Den 11. juni 2015 blev der i sag nr. 121/2014 Erhvervsstyrelsen mod statsautoriseret revisor Poul Mahrt afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 22. december 2014 har Erhvervsstyrelsen i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor Poul Mahrt for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Poul Mahrt har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 18. marts 1981 og haft godkendelsen deponeret fra den 6. oktober 2009 til den 27. januar 2010. Poul Mahrt har i Revireg. været tilknyttet revisionsvirksomheden A, Statsautoriseret revisor v/poul Mahrt, i perioden fra den 23. april 2005 til den 8. oktober 2009 og igen fra den 13. august 2010. Klagen Erhvervsstyrelsen har fremsat følgende klagepunkter: - Indklagede har overtrådt revisorlovens 24, stk. 1-2, idet indklagede har afgivet en revisorerklæring i forbindelse med stiftelsen af B ApS og A 2010 ApS, mens han var direktør i den virksomhed, der stiftede begge selskaber, og idet han samtidig blev udpeget som direktør for begge selskaber på stiftelsestidspunktet. - Indklagede har overtrådt revisorlovens 16, stk. 1, idet han i sin revisorerklæring ved stiftelsen af B ApS har erklæret, at stiftelsesbeløbet var indbetalt på en bankkonto i selskabets navn, men pengene var rent faktisk indbetalt på en bankkonto i stifters navn på stiftelsestidspunktet, hvilket var en overtrædelse af selskabslovens 35, stk. 2. Indklagede har erkendt de faktiske forhold. Sagsfremstilling: A ApS Erhvervsstyrelsen har oplyst, at selskabet blev stiftet den 15. april 1981 samt, at Poul Mahrt har været direktør for selskabet siden den 6. april 1990. 1
A 2010 ApS Det fremgår af udskriften af stiftelsesdokumenter for A 2010 ApS, at dokumenter vedrørende stiftelsen er underskrevet digitalt den 29. marts 2010 af Poul Mahrt, A, statsautoriseret revisor v/poul Mahrt. Det fremgår bl.a. af stiftelseskontrakten, at selskabet stiftes den 26. marts 2010, at stifter er A ApS, at selskabets anpartskapital udgør 80.000 kr., der er tilvejebragt ved kontant indbetaling, at direktør Poul Mahrt er valgt til direktionen, samt at Poul Mahrt har underskrevet stiftende generalforsamlingsreferat. Det fremgår bl.a. af vedtægterne, at selskabets formål er at udøve revisions- og regnskabsvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed, at anpartskapitalen udgør 80.000 kr., at selskabet ikke skal have bestyrelse, men ledes af en direktør, at selskabets regnskaber ikke skal revideres, samt at Poul Mahrt har underskrevet. Vedrørende kapitalforhold for selskabet fremgår bl.a., at den indskudte kapital er 80.000 kr., at 80.000 kr. er indbetalt kontant på konto i pengeinstitut, at selskabet tegnes af direktionen, samt at direktionen består af Poul Mahrt. B ApS (cvr.nr. XX XX XX XX) Det fremgår af udskriften af stiftelsesdokumenter for B ApS, at dokumenter vedrørende stiftelsen er underskrevet digitalt den 3. november 2013 af Poul Mahrt, A, statsautoriseret revisor v/poul Mahrt. Det fremgår bl.a. af stiftelseskontrakten, at selskabet stiftes den 29. oktober 2013, at stifter er A ApS, at selskabets anpartskapital udgør 80.000 kr., der er tilvejebragt ved kontant indbetaling, at direktør Poul Mahrt er valgt til direktionen, samt at Poul Mahrt har underskrevet stiftende generalforsamlingsreferat. Det fremgår bl.a. af vedtægterne, at selskabets formål er at udøve økonomisk og administrativ rådgivning samt foretage investering i fast ejendom og værdipapirer som anlægsaktiver, at anpartskapitalen udgør 80.000 kr., at selskabet ikke skal have bestyrelse, men ledes af en direktør, at selskabets regnskaber ikke skal revideres, samt at Poul Mahrt har underskrevet. Vedrørende kapitalforhold for selskabet fremgår bl.a., at den indskudte kapital er 80.000 kr., at 80.000 kr. er indbetalt kontant på konto i pengeinstitut, at selskabet tegnes af direktionen, samt at direktionen består af Poul Mahrt. Der er dokumenteret mail af 14. januar 2014 fra indklagede til Bank C med emnet D ApS..., hvoraf det fremgår følgende: "Tak for det tilsendte. Men der må være sket en misforståelse. Det er undertegnede, der som tegningsberettiget og direktør, har brug for et visa/dankort. På samme måde, som jeg har for konto..., A ApS. Det er mindre nødvendigt med et kort til anpartshaverne/ejerne...." Ved mail af 25. januar 2014 rykkede indklagede Bank C for svar. I en skrivelse af 28. februar 2014 fra Erhvervsstyrelsen til A, statsautoriseret revisor v/poul Mahrt, oplyste styrelsen, at man havde udtaget stiftelsen af B ApS til stikprøvevis kontrol. Erhvervsstyrelsen anmodede med henvisning hertil revisionsvirksomheden om at indsende dokumentation for kapitalens indbetaling, herunder kopi af det underskrevne stiftelsesdokument og dokumentation for, at selskabskapitalen var indbetalt til selskabets konto i pengeinstitut inden registreringen fandt sted. Selskabet B ApS blev, ligeledes ved skrivelse af 28. februar 2014, orienteret om den stikprøvevise kontrol. Ved mail af 5. marts 2014 fra indklagede til Erhvervsstyrelsen oplyste indklagede: 2
... Som det må være Erhvervsstyrelsen bekendt vil bankerne ikke længere oprette en bankkonto i et nystiftet selskab, før selskabet har fået et cvr.nr. I praksis må revisor derfor sikre sig, at selskabskapitalen er til stede hos stifter(ne) og dermed til rådighed for det nystiftede selskab. Vedhæftet bankkontoudtog for stiftende selskab. Når banken har fået det nye cvr.nr. oprettes en bankkonto, hvor selskabskapitalen indsættes. Kontoudtog tilgår revisor med det samme. I dette tilfælde er selskabskapitalen tilbageført til stifter, som er moderselskab for det nystiftede selskab, som lån. Trods påmindelser er det endnu ikke lykkedes at få oprettet en ny konto i banken, se vedhæftet.... Mailen var efter det fra Erhvervsstyrelsen oplyste vedhæftet det af indklagede den 29. oktober 2013 underskrevne stiftelsesdokument samt kopi af kontoudskrift fra A ApS for tiden omkring stiftelsen af B ApS, perioden fra 1. november 2013 til 25. november 2013. Overførsel til selskabet B ApS ses ikke på kontoudskriften. I en skrivelse af 27. marts 2014 til Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling anmodede Erhvervsstyrelsen skifteretten om at tvangsopløse B ApS, idet styrelsen ikke havde modtaget dokumentation for, at registreringen af stiftelsen af B ApS var lovligt foretaget, da det ikke var dokumenteret, at selskabskapitalen reelt var indbetalt til selskabet. Ved skrivelse af 10. november 2014 har Erhvervsstyrelsen foretaget høring af indklagede og blandt andet oplyst, at styrelsen overvejede at indbringe indklagede for Revisornævnet. I en skrivelse af 17. december 2014 har indklagede besvaret høringen således: "... Det er korrekt, at jeg har optrådt som direktør for både stiftende selskab og nystiftet selskab for henholdsvis B ApS og A 2010 ApS. Det erkendes, at der i den forbindelse formelt set er regler, som ikke er overholdt. Men det bør tages i betragtning, at det ville være muligt umiddelbart efter stiftelsen at vælge Poul Mahrt som direktør i begge selskaber. Det reelle resultat af handlingsforløbet ville herefter være det samme som aktuelt, sluttende med Poul Mahrt som direktør i begge de nystiftede selskaber. Det er korrekt, at jeg i forbindelse med stiftelsen af B ApS har erklæret, at selskabskapitalen var til stede, selvom beløbet ikke stod på en bankkonto med navn på det nye selskab under stiftelse. Jeg har tidligere forklaret, at bankerne ikke længere vil operette bankkonto i navn af det nye selskab under stiftelse. Løsningen herpå ville være, at stifter hævede 80.000 kr. kontant, således at selskabskapitalen forelå som kontantbeholdning ved stiftelsen. Umiddelbart efter stiftelsen kunne denne kassebeholdning tilbageføres stifter som lån til moderselskab. Jeg syntes, at denne løsning ville være upraktisk, henset til at kontantbeløbet på 80.000 kr. straks efter stiftelsen skulle tilbageføres til moderselskabets (stifters) bankkonto som lån fra datterselskab. Uagtet at der i handlingsforløbet formelt set er regler, som ikke er overholdt, ville resultatet efter stiftelse være det samme. At datterselskabet efter stiftelse ville have et tilgodehavende (fordring)hos moderselskabet. 3
Det er rigtigt, at hvis man anlægger det synspunkt at de relevante paragraffer i lovgivningen skal opfattes direkte som beskrevet, ord for ord, altså en strengt restriktiv udlægning, må det føre til at gældende regler er overtrådt. Men som ved al anden lovgivning bør der tages hensyn til det fortolkningsbidrag, der kan udledes af lovens forarbejder, herunder lovgivernes motiver og hensigt med den enkelte lov. Det er ikke min opfattelse, at det har været lovgivers hensigt med udformningen af de her relevante love, at de ovenfor beskrevne handlingsforløb, der begge fører frem til et resultat, at der i sig selv er lovligt, skulle rammes af sanktioner. Herunder må også tages i betragtning, at de respektive handlingsforløb er sket uden involvering af tredjepart, og at handlingsforløb er sket internt i koncernregi...." Ved skrivelse af 22. december 2014 har Erhvervsstyrelsen truffet afgørelse og i den forbindelse indbragt indklagede for Revisornævnet. Parterne har givet møde for Revisornævnet og har haft lejlighed til at uddybe deres synspunkter. Parternes bemærkninger: Klager har indledningsvis vedrørende lovgrundlaget for de to erklæringer ved stiftelsen af A 2010 ApS og B ApS anført, at indklagedes afgivelse af erklæringer om kapitalens indbetaling i forbindelse med stiftelserne af A 2010 ApS og B ApS er omfattet af revisorlovens 1, stk. 2. Indklagede har i begge erklæringer oplyst, at han indestår for, at selskabskapitalen på 80.000 kr. er indbetalt på en konto i pengeinstitut. Indklagede har derved afgivet erklæringer med sikkerhed, jf. revisorlovens 1, stk. 2. Erhvervsstyrelsen har endvidere henvist til Revisornævnets kendelse i sag nr. 84/2013, hvor det fastslås, at de erklæringer, som revisor afgiver i webreg vedrørende selskabskapitalens tilstedeværelse, er omfattet af revisorlovens 1, stk. 2. Klager har vedrørende habilitetsbestemmelserne, anført, at indklagede har overtrådt uafhængighedsreglerne, jf. revisorlovens 24, stk. 1 og 2, idet han har afgivet revisorerklæring om kapitalens indbetaling i forbindelse med stiftelserne af B ApS og A 2010 ApS. Samtidig med stiftelsen af selskaberne og dermed erklæringsafgivelserne blev indklagede udpeget til direktør i begge selskaber. Denne involvering i ledelsen af de nystiftede selskaber allerede på stiftelsestidspunktet medfører, at der opstår tvivl om revisors uafhængighed i forbindelse med erklæringsafgivelsen ved stiftelsen af de to selskaber. Desuden var indklagede direktør i A ApS, der blev registreret som stifter af de to selskaber. Indklagede blev dermed involveret i beslutningstagningen hos de to nystiftede selskaber, der på stiftelsestidspunktet selskabsretligt blev dattervirksomheder til A ApS. Til indklagedes anbringende - om, at det bør tages i betragtning, at det ville være muligt efter stiftelsen at vælge indklagede som direktør i begge selskaber, og at det reelle resultat af handlingsforløbet herefter ville være det samme som aktuelt, sluttende med indklagede som direktør i begge de nystiftede selskaber - har klager bemærket, at hvis formålet allerede på stiftelsestidspunktet har været, at indklagede skulle udpeges som direktør i de nystiftede selskaber, men der registreredes en anden person på stiftelsestidspunktet som direktør, ville indklagede også i det tilfælde overtræde uafhængighedsreglerne, hvis han afgav erklæringer om kapitalens tilstedeværelse ved stiftelsen af selskaberne. 4
Klager har vedrørende god revisorskik anført, at indklagedes erklæring om kapitalens indbetaling i forbindelse med stiftelsen af B ApS ikke er afgivet i overensstemmelse med god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1. Indklagede har afgivet en erklæring, hvori han indestår for, at selskabskapitalen er indbetalt på en konto i et pengeinstitut. I henhold til anmeldelsesbekendtgørelsens 16, stk. 2, nr. 4, indestår revisor dermed for, at selskabskapitalen er indbetalt på en konto i selskabets navn. Det fremgår imidlertid af de oplysninger, som indklagede afgav i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol af stiftelsen af B ApS, at selskabskapitalen på 80.000 kr. ikke var indbetalt på en bankkonto i B ApS navn. Indklagede oplyste samtidig i høringssvaret, at beløbet i stedet stod på stifterens bankkonto på stiftelsestidspunktet, og at det umiddelbart efter stiftelsen blev tilbageført til det stiftende selskab, hvorved B fik en fordring hos stifteren. Derved blev B ApS stiftet på baggrund af en fordring hos stifter, hvilket er i strid med selskabslovens 35, stk. 2, og stiftet på en måde, som ikke er i overensstemmelse med den erklæring, som indklagede afgav ved stiftelsen af B ApS. Klager har hertil føjet, at løsningen på den situation, at bankerne ikke længere vil oprette bankkonto i navn af det nye selskab under stiftelse, ville være, at stifter hævede de 80.000 kr. kontant, således at selskabskapitalen forelå som kontantbeholdning ved stiftelsen. Umiddelbart efter stiftelsen kunne denne kassebeholdning tilbageføres stifter som lån til moderselskab. Klager har - med henvisning til, at indklagede har tilkendegivet, at den af Erhvervsstyrelsen skitserede løsning ville være upraktisk henset til, at kontantbeløbet på 80.000 kr. straks efter stiftelsen skulle tilbageføres til moderselskabets (stifters) bankkonto som lån fra datterselskab - bemærket, at dette høringssvar indikerer, at det stiftende selskab aldrig har haft til hensigt at indskyde de lovkrævede 80.000 kr. i anpartskapital i B ApS, i hvilken situation indklagede ikke kunne afgive en erklæring, hvori han indestod for kapitalens tilstedeværelse i B ApS. Indklagede har på denne baggrund ikke overholdt bestemmelserne i selskabslovens 33, stk. 1, og 35, stk. 2, anmeldelsesbekendtgørelsens 16, stk. 2, nr. 1 og 4 samt revisorlovens 24, stk. 1 og stk. 2, og herved tilsidesat god revisorskik. Indklagede har vedrørende afgivelse af erklæring og overtrædelse af revisorlovens 16 stk. 1, anført, at ved afgivelse af erklæring om, at den nødvendige selskabskapital var til stede ved stiftelsen af selskabet, erkender indklagede den formelle fejl, at kapitalen henstod som kapital i det stiftende selskab og ikke var separeret ud på en særskilt konto i det fremtidige datterselskab. Da indklagede imidlertid er eneejer af det stiftende selskab, har der ikke på noget tidspunkt været usikkerhed om, at kapitalen ville blive indbetalt, når datterselskabet havde fået et cvr.nr., og en bankkonto kunne oprettes. Den herved udviste uagtsomhed i forbindelse med stiftelse af selskabet og erklæring om, at kapitalen var indbetalt, er derfor mindre grov, da indklagede ved stiftelsen har kunnet indestå for, at der ikke var risiko for, at selskabskapitalen ikke kunne indbetales på en nyoprettet konto i datterselskabets navn. Når Erhvervsstyrelsen anfører, at det stiftende selskab aldrig har haft til hensigt at indskyde de lovkrævede 80.000 kr. i anpartskapital i B ApS, er det således i strid med det oplyste. Indklagede har vedrørende revisors uafhængighed erkendt, at han ved at stå for anmeldelsen af datterselskaberne, hvor indklagede var udpeget som direktør, ikke har overholdt kravet om uafhængighed. Det er en fejl, at indklagede ikke klart har erkendt, at han formelt foretog 5
anmeldelsen om stiftelse i professionelt regi som revisor og ikke som ejer af selskabet og dermed som privatperson. Sammenfattende har indklagede gjort gældende, at hændelsesforløbet er sket under omstændigheder, der er undskyldelige, således at den udviste uagtsomhed må betegnes som mindre grov, omend den ikke måtte være simpel. Indklagede har anmodet om, at nævnet ved fastsættelse af bøde tager hensyn til disse omstændigheder. Indklagede har i den forbindelse henvist til den nylige kritik af det hidtidige høje bødeniveau for overtrædelse af revisorlovgivningen, der er kommet til udtryk i en redegørelse, som professor Lars Bo Langsted har udarbejdet til FSR-danske revisorer den 9. februar 2015. Her er konklusionen, at bødeniveauet i højere grad end hidtil sket bør gradueres og afpasses overtrædelsernes grovhed. Ifølge redegørelsen bør mindre forseelser takseres til en lavere bøde end hidtil, også henset til, at normalbøden ved Advokatnævnet er 10.000 kr. Der ligger nogenlunde samme hensyn bag de to typer disciplinærsystemer, men der er stor forskel i praksis for udmåling af bøder ved de to nævn. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af sagen, at indklagede har fremsendt stiftelsesdokumenter vedrørende stiftelsen af A 2010 ApS den 29. marts 2010 og B ApS den 3. november 2013 digitalt til Erhvervsstyrelsen, og nævnet lægger til grund, at indklagede i denne forbindelse har indestået for, at beløb til dækning af indskudskapital var indbetalt på selskabernes konto i et pengeinstitut. Erklæringerne er derved omfattet af 1, stk. 2, i revisorloven, jf. også Revisornævnets afgørelse ved kendelse af 22. juli 2014 herom i sag 84/2013. På baggrund af de i sagen fremlagte dokumenter samt indklagedes erkendelse af de faktiske forhold beskrevet i klagen fra Erhvervsstyrelsen, finder Revisornævnet det bevist, at indklagede har overtrådt revisorlovens 24, stk. 1 og 2, ved at afgive revisorerklæringer til brug for stiftelsen af B ApS og A 2010 ApS på samme tidspunkt, som indklagede var direktør i den virksomhed, der stiftede begge selskaber, og ved, at indklagede på stiftelsestidspunktet samtidig blev udpeget som direktør for selskaberne. Da indklagede således var inhabil ved afgivelse af de omtalte erklæringer, tager nævnet ikke stilling til indholdet af disse. Indklagede har ved sin erklæring handlet i strid med god revisorskik. Inhabilitet ved erklæringsafgivelse må, uanset de konkrete omstændigheder, anses for en alvorlig tilsidesættelse af helt grundlæggende krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant. Det er en skærpende omstændighed, at erklæringerne er afgivet vedrørende selskaber, i hvilke indklagede må anses for at have personlige interesser. Nævnet finder derfor, at straffen i medfør af revisorlovens 44, stk.1., bør fastsættes til en bøde på 100.000 kr. Thi bestemmes: Indklagede, statsautoriseret revisor Poul Mahrt, pålægges en bøde på 100.000 kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. 6
Henrik Bitsch 7