Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Bo Bilde /Peter Linde Danmarks Statistik Interviewservice Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk/pli@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. 2

Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 4 Sammenfatning... 5 Målgruppe... 7 Metode... 7 Viden om pensionsordninger... 8 Der er således ikke fuld viden om beløb og perioder. Information... 10 Tillid og forventninger til pensionsordninger... 11 Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger... 14 Viden om pension... 15 Tilfredshed med og forståelse af information... 19 Tillid og overblik... 21 Appendiks 1, Dokumentation af interviewundersøgelser... 23 Kvalitetsdeklaration... 23 Generelt om population og stikprøve... 24 Danmarks Statistiks begreber... 25 Undersøgelsesforløbet... 25 Svar... 25 Bortfaldskategorier... 25 Særligt for denne undersøgelse... 27 Appendiks 2, Bilagstabeller og figurer... 31 Appendiks 3, Spørgeskema... 37

Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Indledning og sammenfatning Denne rapport baseres på data fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik Interviewerservice i juli 2013. 3142 personer har deltaget i undersøgelsen enten ved at besvare et WEB-skema eller deltaget i telefoninterview. Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er på forskellige niveauer at belyse danskerne og deres pension. 1) At belyse danskernes selvvurderede og faktiske viden om pensionsordningerne: Folkepension, efterløn og ATP samt arbejdsgiveradministrerede og privattegnede pensionsordninger. Er der forskel mellem viden om ordningerne? 2) At belyse danskernes tillid til pensionsordningerne. Tror danskerne at det, der stilles i udsigt, holder, når de skal have deres pension udbetalt? 3) At belyse, hvordan danskerne vurderer den information de får om de forskellige ordninger: Får danskerne tilstrækkelig information? Forstår danskerne informationen? Hvordan vurderer de deres muligheder for selv at søge information? 4) At belyse, hvordan baggrundskarakteristika samt viden, interesse og involvering påvirker adfærd i forhold til de arbejdsgiveradministrerede ordninger. 4

Sammenfatning Hovedkonklusionen er; Viden Danskernes selvrapporterede viden om privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger herunder om man kender ordningernes månedlige udbetalinger er større end for folkepension og ATP. Generelt har danskerne ikke fuldt kendskab til deres forskellige pensionsordninger. Endvidere varierer danskernes faktiske viden om ordningerne målt ved andelen der svarer korrekt på faktuelle spørgsmål fra 11 % til 50 %. Information Generelt er der markant større tilfredshed med informationen vedrørende arbejdsgiveradministreret pension og privattegnet pension i forhold til de offentlige pensioner. 30 % er i høj grad tilfreds med den information, de får om privattegnede pensioner for arbejdsgiveradministrerede ordninger er det 26 % - mens kun 9 % i høj grad finder informationen tilfredsstillende for folkepension og 16 % for efterlønnen. Informationen er således mere tilfredsstillende for privattegnede- og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, men der er fortsat en stor del af befolkningen, der heller ikke for disse pensioner får tilfredsstillende informationer. En relativ stor del læser ikke pensionsoversigterne (35 %), og en del af læserne (13 %) har svært ved at forstå dem. For de fleste er det ikke let at få overblik over, hvorledes økonomien som folkepensionist vil være. 24 % angiver, at det er let at få overblik. Hvis man spørger pensionisterne, hvordan deres økonomi som tilbagetrukket har udviklet sig i forhold til hvad de forventede før pensioneringen, så svarer 71 % som forventet, 17 % dårligere end forventet og 10 % bedre end forventet. Selvom pensionsforhold opleves som vanskelige at få overblik over, er mere end 8 ud af 10 økonomisk stillet som forventet eller bedre. Tillid Tilliden til folkepension og efterløn er moderat, mens tilliden til privattegnede- og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP er noget højere. Dette afspejler sig også, når der spørges til, hvilken ordning, der forventes at bidrage økonomisk mest i pensionsalderen. Et flertal mener, at arbejdsmarkedspensionerne vil bidrage mest. Blandt de yngre er det kun 15 %, der tror, at folkepension og ATP vil bidrage mest. Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Den selvvurderede viden er højere jo ældre aldersgruppe, jo højere uddannelsesniveau og for mænd. Når det gælder mere konkret viden, falder betydningen af uddannelse og køn betydeligt. Fx er det 20 % der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepension uanset hvilken uddannelse man har og hvilket køn man har. Personer med høj selvvurderet viden har også større konkret viden.

Hvorvidt man er tilfreds med den information, man får om sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, afhænger kun i mindre grad af alder, køn og uddannelse. Igen er det særligt den selvvurderede viden, der har betydning for, hvorvidt man er tilfreds med informationen. Ældre og mænd læser oftere deres pensionsoversigt, men blandt de der har læst dem, er der ikke stor forskel på, om man finder den forståelig eller ej. Ligeledes er der en større andel blandt personer med høj selvvurderet viden, høj interesse og høj involvering, der læser deres årlige pensionsoversigt. I modsætning til interesse og involvering, spiller selvvurderet viden også en rolle for, i hvor høj grad man har forstået pensionsoversigten. 22 % af personerne med lav selvvurderet viden angiver, at de kun i lav grad finder pensionsoversigten forståelig. Det samme gør sig gældende for 6 %, af personerne med høj selvvurderet viden. Tilliden til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er højere for ældre aldersgrupper, personer med videregående uddannelse og for mænd. Dog er det den selvvurderede viden, der har størst betydning for, om man har tillid til de arbejdsgiveradministrerede ordninger (jf. tabel 12, appendiks 2). 84 % af personerne med høj selvvurderet viden har stor tillid, mens det gælder for 56 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer, der tilhører de ældre aldersgrupper, har en videregående uddannelse eller er mænd, har lettere ved at få et overblik over deres økonomi som folkepensionist. Betydningen af disse faktorer er dog igen markant mindre end den selvvurderede viden. Således finder 47 % af personerne med høj selvvurderet viden det let at få et overblik over deres økonomi som folkepensionist, mens det samme kun gør sig gældende for 10 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer, der tilkendegiver at have høj grad af viden, har således større tillid til deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, og er generelt mere tilfredse. 6

Målgruppe I denne undersøgelse er fokus primært på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og privattegnede pensionsordninger, der sammenholdes med folkepension, ATP og efterløn. Stikprøven er med udgangspunkt i dette trukket blandt alle 30-69 årige bosiddende i Danmark, der i perioden 2000-2011 har indbetalt til sådanne ordninger ud over en bagatelgrænse. For nærmere beskrivelse af population og stikprøve se appendiks 1. Samlet set omfatter undersøgelsen en population på ca. 2,6 mio. ud af en samlet befolkning på ca. 2,9 mio. i alderen 30-69 år. Målgruppen er afgrænset således, fordi det er brugerne af pensionsordningerne og deres holdninger hertil, som ønskes belyst. Metode Data er indsamlet af Interviewservice Danmarks Statistik. Indsamlingen er foregået fra 1. juli til 1. august 2013. 5.000 personer er udtrukket tilfældigt blandt de 2,6 mio. i populationen, som alle har haft mulighed for at blive udtrukket. Hver af de 5.000 har modtaget et brev med invitation til deltagelse via web. Efterfølgende er alle, der ikke har svaret på WEB indenfor 1 uge, forsøgt kontaktet per telefon med henblik på telefoninterview. 62,9 % af de, der blev kontaktet, har svaret. Data er vægtet for at korrigere for frafaldet, idet der blandt forskellige befolkningsgrupper er forskellige svarprocenter. Vægtningen korrigerer for dette bortfald, således at det vægtede data giver et retvisende billede af de faktiske forhold. For nærmere beskrivelse se appendiks 2. Det samlede spørgeskema anvendt i undersøgelsen kan ses i appendiks 3 For alle spørgsmål gælder, at de udelukkende er stillet til de respondenter, for hvem de er relevante. Der er således udelukkende spurgt til efterløn, hvis vedkommende er tilmeldt efterløn. Der er udelukkende spurgt til privattegnet pension, hvis respondenten angiver at have en sådan. Spørgsmål vedrørende folkepension er generelt stillet til alle, dog er nogle spørgsmål udeladt, såfremt de interviewede allerede er gået på folkepension. Fx udelades spørgsmål om forventninger til folkepension og viden om fremtidige pensionsudbetalinger ved pensionering. Antal besvarelser, der ligger til grund for de enkelte procenter og søjler, er således ikke de samme for alle figurer og tabeller.

Viden om pensionsordninger Figur 1 Viden om pensionsordninger I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om I høj grad I nogen grad I lav grad Privattegnet pension 39 42 19 Arbejdsg.adm.pension 26 44 30 ATP 17 37 46 Folkepension 16 37 48 Efterløn 32 44 25 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A11-15. Udelukkende relevante pensionsordninger, dvs. efterløn er blandt tilmeldte efterlønsordningen. I høj grad er en sammenlægning af I høj grad og I meget høj grad. I lav grad er en sammenlægning af I lav frad og i meget lav grad og Ved ikke. Ved ikke udgør under 2 %) Danskerne oplever generelt kun i nogen grad at have tilstrækkelig viden om de forskellige pensionsordninger. For ATP og folkepension er det ca. halvdelen der i høj eller nogen grad har tilstrækkelig viden. For privattegnede pensioner og arbejdsgiveradministrerede pensioner er det hhv. 8 ud af 10 og 7 ud af 10. 8

Figur 2 Viden om pensionsordninger Ved du ca. hvor stor den månedlige udbetaling vil være fra din.. Hvis nej: Ved du, hvor du kan finde informationen? Ja Nej, men kan finde info Nej, ved ikke hvor info findes Privattegnet pension 36 51 13 Arbejdsgiver adm. Pension 34 51 15 ATP 20 57 24 Folkepension 22 48 31 Efterløn 34 49 17 (Spørgsmål A16-20. Udelukkende relevante pensionsordninger) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ca. 85 % af danskerne med privattegnede- eller arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger enten ved, hvor de skal finde informationen om, hvad den forventede månedlige udbetaling vil være, eller ved, hvad udbetalingen vil være. Det samme gør sig gældende for de personer, der er tilmeldt efterlønsordningen. Tilsvarende er det ca. af 8 ud af 10 mht. ATP og 7 ud af 10 mht. folkepension, der ved, hvor man skal finde information om den forventede udbetaling eller ved, hvad den vil være. Tabel 1. Konkret viden om pensionsudbetalinger Kendskab til udbetalinger, beløb og perioder for forskellige pensionsordninger Konkret viden om pensionsudbetalinger (i procent) Korrekt svar Andet svar Udbetaling grundbeløb folkepension... 59,0 41,0 Maksimal månedlig udbetaling ATP... 49,0 51,0 Maksimal månedlig udbetaling efterløn... 11,6 88,4 Minimum antal år for udbetaling ratepension... 49,3 50,7 Tidligst mulige udbetaling, arbejdsgiveradm. pension... 19,5 80,5 Tidligst mulige udbetaling, privattegnet i pensionsselskab 24,4 75,6 Tidligst mulige udbetaling, privat oprettet i bank... 22,7 77,3 (Spørgsmål A21-27) I interviewet er spurgt til konkret viden om udbetalinger fra folkepension, ATP og efterløn, hvor svarmulighederne for beløb er angivet i brede intervaller. Tillige er spurgt til det minimale antal år, en ratepension kan udbetales over, og det tidligste tidspunkt en arbejdsgiveradministreret eller privattegnet pensionsordning kan udbetales i forhold til folkepensionsalder. Alle personer er kun blevet spurgt til pensionsordninger, der er relevante for dem. For folkepension, ATP og ratepension kender ca. 1 af 2 det korrekte svar, for arbejdsgiveradministrerede- og privattegnede pensioner ved ca. 1 af 4 det korrekte svar, mens 1 af 10 kender den maksimale udbetaling på efterløn.

Information Figur 3 Tilfredshed med information I hvilken grad synes du, den information, du får, er tilfredsstillende? i Høj grad I Lav grad Har aldrig fået sådan information I Nogen grad Ved ikke Privattegnet pension 30 44 21 13 Arbejdsg.adm. Pension 26 40 27 15 ATP 20 37 33 3 7 Folkepension 9 24 38 2 28 Efterløn 16 41 33 1 9 0% 50% 100% (Spørgsmål A33-A37. Udelukkende relevante pensionsordninger. Spørgsmålet vedr. folkepension er stillet til alle, der endnu ikke får folkepension. I høj grad er en sammenlægning af I høj grad og I meget høj grad. I lav grad er en sammenlægning af I lav grad og i meget lav grad ) 9 % er i høj grad tilfredse med den information, de får om folkepensionen. 38 % er i lav grad tilfredse. Dette gør folkepensionen til den pensionsordning, hvor tilfredsheden med informationen er lavest. Information om privattegnet pension er i lav grad tilfredsstillende for 21 % og i høj grad for 30 %. Generelt er der således markant større tilfredshed med informationen vedrørende arbejdsgiveradministreret pension og privattegnet pension i forhold til de offentlige pensioner. 10

Figur 4 Informationssøgning Hvor svært eller let synes du det er at søge information om Let Svært Har ikke søgt Ved ikke/ubesvaret Privattegnet pension 60 31 9 Arbejdsgiveradm. pension 53 37 10 ATP 44 34 22 Folkepension 29 36 35 Efterløn 38 41 21 (Spørgsmål A43-A47. Udelukkende relevante pensionsordninger) Alle, der indenfor det seneste år har søgt information om pension i det hele taget, er spurgt om, hvor let eller svært det er at søge information om den enkelte pensionstype relevant for dem. Generelt er det lettere at søge information om privattegnede pensioner (60 %) og arbejdsgiveradministrerede pensioner (53 %) i forhold til folkepension, hvor kun 29 % angiver, at det er let. Der er en mindre andel, der har søgt oplysninger om ATP, folkepension og efterløn. Tillid og forventninger til pensionsordninger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 5 Tillid til udbetaling, der stilles i udsigt på pensionsordninger Hvor stor tillid har du til, at du får den udbetaling, du stilles i udsigt på Stor tillid Lille tillid Privattegnet pension 77 23 Arbejdsgiveradm. Pension 72 28 ATP 73 27 Folkepension 46 54 Efterløn 58 42 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A4-8. Stor tillid er en sammenlægning af svarene Stor tillid/meget stor tillid, mens Lille tillid er sammenlægning af svarene Lille tillid, Meget lille tillid og Ved ikke. Ved ikke udgør i alt under 2 %. Respondenterne er kun spurgt om relevante pensionsordninger) Tilliden til folkepensionen lavest med 46 %, mens den på privattegnede pensioner er højst med 77 %. Tilliden til, at udbetalingen fra de primært offentlige finansierede ordninger vil svare til, hvad der stilles i udsigt i dag, er således lavere. Dette skal dog sammenholdes med, at ca. halvdelen ved, hvad udbetalingen er nu. Der er be-

I alt Alder Køn Uddannelse grænset viden om folkepensionen og efterløn, og begrænset tillid til at udbetalingerne i fremtiden vil være, hvad der stilles i udsigt nu. Figur 6 Pensionernes økonomiske bidrag Hvilken pensionsudbetaling tror du bidrager mest i din økonomi, når du bliver folkepensionist? Videregående udd. 15 82 3 Faglært 28 68 5 Ufaglært 40 52 8 Kvinder 28 68 4 Mænd 24 71 5 65-69 år 36 61 3 60-64 år 38 54 8 50-59 år 33 64 3 40-49 år 22 74 5 30-39 år 16 79 4 26 70 5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Folkepension og ATP Pensionsordninger fra arbejdet og/eller pensionsordninger du selv har oprettet Ved ikke (Spørgsmål A9-10). Flere blandt de unge(16 %) tror, at folkepension og ATP bidrager mindre til økonomien, når de når folkepensionsalderen. De 30-39 årige med pensionsordninger tror i højere grad på, at arbejdsmarkedspensionerne vil bidrage mere økonomisk i pensionsalderen (79 %), mens det blandt de 60-64 årige er en væsentlig mindre del (54 %). Blandt kvinder tror 28 %, at folkepension og ATP vil bidrage mest, mens det blandt mændene er 24 %. Yngre mennesker tillægger således pensioner fra arbejde og/eller privattegnede ordninger større betydning i fremtiden, hvilket understøtter billedet af en generel mindre tillid til betydningen af folkepensionen, når de skal på pension (jf. figur 6). 12

Tabel 2. Økonomi som folkepensionist i forhold til forventet Økonomi som folkepensionist i forhold til forventet 1 Alle Mænd Kvinde Meget dårligere 3,9 4,5 3,3 Dårligere 12,6 11,3 14,0 Som forventet 70,6 73,1 68,1 Bedre 9,3 9,1 9,6 Meget bedre 1,5 1,0 2,1 Ved ikke 2,0 1,0 3,0 (Spørgsmål 10A) 1 De adspurgte i tabel 2 er folkepensionister, der i perioden 2000-2011 har foretaget indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner over 2000 kr. i alt. Folkepensionister med pensionsindbetalinger under denne tærskel er således ikke med. 71 % af folkepensionisterne i undersøgelsen tilkendegiver, at økonomien er som forventet før tilbagetrækningstidspunktet. 17 % af kvinderne oplever dårligere økonomi mod 15 % blandt mændene. Om end der er tale om små forskelle, understøtter denne tabel, at en større andel af mænd finder det let at få samlet overblik over økonomien som folkepensionist (jf. figur 15, appendiks 2). Flere mænd end kvinder synes, økonomien som folkepensionist lever op til det forventede. Når folkepensionisterne spørges om, hvorledes deres økonomi ser ud, er det godt 16 %, der oplever dårligere økonomi, mens knap 11 % oplever bedre økonomi end forventet. Den relativt lave grad af konkret viden synes således ikke at have den store betydning for, om økonomien som folkepensionist lever op til forventningerne. Flere end 8 ud af 10 oplever økonomien som forventet eller bedre.

Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Dette afsnit omhandler udelukkende arbejdsgiveradministrerede ordninger medmindre andet er angivet. Det belyses, hvorledes sammenhængen er mellem de adspurgtes baggrundskarakteristika (køn, alder og uddannelse) og deres svar. Desuden bruges en del af svarene i spørgeskemaet til at definere 3 yderligere karakteristika: Interesse: Personer, der har angivet, at de i høj grad eller i meget høj grad interesserer sig for deres pensionsforhold, og samtidig har angivet en forventet tilbagetrækningsalder, defineres som havende høj interesse for pension. De resterende personer har lav interesse. 1 Involvering: Personer, der har søgt information om pension inden for det sidste år, defineres som havende høj involvering. Personer, der ikke har søgt information om pension det sidste år, har lav involvering. 1 Viden: Personer, der har angivet, at de i høj grad eller i meget høj grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, defineres som havende høj viden. Personer, der har angivet, at de i nogen grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, defineres som havende middel viden, mens de resterende personer herunder personer, der har svaret ved ikke har lav viden. 1 Tabel 3 Viden, interesse og involvering Viden, interesse, involvering blandt personer, der ikke er påbegyndt tilbagetrækning og som har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning I alt Viden Høj Middel Lav Interesse Høj 34 53 30 23 Lav 66 47 70 77 Involvering Høj 56 74 58 36 Lav 44 26 42 64 Der er en tæt sammenhæng mellem interesse, involvering og selvvurderet viden. Blandt personer med høj selvvurderet viden har en større andel høj interesse og høj involvering, end hvad er tilfældet blandt personer med lav grad af selvvurderet viden. 1 Se appendiks 3 for de præcise spørgsmålsformuleringer samt fordeling af personerne på svarene. 14

I alt Alder Køn Uddannelse Viden om pension 26 % af de adspurgte har angivet, at de i høj grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Dog er det kun 19 % af de 30-39- årige, der har angivet en høj viden, mens det gælder for næsten halvdelen af de 65-69-årige, jf. figur 7. Der er altså en betydelig sammenhæng mellem alder og selvvurderet viden. Ligeledes er der en større andel blandt personer med videregående uddannelse, der vurderer høj grad af viden, end der er blandt ufaglærte. Figur 7 I hvilken grad tilstrækkelig viden om arbejdsgiveradministreret pensionsordning? Videregående udd. Faglært Ufaglært Kvinder Mænd 65-69 år 60-64 år 50-59 år 40-49 år 30-39 år I høj grad I nogen grad I lav grad 29 44 27 25 46 29 23 40 38 21 46 33 32 42 27 48 34 17 38 38 23 30 45 26 24 45 31 19 45 37 26 44 30 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ufaglært (Grundskole som højest fuldførte uddannelse) Faglært (Gennemført gymnasie-, håndværks-, eller handelsuddannelse) Videregående udd. (Gennemført kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse) I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad / I meget høj grad I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad / I meget lav grad og Ved ikke. Ved ikke udgør i alt under 2 %.

I alt Alder Køn Uddannelse For at belyse, hvad folk rent faktisk ved, er de også blevet spurgt om, hvorvidt de kender deres forventede månedlige udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Figur 8 viser sammenhængen mellem svaret på dette og alder, køn og uddannelse. Generelt kender 85-90 % deres månedlige udbetalinger eller ved, hvor de kan finde informationen. 25 % blandt de ufaglærte og 18 % blandt de 30-39 årige ved ikke, hvor de kan finde informationen. Den konkrete viden stiger med alderen. Blandt de 30-39-årige er det 24 %, der ved, hvad den månedlige udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning vil være. Blandt de 60-64-årige kender 43 % deres forventede udbetaling, mens det gælder for 66 % af de 65-69-årige. 28 % af personer med grundskoleuddannelse kender deres forventede udbetaling, mens det gælder for 37 % blandt dem med videregående uddannelse. Andelen af mænd, der kender deres forventede udbetaling, er 36 %, mens den er 31 % for kvinder. Figur 8 Viden om pensionsordning i forbindelse med arbejde Ved du ca. hvor stor din månedlige udbetalinger vil være på din arbejdsgiver administrerede pension? Ja Nej, men jeg ved hvor jeg kan finde informationen Nej, og jeg ved ikke hvor jeg kan finde informationen Ved ikke Videregående udd. 37 54 9 0 Faglært 34 51 15 0 Ufaglært 28 48 25 0 Kvinder 31 54 15 0 Mænd 36 49 14 1 65-69 år 66 21 10 4 60-64 år 43 44 12 1 50-59 år 41 48 11 0 40-49 år 32 52 16 0 30-39 år 24 58 18 0 34 51 15 0 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A16) 16

I alt Viden Interesse Involvering På de to helt konkrete vidensspørgsmål har køn og uddannelse en mindre betydning, end hvad var tilfældet for den selvvurderede viden. Alder har dog stadig stor betydning for, om man kender svaret på spørgsmålene. Der er stor sammenhæng mellem selvvurderet viden og konkret viden, mens resultaterne er mindre entydige, når det drejer sig om sammenhænge mellem interesse og konkret viden samt involvering og konkret viden. På det første spørgsmål om, hvornår man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, har køn og uddannelse ingen betydning for, om man har svaret rigtigt eller ej. Lige omkring 20 % ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen. Denne andel er den samme uanset, hvilken uddannelse og hvilket køn man har. Der er dog stadig en betydelig sammenhæng mellem alder og viden om, hvornår man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. 13 % af de 30-39-årige ved, at man kan få udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen, mens det gælder for 41 % blandt de 60-64-årige. Det er dog stadig bemærkelsesværdigt, at under halvdelen af de 60-64-årige er klar over, at de faktisk kunne få en udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning (jf. tabel 15, appendiks 2). Der er 27 % af personerne med høj selvvurderet viden, der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen. Det samme gør sig kun gældende for 15 % af personerne med lav selvvurderet viden. På samme vis er der en større andel blandt personer med høj interesse (27 %), der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen, end der er blandt personer med lav interesse (17 %). Til gengæld er der kun 14 % blandt personer med lav involvering, der kender svaret på spørgsmålet, mens dette er tilfældet for 24 % af personer med høj involvering. Figur 9 Konkret viden om udbetaling af pensionsordning (i forhold til folkepensionsalder) Lav 14 Rigtigt svar (5 år) 86 Andet svar Høj Lav Høj Lav Middel Høj 24 17 25 15 19 27 20 76 83 75 85 81 74 81 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A24)

I alt Alder Køn Uddannelse I alt Viden Interesse Involvering Figur 10 Konkret viden om udbetaling ratepension over mindst hvor mange år Høj Rigtigt, 10 år 60 2. Andet svar 40 Lav 36 64 Lav 46 54 Høj 57 43 Lav 34 66 Middel 49 51 Høj 67 33 49 51 0% 20% 40% 60% 80% 100% Videregående udd. Faglært Ufaglært Kvinder Mænd 65-69 år 60-64 år 50-59 år 40-49 år 30-39 år 1.Rigtigt, 10 år 55 49 40 44 55 61 57 52 49 43 2. Andet svar 45 51 60 56 46 39 43 48 51 57 49 51 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A24) På det andet konkrete vidensspørgsmål om, hvor mange år en ratepension mindst udbetales over, har uddannelse og køn en større betydning, jf. figur 10. 55 % af personerne med videregående uddannelse ved, at en ratepension mindst udbetales over 10 år, mens det kun er 40 % af de ufaglærte, der ved det, jf. figur 10. Ligeledes er der større andel af mændene (55 %), der ved, at en ratepension mindst udbetales over 10 år, end blandt kvinderne (44 %). Jo ældre man er, jo større andel ved også, at en ratepension udbetales over mindst 10 år. 67 % af personerne med høj selvvurderet viden ved, at en ratepension udbetales over mindst 10 år, mens det kun gælder for 34 % af de adspurgte med lav selvvurderet viden. Blandt personerne med høj interesse kender 57 % svaret på spørgsmålet, mens det kun er 46 % blandt dem med lav interesse. En overraskende stor andel blandt personer med høj involvering (60 %) ved, en ratepension udbetales over mindst 10 år, mens det kun gælder for 36 % af personerne med lav involvering. 18

I alt Viden Interesse Involvering Tilfredshed med og forståelse af information Hvorvidt man er tilfreds med den information, man får om sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, afhænger kun i mindre grad af uddannelse, køn og alder. Der er en lidt større andel blandt de ældre aldersgrupper, blandt mænd og blandt personer med videregående uddannelse, der i høj grad finder den information, de får, tilfredsstillende, jf. figur 18, appendiks 2. Forskellene er dog små. Figur 11 Tilfredshed med information om arbejdsgiveradministreret pension I høj grad I nogen grad I lav grad Har aldrig fået sådan information Lav 23 37 33 8 Høj 28 43 26 3 Lav 23 41 30 6 Høj 33 39 25 3 Lav 12 32 48 9 Middel 18 51 27 4 Høj 55 31 12 3 26 40 29 5 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A33) ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Blandt personer med en høj selvvurderet viden finder 55 % i høj grad den information de får tilfredsstillende. Dette gør sig kun gældende for 12 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer med høj interesse og høj involvering er ligeledes mere tilfredse med den information, de får om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, jf. figur 11.

Næsten to tredjedele af de adspurgte læser deres pensionsoversigt. Denne andel er afhængig af alder og køn. Respondenter over 50 år læser i højere grad deres pensionsoversiger end de yngre, og mænd læser i lidt højere grad end kvinder. Af de personer, der læser deres pensionsoversigt, er det kun en mindre del, der i lav grad eller i meget lav grad, finder den forståelig. Der er ingen klare forskelle i forståelsen blandt læserne, dog er der lidt flere blandt de 65-69 årige, der i høj grad finder oversigten forståelig. Tabel 4 Andel, der har læst pensionsoversigt efter alder, køn og uddannelse I alt Alder Køn Uddannelse 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65-69 år Mæ nd Kvin der Faglært Ufaglært Videregående udd. Ja 63 50 60 73 73 71 66 60 62 63 63 Nej 36 49 39 27 24 22 34 39 38 35 36 Ved ikke/ubesv. 1 1 1 1 2 6 1 1 1 1 1 I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? I høj grad 29 30 30 27 29 36 33 25 26 30 29 I nogen grad 53 51 49 56 54 51 50 55 55 50 54 I lav grad 19 18 21 18 17 14 17 20 19 20 17 ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Tabel 5 Andel, der har læst pensionsoversigt efter viden, interesse og involvering I alt Viden Interesse Involvering Høj Middel Lav Høj Lav Høj Lav Ja 63 85 63 43 76 57 75 47 Nej 36 14 36 56 23 42 24 51 Ved ikke/ubesvaret 1 1 1 1 0 1 1 1 I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? I høj grad 29 49 18 16 35 26 29 29 I nogen grad 53 43 64 46 48 56 54 51 I lav grad 19 9 18 37 18 19 18 21 ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Personer med høj selvvurderet viden, høj interesse og høj involvering læser i højere grad deres pensionsoversigt. Personer med lav selvvurderet viden finder i lavere grad oversigten forståelig (37 %). 20

I alt Viden Interesse Involvering Tillid og overblik En meget høj andel af de adspurgte synes, det er svært at få et overblik over, hvordan deres økonomi vil se ud som pensionist. Denne andel falder en smule med alder og uddannelsesniveau, og mænd finder det ligeledes lettere at få et overblik end kvinderne, jf. figur 19, appendiks 2. Det er den selvvurderede viden, der har størst betydning for, hvorvidt man synes, det er svært at få et overblik over ens økonomi som folkepensionist, jf. figur 12. Blandt personer med høj selvvurderet viden, mener 47 %, at det er let at få et overblik, mens det kun gælder for 1o % af personerne med lav selvvurderet viden. Figur 12 Hvor svært eller let er det at få samlet overblik over ens økonomi som pensionist Lav 18 82 Høj 30 71 Lav 20 80 Høj Lav Middel 10 21 34 90 79 67 Let Svært Høj 47 53 24 76 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A57) Som det fremgik fra tabel 2, har størstedelen af de nuværende folkepensionister, der har indbetalt til privattegnede- og/eller arbejdsgiveradministrere pensionsordninger og er i alderen 65-69 år, en økonomi som forventet eller bedre. Selv om de adspurgte synes, det er svært at få et overblik over økonomien som folkepensionist, er konsekvenserne ved dette tilsyneladende små økonomien som folkepensionist lever for langt de fleste op til forventningerne.

I alt Viden Interesse Involvering Som det fremgår af figur 13, er der generelt en stor tillid til, at man får den udbetaling, man er stillet i udsigt på sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Der er en tydelig sammenhæng mellem viden og hvorvidt man har tillid til sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, jf. figur 13. Således har 84 % af personerne med høj viden samtidig stor tillid til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Blandt personer med lav viden er det kun 56 %, der har stor tillid. Figur 13 Tillid til, at man får den udbetaling, man er stillet i udsigt på sin arbejdsgiveradministreret pension. Lav 68 32 Høj 75 25 Lav 71 29 Høj Lav 56 74 44 26 Stor tillid Lille tillid Middel 75 25 Høj 84 16 72 28 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A4) 22

Tabel 6 Appendiks 1, Dokumentation af interviewundersøgelser Kvalitetsdeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter: af bruttostikprøve af nettostikprøve Indsamlingsmetode Rykkerudsendelse Pilotundersøgelse Instruktion på undersøgelse Opregning og vægtning af data Forsikring og Pension Forsikring og pension Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2,6 mio. personer 5.600 personer 4.997 personer 3.142 personer 56,1 % 62,9 % Web og telefon 1. rykker: Alle Ja Ja Danmarks Statistik Ja

Skal have bopæl i Danmark Kvalitet af cpr Personer som flytter til udlandet Udenlandske studerende Forskerbeskyttelse Sikring af repræsentivitet i undersøgelser Test og kvalitetssikring Generelt om population og stikprøve Udover den eventuelle afgrænsning af populationen, som kan være lavet ud fra Danmarks Statistiks registre eller kundens egne registre, så afgrænses personer i populationen af den seneste befolkningsstatus. Den dannes hvert kvartal 30 dage efter kvartalsafslutning dvs. at 1. januar er klar primo februar osv. For at tælles med i den danske befolkning, skal man have bopæl i Danmark og have tildelt et CPRnummer. CPR s befolkningsstatus er ret præcis. Usikkerheden på den samlede befolkning er få promille. Kun ved undersøgelser, hvor personer har flyttet ind og ud af Danmark, kan der være en større usikkerhed. Personer, som flytter ud af Danmark, er ikke tvunget til at lade det registrerer nogen steder. Der er derfor en mindre gruppe personer, som stadig er registret som en del af den danske befolkning, på trods af at de ikke længere har adresse i Danmark. Uddannelsessøgende skal have et CPR-nummer for at blive optaget på en dansk uddannelse. De skal dog også være optaget på studiet før de kan få opholdstilladelse, og der kan derfor være et mindre antal personer, som ikke tælles med. Omkring 780.000 personer i den danske befolkning har forskerbeskyttelse, hvilket betyder, at de ikke deltager i interviewundersøgelser fra Danmarks Statistik. Du kan læse mere om forskerbeskyttelse her http://www.dst.dk/tilsalg/interview/kunde/forskerbeskyttelse.aspx Danmarks Statistik danner populationer med udgangspunkt i Befolkningsregisteret (CPR) samt øvrige registeroplysninger. I denne proces anvender Danmarks Statistik et unikt person-id for alle personer (en anonym CPR-nøgle). Danmarks Statistiktester og fejlsøger data for at sikre at hver person kun optræder én gang i vores population. Efter at Danmarks Statistik har lavet stikprøvedesignet, danner Danmarks Statistikstikprøven ved hjælp af SAS Proc Survey Select. Her anvender Danmarks Statistik SRS-metode (Simple Random Sample). Denne metode giver samme tilfældige udvalgschance (uden tilbagelægning) for alle deltagere. Metoden danner en ny tilfældig seedning hver gang og dermed en sikring af, at det ikke er de samme personer, som bliver udvalgt fra populationen gentagene gange. Simpel tilfældig udvælgelse sikre at stikprøven ligger tæt på alle måder man kan dele en population op og den på denne måde er repræsentativ for hele befolkningen. Du kan læse mere om PROC SURVEYSELECT funktionen her Efter dannelse af stikprøven, så tester og fejlsøger Danmarks Statistik for dubletter. Danmarks Statistik laver tabeloversigter på hhv. population og stikprøve for at se om sammensætningen er nogenlunde ensartet på en række baggrundsvariable (køn, alder, herkomst, uddannelse, indkomst mv.) Herudover tester Danmarks Statistik også for om der er udvalgt flere på samme bopæl, og om bopælen er en særlig adresse (med mange personer eller ugyldig adresse). Danmarks Statistik validerer herefter stikprøven op mod en aktuel CPR-befolkning (få dage gammel) for at sikre os, at Danmarks Statistik har korrekte oplysninger på alle deltagere, samt frasortering af beskyttede, døde og udvandrede personer. Ved at anvende denne metode og tilhørende fejlsøgningsproces sikres at stikprøven er repræsentativ for den population den er udtrukket fra. 24

Populationen Bruttostikprøve Nettostikprøve Telefonsøgning Danmarks Statistiks begreber Definition af population er efter match med seneste kvartals-befolkningsstatus. Den udvalgte bruttostikprøve fra populationen er uden hensyn til forskerbeskyttelse og seneste flyttede/døde. Nettostikprøve indeholder personer, der kan kontaktes efter seneste cpropdatering. Forskerbeskyttede og adressebeskyttede personer er ikke med. Ligeledes er personer, som står med Rådhusadresser dvs. hjemløse og personer uden fast adresse mv. heller ikke er medregnet. (vejkode 99). Undersøgelsesforløbet Danmarks Statistik laver et dataudtræk med interviewpersonen og op til tre øvrige personer i husstanden over 18 år. Danmarks Statistik anvender den seneste adressekode fra CPR. Har der været en flytning inden for de seneste måneder, så medtages også den tidligere adressekode. Data sendes til DM Partner, der står for selve telefonnummerberigelsen. Danmarks Statistik modtager op til fem telefonnummerer på hver interviewperson. I samarbejde med DM Partner laves følgende prioritering af de fundne numre: A-match (deltaljeret adresse og navnesammenfald) A2-match på tidligere adresse (detaljeret adresse (tidligere) og navnesammenfald) A3-match på person 2-4 (altså IKKE hovedperson) (detaljeret adresse og navnesammenfald) B-match (Samme hovedadresse - fastnet) C1-match (Lavfrekvent navn (f.eks. Peter Rattleff) eller min. et mellemnavn og samme postnummer) C2-match (Meget lavfrekvent navn (f.eks. Ôhcgul Rattleff) eller min. 2 mellemnavne og samme postnummer) C3-match (Samme hovedadresse- mobilnummer) C4-match (detaljeret adresse alene match) REST-match (Ingen match) Brev til interviewperson Web og telefonundersøgelser Svar Svarprocent Danmarks Statistik sender altid et brev til interviewpersonen inden interview. Er der fundet et telefonnummer, så skrives det i brevet. Hvis personen ønsker at blive kontaktet på et andet nummer, er dette muligt ved at henvende sig til Danmarks Statistik. Ligeledes opfordres til at indsende et telefonnummer på mail, hvis telefonnummeret på interviewpersonen ikke er fundet og angivet i brevet. Ofte har Danmarks Statistik en kombination af web- og telefonundersøgelse evt. også postskema. I brevet til interviewpersonen sender Danmarks Statistik login og password, så personen selv kan udfylde skemaet på internettet. De har normalt 8-14 dage fra udsendelse til at udfylde på nettet, før Danmarks Statistik begynder at kontakte pr. telefon. Svar Danmarks Statistik tæller kun gennemførte interviews med i svarprocenten. Danmarks Statistik udregner normalt svarprocenten ud fra nettostikprøven. Der kan dog tages højde for eventuelle ikke relevante. Ikke truffet Bortfaldskategorier Danmarks Statistik har fundet telefonnummer, og har måske haft kontakt (eller optaget/ikke svar), men kunne ikke gennemføre interview. Nægter

Danmarks Statistik har haft kontakt til interviewpersonen, der har meddelt at han/hun ikke ønsker at deltage. Denne kategori inkluderer også delvist gennemførte interviews. Øvrigt bortfald Sprogvanskeligheder Ikke kontakt på telefonnummer Ikke fundet nummer Ikke relevant Det er personer, som har sygdom/handicap eller er døde, samt personer som er væk fra hjemmet i interviewperioden. Danmarks Statistik har normalt haft kontakt til en anden end interviewpersonen i husstanden. Interviewpersonen har ikke været i stand til at gennemføre et interview på dansk. På mange af vores undersøgelser forsøger Danmarks Statistik herefter at tolke på en række sprog, hvor det er muligt. Danmarks Statistik har normalt forsøgt at ringe mindst fire gange til interviewpersonen. Danmarks Statistik laver desuden ekstra telefonnummersøgning på navnet og adressen, normalt sker dette efter mindst fire forgæves opkald. Denne kategori omfatter også personer, hvor Danmarks Statistik får nummer i uorden / tre klang, samt personer der er flyttet fra adressen uden mulighed for telefonisk kontakt. Telefonsøgning har ikke fundet et telefonnummer til interviewpersonen. Interviewpersonen har oplyst at de ikke er relevante for undersøgelsen. 26

Design af stikprøven Vægtning af data Særligt for denne undersøgelse Stikprøven blev trukket tilfældigt blandt borgere med mindst 2.000 kr. i indbetaling på arbejdsgiveradministreret og/eller privattegnet pension. 15. august blev anvendt som skæringsdato for udtrækket. Alle deltagende er således fyldt mindst 30, men endnu ikke 70 år den 15.august 2013. Efter afslutning af undersøgelsen anvender Danmarks Statistik den generaliserede regressions-estimator til korregering af vægtene (GREG). Formålet er todelt reducere eventulle skævheder som følge af bortfald reducere usikkerheden (standardfejlen) på centrale estimater. Danmarks Statistik har testet forskellige opregningsmodeller for at finde det bedst mulige resultat. Danmarks Statistik har udvalgt følgende svar-variable fra undersøgelsen til usikkerhedsberegningen: 1. Spørgsmål 1 (Beskæftigelse) 2. Spørgsmål 3 (Tilmeldt efterløn) Danmarks Statistik har testet følgende variable for at finde den bedste opregningsmodel: Køn, alder, herkomst, personindkomst, familieindkomst, uddannelse, socioøkonomisk status, flytteoplysning, og familietype. I processen har Danmarks Statistik forsøgt at fordele flest mulige variable på de enkelte strata for at tage højde for eventuelle forskelle i populationssammensætningen. Danmarks Statistik har udvalgt den model, der giver den største korrektion og samtidig giver de bedste værdier på usikkerheden. I tabel 11 ses de korrektioner, der foretages på de tre analysevariable. Vores mål er at opnå den størst mulige korrektion, og dermed komme tættest muligt på den sande værdi (hvis alle i undersøgelsen havde svaret). Samtidig skal Danmarks Statistik lave en robust model, der ikke påvirker usikkerheder for meget i en negativ retning. Tabel 7 Effekt af opregning på analysevariable Tilm. Efterløn Usikkerhed I arbejde Usikkerhed Før opregning 781.961 21.428 1.943.181 20.534 Efter opregning 719.802 18.878 2.001.127 13.061 Korrektion -62.159-2550 +57.946-7.473 Opregningsmodellen er sammensat af følgende hjælpevariable: Køn, alder, herkomst, familietype og uddannelsesgruppe, beskæftigelsestype, sociogruppe. Det fremgår af tabel 8, at opregningen ikke alene genskaber repræsentativiteten for de hjælpevariabler der indgår i opregningen, den øger også den effektive stikprøve, da stikprøveusikkerheden falder. Den formelle stikprøve er således de opnåede 3.142 besvarelser, men den effektive stikprøve når der spørges til tilmeldt efterlønsordning er ca. 4.048 og for i arbejde 7.766. Opregningen mod registervariabler øger den effektive stikprøvestørrelse svarende til graden af forklaret variation registervariablerne hjælper med at forklare. Tabel 9 viser de endelige usikkerheder omregnet til konfidensintervaller på 95 % niveau. Konfidensintervallerne findes ved at gange usikkerheden med 1,96. Det betyder fx at svaret 77,2 % ligger i intervallet 73,9-80,5 %

Tabel 8 Usikkerhed på analysevariable Tilm.efteløn1 Usikkerhed I arbejde Usikkerhed Usikkerhed 27,4 +/- 1,41 76,3 +/- 0,98 Tabel 9 viser forholdet mellem population, stikprøve og svar. Der er også udregnet svarprocenter i forhold til stikprøven fordelt på variable, som indgår i opregningen. Her viser det sig, at der er forholdsvis store forskelle i svarprocenterne på næsten alle variable, der indgår i modellen. Tabel 9 Population, stikprøve og svar Svarfordeling 1. Pop 2. Stikprøve 3. Svar Svar/stik I alt 2.623.839 4.997 3.134 63 Families sammensætning 1 Enlige u. børn 559.225 997 525 53 2 Enlige m. børn 146.718 254 138 54 3 Par u. børn 879.799 1.757 1.240 71 4 Par m. børn 1.038.097 1.989 1.231 62 Uddannelse 1 Grundskole og uoplyst 560.593 1.044 591 57 2 Erhvervsfaglig og gymnasial 1.171.640 2.275 1.431 63 3 KVU 144.487 256 167 65 4 MVU 488.092 956 649 68 5 LVU/Ph.D. 259.027 466 296 64 Socio 6-grp 1 Selvstændig 135.686 260 144 55 2 Lønmodtagere/arbejdsløse 1.963.817 3.748 2.364 63 3 Førtidspensionister 135.552 243 132 54 4 Folkepensionister 125.670 264 197 75 5 Efterlønsmodtagere 110.956 230 173 75 6 Øvrige uden for arbejdsstyrken 152.158 252 124 49 Socio 3-grp 1 Beskæftigede 2.046.759 3.922 2.469 63 2 Pensionister/Efterlønsmodtagere 372.178 737 502 68 3 Arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken 204.902 338 163 48 Familieindkomst (1.000 kr.) 1-100 176.124 284 129 45 2 100-200 853.862 1.622 975 60 3 200-300 745.600 1.432 905 63 4 300-450 612.150 1.203 815 68 5 +450 236.103 456 310 68 Herkomst 1 DK 2.420.868 4.611 2.974 65 2 Indvandrere/efterkommere 202.971 386 160 42 28

Pensionsindbetaling 2000-2011 1. 2-99 t. 554.916 949 516 54 2. 100-249 t. 671.006 1.280 761 60 3. 250-399 t. 618.421 1.186 746 63 4. 400-599 t. 398.839 816 560 69 5. 600-999 t. 247.714 519 371 72 6. 1 mio.+ 132.943 247 180 73 Aldersgruppe 30-40 år 674.479 1.094 600 55 41-50 år 750.371 1.471 859 58 51-60 år 658.660 1.302 837 64 61-69 år 540.329 1.130 838 74 Bopæl, region 81 Nordjylland 274.743 554 358 65 82 Midtjylland 596.705 1.171 775 66 83 Syddanmark 567.437 1.101 701 64 84 Hovedstaden 786.638 1.429 811 57 85 Sjælland 398.316 742 489 66 Personindkomst (1.000 kr.) 1-150 216.444 402 227 57 2 150-250 561.859 1.046 602 58 3 250-350 749.977 1.457 923 63 4 350-450 570.616 1.091 725 67 5 +450 524.943 1.001 657 66 Arbejdsfunktion 1 Ledelse på øverste plan 111.592 236 149 63 2 Arbejde på højeste, mellem, kontorarbejde 1.021.540 1.927 1.262 66 3 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 319.902 581 369 64 4 Landbrug, håndværkspræget, transport arbejde 327.008 627 391 62 5 Andet arbejde 160.406 311 164 53 6 Ingen oplysninger 683.391 1.315 799 61 Køn 1 Mænd 1.324.505 2.491 1.534 62 2 Kvinder 1.299.334 2.506 1.600 64 Populationen: Alle der per 1/8 2013 er i alderen 30-69 år med pensionsindbetalinger i perioden 2000-2011. Alle er alle bosiddende i Danmark der per 15.august 2013 var fyldt 30 år men endnu ikke 70år. Danmarks Statistik har i denne undersøgelse fokuseret på den del af befolkningen der har indbetalt til pensionsordninger. Af hensyn til de tilgængelige registeroplysninger, har Danmarks Statistik valgt personer, der i perioden fra 2000 til og med 2011 har indbetalt mindst 2000 i alt. Udtrækket baseres på INPI registeret, hvor pensionsselskaberne årligt indrapporterer pensionsindbetalinger på individniveau.

Tabel 10 Population 30-69 år Populationsfordeling samlet population Alle Med/uden indbetaling 2000-2011 30-69 år Uden Med 30-69 år Ej pens Antal række % Søjle % Med/uden indbetaling 2000-2011 søjle % I alt 2.934.755 11 89 100 100 100 Køn 1. Mænd 1.468.743 10 90 50 46 51 2. Kvinder 1.466.012 11 89 50 54 50 Alder pr. '15AUG2013' 30-40 år 767.264 12 88 26 30 26 41-50 år 815.860 8 92 28 21 29 51-60 år 723.699 9 91 25 21 25 61-64 år 270.164 11 89 9 10 9 65-69 år 357.768 16 84 12 19 11 Herkomst Dansk oprindelse 2.624.036 8 92 89 65 92 Indvandrere/Efterkommere 310.719 35 65 11 35 8 Uddannelse 1. Grundskole 742.088 25 76 25 58 21 2. Ungdoms udd. 4 1.257.409 7 93 43 28 45 3. Korte Videregående udd. 4 152.888 6 95 5 3 6 4. Mellemlange Videregående udd. 469.279 4 96 16 6 17 5. Lange Videregående udd. 313.091 5 95 11 6 11 Socioøkonomisk status 1. Studerende 21.006 36 64 1 2 1 2. Lønmodtager grundniveau 1.060.673 3 97 36 12 39 3. Lønmodtager mellemniveau+ 897.049 1 99 31 3 34 4. Selvstændig 154.383 15 85 5 7 5 5. Uden for erhverv 801.644 29 71 27 75 22 Disponibel indkomst (person) 1. Ingen indkomst 60.440 59 41 2 12 1 2. -200 1.150.917 20 80 39 74 35 3. 200-300 1.114.446 3 97 38 12 41 4. 300-400 399.403 2 99 14 2 15 5. 400-500 113.322 1 99 4 1 4 6. 500+ 96.227 3 97 3 1 4 Familiens sammensætning 1 Enlige u. børn 691.038 19 81 24 42 21 2 Enlige m. børn 165.245 11 89 6 6 6 3 Par u. børn 970.147 9 91 33 29 34 4 Par m. børn 1.108.325 6 94 38 23 40 4 Ungdomsuddannelser og kort videregående uddannelse er i tabeller og figurer lag sammen til Kort uddannelse Oplysninger om pensionsindbetalinger i perioden 2000-2011 er registreret i INPIregister, hvor alle pensionsselskaber indrapporterer borgernes aktuelle pensionsindbetalinger. Alle med under 2000 kr. samlet indbetaling er udeladt (ca. 1 %). Pens indb 30

Appendiks 2, Bilagstabeller og figurer Figur 14 I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om din pensionsordning i forbindelse med dit arbejde? 50 45 44 40 35 I meget lav grad 30 I lav grad 25 20 21 20 I nogen grad I høj grad 15 10 5 9 6 I meget høj grad Ved ikke 0 Alle (A11) I tabeller og figurer er I meget lav grad og i Lav grad lagt sammen til i lav grad, mens I meget høj grad og i Høj grad er lagt sammen til I høj grad. Figur 15 Hvor ofte har du søgt information om pension generelt indenfor det seneste år? 50 47 45 40 35 Slet ikke 30 25 20 24 21 1 gang 2-3 gange 4-5 gange 15 6 gange eller flere 10 5 5 4 Ved ikke 0 Alle I tabeller og figurer svarer Lav involvering til Slet ikke søgt information og Høj involvering" svarer til Søgt information 1 gang eller flere det seneste år.

Figur 16 I hvilken grad er du interesseret i din økonomi som pensionist? 40 35 30 25 20 34 30 19 I meget lav grad I lav grad I nogen grad 15 10 5 5 11 I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0 Alle Figur 17 Hvornår regner du med at gå på efterløn eller folkepension? 70 65 60 50 40 30 20 10 35 Angivet alder: Ved ikke 0 Alle I tabeller og figurer er I høj grad og i meget høj grad lagt sammen til Høj interesse, hvis der er angivet faktisk alder for forventet tilbagetrækning Spørgsmål A59). Alle øvrige er lagt sammen til Lav interesse. 32

Tabel 11 Viden, interesse, Involvering blandt personer, der ikke har påbegyndt pensionsudbetaling og har arbejdsgiveradministreret pension. I alt Viden Interesse Involvering Høj Middel Lav Høj Lav Høj Lav Køn Mænd 51 62 48 45 55 49 52 50 Kvinder 49 38 52 55 45 51 48 50 Alder 30-39 år 28 21 28 33 19 32 24 32 40-49 år 34 32 34 35 31 35 32 36 50-59 år 28 32 29 23 37 24 30 25 60-64 år 10 14 9 9 13 9 13 7 65-69 år 1 1 1 0 1 0 1 1 Uddannelse Ufaglært 18 16 16 23 18 19 14 23 Faglært 45 44 46 43 46 44 45 44 Videregående udd. 37 41 38 33 37 37 41 33 Mænd udgør majoriteten af personer med høj selvvurderet viden og høj viden Tabel 12 Viden, interesse og involvering I alt Køn Alder Uddannelse Mænd 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65-69 år Kvinder Videregående Ufaglært Faglært udd. Viden Høj 25 31 20 19 24 29 37 45 22 25 28 Middel 45 42 47 45 45 46 38 45 39 46 45 Lav 30 27 34 36 31 25 26 11 39 29 27 Interesse Høj 31 34 28 21 28 41 40 55 30 32 31 Lav 69 66 72 79 72 59 60 45 70 68 69 Involvering Høj 55 56 54 48 53 59 71 68 43 56 60 Lav 45 44 46 52 47 41 29 32 57 44 40 31 % af de adspurgte mænd har selvvurderet høj viden mod 20 % blandt de adspurgte kvinder. Blandt de adspurgte med videregående uddannelse er der flere der far selvvurderet høj viden, og høj involvering, mens der ingen forskel er på interessen.