af ressourceteam implementeres dermed også en helt ny tilgang til borgeren ift. hvordan sagsbehandlingen skal foregå. Dels er der langt større krav til hyppighed og omfang af dialogen med borgeren, samt et skærpet krav til at anlægge et 1
rehabiliterende og dermed mere aktiverende perspektiv i behandlingen af alle sager. Disse elementer indebærer en tydelig udvidelse af omfanget i den opgave, sagsbehandlerne skal løse i forhold til i dag. Samtidig stilles der en række helt konkrete krav til, hvordan processen skal foregå; herunder ikke mindst hvordan koordineringen mellem områder skal gennemføres med tværfaglige møder mv. Samtidig indebærer kravene til eksternt samarbejde med regionale sundhedspersoner også en udvidelse i forhold til i dag. Udover tidsforbruget for medarbejdere ansat i Frederiksberg er der udgifter til den regionale sundhedskoordinator, udgifter til den kliniske enhed i Regionen samt evt. ITunderstøtning. Omregnet til kr. skønnes der på helårsbasis samlet set udgifter på 3,2 mio. kr. til rehabiliteringsteamets opgaver, jf. tabel 1 nedenfor. I bilag 1 ses en nærmere gennemgang af tidsforbrug og udgifter vedrørende de enkelte udgiftsposter. Tabel 1. Samlede udgifter til rehabiliteringsteamets opgaver fra 2014 Udgifter Hele kr. Lønudgifter ifm. møder 1.271.128 Øvrige lønudgifter 424.970 IT-understøtning 350.500 Regional sundhedskoordinator 640.000 Udgifter til Klinisk Enhed 400.000 Totale administrative udgifter 3.086.598 Det skal bemærkes at skønnet ligger på niveau med et tilsvarende skøn udarbejdet af Københavns Kommune. Her har man skønnet udgifter på ca. 25 mio. kr. årligt til rehabiliteringsteamet incl. udgifter til Regionen, ud fra et skøn på 3.000 sager der årligt skal forelægges teamet. Idet man i København skønner 7,5 gange så mange sager der skal forelægges teamet som i Frederiksberg svarer udgifterne således nogenlunde til de i scenarie 1 angivne udgifter (25 mio. kr. /7,5 = 3,33 mio. kr.). Hvis effekten af rehabiliteringsteamets arbejde og et øget tværfagligt samarbejde omkring rehabiliterende indsatser skal fastholdes over tid, er det væsentligt at kommunen på tværs af forvaltningsområderne bliver i stand til at skabe helhedsindsatser for borgere, der er i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet, så varigt tab af funktionsevne/arbejdsevne undgås. Hvis ikke der tilføres de nødvendige ressourcer til forberedelse og afholdelse af rehabiliteringsmøder med borgere (som angivet i tabel 1), vil det ikke være muligt at leve op til lovgivningen og sikre en kvalitet i de konkrete planer, der 2
kan føre til den ønskede progression for borgeren så fastholdelse på arbejdsmarkedet sikres og den ønskede effekt for kommunen om at nedbringe antallet af førtidspensionstilkendelser opnås. Administrativ understøttelse på mødet vurderes at være væsentlig for at sikre kvaliteten i dialogen mellem borger og rehabiliteringsteamets medlemmer. En fælles IT platform vil være et vigtigt redskab for den koordinerende sagsbehandler til at udøve forløbskoordination på tværs, idet der skabes struktur og overblik over borgerens samlede udviklingsområder og ressourcer, samt overblik over tværfaglig information til brug for fastlæggelse af fælles målsætning og prioritering af indsats. Den enkelte borger vil få mulighed for at få indblik i sit eget forløb på tværs af eksisterende it-systemer og vil dermed opleve en større sammenhæng i indsatsen. For 2013 skønnes der færre udgifter, idet der kun forventes afholdt halvt så mange møder som i 2014 og frem. De skønnede udgifter i 2013 fremgår af tabel 2. Tabel 2. Samlede udgifter til rehabiliteringsteamets opgaver i 2013 Udgifter Hele kr. Lønudgifter 848.049 Udgifter til Regionen 520.000 IT-understøtning 350.500 I alt 1.718.549 Udgifterne skal bogføres som administrative udgifter på hovedkonto 6 og er dermed en del af kommunens serviceudgifter. Der er ikke ydet statslig kompensation for disse udgifter som led i reformen. Udgifter til ydelser og tilbud Førtidspensionsreformen indebærer, at der fremover tilkendes færre førtidspensioner, navnlig hvad angår personer under 40 år. Til gengæld vil der blive indført en ny forløbstype, ressourceforløb, der i høj grad vil erstatte de manglende førtidspensioner. Nedenfor er vist de skønnede nye udgifter til ressourceforløbsydelse og aktiveringsforløb for personer i ressourceforløb. Desuden er vist de skønnede besparelser på førtidspension som følge af reformen. Tabel 3. Skønnede udgifter til ydelser og tilbud mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 Ressourceforløbsydelse 3,8 9,5 13,3 17,1 20,9 Ressourceforløb - aktiveringstilbud 0,5 1,3 1,8 2,3 2,9 besparelser førtidspension * -7,3-16,2-21,0-25,5-19,1 Samlet effekt -3,0-5,4-5,8-6,0 4,7 *Besparelserne på førtidspension i 2014-2017 fremgår af 1. finansielle orientering. Tallene vil blive revideret i forbindelse med 2. finansielle orientering. 3
For så vidt angår 2013 vil de nye udgifter til ressourceforløbsydelser og aktiveringstilbud blive indarbejdet i 2. forventet regnskab. For så vidt angår 2014-2017 vil udgifterne og besparelserne på førtidspension blive indarbejdet i forvaltningens budgetforslag. Det skal bemærkes, at der er stor usikkerhed omkring de eksakte beløb navnlig i overslagsårene. Samlet set forventes dog, som det fremgår af rækken samlet effekt i tabel 3 ovenfor, en samlet mindreudgift som følge af reformen. Som det fremgår af lovforslaget til reformen forventes der også på landsplan en besparelse som følge af reformen. Kommunerne vil derfor samlet få reduceret bloktilskuddet som følge af reformen. Udgifterne til ydelser og tilbud bogføres som overførselsudgifter på hovedkonto 5 og er refusionsberettigede. Udgifterne er ikke en del af servicerammen. Det skal bemærkes, at der i lovforslaget kun er indregnet beskæftigelsesrettede tilbud. Der er ikke indregnet eventuelle følgeudgifter i form af tilbud på andre områder (ex. det sociale område og sundhedsområdet) som følge af igangsætning af ressourceforløb. På socialområdet forventes der følgeudgifter på nedenstående 3 områder: Merudgifter som følge af at borgere, som ellers ville have modtaget førtidspension i stedet vil modtage ydelser på niveau med kontanthjælp, ikke vil have mulighed for at oppebære den samme egenbetaling for ophold i kommunale botilbud. Merudgifter til en forventet stigning i støtte-kontaktpersoner, som kan understøtte borgere, som skal indgå i arbejdsmarkedsrettede tilbud og som har svært ved selv at mobilisere sig ift. at indgå i denne type af tilbud Engangsudgift til revisitering af i alt 360 sager om merudgifter som følge af ændring af 100 i serviceloven herom Afledt af især ændringen af reglerne for merudgifter forventes der på sigt et fald i udgifterne til denne type af ydelser. På sundhedsområdet kan der evt. komme afledte udgifter i forbindelse med særlige understøttende forløb, bl.a. på det psykiatriske område. Det er den foreløbige vurdering at disse vil være af begrænset omfang. Udgifter til sagsbehandling Tilkendelsen af ressourceforløb samt det større antal tilkendte fleksjob vil medføre et øget behov for sagsbehandlerressourcer til opfølgningssamtaler. Det er skønnet at reformen betyder, at der på årsbasis vil blive tilkendt ca. 130 færre førtidspensioner i Frederiksberg. Disse vil i stedet blive tilkendt et ressourceforløb eller et fleksjob. 4
Nedenfor i tabel 4 er vist de skønnede merudgifter til opfølgningssamtaler som følge af reformen. Merudgifterne svarer til den forventede DUT-kompensation til opfølgningssamtaler. Tabel 4. Forventede merudgifter til opfølgningssamtaler mio. kr. 2013 2014 2015 2016 Udgifter på landsplan 10 27 37 44 Frederiksberg andel (mio. kr.) 0,17 0,47 0,64 0,76 Udgifterne til opfølgningssamtaler konteres på hovedkonto 6 og er dermed en del af kommunens serviceudgifter. 5