Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Til frontpersonalet

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Til frontpersonalet Kerteminde 2010 1

Indledning Denne Handlevejledning er beregnet for alle, der arbejder direkte med børn i Kerteminde. Handlevejledningen beskriver systematisk de handlinger, som ansatte skal foretage, når de bliver bekymrede for et barns trivsel. Handlevejledningen indeholder dertil en række redskaber, der skal højne kvaliteten af disse handlinger, samt forhåbentlig lette udførelsen af disse. Handlevejledningen er tænkt som en række faste minimumshandlinger, der naturligt bør indgå, når ansatte tager hånd om børn på vej til eller i manglende trivsel. Handlevejledningen må ikke ses som begrænsende for yderligere tiltag. Handlingerne i denne Handlevejledning skal ses i lyset af Kerteminde s børne- og ungepolitik, og skal som følge heraf anerkende barn og forældres bestræbelser for at handle efter bedste evne og tage udgangspunkt i disse bestræbelser samt i barnets og familiens ressourcer. Handlevejledningen anvendes således: A) Begynd med oversigten på side 4. Find ud af hvor i processen (hvilken kasse) du er nu. B) Følg derefter processen beskrevet i oversigten og udfør de handlinger knyttet til hvert led i processen (hver kasse) som beskrevet på side 5: Hvad skal du gøre? Anvend de beskrevne redskaber: Bilag 1: Børnelinealen Bilag 2: Samtale med forældre om bekymring for deres barn. Bilag 3: Dialogmøde Bilag 4: Skriftlig underretning Bilag 5: Samtykkeerklæring Bilag 6: Om støtte i hverdagen Stafetlog Tjekliste 2

C) Efterhånden som de forskellige skridt i Handlevejledningen foretages, afkrydses disse i tjeklisten bagerst i vejledningen. D) Kvalitetsaudit: Kvartårligt gennemfører de konsultative grupper en stikprøve af et antal sagsforløb med henblik på at vurdere, om Handlevejledning og redskaber er anvendt, og om der evt. skal ske justering af indsats eller redskaber. Udgangspunktet for denne audit er Stafetloggen og tjeklisten. Kerteminde har modtaget bevilling fra Velfærdsministeriet til at omarbejde/tilpasse Servicestyrelsens samarbejdsmodel Bedre tværfaglig indsats for familier med misbrug eller sindslidelse, så den passer til Kerteminde s indsats i forhold til disse børn og unge. Denne omarbejdning er foretaget af en arbejdsgruppe bestående af projektleder Lisbeth Skov Andersen; skolealf og lærer Peter Due Stephensen, Nymarksskolen; daginstitutionsleder Jesper Hempler, Fjordvang; ungekonsulent Annette Trabjerg; afdelingsleder Tina Nygaard, Mølkærskolen og dagplejepædagog Eva Holm alle Kerteminde i samarbejde med Claus Holm Thomsen, konsulentfirmaet Hovedværkstedet. Denne Handlevejledning med redskaber findes også elektronisk. Her kan du finde alle skemaer til udfyldelse. Det ligger på Kerteminde s intranet under Børn og Unge og Sådan gør vi! 3

Oversigt: Handlings- og beslutningsforløb for frontpersonalet, der har direkte kontakt med børn. Bekymring 1. Hvad bekymrer dig? Nedenfor ses en model af handlings og beslutningsforløbet for medarbejdere, der får bekymring for et barns trivsel.hvert nummer i kasserne svarer til et afsnit på efterfølgende sider, hvor det forklares hvad du/i skal gøre. 2. Grund til bekymring? Nej 2.a. Bekymringen slutter/ orientér forældre Ja 3. Kan I selv løse problemet? Ja Nej Nej Nej Nej 4.a. Få bistand fra enkelt faggruppe eller eksterne fagfolk. eller 4.b.Benyt konsultativ gruppe 5.a. Afhold Dialogmøde 6.a. Skriftlig underretning 4. Iværksæt indsats 5. Opfølgning på aftaler og beslutninger. 4

Hvad skal du gøre? Nedenfor er en nærmere beskrivelse af de handlinger, som du skal foretage ved bekymring for manglende trivsel hos et barn. Numrene foran hvert afsnit refererer til de tilsvarende numre i kasserne i oversigten på foregående side. 1. Hvad bekymrer dig? Udfyld Stafetloggens Grundoplysninger (forsiden) samt flest muligt af Stafetloggens øvrige felter. Vurder herunder hvori bekymringen består. 2. Grund til bekymring? Det er vigtigt, at du deler dine bekymringer og iagttagelser med dine kolleger og/eller din leder. Beslut herefter sammen, om I har grund til bekymring. Brug observationer og notater fra Stafetlog som udgangspunkt for jeres drøftelse og beslutning. Brug eventuelt Bilag 1: Børnelinealen til analyse af din bekymring. Udfyld Stafetloggens rubrikker: 1.1 1.5. hvis dette endnu ikke er gjort. Når I frem til, at der ikke er grund til bekymring orienter da forældrene om jeres kortvarige bekymring og hvorfor I ikke længere er bekymrede. (2.a.) Er du/i fortsat bekymrede gå videre til afsnit 3. 3. Kan I selv løse problemet? Hvis du mener, at der er grund til bekymring for barnet, skal du sikre, at barnets situation bedres. Når I selv kan løse problemet: Hvis barnet har behov for ekstra opmærksomhed, og at I som voksne skruer op for den omsorgsmæssige varme, og at I ændrer lidt i jeres struktur og jeres måde at møde barnet på, tilrettelægger I indsatsen lokalt. Gå til afsnit 4. Ligeledes kan der være brug for råd og vejledning til barn og forældre. Det kan I sikkert også klare på arbejdsstedet, og du og dine kollegaer tilrettelægger indsatsen der, i samarbejde med forældrene. Se bilag 2 for inspiration. Udfyld Stafetloggens rubrikker med evt. nye oplysninger og vedhæft kopi af aftaleskemaet i bilag 2 til Stafetloggen. Gå til afsnit 4. Når I ikke selv kan løse problemet og har behov for hjælp udefra: Hjælp fra en konkret faggruppe internt i kommunen (f.eks. PPR) eller eksternt (f.eks. alkoholbehandlingen. Gå til afsnit 4.a. 5

Behovet er komplekst, og der er brug for en bredere faglig sparring i forhold til bekymringen og hvordan der kan handles her på. Gå til afsnit 4.b. Bekymringen har en karakter, som kræver at du har brug for at involvere forvaltningen. Du skal indkalde til dialogmøde. Gå til afsnit 5.a. Hvis Jeres bekymring er af akut og så alvorlig karakter (herunder strafbare forhold) at I skønner det kræver øjeblikkelig handling, kontakter du hurtigst muligt Børn og Ungeforvaltningens Familieafdeling. Ring til visitator eller teamleder (for direkte nummer se kompetencekatalog) Desuden skal du underrette Børn og Ungeforvaltningen skriftligt herom gå til afsnit 6.a. 4. Indsats for barnet Hverdagsstøtte for barnet handler om at skrue op for varmen. Ved at være tydelig for barnet, nærværende og medlevende, styrkes relationen. Igennem øjenkontakt, stemmeføring og aktiv lytning, opnår du at fremstå som tillidsvækkende og troværdig. Når du viser barnet interesse og at det betyder noget særligt, gør du en forskel. Når du er tilgængelig og tager barnet alvorligt, selv om du ikke er enig i alle barnets synspunkter, eller handlemåder er du respektfuld, og barnets tillid øges. Hverdagsstøtte gør en stor forskel! Se endvidere bilag 6: Om støtte i hverdagen Skriv i Stafetloggen, hvordan barnet støttes. Husk at følge op på de aftaler du indgår med forældrene. Se afsnit 5. 4. a Bistand fra enkelt faggruppe herunder PPR og ergo/fys. eller eksterne konsulenter. Selv om I beslutter jer for selv at stå for støtten til barnet, har du/ I måske behov for hjælp fra en konkret faggruppe i forhold til nogle særlige vanskeligheder barnet måtte have. Det kan være internt i kommunen f.eks. talepædagog, ergoterapeut o.lign. Har I brug for vejledning fra en psykolog, så tag som udgangspunkt altid bekymringen op i den konsultative gruppe (se 4.b), eller afhold et møde med forældre og psykolog, inden I indstiller til udredning. På Kerteminde s intranet findes indstillingsskemaer til PPR (herunder talepædagog og psykologisk udredning), til ergo- og fysioterapeut og til specialpædagogisk bistand (barnet skal som udgangspunkt være udredt ved psykolog før der søges om specialpædagogisk bistand). Det kan også være I har brug for hjælp fra en ekstern faggruppe, f.eks. hvis der er misbrug eller sindslidelse i familien eller ved selvmordsforsøg. 6

Der findes desuden et kompetencekatalog med henvisninger til diverse andre interne og eksterne fagfolk, man kan få bistand fra. Husk at inddrage forældrene når I ønsker hjælp udefra. Husk også at få deres samtykke, inden du rådfører dig med andre instanser om deres barn: Bilag 5: Samtykkeerklæring Opdater evt. aftaleskemaet med dem. Udfyld Stafetloggens rubrikker med evt. nye oplysninger og vedhæft kopi af aftaleskemaet i bilag 2 til Stafetloggen. 4. b Konsultativ gruppe Har du/i behov for en bred faglig vejledning for at kunne give den optimale hjælp, kan du få vejledning af den konsultative gruppe. På Kerteminde s intranet ligger indstillingsskemaer til konsultative grupper. Fortæl forældrene I ønsker vejledning fra den konsultative gruppe. Udfyld indstillingsskemaet, lav en kopi til forældrene, og inviterer dem med til mødet. I bør tage to af sted til mødet, hvoraf den ene er lederen. Hvis man på mødet kommer frem til, at der er brug for vejledning og hjælp fra andre fagpersoner, så husk at få forældrenes samtykke hertil. Se bilag 5: Samtykkeerklæring. Hvis forældrene ikke ønsker deres barn drøftet med navns nævnelse, kan problematikken drøftes i de konsultative grupper anonymt. På Kerteminde s intranet ligger indstillingsskemaet til de konsultative grupper anonym drøftelse. Efter vejledning i den konsultative gruppe, kan du være blevet klar over, at barnets situation skal undersøges nærmere. Indkald til dialogmøde. Gå til afsnit 5.a. Hvis Jeres bekymring efter vejledning udefra er af akut og så alvorlig karakter (herunder strafbare forhold) at I skønner det kræver øjeblikkelig handling, kontakter du hurtigst muligt Børn og Ungeforvaltningens Familieafdeling. Ring til visitator eller teamleder i Familieafdelingen (for direkte nummer se kompetencekatalog). Desuden skal du underrette Børn og Ungeforvaltningen skriftligt herom. Gå til afsnit 6.a. 5. Opfølgning på aftaler og beslutninger Når den dato for opfølgning, som du aftalte med forældrene, nærmer sig, er det tid for en vurdering af, om barnet har fået det bedre. Du skal derfor begynde forfra i oversigten på side 4. 7

Måske er der ikke længere grund til bekymring, og forløbet kan afsluttes? Måske skal der laves ny aftale med forældrene? Måske har barnets situation udviklet sig til det værre, så der skal underrettes? Under alle omstændigheder skal dette vurderes på et møde med forældrene, hvor også deres vurdering kommer frem. Medbring aftaleskemaet som I udfyldte ved første møde, se Bilag 2. Udfyld Stafetloggens rubrik 2.10 og suppler evt. oplysninger i øvrige rubrikker. 5.a. Dialogmøde Hvis du vurderer bekymringen for barnet er så påtrængende, at der er behov for mere end I som fagpersoner kan klare, skal du involvere forvaltningen. I Kerteminde foregår det som udgangspunkt ved, at man inviterer til dialogmøde. Dialogen foregår på et møde mellem bekymringshaver, forældre og socialrådgiver fra Børn og Ungeforvaltningen. Se bilag 3. Kun hvis forældrene ikke vil deltage i dialogmøde, eller hvis bekymringen ikke kan afvente et dialogmøde, underrettes Børn og Ungeforvaltningen skriftligt. Forældre orienteres herom. Se afsnit 6.a 6.a Skriftlig underretning Hvis forældrene ikke vil deltage i dialogmøde, eller hvis bekymringen ikke kan afvente et dialogmøde, underrettes Børn og Ungeforvaltningen skriftligt. Hvis der ikke er tale om strafbare forhold, udfyld da skemaet til brug for skriftlig underretning, og spørg om forældrene ønsker at tilføje noget til underretningsskemaets pkt. 9, og om de vil skrive under. Hvis forældrene ikke vil skrive under, sendes underretning uden deres underskrift og forældrene får en kopi. Hvis der er tale om strafbare forhold, som overgreb, vold eller akut omsorgssvigt, skal Børn og Ungeforvaltningens Familieafdeling omgående underrettes. Ring til visitator eller teamleder i Familieafdelingen (for direkte nummer se kompetencekatalog). Telefonsamtalen skal følges op med en skriftlig underretning. Aftal med Børn og Ungeforvaltningen hvordan forældrene efterfølgende orienteres. Er du i tvivl om, hvorvidt du skal underrette, kan du ringe til Børn og Ungeforvaltningens Familieafdeling. For direkte nummer til visitator eller teamleder se kompetencekatalog. Selvom der er underrettet, skal barnet stadig støttes, se Bilag 6: Om støtte i hverdagen Notér nye handlinger i Stafetloggen. 8

Bilag 1 Børnelinealen Almindelige børn Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Børn i faldende trivsel (sarte børn) Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt. Eller Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastning og viser tegn på, at noget er galt (Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt) Behovsbørn Truede børn Børn i åbenbar risiko Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt f.eks. ved handicaps, spiseforstyrrelser m.m. Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner. Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling. OG/ELLER Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt, - har psykiske lidelser, - har kontaktsvaghed - har evt. et misbrug og/eller - laver kriminalitet. Barnet har varige skader i personligheden. OG/ELLER Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i daginstitutionen, skolen mv. Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Forældrenes omsorg er god (f.eks. i relation til børn med funktionsnedsættelse). Eller Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret. (fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som f.eks. sygdom, dødsfald el. arbejdsløshed). Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang. Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. Tidsperspektiv: Kort Tidsperspektiv kort. Tidsperspektivet længerevarende til langvarigt. Underretningspligt Underretningspligt Foranstaltningspligt Tidsperspektiv langvarigt Tidsperspektiv meget langt Problemerne klares i det daglige rum Problemerne kræver bistand fra andre (PPR, Sagsbehandlere mfl) Problemerne løses andre steder. Sagsbehandler er inddraget. Kilde: Standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge i Kerteminde s. 4 9

Bilag 2 Samtale med forældre om bekymring for deres barn Inddragelse af forældrene er nødvendig, hvis der skal skabes forbedringer i et barns trivselssituation. Børns trivselsproblemer er omvendt et emne, der kan være følsomt at drøfte med forældrene. Derfor er det vigtigt, at den professionelle tænker samtalen igennem på forhånd, så samtalen bliver løsningsfokuseret: Den løsningsfokuserede samtale Fokuserer på fremtiden frem for på fortiden Handler om barnets og forældres ønsker til forandring Fokuserer på, hvad barn og forældre allerede gør, som fungerer Den løsningsfokuserede professionelle Tænker, at barn og forældre har deres grunde til at gøre, som de gør Undersøger, hvad der er vigtigt for barn og forældre Undersøger, hvilke muligheder barn og forældre har for at løse deres vanskeligheder Har ikke besluttet sig for løsninger forud for samtalen Kilde: Tilpasset fra oplæg holdt i Kerteminde i Juni 2009 af Mette Vesterhauge-Petersen/Solution: Signs of Safety En løsningsfokuseret model til arbejdet med udsatte børn og deres familie Nedenstående skal ses som yderligere punkter til planlægning af samtalen: 1. Indkaldelse af mødet Indkald så vidt muligt mødet per telefon, eller ansigt til ansigt, hvis du møder forældrene på skolen eller i dagpasningen, ellers per brev. Fortæl/skriv til forældrene: Vi oplever at Peter for tiden reagerer på en måde, vi gerne vil drøfte med Jer, så vi sammen kan finde ud af, hvad vi kan gøre. Aftal evt. at I sender en bekræftelse med mødetid og sted på mail, eller per brev og anvend eksempelvis den kursiverede linje ovenfor. Det er vigtigt, at I ikke på forhånd har besluttet, hvilke løsninger mødet skal resultere i, men lægger op til en åben drøftelse heraf med forældrene. (Undtagelse: møder til orientering af forældrene om, at I vil invitere til et dialogmøde eller underrette forvaltningen om barnets behov for særlig støtte: Vi vurderer, at Peter har behov for hjælp udover hvad vi kan yde, og det vil vi gerne tale med jer om, så I, vi og forvaltningen i samarbejde kan yde Peter den bedste hjælp). 10

2. Hvem skal deltage I bør altid være to ansatte til samtalen, hvoraf den ene evt. kan være lederen. Undgå at stille med en hel hær overfor forældrene. Aftal, hvem der fortrinsvis fører ordet, og er ansvarlig for, at alle jeres punkter kommer frem. Den anden er ansvarlig for at være opmærksom på forældrene, og at udfylde Aftaleskemaet. 3. Mødets begyndelse og afholdelse Vi oplever at Peter for tiden reagerer på en måde, vi gerne vil drøfte med Jer, så vi sammen kan finde ud af, hvad vi kan gøre. Det vi har set er Har I også set det derhjemme? Husk det er en bekymring, som I skal formidle, ikke en anklage. Sørg for at forældrene også kommer frem med deres viden om barnet. Hold hovedet koldt og hjertet varmt. Undgå at svare igen på eventuelle skældsord og bebrejdelser, men giv forældre tid til at rase af. Udtryk forståelse for, at samtalen kan være ubehagelig for forældrene, men fasthold, at den er nødvendig. Hvis mødet er indkaldt for at orientere om behovet for at involvere forvaltningen, kan I indlede sådan her: Vi er samlet her, fordi vi har nogle oplevelser med Peter, som vi som personale skal reagere på. Ifølge lovgivningen skal vi samarbejde med forvaltningen, hvis Peter har brug for hjælp ud over, hvad vi kan yde. Børn og Ungeforvaltningen har en lang række støttemuligheder fra konsulentbistand til behandling osv., som de efter en undersøgelse måske kan yde Peter. Vi vil gerne invitere jer til et dialogmøde og gennemgå skemaet med jer. 4. Opsamling på aftaler og beslutninger Ved mødets afslutning udfyldes skemaet på næste side, og kopi gives til forældrene. Kopi af skemaet vedhæftes tillige Stafetlog. 11 11

Aftaleskema med forældre Mødedato Vedr. (skriv barnets navn og cpr-nr.) Deltagere i mødet Bekymringen handler om Det der skal styrkes er (Sæt mål) Det der skal ændres er (sæt mål) Det er aftalt, at personalet skal Det er aftalt, at forældrene skal Dato for nyt møde/ vurdering af om barnets trivsel er bedret Underskrifter Dato Forældres underskrift Personalets underskrift 12

Dialogmøde Bilag 3 Hvad er et dialogmøde: Dialogmødet er en måde at overdrage oplysninger til forvaltningen på, hvor overdragelsen foregår på et møde mellem bekymringshaver (typisk ansat på skole eller daginstitution), forældre og socialrådgiver fra familieafdelingen. Dialogmødets øvrige formål: At opnå hurtigere og mere direkte indledning af sagsforløb og hurtigere støtte til barnet At familien møder skole/daginstitution og forvaltning som samarbejdspartnere i en åben dialog. At undgå spildtid, hvor papirer sendes frem og tilbage, og alle parter venter på hinanden. At skole/daginstitution m.v. og socialrådgivere i Familieafdelingen oplever sig som kommunale kolleger, der i fællesskab har ansvar for at hjælpe barnet Formelle konsekvenser af et dialogmøde: De formelle konsekvenser af et dialogmøde er nøjagtigt de samme som ved underretning, nemlig at en sag oprettes, og at Familieafdelingen vurderer, om der på baggrund af de fremkomne oplysninger er grundlag for at iværksætte en 50 undersøgelse og evt. derefter foranstaltninger. Procedure inden mødet: Medarbejder/leder i skole/daginstitution drøfter bekymringen med forældre og fortæller om dialogmøde, samt udleverer beskrivelse af, hvad dialogmøde er til forældrene. Hvis forældrene ikke vil samarbejde om, at forvaltningen inddrages i form af et dialogmøde, skal I sende en skriftlig underretning til Familieafdelingen. Gå til afsnit 6.a. Lederen af skole/daginstitution ringer eller mailer til visitator eller til teamleder fra Familieafdelingen og anmoder om dialogmøde. (For direkte telefonnumre se kompetencekatalog) Familieafdelingen registrerer anmodning på samme måde som med underretning. Visitator eller teamleder kontakter leder af skole/institution og aftaler mødetidspunkt. Medarbejder/leder i skole/daginstitution inviterer forældre/(den unge) til mødet i skole/daginsti tution. Medarbejder/leder udfylder dialogmødeskema, og forelægger dette for forældrene. Skemaet kopieres og udleveres på mødet til Familieafdelingen som udgangspunkt for dialogen. På mødet: Leder af skole/daginstitution er mødeleder og hjælper til at de forskellige synspunkter kommer frem. Familieafdelingen har til opgave at spørge ind til oplysninger i skemaet og få belyst områder, der ikke er beskrevet, men som er relevante for at kunne vurdere sagen. Husk ingen skal lancere muligheder, man ikke selv kan iværksætte, og dermed skabe forvirring eller forkerte forventninger hos familien. 13

På baggrund af mødet vurderer Familieafdelingen, hvad der nu skal ske. Konsekvenser af mødet kan typisk være: - der påbegyndes 50 undersøgelse ved socialrådgiver - der oprettes tilsynssag - sagen lukkes Familieafdelingen beder evt. forældrene om samtykke til en 50 undersøgelse, og samtykke til udveksling af oplysninger mellem de personer, som man forventer at skulle samarbejde med fremover. Se bilag 5: Samtykkeerklæring. Selv om der er afholdt dialogmøde, skal barnet stadig støttes, se Bilag 6: Om støtte i hverdagen 14

Hvad er et dialogmøde? (til forældrene) Kerteminde har indført dialogmøder, når skole/pasningstilbud skal involvere forvaltningen med henblik på eventuel særlig støtte til et barn eller en ung. I dialogmødet deltager barnets forældre, skolen/pasningstilbuddet, samt socialrådgiver fra Familieafdelingen i kommunen. Formålet med dialogmødet er i fællesskab at sikre overdragelse af informationer om barnet til Familieafdelingen til brug for vurdering af barnets behov for særlig støtte. Mødet skal endvidere indlede et samarbejde mellem forældre, skole/pasningstilbud og Familieafdeling. Formelt medfører dialogmødet, at en sag oprettes i Familieafdelingen og det vurderes, om der på baggrund af de fremkomne oplysninger er grundlag for at iværksætte en 50 undersøgelse, dvs. en undersøgelse af barnets støttebehov. Undersøgelsen vil vise, hvilken støtte jeres barn vil kunne få gavn af. Inden dialogmødet udfylder skole/pasningstilbud et dialogmødeskema med oplysninger og iagttagelser vedr. jeres barn og forelægger dette for jer. Skemaet kopieres og udleveres på mødet til Familieafdelingen som udgangspunkt for dialogen. På dialogmødet drøftes jeres barns mulige behov for støtte med udgangspunkt i dialogmødeskemaet. Det er vigtigt for samarbejdet og udbyttet af mødet, at I som forældre bidrager med synspunkter og oplevelser vedr. jeres barn i forhold til den beskrevne bekymring. På baggrund af mødet vurderer Familieafdelingen, hvad der videre skal ske. Ofte vil forældre blive bedt om samtykke til indledning af en 50 undersøgelse. I samme forbindelse bedes I om samtykke til udveksling af oplysninger mellem de personer, som man forventer at skulle samarbejde med fremover om støtten til jeres barn. Vi forventer, at vi i fællesskab finder den bedst mulige støtte til jeres barn. 15

Dialogmødeskema Praktiske oplysninger Dato for dialogmødets afholdelse: Barnets navn, cpr. nr. og adresse: Navn : Cpr.nr. : Adresse: Moderens navn og tlf. nr: Navn : Tlf.nr. : Faderens navn og tlf. nr: Navn : Tlf.nr. : Forældremyndigheden: Evt. søskende Er PPR inddraget? Ja: Nej: Er sundhedsplejen inddraget? Ja: Nej: Beskrivelse af barnet/den unges ressourcer og vanskeligheder Udvikling og adfærd: Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling? Identitetsudvikling? Social fremtræden? Selvstændighed? Familieforhold: Hvordan ser du forældrenes støtte til barnet/den unges udvikling? Forhold i skole/daginstitution: Fremmøde? Sociale forhold? Faglige forhold? Evt. andre forhold? Sundhedsforhold: Barnets/den unges vækst og udvikling? Er den alderssvarende? Er der diagnose? Vægtproblemer? Er sundhedsplejersken inddraget? Misbrugsproblemer? Andre forhold? 16

Fritidsforhold og venskaber: Er barnet en aktiv del af fællesskaber? Isoleret/ensom? Gavnlige/ikke gavnlige netværk? Rollemodeller? Aktiviteter? Mestringsstrategier og beskyttelsesfaktorer? Hvad er barnet god til? Har barnet nogle særlige talenter, en nær fortrolig (barn eller voksen), tiltalende ydre og væremåde etc.? Har barnet en særlig måde at mestre det vanskelige på? Skolen/daginstitutionens handlinger Hvor længe har bekymringen stået på? Hvad har I gjort for at støtte barnet? Hvilken effekt har der været heraf? Er skemaet forelagt forældrene? Ja : Nej : Hvis nej, skal årsag angives, da skemaet i udgangspunktet altid skal gennemgås med forældrene: Forældrenes kommentarer til skemaet: Navn på lærer/primærpædagog i skole/ daginst.: Navn på leder i skole/daginstitution: 17

Bilag 4 Skriftlig underretning Underretningspligten indtræder, når det ikke kan lade sig gøre at inddrage de sociale myndigheder med forældrenes samtykke, eller når der er tale om strafbare forhold. Offentligt ansatte har en skærpet forpligtelse til at underrette forvaltningen ved formodning om, at der er behov for støtte til barnet, ud over det man på arbejdsstedet selv kan yde. Pligten er personlig, dvs., at du er stadig forpligtet til at underrette, selv hvis du ikke kan blive enig med din leder eller kollegaer herom. Se bilag 4 En underretning er en oplysning til forvaltningen om, at et barn formodes at have behov for særlig støtte. Underretningen må derfor aldrig anvendes som trussel eller straf overfor forældrene, da det videre samarbejde derved lider skade. Omvendt er det dig, der bestemmer, om der skal underrettes ikke forældrene. En underretning er ikke til forhandling! Selvom du har underrettet, skal du og dine kollegaer fortsat støtte barnet, se bilag 6. Hvad sker der efter en underretning? Indenfor seks hverdage, efter forvaltningen har modtaget din skriftlige underretning, vil du modtage en kvittering fra Børn og Ungeforvaltningen om, at underretningen er modtaget. Børn og ungeforvaltningen vil herefter vurdere underretningen og eventuelt iværksætte en undersøgelse af barnets forhold for at kunne tage stilling til, hvad der herefter skal iværksættes for barnet. Du kan kun forvente, at blive orienteret om forhold som er nødvendige for dit videre arbejde med barnet, med mindre forældrene giver tilladelse til andet. Det skyldes at oplysninger om sagen, som hovedregel er underlagt tavshedspligt i henhold til lovgivningen. 18

I henhold til bekendtgørelse nr. 1336 af 30/11/2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. Hvorfor afholdes der ikke dialogmøde frem for indsendelse af underretning? 1. Barnets navn og CPR- nummer: 2. Forældres navne og adresser: 3. Hvem har forældremyndigheden: Skema til brug for skriftlig underretning 4. Søskende? Navn? Alder? Hvilken skole/ daginstitution e.l. går de i? 5. Forhold hos barnet der giver anledning til bekymring (Hvad har du observeret, som har gjort dig bekymret?): 6. Forhold i familien der giver anledning til bekymring for barnet: 7. Hvor længe har bekymringen stået på? 8. Hvad har I gjort for at støtte barnet? 9. Hvilken effekt har der været heraf? 10. Yderligere bemærkninger (evt. fra forældrene): 11. Er underretningen forelagt forældrene? Ja : Dato: Underskrift: Nej: Hvorfor ikke? : 12. Underretningen er foretaget af : Navn : Arbejdssted: Underskrift : Sendes til Kerteminde, Børn og Ungeforvaltningen, Grønvej 11, 5550 Langeskov 19

Bilag 5 Samtykkeerklæring Barnets navn og cpr-nr.: Undertegnede (Forælders navn): giver hermed tilladelse til, at nedenstående parter kan indhente og videregive sundhedsmæssige og private oplysninger, der er relevante for min og mit barns situation, i relation til (Anfør problemstillingen som udvekslingen gælder): Kun de parter, der er afkrydset, er omfattet af samtykket. Kommunal sagsbehandler/voksen: Kommunal sagsbehandler/jobcenter: Kommunal sagsbehandler/børn og unge: Hospital/kontaktperson eller afdeling: Praktiserende læge: Socialpsykiatrisk tilbud/kontaktperson: Misbrugsbehandlingstilbud/kontaktperson: Skole, daginstitution/kontaktperson: Sundhedsplejen: Dagplejen: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning: Pårørende: Andre: Samtykket bortfalder senest efter et år fra dags dato. Dato: Forældrenes underskrift: 20

Bilag 6 Om støtte i hverdagen Man må som ansat stille sig selv spørgsmålet: Hvordan kan vi blive den bedst mulige dagpleje, daginstitution eller skole for barnet? Dialogen med barnet som grundmetode For at få kendskab til, hvad det enkelte barn tænker om sit liv og sin særlige situation, må vi være i dialog med barnet. Gennem dialogen forsøger vi at forstå barnet og sætte os ind i de følelser og tanker, barnet har om sit liv. Sæt dig i barnets sted Husk at alle mennesker har en grund til at gøre det, de gør. De gør det bedste, de kan, med de kompetencer de har, og de rammer de er i. Når du retter blikket ud i verden gennem barnets øjne, ser du tingene ud fra barnets perspektiv. Derved kommer du i børnehøjde og viser respekt for barnets syn på verden. Hvad har barnet mon allermest brug for nu? Kan du give barnet det? Kan du give barnet noget, som kompenserer? Er nogle af jeres rutiner omkring barnet medvirkende til dets manglende trivsel? Børn har behov for at blive set og anerkendt Alle børn har brug for at blive set, hørt og forstået. Når du lytter oprigtigt til børn og tager dem alvorligt, viser du dem respekt. Vis interesse, hvis barnet fortæller noget og forhold dig til, hvad det siger. Tal med barnet og hjælp det til at forstå, hvad der foregår omkring det. Bekræft barnet for de ting, det mestrer: Det er dejligt du kom, frem for Hvorfor kommer du for sent?. Tag barnets bekymringer alvorligt og udtryk forståelse for, at det kan være svært. Undlad at bagatellisere barnets problemer, med Det er nok ikke så slemt! De børn, som man er mindst tilbøjelig til at kramme, har ofte mest brug for det! Børn har behov for at føle sig om en del af forskellige fællesskaber Børn udvikler sig gennem deres deltagelse i forskellige fællesskaber, og fællesskaber udvikler sig gennem deltagernes forskellige bidrag. Alle mennesker har behov for at være en aktiv, bidragende del en accepteret og anerkendt del af noget fælles. Det er ikke nok at være til stede på tålt ophold hos de andre. Det er derfor vigtigt at vide, om barnet føler det er med i fællesskaber. Hvis ikke, så kan du arbejde aktivt med barnets deltagelse. Kig på om der er nogle strukturer rundt om barnet, der kan ændres så det får betydning for barnets deltagelse. Kan du bidrage til, at barnet er med i leg og spil evt. ved selv at deltage lidt? Kan barnet låne gymnastiktøj, gummistøvler, regntøj, så det kan være med, hvor de andre er? Kan du sørge for, at barnet kommer med til børnefødselsdag? At det kommer på besøg hos venner? Hvis et barn er beskidt og lugter, har det brug for rent tøj og bad, kan du da hjælpe det? ( Husk at udviklingspædagoger og skolefeer har et særligt fokus i forhold til at skrue op for varmen i hverdagen.) 21

Forskellige børn har forskellige behov. Hvis alt i barnets hverdag flyder, kan du være med til at skabe en hverdag for barnet i skolen, daginstitutionen eller dagplejen, hvor barnet ved, hvad der skal ske, hvornår, og hvad der forventes af det? Gør lidt ekstra ud af at beskrive for barnet, hvad der nu skal ske. Undlad så vidt muligt at lave om i planer. Overhold aftaler og tidspunkter! Lav en rytme og forudsigelighed der passer til barnet. Beskyttelsesfaktorer Nedenstående faktorer medvirker til, at barnet bedre kan klare de belastninger, som det står overfor i hverdagen. Det er vigtigt at finde ud af, hvilke beskyttelsesfaktorer barnet er i besiddelse af, og at understøtte disse. Følgende er nogle eksempler på beskyttelsesfaktorer: Høj intelligens Gode kompetencer skolefag/voksenstyrede aktiviteter Gode kompetencer fritid Særlige talenter Tiltalende ydre og væremåde En god og stabil omsorg fra en voksen En god og stabil omsorg fra en jævnaldrende En nær fortrolig Βarnet udviser viljestyrke Βarnet udviser mod Βarnet udviser selvtillid Βarnet udviser forestillingsevne Βarnet udviser glæde Βarnet udviser fleksibilitet Familiesammenhold Kilde: Handlevejledning ved omsorgssvigt, Christensen Steffen og Claus Holm Thomsen, Kroghs Forlag 2006. Støtte til omsorgssvigtede børn, Christensen Steffen og Claus Holm Thomsen, Kroghs Forlag 2006 og oplæg fra Lars Hugo Sørensen. 22

Stafetlog Familieafdelingen Voksensagsbehandlere Konsultative grupper Frontpersonale 1. Grundoplysninger: Barnets navn Barnets cpr-nr. Forældres navne Stafetloggen er oprettet af (navn) Arbejdssted Dato for oprettelse af stafetlog Nuværende Stafetholder Dato for sidste opdatering Ved videregivelse af stafet. Dato + navn på ny stafetholder 23

Denne Stafetlog er dit arbejdsredskab. Samtidigt er den dokumentation for, hvad der er foretaget i forhold til bekymringen for barnet. Derfor skal den videregives i kopi ved overgange dagpleje - børnehave - skole, samt ved involvering af forvaltningen i din bekymring (dialogmøde, underretning). Endvidere er den et brugbart bilag til indstilling til de konsultative grupper, indstilling til udredning ved PPR etc. HUSK AL- TID AT SPØRGE FORÆLDRENE OM TILLADELSE TIL VIDEREGIVELSE. Beskrivelse af bekymring for et barn og beskrivelse af den indsats der iværksættes på det sted, hvor bekymringen er opstået. Undgå at viderebringe situationer du ikke selv har oplevet. 1. Beskrivelse af barnet og dets situation (Beskriv situationerne som du har set dem) 1.1. Hvornår opstod bekymringen? 1.2. Hvori består bekymringen? Beskriv med dine egne ord, hvorfor du er bekymret. Hvilke vanskeligheder har barnet, og hvordan kommer de til udtryk? Er du bekymret for barnets miljø i dagtilbuddet? Den professionelle tilgang, indsats, miljø og struktur? Eller for barnets trivsel og udvikling? 1.3. Hvilke ressourcer har barnet, og hvordan kommer de til udtryk. 1.4. Beskriv barnets følelsesmæssige reaktioner. 1.5. Beskriv barnets evne til at indgå i sociale relationer(fællesskaber). [Tænk på emner som humør, selvtillid og reaktionsmåder ved frustrationer og beskriv barnets situation] [Tænk på tilknytning til forældre, forhold til andre voksne og forhold til andre børn og unge] 2. Beskrivelse af indsats hidtil og planer for indsats fremover 2.1. Hvem har drøftet bekymringen? 2.2. Hvad konkluderes på baggrund heraf? 2.3. Hvornår og hvordan er forældrene blevet orienteret? 2.4. Hvad har I besluttet at gøre for barnet/ familien? Herunder hvilke ændringer vil I evt. foretage i Jeres struktur, Jeres tilgang til barnet? Husk dato og ændringer i indsatsen Vedhæft kopi af aftaleskema 2.5. Hvad er målet med indsatsen? Husk dato og ændringer i målet 2.6. Hvornår tages barnets situation op igen? 2.7. Hvem er stafetholder? 2.10. Resultat af opfølgning. Husk dato ved ændringer a) Mål opnået og indsats afsluttet b) Fortsat problemer og ny plan udarbejdet c) Problemer forværret og forvaltning underrettet d) Andet 24

Barnets navn: Handlevejledning Udsatte børn Tjekliste 2009 Marker med Kryds Tjekpunkter: Ansattes initialer Dato Irrelevant Ja Nej A) Er stafetloggen udfyldt? B) Er samtale med forældre om bekymring for deres barn gennemført? C) Er aftaleskema (i bilag 2) udfyldt? D) Er Familieafdelingen involveret via dialogmøde eller skriftlig underretning, og er skema brugt hertil? (Hvis bekymringen ikke er i en grad, hvor der tænkes dialogmøde eller underetning,sættes kryds i irrelevant) E) Er der lavet opfølgning på aftaler senest + /- 14 dage efter aftalt dato? Evaluering: Er indsatsen forløbet i overensstemmelse med handlevejledningen (Dvs. er relevante handlinger blandt A- E ovenfor udført?) Evt. uddybende kommentarer: Navn og stilling på ansat, der har udfyldt tjeklisten, samt ansættelsessted: 25