NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET 29. juni 2005 J.nr.: 03-33/200-0270 MIL Afgørelse i sagen om påbud om standsning af oplægning af ædelengoberede keramiktagsten på en ejendom i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune har den 11. august 2004 meddelt påbud om standsning af oplægning af ædelengoberede tegl på en ejendom beliggende Bakkekammen 135, Frederikssund. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af ejeren af ejendommen. Sagsfremstilling Klager søgte om byggetilladelse den 29. januar 2004 til opførelse af et enfamilieshus. Af ansøgningen fremgik, at klager ønskede at oplægge sorte tegl. Den 23. marts 2004 meddelte Frederikssund Kommune byggetilladelse, bl.a. på vilkår om, at tagbeklædningen blev udført med ikke glaserede vingetagsten i tegl. Frederikssund Kommune påbød den 11. august 2004 ejeren af ejendommen Bakkekammen 135, matr.nr. 11 bk, Græse By, i Frederikssund Kommune, at standse oplægning af ædelengoberede tagsten. Lokalplanen for området Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 77 fra 4. september 2001 for et boligområde i Græse Bakkeby Nord. Af lokalplanens 1, fremgår bl.a.: 1 Lokalplanens formål er: - at angive afgrænsning og karakter af de bebyggelige og ubebyggelige områder samt at definere byens endelige grænse mod landskabet.
2 - at området fastlægges til boligformål i form af parcelhusbyggeri og tæt lavt byggeri, samt til fælles og offentlige formål i form af friarealer og idrætsbaner til den nye skole ved Torstedlund. - at den nye bebyggelse planlægges under hensyntagen til områdets unikke landskabelige beliggenhed. - ( ) Ejendommen er beliggende i delområde A5, der udlægges til boligformål i form af parcelhusbebyggelse med tilhørende veje m.v. Lokalplanens 8 stk. 6, regulerer bebyggelsens ydre fremtræden. Af bestemmelsen fremgår: Tagflader på beboelsesbygninger skal dækkes med vingetagsten i rød, gul eller sort (ikke glaserede) tegl, sort tagpap eller sort plan (eternit)skifer. Ved træbygninger kan tagdækning i græstørv tillades. Særlige bygningsdele såsom udestuer og karnapper kan dog inddækkes med glas eller metal. Eventuelle solfangere eller solceller skal fremstå som en arkitektonisk integreret del af bygningen. Den planmæssige begrundelse for at forbyde glaserede tegl fremgår hverken af lokalplanens bestemmelser eller redegørelsen. Af redegørelsen fremgår dog: ( ) Lokalplanens formål er desuden at sikre, at den nye bydel integreres på en naturlig måde i den eksisterende landskabelige, trafikale og bebyggelsesmæssige struktur. ( ) Frederikssund Kommunes afgørelse Frederikssund Kommune meddelte med brev af 11. august 2004, at man ved tilsyn havde konstateret, at de oplagte tagsten var sorte ædelengoberede tegl, hvilket var i strid med lokalplanens 8, stk. 6. Kommunen meddelte derfor påbud om øjeblikkelig standsning af arbejdet med oplægning af tagstenene. Kommunen har efterfølgende oplyst, at glaserede tegl er tegl, der har fået en hård glinsende overflade. Handelsbetegnelsen er både glaserede tegl og ædelengoberede tegl. Uglaserede tegl er derimod tegl, som efter brændingen fremstår med en mat overflade.
3 Klagen Klager har navnlig anført, at kommunen ikke har haft hjemmel til at meddele påbudet om standsning, fordi pålægningen af ædelengoberede tegl ikke er i strid med lokalplanens 8, stk. 6, idet bestemmelsen alene forbyder glaserede tegl. Det må desuden anses for uden betydning, om de pågældende tegl har en reflekterende overflade, da dette ikke er præciseret i lokalplanen. Endelig har klageren med en henvisning til en undersøgelse fra Teknologisk Institut i Tåstrup af 22. januar 2001 anført, at de sorte ædelengoberede tegl har en reflektionsværdi på 33, hvilket i praksis vil sige at overfladen ikke er reflekterende. Klager har supplerende oplyst overfor sekretariatet, at arbejdet med oplægning af teglene er fuldført. Frederikssund Kommunes bemærkninger Kommunen har til klagen især fremført, at det har været en klar intention med lokalplanen, at glaserede tegl skulle undgås pga. den reflekterende overflade. Kommunen havde ikke kendskab til ædelengoberede tegl på tidspunktet for lokalplanens tilblivelse. Ædelengoberede tegl har en blankhed og glans som visse typer glaserede tegl. Teknologisk Institut, Tåstrup har som supplement til den af klager indhentede rapport hos samme oplyst, at de ædelengoberede tegl har en glans på 33 på en skala fra 1-100 svarende til halvblank. Efter kommunens opfattelse må lokalplanens 8, stk. 6, fortolkes som et forbud mod teglsten med en karakter som glaserede tegl. Udtalelse fra Teknologisk Institut, Århus Teknologisk Institut, Århus, afdelingen for Tegl og Murværk har (telefonisk) til sekretariatet oplyst, at både engoberede og glaserede tegl fremstilles ved, at der i forbindelse med brændingen påføres en glasur eller lerslik, hvorved teglets overflade skifter karakter. Vurderingen af om det er en glasering eller engobering er afhængig af brændingen, lagets karakter og tykkelse. En engobering er i princippet en meget tynd glasur. Der er ikke en entydig og skarp definition på de to begreber og overgangen er glidende. I princippet kan både glaserede og engoberede tegl være matte eller blanke. Handelsbetegnelsen for glaserede og engoberede tegl er flydende.
4 Sekretariatet har efter aftale med klager og kommunen rekvireret tre tegltyper af mærket Nibra. En engoberet, en ædelengoberet og en glaseret tegl. Sekretariatet har endvidere anmodet Teknologisk Institut i Århus om, at vurdere om de ædelengoberede tegl er reflekterende. Af rapporten fra Teknologisk Institut, Århus fremgår, at der ikke inden for produktområdet tegl eksisterer en anerkendt glansskala/måleangivelse, der beskriver tegls blankhed og/eller deres reflekterende virkning. Der findes andre standarder inden for andre produktområder, der kan anvendes til vurdering af tegls blankhed/reflekterende virkning. Ved vurdering af de ædelengoberede tegls reflekterende virkning har instituttet foretaget en undersøgelse af 7 forskellige tegl (inkl. de tre typer tegl fra producenten af de i sagen omhandlede ædelengoberede tegl) med det formål at finde ud af, hvor meget lys der bliver tilbagekastet fra de enkelte tegl. Undersøgelsesmetoden er en metode der anvendes rutinemæssigt til bestemmelse af materialers reflektans, dvs. den mængde lys der tilbagekastes fra materialet. Af undersøgelsen fremgår, at mængden af tilbagekastet lys stort set er ens uanset om teglene er glaserede, ædelengoberede, engoberede eller ubehandlede. Den glaserede tegl og den ædelengoberede tegl har samme reflektans medens den engoberede tegl har en højere reflektans. For så vidt angår den glaserede tegls lavere reflektans skyldes det givetvis, at den jævne glasoverflade reflekterer lys i en bestemt retning og det forhold, at der er tale om sort materiale. Ulempen ved at måle refleksion på denne måde, er at resultatet er middelværdien fra hele tagstenen og ikke størrelsen af refleksionen på den lille spejlende del. Ved en refleksion fra glas på 7% vil mennesker til eksempel føle sig blændet ved direkte sollys. Glas og tegl kan dog ikke sammenlignes fuldstændigt, da glas er en plan flade. Når det regner vil vandspændingen på de engoberede og glaserede tegl medføre, at lyset reflekteres som en blank flade (dvs. en større refleksion). På den ædelengoberede tegl samles vandet i mindre felter, hvilket medfører, at der ikke dannes en blank flade som reflekterer lyset i samme omfang som på den glaserede tegl.
5 Til brug for vurderingen af hvorledes lyset reflekteres i teglene er der foretaget en mikroskopiundersøgelse og tæthedsundersøgelse. Undersøgelserne viser, at overfladebehandlingerne på de tre tegltyper kan karakteriseres således: Glaseret (prøve 1): Traditionel glasur med relativ glat overflade der kan reflektere i en bestemt retning. I overfladen er der kun få krystaller som kan sprede det reflekterede lys. Ædelengoberet (prøve 2): En tynd glasur. På grund af den lille lagtykkelse er overfladen kraftigere påvirket af glasurens luftindhold, derfor bliver den mere bølget i overfladen, og det giver en mere spredt refleksion. Ydermere viser mikroskopiundersøgelserne et ret højt krystalindhold i overfladen. Det kan både skyldes glasursammensætningen, men også diffusion fra skærven. Krystallerne giver givetvis større refleksion, men ikke i nogen bestemt retning. Engoberet (prøve 3): Overfladen er som på de to andre tagsten tæt, og falder derfor ikke ind under den traditionelle betegnelse engobe. Udtrykket sinterengobe er nok mere dækkende. Overfladen er ikke blank og der er ikke så mange reflekterende krystaller. Udover mængden af og hvorledes lyset tilbagekastes fra teglene har Teknologisk Institut Århus vurderet, at følgende faktiske forhold kan være relevante: Farve. Principielt er sort karakteristisk ved ikke at sende lys tilbage på nogen bølgelængde. Derfor opleves en solstråle reflekteret direkte fra glasuroverfladen måske som relativ kraftig på den sorte baggrund. Udformning. På de modtagne tagsten er der stort set ikke plane flader. Dvs. at lysstråler kun inden for små områder vil blive reflekteret direkte og uændrede. På andre områder vil lyset blive mere spredt, f.eks. fra vingen. Lysforhold. Solstrålingens indfaldsvinkel er afgørende for retningen af refleksionen. Solstrålingen peger altid nedad og når den rammer taghældningen vil refleksionen oftest ske opad. Tagkonstruktion/taghældning: Sortglaseret tagtegl er traditionelt anvendt i f.eks. 1700-tals byggerier (eksempelvis Bernstorff Slot, eller byggerier fra omkring 1. verdenskrig). I begge tilfælde er der normalt ret stor taghældning. Nu om dage ses også anvendelse på almindelige parcelhuse med lav taghældning. I visse tilfælde anvendes glaserede tagsten der dækker en del af de lodrette gavlflader. På baggrund af de foretagne undersøgelser har Teknologisk Institut, Århus konkluderet, at baggrunden for at refleksionen i teglene opleves forskellig ikke er mængden af lys, der reflekteres, men derimod lysets brydning i de forskellige tegltyper. Dvs. med hvilken vinkel lyset bliver kastet tilbage, herunder om lyset spredes i alle retninger eller om lyset samles. Ved nogle tegltyper medfører lysets brydning i teglet, at lyset tilbagekastes på en sådan måde, at det opleves som en egentlig spejleffekt, der medfører en refleksion som er generende for omgivelserne, en ikke diffus blænding som blandt andet kendetegner de tegl, der i dagligdags sprogbrug betegnes som glaserede tegl.
6 Ædelengoberede tegl tilbagekaster samme mængde lys som glaserede tegl, men fra flere krystaller og overfladens struktur medfører, at det er en mere diffus tilbagekastning end det er tilfældet ved de glaserede tegl. Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af nævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild og Poul Søgaard. Naturklagenævnet skal udtale: Efter planlovens 58, stk. 1. nr. 4, har nævnet kompetence til at tage stilling til de retlige spørgsmål i sagen. Det vil sige, om Frederikssund Kommune har haft hjemmel i planloven til at meddele det påklagede påbud om standsning af oplægning af ædelengoberede tegl. Ifølge planlovens 15, stk. 2, nr. 7, kan der i en lokalplan bl.a. fastsættes bestemmelser om bebyggelsers omfang og udformning, herunder bestemmelser om hvilke byggematerialer, der vil kunne anvendes. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er umiddelbart bindende overfor borgerne, således at foranstaltninger, der er i overensstemmelse med bestemmelserne, er umiddelbart tilladt, medens omvendt foranstaltninger, der ikke er i overensstemmelse hermed, ikke kan etableres, medmindre kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. Udgangspunktet ved formuleringen af lokalplanbestemmelser er derfor, at den enkelte bestemmelse skal være så entydig og præcis, at grænsen for ejerens dispositionsret umiddelbart kan aflæses af bestemmelsen. De bestemmelser der fastsættes i en lokalplan, herunder om anvendelse af bestemte byggematerialer, skal være planmæssigt begrundet for at bestemmelserne er hjemlet i loven. Der er i praksis ganske vide rammer for, hvilke krav kommuner kan stille i en lokalplan med hensyn til byggematerialer. En bestemmelse, om at der ikke må anvendes glaserede tegl, kan efter nævnets opfattelse være planmæssigt begrundet, fordi
7 man af hensyn til omgivelserne gerne vil undgå visse typer af reflekterende materialer. Det fremgår ikke af 8, stk. 6, eller formålet med lokalplanen, hvad der nærmere skal forstås ved glaserede tegl og hvad der er baggrunden for forbudet mod glaserede tegl. Kommunen har oplyst, at det har været en klar intention med lokalplanen, at glaserede tegl skulle undgås på grund af den reflekterende virkning. Om engoberede tegl er omfattet af begrebet glaserede tegl beror på, hvordan begrebet glaserede i lokalplanen skal fortolkes. Klageren har med en henvisning til undersøgelsen fra Teknologisk Institut, Tåstrup af 22. januar 2001 anført, at de sorte ædelengoberede tegl ikke er reflekterende. Kommunen har hertil fremført, at ædelengoberede tegl har en blankhed og glans som visse typer glaserede tegl og at Teknologisk institut, som supplement til den af klager indhentede rapport 22. januar 2001 hos samme har oplyst, at de ædelengoberede tegl har en glans svarende til halvblank. Teknologisk Institut, Århus har i den af Naturklagenævnet indhentede rapport af 8. juni 2005 vurderet, at der stort set ikke er forskel på mængden af tilbagekastet lys fra de forskellige typer tegl. Der er derimod forskel på hvorledes lyset brydes/tilbagekastes i de forskellige tegl. Ifølge Teknologisk Institut, Århus reflekterer alle tegltyper således forholdsvis lige store mængder lys, men grundet den måde lyset brydes på er effekten forskellig. Ædelengoberede tegl tilbagekaster lyset med en mere diffus spredning end de glaserede tegl. Der er tydelig forskel på udseendet af den glaserede og ædelengoberede tegl både i overfladens struktur og måden, hvorpå lyset tilbagekastes. Udtrykket "glaserede" tegl - til forskel fra "engoberede" - dækker over en typisk forskel i fremstillingsmetoden og hertil svarende for
8 skelle i handelsbetegnelse og pris. Grænsen er dog flydende. Der må derfor i et vist omfang tages hensyn til, hvad der er formålet med det omhandlede forbud mod glaserede tegl. De rekvirerede tegltyper af mærket Nibra - en engoberet, en ædelengoberet og en glaseret tegl - fremstår ved besigtigelse udendørs som indendørs med en tydelig forskel i den måde hvorpå lyset brydes og tilbagekastes fra teglene. Den glaserede tegl "skinner" mere end den engoberede sten. Naturklagenævnet finder sammenfattende, at det kan give anledning til tvivl, hvilke typer af tegl der omfattes af begrebet glaserede i lokalplan nr. 77. Retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at denne tvivl ikke skal komme klageren til skade. Naturklagenævnet finder herefter, at de i sagen omhandlede ædelengoberede tegl ikke kan anses som glaserede tegl og at teglene heller ikke ganske kan sidestilles hermed. Frederikssund Kommune har således ikke haft hjemmel i lokalplanen til at forbyde anvendelsen af ædelengoberede tegl. På denne baggrund ophæver Naturklagenævnet det af Frederikssund Kommune den 11. august 2004 meddelte påbud om at standse oplægning af ædelengoberede tegl. På Naturklagenævnets vegne Mie Lausten Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.