Kvalitetsrapport for Bavneskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012 1
Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år... 7 Vikardækning i folkeskolen... 9 Børns overgange til skole og SFO... 11 Tal og faktadel... 14 Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet... 14 Evaluering:... 14 Skole/hjemsamarbejdet:... 14 Specialpædagogiske processer:... 15 Efteruddannelse og kompetenceudvikling:... 18 SFO:... 19 De gode resultater... 20 Karaktergennemsnit... 20 Overgang til ungdomsuddannelserne 2012... 21 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle... 22 Børn i specialklasser og specialskoler:... 22 Fakta om skolerne og økonomi:... 23 Tidsforbrug, ressourcer og økonomi:... 23 Klassetrin og spor... 23 Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev.... 23 Planlagte og aflyste skematimer... 25 Budget:... 26 2
Politisk forord I Faxe Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de 11 folkeskoler i Kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan er for skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapporterne er udarbejdet begyndende med skoleåret 2007/2008. Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner, der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed. Faxe Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål for folkeskoleområdet og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 5 er disponeringsmæssigt ændret i forhold til tidligere rapporter. Dette betyder følgende: At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten At denne kvalitetsrapport indeholder en evaluering og afslutning af de opstillede handlingsplaner At enkelte afsnit er udeladt i den endelige kvalitetsrapport At nuværende handleplaner i kvalitetsrapporten ikke tænkes fremadrettet men afsluttet, i det der fra kommende skoleår etableres tre nye skoler. 3
Faxe Kommunes mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder....til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4
Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler Evaluering eller del-evaluering af skolens handleplaner for skoleåret 2010/2011 Indsæt handleplaner Udfyld evalueringsdelen Hvilke forsøgs- og udviklingsarbejder har skolen arbejdet med? ipad som lærerens daglige redskab Det overordnede formål med projektet er at afdække mulighederne samt eventuelle begrænsninger ved brug af ipad som et væsentligt arbejdsredskab for lærere. Baggrunden for projektet er skoleledelsens ønske om at styrke lærernes brug af ITbaserede hjælpemidler med det formål at opkvalificere og rationalisere forberedelsen, undervisningen og mødeaktiviteter m.v. Skolens samtaleanlæg er endvidere af ældre dato og kan ikke længere leve op til de behov, der er for formidling af informationer i løbet af undervisningstiden. Det ønskes afprøvet, om brug af ipad kan medvirke til at afhjælpe denne problemstilling. Delmål for projektet er: - at afdække om brug af ipad som lærernes personlige arbejdsredskab vil være udbytterig for såvel lærer som skole - eksempelvis i forbindelse med lærerens brug af intranettet - at øge lærernes muligheder for dokumentation af undervisningen - at gøre lærerne fortrolige i forhold til anvendelse af ipad, således at de kan give eleverne kvalificeret vejledning i forhold til anvendelse af tablet-pc er. Projektet er frivilligt; men med en forpligtigelse til at anvende egen arbejdstid til deltagelse i kursusforløb. Alle lærere på skolen har ønsket at medvirke, og vi ser en betydelig faglig erfaringsudveksling i forhold til programmer, som kan anvendes i undervisningen. Alkoholindsats Bavneskolen blev i 2012 udvalgt som modelskole for Faxe Kommunes alkoholindsats. Vi er påbegyndt uddannelse af det samlede personale i foråret 2012, hvor fokus var viden og holdninger. Det følges op i august 2012 med fokus på viden og handlinger. Vi forventer at medvirke til at formulere en pædagogisk praksis, at indhente erfaringer både positive og negative, medvirke til at udforme lokal alkoholpolitik samt ved opstart- og sparring af andre skoler. 5
PALS-projekt 3-årigt projekt med opstart i skoleåret 2010 / 2011. Skoleåret 10/11 blev brugt til medarbejdernes forberedelse, hvilket skete ved en meget omfattende og grundig mødeaktivitet. Implementeringen i skolens dagligdag påbegyndes i august 2011. Comenius Regio Skolen deltager i Faxe kommunes projekt, hvor der samarbejdes med Øvre Eiker Kommune i Norge. For Bavneskolens vedkommende samarbejdes specifikt med Hokksund Barneskole. Emnerne i samarbejdet er primært: inklusion, tværfagligt samarbejde samt anvendelsen af IT og medier i undervisningen. Der har været to besøg i skoleåret henholdsvis i marts, hvor ledelsen var i Øvre Eiker og i maj, hvor der var genbesøg i Faxe. Projektet forløber over to år og afsluttes ved udgangen af dette skoleår. Det har været berigende, lærerigt og udviklende at deltage i projektet og vi ønsker fortsat at bidrage til at nye samarbejdsrelationer etableres. Comenius Job-shadow I forlængelse af Comenius Regio har vi i indeværende år søgt og fået godkendt ansøgninger til udveksling på lærerniveau med Hokksund Barneskole. Vi havde i efteråret 2011 besøg af tre lærere og én leder. Efterfølgende sendte Bavneskolen i april 2012 tre lærere, SFO-leder og skoleledelse til Øvre Eiker i Norge. Den overordnede overskrift på udvekslingen har været klasseledelse og inklusion. Tilbagemeldingerne for både de norske lærere og Bavneskolens lærere har været yderst positive, og bestemt noget vi ønsker at satse på fremover. 6
Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Evaluering: ipad som lærerens daglige redskab Der har været en spændende læreproces i foråret og vi ser mulighederne udfolde sig både for den enkelte lærer og i forhold til de faglige programmer, som kan anvendes i undervisningen. Projektet fortsætter kommende skoleår. Alkoholindsats Projektet blev startet op i maj 2012 og fortsætter i kommende skoleår. PALS-projekt Dette har været år 2 med PALS for personalet og år 1 for eleverne. Opstarten med PALS for eleverne i begyndelsen af skoleåret forløb helt fantastisk. Der var udarbejdet en årsplan for gennemgangen af de forventninger skolen har indenfor de tre hovedområder: Respekt, Ansvar og Omsorg. Fra januar 2012 har fokus været vedligehold og repetion. PALS er et skoleomfattende projekt og et som på flere måder bryder med tidligere handleveje. Det kræver derfor vedholdenhed fortsat at have fokus og rette opmærksomheden mod det positive. PALS-teamet evaluerede projektet i slutningen af juni og der er en klar oplevelse af, at PALS indsatsen har stor betydning for elevernes arbejdsmiljø og trivsel. Projektet fortsætter i år tre og udvides med også at have tilbud til de elever, som har behov for særlig opmærksomhed og guidning. Ligeledes er der uddannet lærere, som kan tilbyde de enkelte forældre et kursusforløb i PALS for forældre. Comenius Regio og Comenius Job-shadow Den endelige evaluering af Comenius Regio og Comenius Job-shadow projekterne foretages umiddelbart efter afslutningen ved udgangen af juli 2012. Umiddelbart er ledelsens vurdering dog, at det er meget udviklende og inspirerende at få et dybere kendskab til en anden kultur og andre handlemåder. Især er vi glade for at inklusionsperspektivet har været et af de overordnede omdrejningspunkter. Kommende skoleår: I forbindelse med ny skolestruktur, har Midtskolen iværksat flere udviklingsarbejder indenfor faglige områder og med at opbygge centre. Projekterne med PALS, ipad og alkohol er flerårige og fortsætter. 7
Det faglige niveau Giv en vurdering af skolens faglige niveau hvor ser skolen sine udviklingsmuligheder? Der har de senere år kun været mindre udsving i elevernes faglige resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Sammenlignet med folkeskolerne i Faxe Kommune opnår eleverne fine resultater. Vi ser en positiv dokumenteret fremgang i fagene, som er omfattet af de nationale test, hvor resultaterne ligger på landsgennemsnittet. Der er på indskolingsområdet fortsat en positiv udvikling baseret på seneste års initiativer. Eksempelvis har profylaktisk indsats samt strukturering af skolens interne procedurer for test og evaluering givet et løft m.h.t. læseindlæring. Det er vores vurdering, at de resultater som skolens elever opnår til de afsluttende prøver fint matcher de forventninger, man kan have hertil, når rammer og muligheder tages i betragtning. 8
Vikardækning i folkeskolen Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Bavneskolens Principper for vikardækning under hensyntagen til faglighed, økonomi og tilsynspligt Ved anvendelse af vikardækning fortsættes den normale fagundervisning så vidt muligt i henhold til kravene i Fælles Mål. Der tages hensyn til den enkelte vikars viden og færdigheder således, at kendskab til klassen og uddannelse i faget kommer eleverne til gode. Faste vikarer bruges først. Herefter anvendes helst læreruddannede eller lærerstuderende, dog kan der anvendes lærere fra specialfunktioner d.v.s. tolærerordning, læsehus, bibliotek, støtte, nedordning etc. og elever kan sendes hjem. Elever fra børnehaveklasse til og med 4. klasse tilbydes altid vikar. Elever fra 5. klasse 7. klasse sendes om nødvendigt hjem i ydertimer. Elever fra 8. klasse 9. klasse vil kunne opleve mellemtimer uden vikardækning og vil kun få vikar i ydertimer såfremt undervisningstilbudet er relevant. Elever sendes hjem med selvstændige opgaver. Når der gives selvstændige opgaver, forventes det at eleverne tager ansvar for egen læring. Ved varslet fravær skal der foreligge undervisningsforslag og materiale til de berørte timer. Ved øvrigt fravær sørger læreren så vidt muligt for materialer til vikaren. Informationer fra den fraværende lærer til vikaren sker via skolens interne/elektroniske konference på Skolekom. Vikaren forsøger at skabe kontinuitet i undervisningen. I ekstreme situationer med megen fravær kan det blive nødvendigt kun at tilgodese skolens tilsynspligt. Det er under alle forhold ledelsens ret og pligt at vurdere og disponere, så der tages hensyn til elever, undervisning og økonomi. Principperne er ikke blevet opdateret i de seneste år, hvorfor der er et par formelle fejl i ovennævnte. De grundlæggende tanker følges dog i forbindelse med skolens vikardækning. 9
Hvordan arbejder skolen i øvrigt med området - Her tænkes på: Planlagt fravær Længerevarende sygdom Teamets samarbejde om kvaliteten af undervisning ved vikardækning SkoleIntra s vikarmodul udnyttes til at sikre en god kommunikation mellem fraværende lærer og vikaren. Skolens lærere udviser en meget stor grad af fleksibilitet ved løsning at længerevarende vikariater. 10
Børns overgange til skole og SFO Rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud tager værdimæssigt udgangspunkt i Faxe Kommunes børnepolitik. I blandt de overordnede politiske målsætninger i børnepolitikken danner følgende 3 målsætninger grundlag for rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud: I Faxe Kommune vil vi sammen med forældrene skabe helhed i børns og unges liv. I Faxe Kommune arbejdes tværfagligt og indsatsen skal forankres på tværs af forskellige faggrupper i institutioner og sektorer. I Faxe Kommune tager alt arbejde med børn og unge afsæt i, at se på ressourcer hos børnene, deres familie og deres netværk. Hvordan arbejdes der med skattekisten som et obligatorisk element? Første skoledag har børnene en skattekiste med, som dels rummer ting fra børnehaven; men også hjemmefra, og som betyder noget for barnet. Det kan være en fjer, en sten, et billede. Der arbejdes med elementer fra skattekisten både i undervisningen og i SFO. Hvordan organiseres besøg fritidshjem/sfo og skole som obligatorisk element? En formiddag i marts besøger børnehaveklasselederne børnehaverne. Den første kontakt etableres, og der arbejdes med forskellige skolerelaterede aktiviteter. I begyndelsen af maj, efter der er foretaget klassedannelse, kommer børnene på besøg én hel dag på skolen. De er først med i børnehaveklassen og om eftermiddagen i SFO. I maj, inden opstart i SFO 1. juni, afholdes forældremøde, hvor der gives en grundig orientering om livet og dagligdagen i SFO. Der er en forventningsafstemning og der informeres om I-portalen. Midt i juni kommer børn og forældre sammen på besøg i børnehaveklassen. For børnene er det første gang de er sammen som klasse. For forældrene er det deres første gang sammen som klasseforældre. Ledelsen informerer om skolen, forventningerne og praktiske forhold som for eksempel forældreintra. I dette møde deltager vores skolebestyrelse med et oplæg om forældresamarbejde og skolebestyrelsens arbejde. Der vælges repræsentanter til forældrerådet, hvilket der er stor gavn af, når skoleåret starter op. I september besøger de nye børnehaveklassebørn sammen med deres børnehaveklasseleder og skolepædagog deres gamle børnehave. 11
Hvordan anvendes udviklingsskemaerne? Udviklingsskemaerne rummer vigtig viden og bidrager til at denne ikke går tabt. Ligeledes er der åbenhed om, hvilken viden der er overleveret. Skemaerne læses af SFO-personale, børnehaveklasseledere og leder. Bliver der efterfølgende behov i forbindelse med et barns udvikling eller trivsel anvendes skemaerne til det samlede billede. Hvordan håndteres overleveringsmøderne mellem Skole/SFO og daginstitution? Efter indskrivningen er på plads aftales overleveringsmødet. Det afholdes i begyndelsen af marts med deltagelse af de primære voksne fra børnehaven, børnehaveklasselederne, skolepædagoger som repræsentanter fra SFO og skolens ledelse. Forinden har børnehaven indhentet forældrenes underskrift til samtykkeerklæringen, således at oplysninger kan udveksles. Relevante forhold om det enkelte barn drøftes og vigtig viden udveksles. Hvordan inddrages forældrene i overgangsprocesserne? På skolens hjemmeside har vi udarbejdet et menupunkt, som grundigt informerer om skolestart på Bavneskolen. Der orienteres om emner som at være skoleparat, forudsætninger for skolestart, dagligdagen i børnehaveklassen, læseparat, at opleve succes og venskaber. Forældrene orienteres op til indskrivningen om disse informationer. Forinden selve indskrivningen har de også en samtale i børnehaven om deres barn og barnets udvikling i relation til skolestart. Ved indskrivningen har skolens ledere en samtale med de enkelte forældrepar og familien får god tid til at besøge børnehaveklasserne og SFO og få en samtale med personalet. Der afholdes informations- og forældremøder i både SFO og skolen i løbet af foråret, forud for opstarten. Er der behov arrangeres netværksmøder med forældrene og relevante fagpersoner forud for skolestart. Er der forhold som gør sig gældende i relation til klassedannelsen søges dette indarbejdet. 12
Medvirker den konkrete praksis i at understøtte og muliggøre social inklusion og hvordan? Vi oplever meget tydeligt, at den konkrete praksis medvirker til at højne den sociale inklusion. Der er mange aktiviteter, som er iværksat inden den egentlige skolestart, der medvirker til at børnene tidligt oplever social inklusion. Vi ser også at starten i SFO 1. juni har en gavnlig effekt på alle børnenes kendskaber til hinanden og som har en gunstig effekt på venskaber. At vores børnehaveklasser har lokale ved siden af hinanden medvirker til megen aktivitet på tværs og dette understøttes af aktiviteter i SFO. Vi har også kunnet mærke på børnene, at vores børnehaver gennem de sidste par år har haft langt tættere samarbejdsrelationer og arbejdet med mange skoleforberedende aktiviteter på tværs. 13
Tal og faktadel Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse ( 8 stk. 2.1): På hvilken måde evaluerer skolen elevernes udbytte af undervisningen, udover de nationale test Diagnostiske prøver Egne test Karakter Skoleudtalelse Klassekonferencer Elevsamtaler Andet Ja x nej Skole/hjemsamarbejdet: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer, herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner ( 8 stk. 2.2): ja nej Har skolen vedtaget regler om telefonisk kontakt (forældre/lærere) x Har skolen principper/retningslinier for kontakt via mail x Muligheden for personlig kontakt på skolen x Anvendes hjemmebesøg x Hvordan anvender skolen elevplaner: ja nej til orientering som baggrund for skolehjem samtale x som journal, der løbende føres af elev, forældre og lærere x andet x 14
Specialpædagogiske processer: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af den specialpædagogiske bistand ( 8 stk. 2.3) Specialpædagogisk bistand ja nej Er der udarbejdet principper for specialpædagogisk bistand Har skolen en koordinerende lærer for specialpædagogisk bistand/indsats Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold x Lektionsforbrug Specialklasserække Andre specialklasser Specialpædagogisk bistand Antal lektioner forbrugt på specialpædagogisk bistand. Optalt for et skoleår 360 Antal lektioner forbrugt på AKT 279 Hvor meget tid anvender skolen til (Ikke UV.Tid) timer Testlærerne 125 AKT lærerne 20 Læsevejleder 160 Specialcenter koordinator 35 SSP lærerne 150 Holddannelse ja nej Er der udarbejdet principper for holddannelse: 15
Lektionsforbrug Specialklasser Normalklasser Antal lektioner forbrugt på holddannelse Optalt for et skoleår 0 339 Dansk som andet sprog ja nej Er der udarbejdet principper for dansk som andet sprog Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold Lektionsforbrug Antal Antal elever med dansk som 2. sprog 4 Antal lektioner forbrugt på dansk som andet sprog Optalt for et skoleår 30 16
Lærernes uddannelsesniveau I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget, eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk. 5.2) Antal lærere med eller uden linjefag Engelsk Ty/Fr Hist Krist Samf Mat N/T Dansk Engelsk A: Antal lærere der underviser i faget 15 6 2 6 10 3 9 5 B: linjefag 9 6 0 4 1 2 5 1 C: eller kompetencer svarende hertil* 6 0 2 2 5 1 4 3 D: ikke linjefag 0 0 0 0 4 0 0 1 Geo Bio Fy/Ke Idræt Mu Billed Hånd Sløjd Hjem A: Antal lærere der underviser i faget 1 1 9 5 8 2 2 2 B: linjefag 1 1 3 4 0 2 1 2 C: eller kompetencer svarende hertil* 0 0 4 1 5 0 1 0 D: ikke linjefag 0 0 2 0 3 0 0 0 * minimum 5 års uv. erfaring Specialpædagogik I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk.5.3) Uddannelsesniveau: Uddannelsesniveau Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag Antal lærere uden særlig efteruddannelse Special klasserække Andre specialklasser Specialpædagogisk bistand 2 0 Dansk som andetsprog I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. ( 7 stk. 5.4) Antal tilknyttede lærer Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag Antal lærere uden særlig efteruddannelse 1 1 0 17
Efteruddannelse og kompetenceudvikling: Lærersammensætning Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år 3 0 3 12 31-40 år 4 1 5 20 41-50 år 2 2 4 16 51-60 år 5 5 10 40 61-70 år 3 0 3 12 i alt 17 8 25 Pædagogisk personale (ikke SFO) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år 31-40 år 41-50 år 1 1 100 51-60 år 61-70 år i alt 1 1 Ledelsen (kun skoledel) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år 31-40 år 41-50 år 1 1 50 51-60 år 1 1 50 61-70 år i alt 1 1 2 Efteruddannelse og kompetenceudvikling I hvilket omfang der er anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne ( 7 stk.5.5) Antal timer Antal kroner Fagfaglig efter-/videreuddannelse 780 32.000 Anden kompetenceudvikling 130 12.000 18
SFO: Er der udarbejdet principper for SFO/Skole samarbejdet Er der brobygningsordning i SFO en Er der brobygningssamarbejde daginstitutioner/sfo ja nej Pædagogisk personale Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år 31-40 år 1 1 12,5 41-50 år 3 3 37,5 51-60 år 3 3 37,5 61-70 år 1 1 12,5 i alt 7 1 8 Ledelsen SFO Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år 31-40 år 41-50 år 1 1 100 51-60 år 61-70 år i alt 1 1 19
De gode resultater Oplysninger om resultater vedr. karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve ( 9 stk. 1.1): Karaktergennemsnit FSA 2010/11 2011/12 9. klasse ST FSA ST FSA Dansk - Læsning 6,09 5,56 7,17 5,11 Dansk - Retskrivning 5,62 5,21 7,00 5,80 Dansk - Skr. fremstilling 6,74 6,00 7,57 6,91 Dansk - Orden 6,09 4,00 7,63 6,14 Dansk - Mundtlig 7,00 7,68 8,03 7,77 Matematik - Færdighed 5,65 5,97 6,11 6,51 Matematik - Problem 6,24 5,15 6,29 6,06 Matematik - Mundtlig 4,65 5,69 Engelsk - Skriftlig 6,62 7,15 7,34 Engelsk - Mundtlig 7,44 8,69 7,89 8,63 Tysk - Skriftlig 3,87 4,50 4,35 5,69 Tysk - Mundtlig 4,17 5,21 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 6,32 5,24 6,74 5,66 Biologi 6,38 5,67 6,94 Biologi - Skriftlig 7,00 5,69 Geografi 6,41 7,17 Geografi - Skriftlig 5,61 5,89 Historie 4,74 5,74 Historie - mundtlig 6,29 5,86 Samfundsfag 6,24 5,26 6,03 Samfundsfag - mdt 4,89 Kristendomskundskab 5,44 6,31 Kristendomskundskab -mdt Fri selvvalgt opgave 8,13 7,57 20
Overgang til ungdomsuddannelserne 2012 9. klasserne, Bavneskolen Antal elever der har ønsket/fra afgangsskole Antal % 10. kl. Folkeskole 3 8 10. kl. Kommunale ungdomsskole 0 10. kl. Specialskole for børn 0 10. kl. Husholdnings- ell. Håndarbejdsskole 0 10. kl. Friskole ell. private grundskole 0 10. kl. Efterskole 11 31 Bil, fly og andre transportmidler 1 3 Bygge og anlæg 0 Bygnings- og brugerservice 0 Dyr, planter og natur 0 Krop og stil 0 Mad til mennesker 1 3 Medieproduktion 0 Merkantil 0 Produktion og udvikling 0 Strøm, styring og IT 1 3 Sundhed, omsorg og pædagogik 0 Transport og logistik 0 Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse 0 ST 10 28 EU 0 HF 0 STK 0 HT 2 6 HH 5 14 Meddelelse om andre aktiviteter 2 6 I alt 36 100,0 21
Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Angivelse af hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler indenfor kommunens eget skolevæsen, specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsen, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelser ( 7 stk. 6): Børn i specialklasser og specialskoler: Internt Antal elever Specialklasser Læseklasser Enkeltintegreret elever Antal børn henvist til Interne tilbud Skolen ved skoven Autistklassen Sofiendalskolen Øen Centerklassen Hylleholt Skole Centerklassen Karise Skole Erhvervsklasse 1 Erhvervsklasse 2 Erhvervsklasse 3 Drengeklassen Pigeklassen Fra Faxe Fra andre kommuner Eksternt (Andre kommuner, Regioner, selvejende institutioner) Antal børn henvist til eksterne tilbud i andre kommuner Specialskoler specialklasser Antal børn henvist til eksterne tilbud i regioner Specialklasser Andre eksterne tilbud Dagbehandlingstilbud Anbringelser Fra Faxe Klager over Kommunen til Klagenævnet for specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1 ( 9 stk. 4) Klager over kommunen til klagenævnet for specialundervisning Antal klager 22
Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Antal medarbejdere (opgjort pr. fuldtidsstillinger) lærere 25,85 pædagoger 7,4 TAP ere 0 ledelse 1,4 Antal elever opgjort pr. 20.08. 2010 2011 393 381 Klassetrin og spor Klassetrin og spor 2011/2012 Antal klasser Antal elever 0 kl. 2 37 1 kl. 2 45 2 kl. 2 38 3 kl. 2 36 4 kl. 2 37 5 kl. 2 37 6 kl. 2 45 7 kl. 2 31 8 kl. 2 37 9 kl. 2 38 10 kl. 0 0 Sum 20 381 Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev. Antal elever pr. 31.7.2012 Sygefravær Ulovligt fravær Lovligt fravær Total antal fraværsdage Fraværsdage i snit pr. elev Fravær i % pr. elev Sygedage i snit pr. elev Sygedage i % af samlet fravær 372 2.912 636 1.414 4.962 13 6,7 7,8 58,7 23
Vikardækning af aflyste timer. Fravær Antal lektioner der er aflyst 136 Antal lektioner læst med timelønnede vikarer 1.504 Antal vikar lektioner læst af skolens egne lærere 936 Antal lektioner hvor eleverne har arbejdet alene 7 Lektioner i alt med vikar behov 2.583 Samlet antal undervisningslektioner 21.280 Fravær i procent Vikar behov i procent af planlagte timer 12,1 Antal lektioner der er aflyst i % af vikarbehov 5,3 Antal lektioner læst med timelønnede vikarer i % af vikar behov 58,2 Antal vikar lektioner læst af skolens egne lærere 36,2 Antal lektioner hvor eleverne har arbejdet alene 0,3 Lærerens undervisningstimetal Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til Procent undervisning og planlagte lektioner 40,2 24
Planlagte og aflyste skematimer Planlagte/afholdte skematimer opgjort i lektioner Planlagt Aflyst 0 kl. 2.000 0 1. kl. 2.000 0 2. kl. 2.000 0 3. kl. 2.000 0 4. kl. 2.080 1 5. kl. 2.160 4 6. kl. 2.080 25 7. kl. 2.080 32 8. kl. 2.400 35 9. kl. 2.480 39 10. kl. 0 0 Sum 21.280 136 Gennemførelsesprocent hele skolen 99,4 0,6 25
Budget: Strukturtekst Opr. vedt. Budget 2011 Korr. vedt. Budget 2011 Forbrug 2011 Restkorrigeret årsbudget 2011 Forbr. pct 2011 Bavneskolen 01 Folkeskoler 400 Personale - 100 14.740.700 14.139.509 601.191 95,92 500 Materiale- og aktivitetsudgifter 779.900 474.441 305.459 60,83 600 It, inventar og materiel 83.800 429.859-346.059 512,96 700 Grunde og bygninger 3.085.900 3.085.900 3.380.115-294.215 109,53 900 Indtægter - 52.400-52.400-56.629 4.229 108,07 950 Budgetoverførsel - 189.000-189.000 GRAND TOTAL 3.033.400 18.448.900 18.367.295 81.605 99,56 SFOdin Bavneskolen 05 Skolefritidsordninger 400 Personale 3.513.200 3.270.122 243.078 93,08 500 Materiale- og aktivitetsudgifter 287.700 144.457 143.243 50,21 600 It, inventar og materiel 117.413-117.413 700 Grunde og bygninger 2.543-2.543 900 Indtægter 950 Budgetoverførsel GRAND TOTAL 3.800.900 3.534.535 266.365 92,99 Gennemsnitlige udgifter skoleåret 2011/2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev, normalklasser Korr. vedt. budget 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev 48.422 Til undervisningsmidler + elevaktiviteter 2.267 26