1 Formalisering og præcisering af opgaver og ansvar i skoledistrikts- Organiseringen er på plads. Arbejdsgrundlaget vil blive tilpasset den nye magistratsstruktur. grupper, herunder en central under- støttende indsats. 2 De frivillige foreninger i lokalområdet skal opmuntres og understøttes i at Puljen omtalt på aarhus.dk samt ved særskilt folder. Det frivillige foreningsliv har kun fremsendt få ansøgninger. Boligforeningerne Skoledistrikterne skal fremme samarbejdet de kommende år. Der følges atter op på erfaringerne tage del i opgaveløsningen. kan søge i samarbejde med de frivillige foreninger. ved afrapportering (Fritids- og Kulturforvaltningen) 3 Institutioner, skoler og klubber forpligtes til at formulere politik og handle- Kompetenceudviklingsforløb 2004/2004 for alle skoledistriktsgrupper med præsentation af redskaber til i samarbejde med medar- unge-indsatsen og ansvaret for opfølgning på lokale virksom- plan, der sikrer et pædagogisk miljø, bejderne at gennemfå egen praksis. hedsplaner overgår til driftsforvaltningerne. som i tilstrækkeligt omfang tilgodeser Godt 85% af institutioner og skoler oplyser, at der er en vis udsatte børn og unge. sammenhæng mellem skoledistriktsgruppens mål- og handleplaner og de lokale virksomhedshedsplaner. 4 Ledige lokaler i SFO, fritidshjem og klubber skal i større omfang benyttes Udsendt oversigt til skolerne over mulige lokalefaciliteter i fritidshjem, byggelegepladser og klubber. Ca. 50% af skolerne benytter unge-politikken og ansvaret for en eventuel opdatering af lokaleover- til fleksible undervisningstilbud. sig delvis af mulighederne. Skoledistriktsgrupperne vurderes sigten lægges fremover i skoledistriktet. derfor at have tilstrækkeligt kendskab til mulighederne lokalt. 5 Ændrede former for holddannelse i skolerne Der har været afholdt inspirationsmøde, udsendt nyhedsbreve, afviklet forsøg med henblik på at gøre opmærksom på mulighe- unge-politikken og ansvaret overgår til afrapportering i forbindelse derne ved holddannelse. Knap 81,3 % af skoledistriktsgrupperne med Alletiders folkeskole. oplyser, at der arbejdes med holddannelse og samtidig er holddannelse kommet med i Folkeskoleloven og i Alletiders folkeskole. Handlingen vurderes derfor at være implementeret.
6 Der etableres en kommunal pulje, hvor daginstitutioner, skoler og Der er udarbejdet vejledning til puljen samt et idékatalog. Der er indgået aftale med Arbejdsmarkedsnetværket om matchning af klubber efter ansøgning kan tildeles ansøgninger og jobbeskrivelse. Puljen er blevet omtalt i diverse ressourcer i form af personer ansat på nyhedsbreve i forskellige forvaltninger. særlige vilkår. Der er i alt givet 52 bevillinger til ansættelser af personer i fleksjob. Heraf er de 47 stillinger besat. 7 Lokale modeller for heldagstilbud. Udarbejdet katalog over eksempler på heldagstilbud og afholdt møde med skoledistriktsgrupper mhp. på eventuelle pilotprojekter. 20,8% af skoledistriktsgrupperne har kombinerede skole/fritidstil- bud ved behov. 8 Samarbejde om fritidstilbud til elever på eneundervisning over 1 måned. Mhp. implementeringen i den daglige drift er der igangsat en række tiltag omkring proceduren med følgende: PPR, skoleleder, Målet følges via PPR-registrering og senere via Lokalsamfundsprofilen. fritidsinstitutioner samt Børn og Unge-afdelingen og Skoleforvaltningen. Det vurderes, at der fortsat skal være opmærksomhed omkring procedurer i samarbejdet mellem skole og fritidstilbud ifm. elever, der har enenundervisning over 1 måned. Derfor anbefales det at procedureudarbejdelsen indgår i et kommende justeret arbejdsgrundlag for skoledistriktsgrupperne. 9 Initiativer som tager særlig hånd om elever med meget forsømmelse. Skoleforvaltningen har indsamlet data for skoleåret 2004/2005, hvor ca. 1,4% af det samlede elevtal har udvist et bekymrende fravær. Der er implementeret en ny elektronisk indberetningsform ifh. til fravær og bekymrende fravær, der vil medføre en systematisering af dataindsamlingen. Pt. samarbejdes der om en hensigtsmæssig overførsel af data til Lokalsamfundsprofilen.
10 Ungdomsskolen skal i højere grad medvirke til at løfte opgaven med Opgaven omkring udsatte børn og unge er medtaget i den nye struktur, der blev vedtaget (25.6.2003) for Ungdomsskolen. Afrapporteringen sker ifm. Ungdoms- udsatte børn og unge. Ungdomsskolen har i skoleåret 2003/2004 anvendt 21,4% af skolens regnskabsaflæggelse til Byrådet. budgettet til indsatser omkring udsatte børn og unge. 85,4% af skoledistriktsgrupperne oplyser, at ungdomsskolen enten i høj grad og/eller i nogen grad bidrager til opgaven om udsatte børn og unge. 11 Ny organisationsform sikrer, at der følges op på børn og unge uden Handlingen har fået nyt kommissorium, der primært fokuserer på børn og unge på eneundervisning med et utilstrækkeligt tilbud. tilstrækkelige tilbud. PPR har i den forbindelse forespurgt samtlige skoler og af besva- relsen fremgår det, at 94 børn og unge i 2004 havde et undervisningstilbud som vurderes som utilstrækkeligt. Oktober 2005 vil der foreligge et antal kvalitative interviews med et udvalg af de 94 børn og unge. Pba. disse interviews udarbejdes en analyse og anbefalinger til det videre forløb. 12 Sikring af højt informationsniveau mellem institutioner/skoler og Skoledistriktsgrupperne er blevet bedt om at lave en informationsfolder om deres Distriktssamarbejde. Folderen skal uddeles til forældre. samtlige forældre i distriktet. Herudover er der gennemført en række interviews med frontpersonale, om deres behov for at kunne informere og tale med forældrene om bl.a. udsatte børn og unge. Samtlige næstformænd har været på kursus i såvel skriftlig som mundtlig formidling og alle nye daginstitutions- og skoleledere bliver introduceret til udsatte børn og
13 Sikring af kvalificerede overgangsmodeller mellem tilbud/foranstaltninger. Notat om retningslinier for overgange indenfor normalsystemet og mellem normalsystemet og specialsystemet er indgået i materiale- grundlaget til pixibogen: Samarbejde & Koordination - når børn, unge og deres familier har brug for hjælp. Driftsafdelingerne er ansvarlige for implementeringen af vejledningen. Kun 17% af skoledistriktsgrupperne har en fast procedure for et barns tilbagevenden fra specialtilbud, mens 83% af skoledistriktsgrupperne angiver at de arbejder fra sag til sag. Der medtages et krav om fast beredskab ved efterværn i forbindelse en justering af arbejdsgrundlaget for skoledistriktgrupper. 14 Styrkelse af samarbejdet mellem familierådgivere, sundhedspleje, Udarbejdet et standardskema, der indgår som en del af undervisningen om netværksmøder ifm. Koordination & Samarbejde - når dagpasning mhp. at sikre tidligst mulig børn, unge og deres familier har brug for hjælp. Herudover er der (Børn og Unge-Afdelingen) indentifikation af vanskeligheder udarbejdet særskilt byrådsindstilling og oprettet et nyt delmål 4 omkring den tidlige indsats. 15 Omlægning af enkeltindsatser til familieindsatser Alle fire Familiecentre har omlagt deres indsats overfor de vanskeligst stillede familier til at fungere efter Distriktssamarbej- det. Herudover har der været gennemført forsøg med Odense- modellen (model for tværfagligt samarbejde) samt kombinationsforsøg i familiehuse med kontakt-personordning og familiebehandling.
16 Lokalt samarbejde om etablering af sammenhængende fritidstilbud, som Der er udarbejdet en vejledning til skoledistriktsgrupperne: Når et barn eller ung flyttes ud af den almindelige undervisning eller på ikke kan benytte de eksisterende vej ud af fritidstilbud samtidig vurderes lektiehjælp at være en tilbud. god indsats for børn og unge til at sandsynliggøre, at eneundervisning kan forebygges. 35 af 47 skoledistriktsgrupper oplyser, at de tilbyder lektiehjælp i varierende omfang. Et beredskab ifm børn og unge i risiko for at komme på eneundervisning medtages ved en justering af arbejdsgrundlaget for skoledistriktsgrupper. 17 Indsatsen for at fastholde alle unge i uddannelse, uddannelsesforbere- Målsætningen indgår i UU s virksomhedsplan. Der har desuden været afholdt en konference om uddannelse og arbejde til de unge-politikken, da den svarer til Delmål 3. dende aktiviteter eller arbejde skal 16-24 årige med en lang række anbefalinger til præcisering af styrkes yderligere. samarbejde og organisering omkring de tunge unge.. Desuden afholdt ressourceseminar med forkus på bl.a. best-practice og forskning. 18 Udvikling af forslag til nye økonomimodeller, som i deres incitaments- Der er indgået kontrakter/iværksat forsøg i 8 af de foreslåede 11 skoledistritkter. Der følges op på erfaringerne ved selvstændig afrapportering til Byrådet i 2006. struktur i højere grad motiverer Økonomimodelforsøgene hviler på selvstændig byrådsindstilling lokalområdet til at påtage sig opgaven og vil derfor blive afrapporteret selvstændigt. med udsatte børn og unge.
19 Der udarbejdes strategi- og handleplan for kompetenceudviklingen i Århus Kommune mhp. at styrke arbejdet med de udsatte børn og unge. Der har været afholdt en række kompetenceudviklings tiltag i forhold til skoledistriktsgrupperne: Kompetenceudvikling af ca. 600 lokale ledelser i de enkelte driftsenheder - Formidling af fælles grundlag for udsatte børn og unge-politikken, arbejdsredskaber, koordination af mål i fht virksomhedsplaner mv. Besøgsrunde af Direktørerne fra Magistratens 1. og 4. afdeling i ca. 10 skoledistriktsgrupper med økonomimodelsforsøg. Kriminalitetskonference: Hvad virker - hvad virker ikke? - 145 deltagere Kursustilbud til skoledistriktsgrupperne omkring: Tværfagligt samarbejde og oplysnjngspligt samt Netværksmødet. Kvalificering af 50 nyudpegede næstformænd i skriftlig formidling, mundtlig formidling, kommunikation og netværksledelse. I november 2005 afvikles en arbejdskonference for skoledistriktsgrupperne med fokus på rummelighed.