Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der støtter og forstyrrer? Samspil lærer og pædagoger? Ideer, andre organiseringer, indspark? Reformens intention radikale forandringer?
Formålsparagraf Folkeskolens formål 1 Skolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer det enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Formålsparagraf på SFOsk Folkeskolens formål 1 SFOen skal i samarbejde med forældrene give børnene kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer det enkelte barns alsidige udvikling. Stk. 2. SFOen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. SFOen skal forberede børnene til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. SFOens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Folkeskolens formål: Demokratiske medborgere, der bidrager til samfundet og underlægger sig samfundets normer, regler og moral. Dannelse Sociale kompetencer Medborger Selvstændighed Uddannelse Viden, kunnen færdigheder
Begreber, der understøtter og forstyrrer Undervisning Læring Udvikling Leg Fritid Timer
Læring og undervisning Læring, Læringsmål, læringsmiljø: Læring lærer sig selv, negation og irritation Undervisning: metoder, didaktik, at vise det man ikke ser Udvikling? Er det det fælles tredje, udviklingsmål? Anerkendelse af barnets udvikling.
Understøttende undervisning Undervisningen i fagene og de obligatoriske emner varetages som hidtil af lærere. Understøttende undervisning kan varetages såvel af lærere som af pædagoger eller andre medarbejdergrupper i kommunens skolevæsen med en relevant baggrund. Der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål Hvordan arbejder vi med det dobbelte formål i folkeskolen? Hvordan organisere vi skolen med fokus på opgaven?
Lærer og pædagog samarbejde Individ - gruppe Læring undervisning - udvikling Lærer Pædagog Forskel i arbejdsform PLP og fællesmål
Pædagoger i skolen * Elever på de skoler, som har haft en intensiveret pædagogindsats i indskolingen, kommer i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse. * Elever på de skoler, som har haft en intensiveret pædagogindsats i indskolingen, får højere karakterer i matematik ved Folkeskolens Afgangsprøve. * Hvis eleverne samtidig med den intensiverede pædagogindsats har gået i SFO/fritidshjem forstærkes effekten i forhold til ungdomsuddannelse. * De elever, som har gået i SFO/fritidshjem og modtaget en intensiveret pædagogindsats, har derudover et lavere frafald fra ungdomsuddannelser end andre elever, der har gået i SFO/fritidshjem, og som ikke har modtaget en intensiveret pædagogindsats. Kilde: Rapporten Effekten af en intensiveret pædagogindsats i skolen, af Majbritt Skov og Louise Findsen, Rambøll.
Skolens virksomhed fra 6 til 17 Ledelse Læringsmiljø Fritid Undervisning Pædagogik Leg Understøttende undervisning Organisering
Efterskolens didaktik som eks. Døde er alle bogstaver om end de er skrevet med englefinger, Al mulig bogkundskab er død som ikke sammen-smelter med læserens Liv Opdragende undervisning Den døde skole og Grundtvig Disciplinerende og struktureret ramme Den vejledende dimension Intergenerationel
Følgende 5 principper ser vi som de vigtigste: Læring hele dagen Faglighed Helhed og sammenhæng Fleksibilitet Differentiering Børn lærer hele dagen i alle aktiviteter og i alle relationer. Derfor er undervisning et fælles anliggende og en fælles opgave for alle skolens aktører både når det handler om at udvikle børns faglige færdigheder, sociale og personlige kompetencer eller bidrage til, at de udvikler sig til livsduelige mennesker. Derved udvides undervisningsbegrebet til at omfatte børnenes samlede læringsprocesser Et lukket årgangsteam bestående af lærere, pædagoger, tilknyttede undervisere og ressourcepersoner fra GMB og diverse foreninger har mulighed for at være fleksibel i dets tilrettelæggelse af en sammenhængende, motiverende og lærende dag. Grønnemose skolen Lærere og pædagoger skal bruge mere tid sammen
Strandgårdsskolen Skolens obligatoriske undervisning er fra 8.10 til 15.35 for 0. til 6. årgang. 7.-9. årgang har normalt skema, og tilbydes lektiecafé på skolens læringscenter fra kl. 14.05 til 15.35 mandag til torsdag. Før og efter undervisningen er der en skolefritidsordning for indmeldte elever fra 6.00 til 8 og fra 15.35 til 17. Udeskole på Strandgårdskolen er en integreret del af den almene undervisning og læring i alle fag. Udeskole foregår mange forskellige steder. Man benytter derfor ikke kun naturen som leg og læringsrum. Man kan groft opdele udeskolen i tre elementer: Grønt, Blåt og Gråt
Konklusion / udfordring Radikale forandringer? Plejer vi at gøre? Brændende platform Hvis opgaven re-tænkes, hvad betyder det så? Skolens virksomhed er fra 6-17 Pædagoger og lærer samarbejder om den fælles opgave. Dagen organiseres med fokus på fælles planlægning og evaluering. Undervisning kan foregå på alle tider men er altid planlagt og reflekteret. Ingen aktivitet er løsrevet fra opgaven Undervisning, understøttende undervisning, leg, træning af sociale kompetencer er alle midler til at løse opgaven. Lærer og pædagoger skal se nye veje i opgave løsningen.