Status -virker rehabilitering efter kræft

Relaterede dokumenter
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2011 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2010 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2012 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund Side 1

Aktiviteter. Født Uddannelse 2009 Cand.scient.san., Syddansk Universitet 2001 Sygeplejerske, Sygeplejeskolen Odense

Publikationer og rapporter

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Social ulighed i kræftudredningen

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftbehandling

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Ydelser og patientens vurdering

C O MPAS. Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Rehabilitering i forbindelse med kræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Rapport Kræftens Bekæmpelse. 10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Stinne Holm Bergholdt 1

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

set fra almen praksis

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Reviews ;

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kræft kom godt tilbage til arbejde

KL s Misbrugskonference

Børn og unge som pårørende

Arkitektur, indretning og udsmykning

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Kopi fra DBC Webarkiv

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Seksualitet efter brystkræft.

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Niels Buus Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

fysioterapeuten nr. 14 september 2009

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Kræftrehabilitering.

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Til sundhedsprofessionelle. Ditliv. Et rådgivningstilbud til kræftramte og deres pårørende

Klar tale med patienterne

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Epidemiology of Headache

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s s.

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering

Hvad træning kan føre til

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Enriched Environments i Neurorehabilitering

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Transkript:

Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Rehabiliterings feltet har mange overskrifter Pleje Psykologiske problemer Sociale problemer Psykologisk intervention Survivorship Rehabilitering Senfølger Sjældent en faglig diskussion af indholdet af behandlingen, organisering, integrering i behandlingen og patient perspektivet ofte udeladt til fordel for monosygdoms opfattelse

Aktører og lovgivningens omfang Kommune Region Patient & familie Praktiserende læge Specialiseret afdeling

Situationen Kræft forekomsten stiger fortsat Kræftoverlevelsen stiger samlet set Kræft er en kronisk sygdom behandles akut Samtidig anden kronisk sygdom er almindeligt Sociale vilkår påvirker overlevelse Virker kontrol programmet efter vores hensigt? Problemer som eksempelvis: depression, inkontinens, træthed, smerter, sanseforstyrrelse, bevægeapparat, lymfødem, hjerte/lunge sygdom

Evidensniveauer

Den bløde forsknings felter 1980 erne: Det psykologiske & sociale felt 1990 erne: Livsstils forandringer & rehabilitering 2000 erne: Senfølger 2010 erne: Integration af disse områder

Hjemmebesøg til tyktarms kræftpatienter Ross L, Thomsen BL, Karlsen RV, Boesen EH, Johansen C. A randomized psychosocial intervention study on the effect of home visits on the well-being of Danish colorectal cancer patients the INCA project. PsychoOncology 2005; 14: 949 961 Ross L, Frederiksen K, Boesen SH, Karlsen RV, Sørensen AN, Rasmussen M, Sørensen LT, Kjærgaard J, Jørgensen T, Claesson MH, Johansen C. No effect on survival of psychosocial intervention provided as home visits in a randomized study among Danish colorectal cancer patients. PsychoOncology 2009; 18: 875-885. Ross L, Lykke Thomsen B, Boesen EH, Johansen C. In a randomized controlled trial, missing data led to biased results regarding anxiety. Journal of Clinical Epidemiology 2004; 57: 1131 37. Ross L, Abil-Nielsen AG, Thomsen BL, Karlsen RV, Boesen EH, Johansen C. Quality of life of Danish colorectal cancer patients with and without a stoma. Cancer and Supportive Care, 2007; 15: 505 513 Villingshoej M, Ross L, Thomsen BL, Johansen C. Changes in social network and survival in colorectal cancer patients. European Journal of Cancer 2006; 42: 3022-3027.

Gruppe undervisning af modermærkekræft patienter og til brystkræft kvinder Boesen EH, Ross L, Frederiksen K, Thomsen BH, Dahlstroem K, Schmidt G, Naested J, Krag C, Johansen C. Psycho-educational intervention for patients with cutaneous malignant melanoma. Journal of Clinical Oncology 2005; 23: 1270 1277 Boesen E, Ross L, Boesen S, Christensen S, Karlsen RV, Frederiksen K, Johansen C. Comparison of participants and non-participants in a randomised psychosocial intervention study among patients with malignant melanoma. Psychosomatics 2007; 48: 510-516. Boesen EH, Ross L, Frederiksen K, Thomsen BH, Dahlstroem K, Schmidt G, Naested J, Krag C, Johansen C. Survival of patients with cutaneous malignant melanoma after psychoeducational intervention: a replication study. Journal of Clinical Oncology 2007;25: 5698 5703. Boesen EH, Karlsen R, Christensen J, Paaschburg B, Nielsen D, Bloch IS, Christiansen B, Jacobsen K, Johansen C. Psychosocial group intervention for patients with primary breast cancer: a randomized trial. European Journal of Cancer, in press January 2011.

Dallund ophold på en uge Høybye MT, Dalton SO, Christensen J, Larsen KR, Kuhn KG, Jensen JN, Carlsen K, Johansen C. Research in Danish Cancer Rehabilitation: Social characteristics and late effects among cancer patients in the FOCARE research project. Acta Oncologica 2008; 47: 47 55. Rottmann N, Dalton SO, Bidstrup PE, Würtzen H, Høybye MT, Ross L, Christensen J, Frederiksen K, Hansen DG, Johansen C. Does a psychosocial rehabilitation course relieve distress and improve quality of life in cancer patients? A randomized controlled trial. PsychoOncology; elektronisk 8 Februar 2011. Ibfelt E, Rottmann N, Kjaer T, Høybye MT, Ross L, Frederiksen K, Johansen C, Dalton SO. No changes in health behavior or self-rated health after cancer rehabilitation results from a randomized trial. Acta Oncologica 2011; 50: 289-298

Nye projekter der er i gang alle randomiserede Nicolaisen A. Psykologisk terapi til par, hvor kvinden har fået brystkræft Würtzen H. Mindfulness terapi til brystkræftkvinder Hansson H. Hjemmebehandling af kræftbørn Dalton SO. Lymfødem forebyggelse blandt brystkræft kvinder Bidstrup PE. Identifikation af de mest belastede brystkræftkvinder henvisning til rehabilitering Kjær T. Anvendelse af internet baseret symptom rapportering hoved/hals kræft

Livsstils forandringer

Virker det? Hvad er at virke patientens oplevelse eller et klinisk mål? Ideen om at alle kræftpatienter skal til rehabilitering må forlades Det kalder på screenings instrumenter Der er behov for at tænke andre kroniske sygdomme med ind i konceptet Der er behov for at få sektorerne til at spille sammen

Virker det? Ja, det virker på dem der har behov Nej, det virker ikke på i forvejen velfungerende Ja, særligt socialt svage vil det virke på Ja, hvis det kombinerer livsstil med psykologi og social indsats Ja, hvis de andre kroniske sygdomme bliver medinddraget