Læsepolitik og handleplan

Relaterede dokumenter
Handleplan for læsning

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Lolland Kommunes læsestrategi

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Specialunder- visningen. Esajasskolen

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Handleplan for læsning

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Læsepolitik Skolen på Duevej

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål

Kommunal testplan for dansk

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Læsevejlederens funktioner

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Skolens handleplan for sprog og læsning

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsevejlederen som ressourceperson

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Sprog- og læsepolitik

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen.

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Transkript:

Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre

Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik - en forebyggende indsats...4 0. klasse...4 1. klasse...5 2. klasse...6 Evalueringsformer 0. klasse...7 Evalueringsformer 1. 2. klasse...7 3.- 4. klasse...8 5.- 6. klasse...9 Evalueringsformer:...10 Gruppeprøver:...10 Individuelle prøver:...10 7.- 9. klasse...11 Evalueringsformer:...12 Gruppeprøver:...12 Individuelle prøver:...12 Udskolingsmøder...13 Bilag 1...14 Den daglige læsning...14 2

Indledning Et udvalg bestående af skoleleder, læsevejleder, børnehaveklasseleder og dansklærere fra indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, har været nedsat for at udarbejde en læsepolitik på indskolingsområdet for Esajasskolen. Baggrunden for udvalgsarbejdet må på den ene side ses i lyset af de store læseundersøgelser: IEA undersøgelsen (1991), Nordlæsundersøgelsen (1996), Projekt Danlæs (1999) og PISA undersøgelsen (2002), som samstemmende viste, at der var stort behov for i Danmark at definere, intensivere og målrette læseundervisningen på skolerne, og på den anden side opfattes som Esajasskolens ønske om at være med i den stadige udvikling på læseområdet. Definition af læsning..at kunne genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Den store Danske Encyklopædi, 1998) et samspil en interaktion mellem en række forskellige kundskabsområder som afkodning (f.eks. fonologisk bevidsthed og bogstav/lyd kendskab) og forståelse (f.eks. sprogfærdigheder, læseerfaringer og motivation) en livslang proces, hvor man må arbejde med de meningsbærende aspekter i alle tekster. Målsætning for læseundervisningen at styrke og udvikle elevernes læse- og skrivefærdigheder fra skolestart at arbejde med læseforståelsen sådan at eleverne oplever kontinuitet i hele skoleforløbet og i alle fag at mindske gruppen af læsesvage elever at skabe muligheder for udvikling af læselyst og læseglæde Forventninger til forældrene Det er i skolen, barnet får sin læseundervisning, men vi forventer, at forældrene aktivt arbejder med på skolens læsepolitik. Det vil konkret sige, at forældrene tager ansvar for, at der bliver læst dagligt i hele skoleforløbet, enten i et selvvalgt materiale eller et af læreren anvist materiale. 3

Esajasskolens læsepolitik - en forebyggende indsats 0. klasse I 0. klasse arbejdes der systematisk med sproglig opmærksomhed, kommunikation, skriftsprogsudvikling og håndfonemer. Det forventes, at alle elever i 0. klasse læser hjemme dagligt 10-15 min. Forældrene orienteres af læsevejlederen om skolens læsepolitik ved et møde umiddelbart før skolestart. Ligeledes orienteres de om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Forældrene får udleveret en folder med råd og vejledning i, hvordan denne indsats kan praktiseres. Børnehaveklasselederen orienterer forældrene om deres barns læseforudsætninger og læseudvikling via skole-hjem-samarbejdet. Læsevejleder og talepædagog indgår i samarbejde med børnehaveklasselederen og pædagoger om arbejdet med sproglig opmærksomhed. Børnehaveklasselederen samarbejder ligeledes med den kommende dansklærer eller det kommende team for 1. klasse, når fagfordelingen er på plads. Sprogscreening af alle elever i 0. klasse v. talepædagogen i første halvår og screening med KTI og DLB i samarbejde med skolens specialcenter sikrer en tidlig indsats overfor børn med sproglige vanskeligheder. Skolens specialcenter kan efter behov tilbyde en særlig indsats i form af et kursus for de elever, der efter screeningerne viser sig at have sproglige vanskeligheder. Denne indsats vil typisk tilbydes i andet halvår af 0. klasse. (Se Evalueringsformer s. 7) 4

1. klasse Det forudsættes, at dansklæreren (det kommende 1. klasses lærerteam) har et godt kendskab til den enkelte elev gennem deltagelse i 0. klasse og gennem samarbejde med læsevejlederen og børnehaveklasselederen. Det systematiske arbejde med sproglig opmærksomhed, kommunikation og skriftsprogsudvikling videreudvikles fra 0. klasse. Læsevejleder, specialcenter og dansklærer fra 1. klasse indgår nu i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Specialcenteret screener eleverne i 1. klasse med IL-basis (november maj) og med MiniSL-1 i slutningen af 1. klasse (juni) i samarbejde med dansklæreren og læsevejlederen. (Se Evalueringsformer s. 7) Resultaterne evalueres v. læsevejlederen med teamet for klassen, og der drøftes forventninger, læse-/skrivestandpunkt og velegnede læsestrategier. Det aftales, hvordan man i teamet fælles kan støtte den enkelte elevs læseudvikling. Der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Læsevejlederen tager i samarbejde med klasselæreren for 1.kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er dels at orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt, dels at samarbejde om den videre læseudvikling på klassen i alle fag. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læsevejleder. Skolens specialcenter kan efter behov tilbyde en særlig indsats i form af et bogstavkursus for de elever, hvis resultater giver anledning til bekymring. Denne indsats vil typisk tilbydes i andet halvår af 1. klasse. Forældrene orienteres af læsevejlederen om skolens læsepolitik ved det første forældremøde umiddelbart efter skolestart. Ligeledes orienteres de om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læse-standpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det forventes at alle elever i 1. klasse læser hjemme dagligt ca. 15 min. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser. Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 5

2. klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærer fra 2. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Det forventes at alle elever i 2. klasse læser hjemme dagligt ca. 15-20 min. Specialcenteret screener eleverne i 2. klasse med MiniSL-2 og Dansk Læseprøve i slutningen af 2. klasse (juni) i samarbejde med dansklæreren og læsevejlederen. Læsevejlederen tager herefter i samarbejde med klasse-læreren for 2.kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er dels at orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt ud fra gruppeprøven, dels at samarbejde om den videre læseudvikling på klassen i alle fag. Det aftales, hvordan man i teamet kan støtte den enkelte elevs læseudvikling. Der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læse-vejleder. (Se Evalueringsformer s. 7) Skolens specialcenter tilbyder et intensivt læsekursus for de elever, hvis læseresultater giver anledning til bekymring. Det intensive læsekursus tilbydes som holdundervisning med max. 5 elever og består af 6-8 ugentlige lektioner i 8-10 uger (ml. efterårsferien og juleferien). Skolens specialcenter tilbyder ligeledes læsekursus for hele klassen i andet halvår. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser. Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 6

Evalueringsformer 0. klasse Mål Aktivitet/indhold Evaluering Tidlig indsats overfor børn med sproglige vanskeligheder. Iagttagelse af elevens evne til at forstå en kollektiv besked for herefter at udføre opgaven. Vurdering af elevens ordforråd, bogstavkendskab og fonemopmærksomhed Orientering til skolens specialcenter, skoleleder, læsevejleder, skolepsykolog og talepædagog mhp. evt. forebyggende indsats overfor enkeltelever Sprogscreening af elever m. sproglige vanskeligheder v. talepædagog på opfordring fra børnehaveklasseleder. Individuelle undersøgelser og iagttagelser. KTI (kontrolleret tegneiagttagelse) Gruppeprøve og iagttagelser (sept.) v. skolepsykolog, talepædagog, børnehaveklasseleder, læsevejleder og leder af specialcenteret. Læseevaluering på begyndertrinnet Find billedet, Konsonanter og Vokaler Gruppeprøve (nov/maj) v. børnehaveklasseleder. Læsevejleder, talepædagog, leder af specialcenteret + evt. pædagog deltager Konference (nov.) omkring børnehaveklassen med deltagelse af børnehaveklasseleder, talepædagog, skolepsykolog, skolesundhedsplejerske, leder af specialcenter og skoleleder Skr/mdtl. evaluering v/talepædagog til børnehaveklasseleder. Skoleleder, læsevejleder og specialcenter orienteres. Skr/mdtl. evaluering v/skolepsykolog og talepædagog. Leder af specialcenteret og børnehaveklasselederen deltager Skr/mdtl. evaluering v/børnehaveklasseleder til talepædagog, leder af specialcenter og læsevejleder. Kommende dansklærer deltager. Beslutning om udtag af elever til forebyggende indsats. Fx bogstavkursus og stillingtagen til elever, der skal gå om. Evalueringsformer 1. 2. klasse Test Formål Klassetrin IL-basis Gruppeprøve Mini SL1-2 gruppeprøve Vurdering af læseforudsætninger og begyndende læseudvikling Samlet vurdering af læseforståelse, læselyst og tre aspekter ved skrivning fra nov. i 1. klasse slutningen. af 1. og 2. klasse Dansk Psykologisk Dansk Psykologisk 7

3.- 4. klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærere fra 3. og 4. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Alle elever på Esajasskolen læser dagligt hjemme, - for 3. og 4. klassetrin gælder det 20 minutter. Skolens specialcenter tilbyder Læsekursus for hele klassen i 3. klasse og Fagligt læsekursus for 4. klasse i andet halvår. Kurserne varer 3 uger og bøgerne er inddelt i forskellige sværhedsgrader. I forbindelse med disse kurser er dansklæreren særlig opmærksom på den enkeltes læsning. Dansklæreren kan til enhver tid bede specialcenteret om en individuel læseundersøgelse af en elev til nærmere afklaring af barnets læseudvikling og læsestandpunkt, hvis der er behov. (Se Evalueringsformer s. 10) Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 8

5.- 6. klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærere fra 5. og 6. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Alle elever på Esajasskolen læser dagligt hjemme, - for 5. og 6. klassetrin gælder det 20 minutter. Specialcenteret screener i samarbejde med dansklæreren og læsevejlederen eleverne i 5. klasse med gruppeprøven LÆS-5 og 6. klasse med gruppeprøven TL-1. Resultaterne evalueres v. testlæreren med dansklæreren eller evt. m. teamet for klassen, og der drøftes forventninger, læse-/skrivestandpunkt og velegnede læsestrategier. Det aftales, hvordan man i teamet kan støtte den enkelte elevs læseudvikling. Der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Klasselæreren kan til enhver tid bede specialcenteret om en individuel læseundersøgelse af en elev til nærmere afklaring af barnets læseudvikling og læsestandpunkt, hvis der er behov. (Se Evalueringsformer s. 10) Læsevejlederen tager i samarbejde med klasselæreren for 5.kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er dels at orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt, dels at samarbejde om den videre læseudvikling på klassen i alle fag. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læsevejleder. Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 9

Evalueringsformer: Test Formål Klassetrin National test Elektronisk Vurdering af læsefærdighed Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 4. klasse efterår UVM Gruppeprøver: Test Formål Klassetrin LÆS-5 Gruppeprøve TL-1 Gruppeprøve Vurdering af læseforståelse og læserselvvurdering Beskrivelse og vurdering af støre børn og unges læsning 5. klasse Dansk Psykologisk forlag sept./okt. i 6. Dansk Psykologisk klasse forlag Individuelle prøver: Test Formål Klassetrin CHIPS Diavok TESTBATTERIET Sprog- og hukommelsesprøver IL individuel læseundersøgelse At undersøge børns kognitive udvikling 5-13 år Diagnosticerende læse- og stavetest Afdækning af læse- og skrivekompetencer hos børn Vurdering af afkodning, lytte- og læseforståelse og aktiv læseindstilling. 0.kl. 7. kl. fra 6. skoleår fra 3. skoleår Dansk Psykologisk AOF Ina Nielsen og Dorte Klint Petersen Specialpædagogisk 3.- 7. skoleår Dansk Psykologisk Skolens testlærere foretager i samarbejde med læsevejlederen og klasselæreren gruppeprøverne på klassen efter fastlagt procedure. Forældrene informeres pr. brev inden eller umiddelbart efter at prøven tages. De individuelle prøver tages efter ønske/forespørgsel fra faglærer/klasselærer, og tages kun ved bekymring eller usikkerhed omkring elevens læsestandpunkt. Forældrene informeres inden forespørgslen. Resultatet af de individuelle prøver evalueres altid med forældre, klasselærer/dansklærer og evt. speciallærer. 10

7.- 9. klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærere fra 7.- 9. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Alle elever på Esajasskolen læser dagligt hjemme, - for 7.- 9. klassetrin gælder det 30 minutter. Fra 8. klassetrin kan man aftale med eleverne, at de læser en bog om måneden, her indgår de 3 hovedværker, der kræves fra 9. klassetrin. Specialcenteret tager initiativ til og screener i samarbejde med læsevejlederen og efter ønske fra dansklæreren eleverne i 7. klasse med TL-2 og ved lærerskift til 8. eller 9. klasse tilbydes TL-3 og/eller TL-4. Efter afholdelse af TL-2 tager Læsevejlederen i samarbejde med klasselæreren for 7. kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er at evaluere resultaterne af gruppeprøverne og orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt. Det aftales, hvordan man i teamet kan støtte den enkelte elevs læseudvikling i de forskellige fag. Herudover drøftes velegnede læsestrategier i fagene, og der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læsevejleder. For 8. og 9. klasses vedkommende evalueres resultaterne af TL-prøverne med dansklæreren. Dansklæreren kan til enhver tid bede specialcenteret/læsevejleder om en individuel læseundersøgelse af en elev til nærmere afklaring af barnets læseudvikling og læsestandpunkt, hvis der er behov. (Se Evalueringsformer s. 12) Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet og læsevejlederen kan inviteres til at deltage ved forældremødet i 7. klasse. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og decideret træning til Læseprøve og Retskrivningsprøven som de foreligger til FSA efter 9. klasse. Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 11

Evalueringsformer: Gruppeprøver: Test Formål Klassetrin TL-2 Gruppeprøve TL-3 og TL-4 Gruppeprøver National test Elektronisk Beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning Beskrivelse og vurdering af støre børn og unges læsning Vurdering af læsefærdighed Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse sept./okt. i 7. klasse sept./okt. i 8. og 9. klasse Tilbydes kun ved lærerskift 8. klasse efterår UVM Dansk Psykologisk Dansk Psykologisk forlag Skolens testlærere foretager gruppeprøverne på klassen i samarbejde med læsevejlederen og klasselæreren efter fastlagt procedure. Forældrene informeres pr. brev inden eller umiddelbart efter at prøven tages. Individuelle prøver: Test Formål Klassetrin CHIPS (2lekt) Diavok (4lekt) TESTBATTERIET (6lekt) Sprog- og hukommelsesprøver IL-ungdom (8lekt) - individuel læseundersøgelse At undersøge børns kognitive udvikling 5-13 år Diagnosticerende læse- og stavetest Afdækning af læse- og skrivekompetencer hos børn Vurdering af afkodning, lytte- og læseforståelse og aktuelt læseniveau 0.kl. 7. kl. fra 6. skoleår fra 3. skoleår Dansk Psykologisk AOF Ina Nielsen og Dorte Klint Petersen Specialpædagogisk 7.-10. skoleår Dansk Psykologisk De individuelle prøver tages efter ønske/forespørgsel fra faglærer/klasselærer, og tages kun ved bekymring eller usikkerhed omkring elevens læsestandpunkt. Forældrene informeres inden forespørgslen. Resultatet af de individuelle prøver evalueres altid med forældre, klasselærer/dansklærer og evt. speciallærer. 12

Udskolingsmøder Når det drejer sig om elever med særlige behov, tager specialcenteret i samarbejde med klasselæreren og skolevejleder initiativ til et såkaldt udskolingsmøde, hvor forældre, klasselærer, skolevejleder, funktionslærer for specialcenteret og evt. skolepsykolog deltager. Mødet afholdes sædvanligvis i slutningen af 8. klasse eller i begyndelsen af 9. klasse. Formålet med mødet er at planlægge 9. skoleår, afdække særlige behov for evt. støtte i undervisningen og beslutte evt. fravigelser eller fritagelser v. FSA. Herudover er formålet at skitsere fremtidige muligheder for eleven mht. videre skolegang efter 9. klasse eller evt. uddannelse. 13

Bilag 1 Den daglige læsning Den daglige læsning (5 dage om ugen) på alle klassetrin: Bh.kl.-2. klassetrin - 15 min. dagligt 3.-4 klassetrin - 20 min. dagligt 5.-7. klassetrin 20-30 min. dagligt 8.-9. klassetrin 8 10 bøger årligt (inkl. fælles værker) Ved førstkommende forældremøde på alle klassetrin introduceres den daglige læsning for forældrene (v. børnehaveklasseleder og dansklærer), og det er vigtigt at omtale den daglige læsning som en del af skolens læsepolitik, men også som en naturlig forventning. Begrund gerne læsningens betydning for elevens øvrige (skole)liv. Det forventes at forældre og børn selv opsøger biblioteket for at låne relevante bøger (vær opmærksom på at tale om den rette sværhedsgrad/lixtal). Dog kan vi i visse tilfælde være behjælpelige med rådgivning. Det er vigtigt, at påpege, at hjemmet hermed har et medansvar for barnets læseudvikling. Giv gerne ideer til, hvordan de kan støtte op om barnets læsning. I indskolingen er forældrene på en særlig måde inddraget i barnets daglige læsning: - Læs med dit barn - Læs for dit barn (læs evt. på skift) - Tal om det I læser På mellemtrinnet er forældrene stadig inddraget, dog i mindre grad, idet vi nu må gå ud fra, at eleven selv er i stand til at læse. Barnet er også for et meste i stand til selv at gå på biblioteket. I udskolingen må vi gå ud fra at barnet selvstændigt kan klare opgaven. Tanker og ideer: - Vær opmærksom på, at den øvrige lektiemængde i dansk må tilpasses. - Man kan læse skønlitteratur i nogle perioder og faglitteratur i andre. (tal gerne med de andre lærere på klassen om relevant faglitteratur) - Lad børnene anbefale bøger for hinanden via boganmeldelser (skriftlige/mundtlige), og lad dem evt. øve et oplæsningsstykke (fra 3. klassetrin). - Lad evt. eleverne lave egne boglister, hvor de anfører læste bøger. Det er en god idé at følge op på deres læsning ved at lave et bogkort (af karton), hvorpå de anføre titel, dato og antal sider. Bog og bogkort kan medbringes en bestemt ugedag til lærerens opfølgning. 14

Esajasskolens læsepolitik skal sikre kontinuitet i læseundervisningen lige fra børnehaveklassen til udgangen af niende klasse- også ved lærerskift. Derfor forventes det, at læseundervisningen på hvert klassetrin bygges op omkring bestemte områder, at det valgte materiale for klassetrinnet (læsebogssystemet) benyttes, og at læseundervisningen opfylder undervisningsministeriets mål for klassetrinnet. Her ud over er der lagt op til frihed i valg af metoder, undervisningsformer, supplerende materialer, m.m. 15

ESAJASSKOLEN Kirkegade 16-18 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 www.esajasskolen.dk 16