Strategi for læring
Strategi for læring på dagtilbudsområdet 3 Vision 3 Overordnede mål, som skal skabe retning for indsatserne på dagtilbudsområdet 3 Hvad siger loven 4 Børnemiljø 4 Indsatsområder i Horsens Kommune 5 Pædagogisk tilgang 6 Læringssyn 7 Overordnede læringsmål 8 Anbefalinger til, hvordan man lokalt viderebearbejder de overordnede læringsmål og praktisk anvender den pædagogiske læreplan. 10 Hvad er Sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med det? 10 Hvad er Alsidig personlig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? 10 Hvad er sproglig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? 10 Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det? 10 Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? 10 Hvad er kulturelle udtryksformer og hvordan vil vi arbejde med det? 10 Beskrivelse af lokal arbejdsmetode 10 Udvidet SMTTE- skabelon 11 Evalueringsskema: 12 Overordnet evaluering 14 2
Fælles for Horsens kommune Strategi for læring på dagtilbudsområdet Vision Et dagtilbud, hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender ny og reflekteret viden om læring samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder og -miljøer. Overordnede mål, som skal skabe retning for indsatserne på dagtilbudsområdet 1. At børn i dagtilbud opnår almen dannelse og færdigheder til brug i nuet, gennem deres opvækst, og som senere gør dem i stand til at blive en del af et fremtidigt uddannelses- og arbejdsmarked. Målet er at give børnene en fundamental robusthed i forhold til at blive aktive og ansvarlige medborgere i et demokratisk og bæredygtigt samfund. 2. At børn i dagtilbud dels gennem tilrettelagte aktiviteter, dels gennem børnenes egne initiativer udvikler nysgerrighed og forståelse. At dagtilbuddet i særlig grad eksperimenterer med og udforsker natur og udemiljø som læringsarena for børnene. 3. At børn i dagtilbud mødes med læringsmetoder, der inddrager ny teknologi for at tilgodese et bredt spekter af muligheder for læring. En digital kultur i dagtilbuddet medvirker til at styrke børns teknologiske kompetencer og dannelse samt børns kreative brug af medier. 4. At børn i dagtilbud mødes af stadig dygtigere professionelle, der er bevidste og systematiske i organiseringen af læringsmiljøet samt kan anvende og udvikle flere forskellige læringsmetoder. 5. At ledelsen skaber rammer for pædagogisk udvikling, der sætter dagtilbud i stand til at bruge ny og reflekteret viden til udvikling af børns læring og inkludering i fællesskaber. 6. At effekten af børns læring og trivsel øges gennem professionel og tydelig ledelse, der tør gå nye veje. 7. At forældre og dagtilbud indgår i et målrettet samarbejde om at skabe læring og trivsel for alle børn i dagtilbud samt optimerer kommunikationen om kvalitet i læring mellem 3
dagtilbud og forældre. Forældre er en ressource og tager medansvar for børns læring og sociale fællesskaber i dagtilbud. 8. At dagtilbuddet har en evalueringskultur, der bygger på systematik og videndeling med henblik på at højne kvaliteten. 9. At børn møder et dagtilbud, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes en pædagogisk læreplan, der gælder for alle dagplejehjem, og legestuegrupper. (Efterfølgende bruges det samlede begreb, dagtilbud.) Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier, Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 4
Indsatsområder i Horsens Kommune Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Forskningen (Bent Madsen, Bente Jensen, Bjørg Kjær m.fl.) siger om fællesskabets betydning for børns udvikling og trivsel Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for barnets / børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. De voksne skal derfor være opmærksomme på barnets interesser og ressourcer samt det sociale samspil og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Udelivspolitik Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivs faciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. Sprogpolitik Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder. At børn i dagtilbud har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ord kendskab som forudsætning for læring. At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer. At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene. 5
Dokumentation og evaluering Af loven fremgår det, at lederen er ansvarlig for at: Udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres minimum hvert andet år. Der arbejdes løbende med at udvikle gode og brugbare evalueringsredskaber. Hver dagtilbud arbejder lokalt med meningsfyldte evalueringsværktøjer, der understøtter fagligheden og læringssynet. Pædagogisk tilgang Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere og dagplejere har i løbet af 2011-13 taget uddannelse i social inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Fra Pernille Hvid, Bent Madsen m.f. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed. Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. 6
Samarbejdet med forældrene Nyere forskning (Sir Edward Melhuish) viser at forædlrene har signifikant betydning for børns læring. Vi vægter derfor samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Der arbejdes lokalt med inddragelse af forældre i forhold til læring. Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. Det er beskrevet lokalt i hvert enkelt distrikt, hvordan man arbejder med gode overgange. Læringssyn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. I Horsens kommune har vi et dynamisk læringssyn der bærer præg af at læring kan foregå på mange måder. Fx gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. Hvert dagtilbud skal beskrive deres læringsgrundlag indeholdende: En klar pædagogisk målsætning Beskrivelse af en pædagogisk praksis, der er målsat, reflekteret og veltilrettelagt En aktiv pædagogisk læreplan, som er dynamisk og meningsgivende En evalueringskultur, der bygger på systematik og på at skabe udvikling af den pædagogiske praksis. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Barnets skal være aktiv, fordi man lærer noget, når man arbejder selv. Fra passiv til aktiv læring(bente Jensen). Barnet lærer noget, når det er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Barnet befinder sig i en flow-tilstand (Hans Henrik Knoop) Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som barnet kan i forvejen. NUZO(vigotsky) 7
I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Planlagte pædagogiske aktiviteter; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege, sprogbrug m.m. Det faglige Personalets rolle i en læreproces er: At tilrettelægge positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Kan følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At guider og bekræfter børnenes handlinger, er anerkendende og skubber på i nærmeste udviklingszone.(nuzo) Overordnede læringsmål Alsidige personlige udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Robusthed til at modstå forandringer. Sociale kompetencer. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sproglig udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær 8
At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Krop og bevægelse De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Natur og naturfænomener De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. 9
Lokalt for daginstitutionerne Anbefalinger til, hvordan man lokalt viderebearbejder de overordnede læringsmål og praktisk anvender den pædagogiske læreplan. Eks.: Hvad er Sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Lokale læringsmål Lokal sammenhæng Inspiration/idekatalog tiltag Hvad er Alsidig personlig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er sproglig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er kulturelle udtryksformer og hvordan vil vi arbejde med det? Beskrivelse af lokal arbejdsmetode 10
Udvidet SMTTE- skabelon Overordnet tema: Hvilket overordnet tema peger læringsmålet på Lokal sammenhæng Hvorfor har vi valgt at arbejde med netop dette læringsmål set i forhold til vores børnegruppe Vores læringsmål er: Her beskrives de lokale læringsmål for perioden Tiltag: Hvordan er inklusion, ressourcesyn og anerkendelse indtænkt i tiltagene? Hvordan indtænker vi aktiv læring hos børnene? Hvilken teori vil vi arbejde ud fra i forhold til vores læringsmål? Hvilket Læringsmiljø skal understøtte målet? Hvordan vil vi organisere og strukturere os? Hvordan skal rollefordeling være blandt personalet? Hvad er Børnenes rolle og hvordan indtænkes børnenes egne spor? Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Hvilke fokusord vil vi have i perioden? Hvordan vil vi involvere forældrene? Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se når der er sket læring hos børnene? Dokumentation Kvalitiativ Hvilke kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? Fx praksisfortællinger, observationer, foto, video. Kvantiativ Hvilken kvantitativ dokumentationsform vil vi anvende? Fx optælling af om de har lært fokusordene. Dokumentationen bruges til evalueringen. Evaluering Hvornår skal der evalueres? Peger evalueringen på et nyt mål? 11
Evalueringsskema: Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvordan vil vi bruge det i andre sammenhænge? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag fællesskabsrettede aktiviteter? Hvilken betydning har VIDA eksperimentet haft for jeres læring og udvikling og hvorfor? Andre ting vi har fået øje på? 12
Børneperspektiv: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan? fx gennem børneinterview: Hvad var det sjoveste? Bedste? Hvad har du lært? Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? mm. Tegninger? Overordnet: Hvilket forhold er kommet til at betyder mere i jeres professionelle liv? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? 13
Overordnet evaluering 14
Appendix Litteraturhenvisninger, links, m.m. til relevant litteratur, forskningsresultater, politikker, m.m. 15