Budgetstrategi 2016 for Vordingborg Kommune Budget 2016-19 Rev. 9. februar 2015
Budgetstrategi for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2
Forord Det kommende års budgetarbejde frem mod budgetvedtagelse 8. oktober 2015 skal fastholde stærkt fokus på at have balance i økonomien og samtidig skal vi skabe råderum til prioriteringer der skal være med til at realisere den ambitiøse vision 2030, som en samlet kommunalbestyrelse vedtog i 2014. Vi har I år valgt at udarbejde en budgetstrategi som opsamler alle baggrundsinformationer, rammevilkår, procesbeskrivelser, opgavefordeling og tidsplan. På denne måde håber vi at læseren bliver i stand til at forstå hele budgetprocessen og spille konstruktivt ind i udarbejdelsen af budgettet for 2016-19. Arbejdet med at implementere visionen for Vordingborg Kommune 2030 pågår sideløbende med budgetprocessen og vil på mange områder være forankret i fagudvalgene og administrationens faglighed. Det er dog vigtigt at de indsatser som igangsættes for at udmønte visionen også understøttes økonomisk i prioriteringen af budgettet. Knud Larsen Borgmester 3
Indholdsfortegnelse 1. Udviklingen i budgettet...5 1.1. Indtægter...5 1.2. Serviceudgifter...5 1.3. Overførselsudgifter...5 1.4. Anlægsudgifter...5 1.5. Øvrige udgifter...5 1.6. Resultat og kassebeholdningen...6 2. Økonomistyring...7 3. Budgetprocessens elementer...9 3.1. Rammevilkår...9 3.2. Udgangspunktet er det vedtagne budget...9 3.3. Vedtaget reduktion på 10 mio. kr. (0,5%)...9 3.4. Demografiregulering...10 3.5. Tekniske korrektioner...10 4. Proces og opgavefordeling...11 4.1. Udarbejdelse af det tekniske budget...11 4.2. Den politiske budgetbehandling...11 5. Rum til prioritering og Vision 2030...13 5.1. Budgetbalance og råderum...14 6. Den økonomiske politik...15 7. Nøgletal...16 4
1. Udviklingen i budgettet Nedenstående tabel viser udviklingen i budgetterne til henholdsvis serviceudgifter, overførselsudgifter og anlægsudgifter. I tabellen er der korrigeret for udviklingen i løn og priser så tallene er sammenlignelige over årene. Alle udgifter og indtægter er omregnet til 2015- priser hvorfor tallene ikke er 100 % sammenlignelige med regnskaber, som præsenteres i årets priser. Indtægterne i budgettet er normalt ligeledes i årets priser, men er her omregnet til 2015-niveau. 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Indtægter -2.803-2.864-2.888-2.863-2.816-2.754-2.737-2.725 Serviceudgifter 1.912 2.019 1.806 1.871 1.819 1.799 1.782 1.772 Overførselsudgifter 709 728 906 882 862 846 845 842 Anlægsudgifter 130 206 228 147 98 96 86 87 Øvrige udgifter 16-94 41 53 32 47 48 49 Resultat -36-5 93 90-5 34 24 25 Regnskabstal for perioden 2010-2013, forventet regnskab for 2014 og budgettal for 2015-18. Alle tal er i 2015-priser. - Betyder indtægter/overskud og + betyder udgifter/underskud 1.1. Indtægter Som det ses i tabellen er indtægterne stabile, men faldende. Det skyldes dels det faldende befolkningstal som vores statstilskud (bloktilskud) beregnes ud fra, dels at beskatningsgrundlaget har været vigende både hvad angår ejendomsværdier og indkomster. Indtægterne fra udligningen er godt nok steget, men ikke nok til at opveje faldet i de øvrige indtægter. 1.2. Serviceudgifter Som det fremgår af tabellen har tendensen været faldende serviceudgifter. Det forklares dels af at befolkningstallet er faldende og dels af at der løbende er gennemført effektiviseringer i driften. 1.3. Overførselsudgifter Her er tendensen faldende udgifter. Disse udgifter er meget konjunkturafhængige og selvom vi ikke i øjeblikket har en decideret højkonjunktur, så har der været forbedringer siden 2013. Den store stigning i udgifterne fra 2012 til 2013 skyldes en stor refusionsomlægning der trådte i kraft 2013. 1.4. Anlægsudgifter Investeringerne i bygninger og infrastruktur har i perioden 2011-14 været ekstraordinært høje. Det er begrundet I et ønske om at sikre gode rammer for serviceproduktionen og for borgerne i kommunen for at kunne tiltrække og fastholde befolkningen samt i et ønske om at fastholde et højt aktivitetsniveau lokalt i en tid hvor investeringerne ellers ikke var ret store lokalt. 1.5. Øvrige udgifter 5
Dette dækker over renter, afdrag, lånoptagelse, afskrivninger af tilgodehavender og lignende finansielle forskydninger. Der er ingen tendens eller mønster med forklaring af disse udgifter, men de er medtaget for at give det samlede overblik i tabellen 1.6. Resultat og kassebeholdningen Viser regnskabsresultatets betydning for kassebeholdningen. Som det fremgår af nedenstående tabel har den gennemsnitlige kassebeholdning udviklet sig negativt siden 2012, hvilket alene kan tilskrives det ekstraordinært høje anlægsbudget. I de kommende år forventes den gennemsnitlige kassebeholdning at stabilisere sig omkring 75-100 mio. kr., hvis antagelsen om at der findes indtægter fra tilskud og lån som sikrer at det finansielle resultat i året er 0 i både 2016, 2017 og 2018. I 2015 er der budgetteret med en styrkelse af kassebeholdningen på 5 mio. kr. Samtidig er der en forventning om at overførslerne fra 2014 er større end overførslerne fra 2015 til 2016. Der er dermed et nettoforbrug af kassebeholdningen på ca. 30 mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Gns. kassebeholdning 208,1 169,2 128,3 111,4 94,0 93,8 93,8 6
2. Økonomistyring Forudsætning for seriøst arbejde med budgetlægningen er at budgetterne overholdes og at de opstillede mål og delmål opnås. Vi har i Vordingborg Kommune skabt en kultur hvor budgetoverholdelse er et grundlæggende vilkår for både ledere og medarbejdere. Det betyder at budgetterne har været overholdt de seneste fire år, og præcisionen i den løbende rapportering bliver også bedre år for år. De faglige og indholdsmæssige mål er selvfølgelig langt mere interessante end små afvigelser fra budgettet. På alle områder arbejdes der hver dag for at leve op til mål og skabe de ønskede effekter for borgere og samfundet, men vi er endnu ikke blevet ret gode til at måle og præsentere resultaterne. I 2015 vil ledelsesinformationen til politiske udvalg og Kommunalbestyrelsen bestå af en rapportering hvert kvartal. Den vil ligesom i dag indeholde en økonomisk del, hvor fokus er på forventet regnskab og afvigelser fra korrigeret budget. Dette vil blive suppleret med en række KPI er (Key Performance Indicators). Disse KPI er udvælges og udarbejdes med udgangspunkt i fagligheden på de forskellige områder, men med blik for det styringsrelevante informationsbehov. Det vil sige at administrationen vil udvælge de 3-7 væsentligste indikatorer på hvert udvalgsområde som rapporteres og forklares, hvis der er behov for dette. Arbejdet med KPI er og ledelsesinformation på denne måde er endnu under udvikling og det må forventes at både administrationen og udvalgene vil forbedre rapporteringen løbende, men vi skal jo starte et sted. Administrativt vil der være fokus på økonomirapportering hver måned og langt flere styringsrelevante KPI er på de forskellige ledelsesniveauer. Økonomirapporteringerne udarbejdes af økonomi og i tæt samarbejde med afdelingerne. Af nedenstående tabel fremgår tidsplan for økonomirapportering for 2015: Foreløbigt regnskab 14 Kvartalsrapportering Månedsrapportering Månedsrapportering Halvårs- Regnskab 31.12.14 31.03.15 30.04.15 31.05.15 30.06.15 Rapporttræk i økonomisystemet. 21.01.15 07.04.2015 05.05.2015 08.06.2015 13.07.2015 Økonomi udarbejder økonomirapportering for hver afdeling Økonomi udarbejder samlet økonomirapportering inkl. likviditetsprognose. Direktionen behandler rapporteringen. Validering af tal og forklaringer 21.01.15-09.02.15 07.04.2015-20.04.2015 21.04.2015-29.04.2015 05.05.2015-20.05.2015 08.06.2015-19.06.2015 13.07.2015-18.08.2015 19.08.2015-26.08.2015 17.02.2015 05.05.2015 26.05.2015 23.06.2015 01.09.2015 ØPU behandler rapporteringen. 18.02.2015 20.05.2015 09.09.2015 Kommunalbestyrelsen behandler rapporteringen. 26.02.2015 28.05.2015 17.09.2015 7
Månedsrapportering Kvartalsrapportering Månedsrapportering Månedsrapportering Foreløbigt Regnskab 31.08.15 30.09.15 31.10.15 30.11.15 31.12.15 Rapporttræk i økonomisystemet. Økonomi udarbejder økonomirapportering for hver afdeling Økonomi udarbejder samlet økonomirapportering inkl. likviditetsprognose. Direktionen behandler rapporteringen. ØPU behandler rapporteringen. Kommunalbestyrelsen behandler rapporteringen. 07.09.2015 05.10.2015 05.11.2015 07.12.2015 07.09.2015-17.09.2015 05.10.2015-21.10.2015 21.10.2015-28.10.2015 05.11.2015-18.11.2015 07.12.2015-15.12.2015 22.09.2015 03.11.2015 24.11.2015 22.12.2015 18.11.2015 26.11.2015 Januar 2016 Februar 2016 Februar 2016 Februar 2016 8
3. Budgetprocessens elementer 3.1. Rammevilkår Kommunernes økonomiske rammevilkår må forventes at fortsætte uændret. Det betyder, at udgangspunktet er nulvækst. Det kan i princippet oversættes til, at serviceniveauet ligger fast, og nye tiltag skal finansieres ved omprioriteringer. For den enkelte kommune er der dog ikke sikkerhed for, at nulvækst er lig med råderum til uændret serviceniveau. Den gældende budgetlov betyder, at den økonomiske ramme for kommunernes udgifter, som udmeldes i juni måned, skal overholdes både i budgetlægningen og senere i regnskabet. Overskrides de udmeldte udgiftslofter på både drift og anlæg, er finansministeren bemyndiget til at indføre sanktioner overfor kommunerne både kollektivt (hvis enten budget eller regnskab overskrider rammen) og individuelt (kun hvis regnskabet overskrider rammen). 3.2. Udgangspunktet er det vedtagne budget I det budget som blev vedtaget for 2015 var der tre overslagsår 2016-18 som nu kommer til at være udgangspunktet for budgettet 2016-19. 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Indtægter -2.816.069-2.802.328-2.835.838-2.873.011 Drift og refusion 2.680.884 2.694.113 2.725.322 2.761.736 Renter 19.586 18.817 18.776 18.686 Resultat af ordinær drift -115.599-89.398-91.740-92.589 Anlægsudgifter 98.454 95.518 85.873 87.045 Resultat af skattefinansierede områder -17.145 6.120-5.867-5.544 Øvrige 12.415 28.406 29.433 30.502 Ændring af likvid beholdning -4.730 34.526 23.566 24.958 I årene 2016-18 er der budgetlagt med et forbrug af kassebeholdningen mellem 24 og 35 mio. kr. om året. Dette er selvfølgelig ikke et realistisk niveau, når kassebeholdningen ikke er større end den er. I teksten omkring budgetforliget fremgår det da også at der regnes med et særtilskud, et finansieringstilskud og større låntagning. Disse forhold vil dog først være kendt når Regeringen og KL har lavet en aftale om kommunernes økonomi i 2016. Dette forventes at ske midt i juni måned. Administrationen tror stadig på disse forudsætninger, men erkender at det forestående folketingsvalg vil have en forholdsvis stor indflydelse på aftalens resultater og dermed for kommunernes økonomi. Både tidspunktet og udfaldet af valget (hvis det sker i 1. halvår) vil være afgørende for hvor stram den økonomiske kurs overfor kommunerne vil være. 3.3. Vedtaget reduktion på 10 mio. kr. (0,5%) Der er regnet med en årlig reduktion på 10 mio. kr. som endnu ikke er fordelt ud på udvalgenes budgetrammer. Dette svarer til ca. 0,5 % af udvalgenes budgetter indenfor budgetramme 1. Ideen med denne langsigtede reduktionspulje er for det første at det skal være muligt at effektivisere driften på alle områder med mindst 0,5 % om året og samtidig kan man allerede nu forberede sig på de kommende års effektiviseringskrav, da de jo er kendt. På denne måde vil det være muligt at tage fat på organisatoriske eller strukturelle ændringer der kan effektivisere driften. 9
Udvalg Fordeling af reduktion på 10 mio. kr. Økonomi, Planlægning og Udvikling 1,5 Erhverv 0,1 Uddannelse og Arbejdsmarked 0,2 Social 2,4 Sundhed og Psykiatri 1,2 Teknik og Miljø 0,6 Børn, Unge og Familie 3,7 Kultur, Idræt og Fritid 0,3 I alt 10,0 I denne tabel vises hvordan de 10 mio. kr. fordeles på udvalgsrammer. 3.4. Demografiregulering I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-18 blev det aftalt at der skal udarbejdes en ny model for demografiregulering til budget 2016. Dette arbejde er ved at være afsluttet administrativt og det forventes at Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling behandler forslag til ny model for demografiregulering på mødet 18. februar 2015. Af denne årsag kan modellen ikke beskrives nærmere her. 3.5. Tekniske korrektioner I løbet af budgetprocessen foretages en række tekniske korrektioner. Det drejer sig omfølgende typer: Opdaterede skøn for udviklingen i priser og lønninger (P/L-regulering). KL udsender flere gange årligt nye skøn for udviklingen og vi har ikke forudsætningerne for at have en anden mening om denne udvikling, så de indarbejdes i budgettet. Konsekvenser i budgetperioden af politiske beslutninger fx flerårige tillægsbevillinger, budget der flyttes fra et år til et andet eller fra et udvalg til et andet. Nye forventninger til indtægter fra skat, tilskud og udligning beregnes i en model fra KL som ud fra vores forudsætninger beregner de forventede indtægter, denne model opdateres omkring 1. juli. Ændringer i budgettet som følge af nye love og cirkulærer. Det kan både være øgede budgetter og reducerede budgetter. Der regnes med udgangspunkt i de beløb som er aftalt mellem Regeringen og KL, men tages lokale hensyn hvis der er forudsætninger for anden beregningsmetode. Ændrede skøn over udgifter til overførsler som følge af ændrede forventninger til ledigheden og øvrige konjunkturer. Alt dette beregnes administrativt og indarbejdes i budgetmaterialet. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling behandler alle de indarbejdede tekniske korrektioner på mødet 19. august 2015. 10
4. Proces og opgavefordeling Budgetprocessen er tilrettelagt på baggrund af indhøstede erfaringer med tidligere års budgetlægning og tilpasset de økonomiske vilkår og udfordringer som kommunen står over for i de kommende år. 4.1. Udarbejdelse af det tekniske budget For at opnå og fastholde et budget i balance med de nævnte målsætninger samt budgettilpasning til ændrede vilkår på alle serviceområder udarbejdes et Teknisk budget 1, som tager udgangspunkt i det vedtagne budgetoverslag for 2016, beslutninger/bevillinger godkendt af KB, demografiregulering og regulering efter pris- og lønudviklingen (skønnet af KL). Dertil kommer en Beregning af det tekniske budget budgetoverslagsår 2016 + beslutninger fra KB + demografiregulering + P/L-regulering + beregnet reduktionsramme til hvert fagudvalg = Teknisk budget 1 + tilpasning indtægter + justering budgetramme 2 + Lov og Cirkulæreprogram + andet = Teknisk budget 2 forholdsmæssig fordeling af reduktioner på 10 mio. kr. mellem udvalgsrammer. Teknisk budget 1 godkendes af ØPU i marts efter indstilling fra administrationen. Efter sommerferien fremlægges et Teknisk budget 2, som tager udgangspunkt i Teknisk budget 1 og en række tekniske korrektioner: - Tilpasning af indtægtssiden (skat, udligning og tilskud) efter forhandlingen om kommunernes økonomi mellem Regeringen og KL, - Justering af udgifter til overførselsudgifter og medfinansiering af regionalt sundhedsvæsen i overensstemmelse med beregnede forventninger (budgetramme 2) - Tilpasninger som følge af ændrede love mv. (Lov & Cirkulæreprogrammet) - Andet (eventuelle budgetfejl, justering af budget til særligt store kontraktuelle udgifter og lignende) ØPU er garant for en ensartet vurdering af tekniske korrektioner, som godkendes af ØPU efter indstilling fra administrationen. Dog behandles justeringen af budgetramme 2 også i respektive fagudvalg, som anbefaler overfor ØPU efter indstilling fra administrationen. 4.2. Den politiske budgetbehandling Med godkendelsen af denne budgetstrategi igangsætter administrationen arbejdet med at lave forslag til nye indsatser og forslag til reduktioner. Begge dele med en værdi af 1,5 % af budgetrammerne. Fagudvalgene præsenteres for det foreløbige arbejde hurtigst muligt og arbejdet med prioriteringsforslag sker løbende i foråret i administrationen og i dialog med udvalgene. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling godkender den 18. marts udvalgsrammer som herefter er grundlaget for alle fagudvalgs budgetarbejde. I udvalgsrammerne er indarbejdet demografireguleringer og en udmøntning af driftsbesparelser på 10 mio. kr. I fagudvalgene skal der i møderne 2.-4. juni foretages politiske prioriteringer indenfor udvalgenes driftsbudgetter. Inden da skal der være en dialog med eller en præ-høring af relevante interessenter. Fagudvalgene fastlægger egen proces for disse prioriteringer og dialog. Der må forventes flere behandlinger af budgettet i hvert udvalg. Det Tekniske budget 2, fagudvalgenes udmøntning af reduktionen på 10 mio. kr., omprioriteringer til visionen og nye politikker indenfor budgetrammerne, samt de eventuelle forslag til nye anlægsprojekter og øvrige ændringer i driftsbudgettet samles i et budgetforslag 11
der udsendes elektronisk forud for budgetseminaret 3. september 2015. Dette er samtidig det materiale der sendes i høring og udgangspunktet for de politiske forhandlinger om budget 2016-19. Budgettet for 2016-19 vedtages på KBs møde den 8. oktober 2015. Disse processer er samlet i nedenstående tidsplan for budgetlægningen. Tidspunkt Hvem Handling 5. februar Hovedudvalg Hovedudvalget behandler forslag til budgetprocedure 18. februar ØPU Behandler budgetstrategi 2016-19 samt forslag til ny model for demografiregulering Februar - marts Hovedudvalg + MED områdeudvalg Hovedudvalget udsender budgetprocedure til MED områdeudvalgene, som skal tilrettelægge en proces der sikre medinddragelse gennem hele budgetbehandlingen. 18. marts ØPU Godkender Teknisk budget 1 inklusiv demografiregulering med ny model Godkender budgetrammer for fagudvalgene Marts - april Fagudvalg Dialog mellem fagudvalg og administration om proces og fokusområder i budgetlægningen 5.- 7. maj Fagudvalg Drøftelse af budget og prioriteringsskemaer samt involvering af interessenter og høringsberettigede parter 2.- 4. juni Fagudvalg Sidste udvalgsbehandling af budgetmateriale inkl. prioriteringsskemaer 17. juni ØPU Udvalget behandler eget budget med prioriteringsskemaer og orienteres om den generelle budgetstatus, hvis der er noget nyt fra KL. 12. august Hovedudvalg Behandler det foreløbige budgetmateriale 19. august ØPU Behandler samlet budgetsag og godkendelse af alle tekniske korrektioner foretaget siden 22. april 2015. 21. august Økonomi & Personale Budgetmateriale til seminar 3. september udsendes 24. august Økonomi & Personale Budgetforslag tilgængeligt på hjemmeside til høringsprocessen og mail med link udsendes. Frist for høringssvar er 8. september kl. 12.00 3. september Kommunalbestyrelsen Budgetseminar for kommunalbestyrelsen. Budgetseminaret indeholder en status for budgettet og præsentation af borgmesterens forslag samt en opstart på de politiske forhandlinger som forventes at fortsætte nogle uger. 8. september Interessenter Sidste frist for aflevering af høringssvar til økonomistaben kl. 12.00 9. september Hovedudvalget Behandling af forslag til budget 2016-19 9. september ØPU 1. behandling af forslag til budget 2016-19 Møde med hovedudvalget, herunder drøftelse af budget 17. september Kommunalbestyrelsen 1. behandling af forslag til budget 2015-18 21. september Politiske partier Frist for budgetforlig, hvis det skal indgå som samlet ændringsforslag til 2. behandlingen i ØPU 30. september ØPU 2. behandling af forslag til budget 2015-18 30. september Politiske partier Sidste frist for aflevering af ændringsforslag som ønskes samlet af administrationen og udsendt med dagsorden til 2. behandling i KB 8. oktober Kommunalbestyrelsen 2. behandling af forslag til budget 2015-18 12
5. Rum til prioritering og Vision 2030 I august 2014 blev en ambitiøs vision for Vordingborg Kommune 2030 vedtaget af en enig Kommunalbestyrelse. Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Som det fremgår, er visionen formuleret bredt og kræver at den efterfølgende konkretiseres i en prioriteret række af delmål og effekter. Dette arbejde er igangsat og vil forløbe sideløbende med budgetprocessen det meste af 2015. Blandt andet lægges der op til en gennemgang af alle politikker/politikområder, med henblik på at fokusere politikkerne mod visionen og at opstille effektmål på alle områder. For at opnå effekterne og dermed visionen skal der prioriteres nogle indsatser på alle områder som ikke har været prioriteret tidligere. Vi skal således gøre noget andet end vi gør i dag for at opnå noget andet end vi har i dag. Ellers ville der ikke være et behov for en ny vision og en stor og inddragende proces omkring hvad vi kan gøre anderledes. I budgettet findes der ikke store reserver som uden videre kan prioriteres til nye indsatser på de forskellige områder. Budgetprocessen bliver derfor også en proces hvor alle udvalg skal igennem to processer. Først skal der prioriteres et antal nye indsatsområder/effektmål. Sammen med disse, skal der afsættes budgetmidler således at der umiddelbart kan ske noget i driften. Da midlerne til disse prioriteringer skal findes i eget udvalgsområde skal alle udvalg således også prioritere et antal reduktionsforslag indenfor udvalgets egen ramme (budgetramme1). Vores vision og de politikker vi vedtager i løbet af 2015 er ikke kun signalpolitik. Vi vil som kommunalbestyrelse sætte handling bag ordene og har derfor tilrettelagt et forløb hvor vi afsætter op til 1,5 % af driftsbudgettet til disse indsatser. Det er således klart at der er nogle opgaver vi skal nedprioritere for at have mulighed for at opprioritere andet. Vi tror og håber at borgere og medarbejdere kan se meningen med denne omprioritering og det er vigtigt at understrege, at det ikke er en spareøvelse, for alle pengene forudsættes omprioriteret indenfor udvalgets driftsbudget. For at sikre at disse to processer reelt gennemføres på alle områder stiller Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling krav om at der omprioriteres nedenstående i hvert udvalg, som svarer til 1,5 % af udvalgets driftsbudget (budgetramme 1) til nye tiltag, der er en udmøntning af visionen. Udvalg 1,5% til omprioritering Økonomi, Planlægning og Udvikling 4,1 Erhverv 0,2 Uddannelse og Arbejdsmarked 0,5 Social 6,3 Sundhed og Psykiatri 3,3 Teknik og Miljø 1,5 Børn, Unge og Familie 9,6 Kultur, Idræt og Fritid 0,8 I alt til omprioritering 26,3 13
Administrationen udarbejder et katalog med nye indsatser, som er beskrevet med omkostninger, forventede effekter, tidshorisont, og eventuelle afledte fordele eller ulemper. Udvalget skal således forvente at have en række forslag at prioritere imellem. På samme vis udarbejder administrationen reduktionsforslag som mindst svarer til udgifterne i det samlede katalog over nye indsatser. Også her skal udvalget forvente en række forslag der skal prioriteres imellem. 5.1. Budgetbalance og råderum Det politiske råderum og dermed mulighederne for at prioritere visionen og politikkerne afhænger i høj grad af resultatet af forhandlingerne mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2016. Først når vi kender denne aftale og dermed rammerne for vores økonomi kan vi være helt sikre på om forudsætningen for budgetlægningen holdt. Vi tager udgangspunkt i at det tekniske budget kommer i balance med nogle øgede indtægter i form at finansieringstilskud, særtilskud og øgede lånemuligheder. Hvis dette sker, kan de nævnte omprioriteringer indenfor fagudvalgene foretages som ønsket. Hvis det derimod viser sig at vi ikke får de forventede indtægter eller lånemuligheder, så skal der reduceres i udgifterne. Det kan gøres i anlægsbudgettet eller man kan benytte sig af de reduktionsforslag som fagudvalgene har prioriteret i foråret. Sagt på en anden måde, så producerer alle fagudvalg en række forslag til nye tiltag og forslag til reduktioner i foråret. I august, når vi kender de økonomiske rammer, viser det sig så om reduktionerne kan blive i fagudvalgets område og prioriteres til de ønskede tiltag eller om de (delvist) skal bruges til at få budgettet i balance uden træk på kassebeholdningen. Grunden til at der er valgt 1,5 % som prioriteringskrav er at det svarer til 26 mio. kr. i budgettet. Vordingborg Kommunes andel af det ekstraordinære finansieringstilskud i 2015 var ca. 30 mio. kr. Hvis dette mod forventning bortfalder helt uden erstatning i regeringsaftalen så er vi tilnærmelsesvis dækket ind. 14
6. Den økonomiske politik I 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen en revideret Økonomisk Politik. De væsentligste punkter herfra er gengivet i nedenstående. Det politiske råderum skal skabe plads til en fortsat udvikling af kommunens opgaveløsning. Det politiske råderum til anlægsinvesteringer skal være 80 mio. kr. om året. I dette investeringsniveau indgår vejvedligeholdelse ikke. Det politiske råderum til erhvervsfremme, udvikling og markedsføring af kommunen skal være 25 mio. kr. årligt afsat i driftsbudgettet. Der skal i driftsbudgettet være afsat mindst 15 mio. kr. - gerne 20 mio. kr. årligt som bevillingsreserve. Ufinansierede tillægsbevillinger gives som udgangspunkt ikke. Den løbende økonomistyring og rapportering skal sikre budgetterne ikke overskrides. Der udarbejdes flerårige handleplaner i de tilfælde hvor udfordringerne ikke kan håndteres indenfor et budgetår. Der er mulighed for "finansierede" tillægsbevillinger, hvilket betyder, at et område kan få en tillægsbevilling til omstruktureringer, investeringer og lignende, såfremt der samtidig laves aftale om finansiering i form af merindtægter og/eller mindreudgifter inden for en kortere tidshorisont. Likviditeten skal skabe frihed til politiske prioriteringer, stabilitet i serviceniveau samt uafhængighed af lån og øvrige dispensationer. Målsætningen for likviditeten (den gennemsnitlige daglige kassebeholdning over 365 dage) er at den skal ligge i imellem 100 og 200 mio.kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning må kun kortvarigt komme under 100 mio. kr. hvis der samtidig er vedtaget et budget som indeholder en prognose for at kassebeholdningen genoprettes til mellem 100 og 200 mio. kr. Hvis kassebeholdningen kommer over 200 mio. kr. skal der i budgetlægningen tages stilling til formålet. Her vil der være mulighed for at øge anlægsinvesteringerne eller øge driftsbudgettet, hvis budgetbalancen tillader dette. Langfristet gæld optages i forbindelse med anlægsinvesteringer indenfor reglerne om kommunal låntagning. Der skal budgetlægges med et nettoafdrag på den langfristede gæld (ekskl. Kommunale ældreboliger). Det vil sige at nye lån kun kan optages svarende til de årlige afdrag på bestående lån. Ved særlige investeringer i strategisk jordkøb eller lignende kan der i enkelte år afviges fra politikken. Kommunale skatter skal være på et uændret niveau Vordingborg Kommune. Det kommunale skattetryk (kommunal indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift) er et konkurrenceparameter i kommunens ønske om at tiltrække borgere og virksomheder. Derfor vurderes det løbende i forhold til landsgennemsnit, kommuner i nærområdet m.v., 15
7. Nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal til at få et hurtigt overblik inden budgetlægningen starter. Vordingborg Sammenlignings Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet OVERORDNEDE NØGLETAL 2014 Udgiftsbehov pr. indb. 106,7 103,1 101,3 100,0 Beskatningsgrundlag pr. indb. 90,4 90,7 98,5 100,0 Ressourcegrundlag pr. indb. 100,8 100,4 98,9 100,0 Ressourcepres 105,8 102,7 102,4 100,0 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indb. 103,0 104,1 100,9 100,0 Serviceniveau 96,5 100,8 99,6 100,0 Beskatningsniveau 103,0 103,1 101,8 100,0 Skat/service forhold 106,7 102,3 102,3 100,0 Faktisk udgiftspres 102,1 103,6 102,0 100,0 Balanceindikator 100,8 99,6 99,9 100,0 Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Vord.borg er: 12 Gruppen omfatter kommuner mellem 40.000 og 60.000 indb. Ressourcepresset er moderat KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2014 www.kora.dk 16
RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER 1.30 Vordingborg Sammenlignings Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet BUDGET 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 66.625 65.816 67.293 69.653 Folkeskolen, kr. pr. 6-16 årig 66.845 74.194 72.904 72.926 Tilbud til ældre kr. pr. 65 årig og derover 37.445 41.438 37.112 43.356 Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger kr. pr. 17-64 årig (ekskl. forsikrede ledige) 5.747 6.441 5.658 5.616 Sygedagpenge kr. pr. 17-64 årig 3.163 2.711 2.499 2.333 Førtidspensioner kr. pr. 17-64 årig 9.204 10.441 7.268 6.331 Personlige tillæg mv. pr. pensionist 513 529 498 518 Boligsikring kr. pr. 17-64 årig 539 570 531 574 Børn/unge med særl. behov, kr.pr. 0-22 årig 11.173 11.901 9.487 8.123 Voksne med særlige behov, kr. pr. 18+ årig 4.892 5.817 5.422 5.432 Tilbud til udlændinge (bruttodrift) kr. pr.18 årig og derover 671 618 571 563 Revalidering og løntilskud mv. pr.17-64 årig 3.377 2.807 2.569 2.304 Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. kr. pr. indb. 1.809 1.755 1.719 1.983 Vejvæsen kr. pr. indb. 1.395 1.059 1.194 1.024 Redningsberedskab kr. pr. indb. 217 220 224 230 Administration mv. kr. pr. indb. 5.233 5.834 5.584 5.407 Natur- og miljøbeskyttelse kr. pr. indb. 213 221 148 141 Sundhedspleje og tandpleje, kr. pr. 0-17 årig 2.749 2.671 2.470 2.582 Sundhedsvæsen, genoptr. og foreb. kr.pr. indb. 4.757 4.918 4.350 4.279 Sammenligningsgruppens størrelse og sammensætning er forskellig fra område til område, idet sammenligningsgruppen er valgt på grundlag af behovsstrukturen på det enkelte område samt kommunens ressourcesituation. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2014 www.kora.dk 17
FINANSIELLE FORHOLD 3.10 Vordingborg Sammenlignings Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet FINANSIELLE NØGLETAL 2014 Udskrivningsgrundlag 144.621 146.663 155.250 158.201 Grundværdier, landbrugsejendomme 50.212 40.167 33.715 22.034 Grundværdier, øvrige ejendomme 117.190 104.439 155.806 155.226 Beskatningsgrundlag 158.332 158.754 172.554 175.116 Udskrivningsprocent 25,20 25,78 25,42 24,90 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,20 6,61 6,81 6,96 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,32 25,82 26,50 26,25 Beskatningsniveau 25,64 25,68 25,36 24,90 Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Vord.borg er: 12 Gruppen omfatter kommuner mellem 40.000 og 60.000 indb. Ressourcepresset er moderat KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2014 www.kora.dk 18