Daginstitution Egebjerg Handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Indsatsområder Tiltag Tegn Evaluering Den overordnede, fælles sprogindsats i hele dagtilbuddet. kvalitetsmål Vi har fokus på ordforråd og sprogforståelse med det formål at stige med 25 procent over to år.. Vi tilstræber hyppige børnerettede samtaler med mindst 5 turtagninger. Vi strukturerer dagen, så børnene får mulighed for at være i mindre grupper, hvor taletiden til det enkelte barn bliver større. Ansvarlige: Pædagogerne på grupperne er ansvarlige for den Vi kan se, at vores procentscore i sprogvurderingerne er stigende. Ved analyse af sprogvurderingsresultaterne skal vi løbende kunne se forbedrede resultater. Den endelige evaluering er resultaterne af sprogvurderingerne, der viser, hvor mange procent vi er steget. 1
pædagogiske praksis, herunder at sætte medhjælpere / pædagogiske assistenter og studerende ind i den metodiske del. Sprogvejlederen yder sparring og instruerer i metodeanvendelse. Ledelsen har det overordnede ansvar. Den generelle indsats Sprog er fælles læreplanstema i hele huset i marts og april 2015. Vi sætter fokus på børnerettede samtaler og børns fortællinger. Målet er, at personalet øver sig og øger bevidstheden om, at kvaliteten af interaktioner er af afgørende betydning for børns motivation og læring. Forældrene klædes på, til at understøtte deres børns sproglige udvikling via forældrebrev og smttemodel. Vi bestræber os på børnerettede samtaler med mindst 5 turtagninger. (De under-støttende sprogstrategier er synlige i hele institutionen ). Vi benytter registreringsskemaer, så vi har fokus på om alle børn er en del af børnerettede samtaler. Vi strukturerer / systematiserer aktiviteter der fremmer børns fortælle-evne, så de dagligt kommer i spil. Der er fokus på processen via: Personale: Vi ser voksne der bringer sig selv i spil og udfolder fantasien. Vi ser voksne der deler ud af konstruktive reflektioner over egen og andres interaktioner med børn. Vi ser, at fortælleaktiviteterne er synlige og aktive på grupperne / på legepladsen. Børn: Vi ser børn, der har haft sjove oplevelser, og børn der er motiverede for at samtale Dokumentation: Beskrivelser. Praksisfortællinger. Børneinterview. En person fra hver gruppe laver en gang ugentlig en beskrivelse af en børnerettet samtale. Alle grupper laver en praksisfortælling og et børneinterview i løbet af perioden. 2
Aktive sekvensbillleder. At skabe nye historier ud af gamle kasserede bøger. At lave historier på ipad med støtte fra en voksen. Fortællinger fra dagligdagen evt. via støtte-billeder. Aktive voksne i fortællerstolen på legepladsen. Sprogvejlederen inspirerer børn og voksne med aktive fortællinger og fortælling ud fra en multimodal metode i fællesrummet samt visualisering af sange. omkring det. Forældre: Vi får tilbagemeldinger i form af besvarelser ud fra få specifikke spørgsmål, der relaterer sig til perioden. Sprogvejlederen lægger pædagogiske overvejelser på børneintra ift. mandags aktiviteterne. Evaluering: Sprogvejlederen vil med hjælp fra ledelsen omsætte vores læringsprocesser til synlig læring. Så vi får et visuelt overblik over vores igangværende læringsprocesser. På personalemødet d.19. maj 2015 evaluerer vi ud fra følgende: Tovholder for perioden: Sprogvejlederen. Ansvarlige for udførelsen: Pædagogerne i hvert team tager ansvar for egen læring og betragter perioden som et øverum, hvor alle dygtiggør sig og gør deres bedste. Forældreinddragelse: Forældrene bliver klædt på til at styrke deres børns sproglige Så vi de tegn vi ville? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Da vi var bedst- på hvilken måde gjorde vi det så? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre 3
udvikling via forældrebrev og Smtte-model. Desuden inviteres forældrene til en udendørs sammenkomst, hvor de besvarer et spørgeskema ift. vores fælles sproglige indsats. sammenhænge? Den generelle indsats. Mål: At børnene udvikler et godt sprogligt fundament i færdigheder indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, samt lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer. Indsatser: Fælles metoder for alle grupper: Vi tilstræber en multimodal tilgang. (Benytter flere tilgange, når vi arbejder med et emne) Vi arbejder med børnerettede samtaler. (Benytter de understøttende sprogstrategier, hvor barnets spor er i fokus). Vi benytter dialogisk læsning. (Samtaler om bøgers indhold). Vi arbejder med Hit med lyden. De 5 alfabeter: Sproglyds alfabet. Bogstavs alfabet. Dyre alfabet. Vuggestuen: Personale: Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser voksne, der griber nuet ift. børnerettede samtaler. Vi ser voksne, der aktivt arbejder med Hit med lyden i dagligdagen. Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange til sprogarbejdet. Børn: Dokumentation: Praksisfortællinger. Børnerettede samtaler. Ansvarlig for udførelsen: Ledelsen og det pædagogiske personale har det overordnede ansvar for at indsatsen bliver dokumenteret via praksisfortællinger og børnerettede samtaler. Alle personaler har et ansvar for at lave praksisfortællinger og børnerettede samtaler. Det pædagogiske personale er ansvarlige for løbende at 4
Håndtegns alfabet. Form alfabet. (Vi lader os inspirere til forskellige aktiviteter i alle aldersgrupper). Vi arbejder med fokusord. (Hvor vi angriber ord fra mange vinkler, så sproget nuanceres). I vuggestuen arbejder vi med: Opdeling i mindre grupper med fokus på nærvær og kommunikation. At give børnene førstehåndserfaringer, hvor de både kan se, røre, gøre og høre. Mimik og gestik. Rutiner og gentagelser. (Både i handlinger, ord, kropssprog m.m.). At øve turtagning (lige fra pludrestadiet, hvor der pludres / tales tilbage til barnet. Sang / rim og remser. At skrible. I børnehaven arbejder vi med: Opdeling i mindre grupper Vi ser børn, der er drevet af motivation og lyst til at pludre og samtale. Vi ser børn, der udviser glæde, interesse, motivation og genkendelighed ift. vores sproglige tiltag. Vi ser børn der udviser skriverattityde / børn med lyst til at skrible. Vi ser børn med en særlig opmærksomhed overfor sproglyds alfabetet, dyrealfabetet og håndtegns - alfabetet. (Ift. egen jegforankring / NUZO). Vi ser at det enkelte barn på eget initiativ eller invitation deltager sprogligt i fællesskaber på gruppen / venskabsgruppen. At det enkelte barn har et alderssvarende sprog indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, de lydlige kompetencer og de kommunikative kompetencer. Forældre: Vi ser forældre med indsigt i evaluere på teammøder / storteammøder. Sprogvejlederen kan inddrages for vejledning og sparring. Ledelsen har ansvaret for, at evalueringen tages op på personalemøde og med forældrebestyrelsen en gang årligt. Der evalueres ud fra følgende: Summativ evaluering status? Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering 5
med fokus på nærvær og kommunikation. Rime-lege. At støtte op om børns fortællinger hjælpe med en start, en midte og en slutning. Synonymer / antonymer. At vi som rollemodeller anvender et rigt, nuanceret og varieret talesprog. Skriblerier, legeskrivning. Eksperimenterende lege med bogstaver (ude/inde). I storbørnsgruppen arbejder vi med: Opdeling i mindre grupper med fokus på nærvær og kommunikation. At støtte op om børns fortællinger hjælpe med at strukturere en begyndelse, en hovedhandling og en slutning. Børnerettede samtaler. Rime-lege. Synonymer / antonymer. At have fokus på over- og underbegreber. Talemåder, gåder og vittigheder. børns sproglige udvikling, og forældre der aktivt støtter op om vores tiltag. Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner. Børnehaven: Personale: Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. Vi ser imødekommende voksne, der er aktive i børnehøjde. Vi ser voksne, der griber nuet ift. børnerettede samtaler. Vi ser voksne, der aktivt arbejder med Hit med lyden i dagligdagen. Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange til sprogarbejdet. Børn: Vi ser børn, der er drevet af motivation og lyst til at samtale. Vi ser børn, der udviser glæde, interesse, motivation udvikling og læring? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? 6
Regellege, hvor reglerne vises, mens legen leges eller inden legens begyndelse. (f.eks. To mand frem for en enke el. Banke banke bøf At vi som rollemodeller anvender et rigt, nuanceret og varieret talesprog. Eksperimenterende lege med bogstaver (ude/inde). Legeskrivning / at skrive eget navn. Ansvarlige for udførelsen: Pædagogerne har ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af den sprogpædagogiske praksis på grupperne. Pædagogerne er ligeledes ansvarlige for at sætte medhjælpere / pædagogiske assistenter og studerende ind i den metodiske del. Alle personaler på grupperne er ansvarlige for at udføre den pædagogiske praksis på daglig basis. Sprogvejlederen inspirerer med tiltag samt yder vejledning og sparring i det omfang der er brug for. og genkendelighed ift. vores sproglige tiltag. Vi ser børn, med en særlig opmærksomhed / interesse ift. de fem alfabeter (Ift. egen jeg-forankring / NUZO). Vi ser børn med lyst og gåmåmod ift. skriblerier / legeskrivning. Vi ser børn, der selvstændigt kan rime (gerne vrøvleord). Vi ser, at det enkelte barn på eget initiativ eller invitation deltager sprogligt i fællesskaber på gruppen / venskabsgruppen / i huset. At det enkelte barn har et alderssvarende sprog indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, de lydlige kompetencer og de kommunikative kompetencer Forældre: Vi ser forældre med indsigt i børns sproglige udvikling, og forældre der aktivt støtter op om vores tiltag. Vi oplever forældre i dialog 7
Ledelsen har det overordnede ansvar. Forældreinddragelse: Forældrene informeres om anbefalingerne til et sprogrigt miljø. Hermed er de godt klædt på til at understøtte deres børns sproglige udvikling. med personale om betydningsfulde emner. Storbørnsgruppe: Personale: Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser voksne, der aktivt arbejder med Hit med lyden i dagligdagen. Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange til sprogarbejdet. Børn: Vi ser børn, der er drevet af motivation og lyst til at samtale. Vi ser børn, der udviser glæde, interesse, motivation og genkendelighed ift. vores sproglige tiltag. Vi ser børn med en særlig opmærksomhed / interesse ift. de fem alfabeter, og en forståelse for at lyd og bogstav hænger sammen. Vi ser børn med lyst og 8
gåpåmod ift. legeskrivning og det at skrive eget navn. Vi ser børn der har et varieret ordforråd, og børn der taler om sprog. (Giver forklaringer og uddybninger af ord og ytringer). Vi ser børn der leger med sproget og rimer. Vi ser børn, der mestrer at fortælle en historie eller genfortælle oplevelser. Vi ser, at det enkelte barn på eget initiativ eller invitation deltager sprogligt i fællesskaber på gruppen / i venskabsgruppen / i huset. At det enkelte barn har et alderssvarende sprog indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, de lydlige kompetencer og de kommunikative kompetencer. Forældre: Vi ser forældre med indsigt i børns sproglige udvikling, og forældre der aktivt støtter op om vores tiltag. Vi oplever forældre i dialog 9
med personale om Den fokuserede/særlige indsats. Målet er at sikre progression ift. barnets egen NUZO. For at afdække børnenes sproglige færdigheder, så børn med (risiko for) vanskeligheder sikres en hurtig og tidlig indsats: Vi sprogvurderer børnene når de er 3,3 og 5,0 år. 3 og 5 års vurderingerne suppleres med en TRAS, når resultaterne viser at, børnene har brug for en fokuseret / særlig indsats. Ansvarlig for udførelse: Pædagogerne udfører sprogvurderingen og afsætter altid tid til at gennemgå resultaterne med forældrene. Herunder en dialog om, hvordan vi i fællesskab understøtter barnets udvikling. Flersprogede børn der har brug for en fokuseret / særlig indsats kan tilbydes en supplerende test. Vis hvad du kan -materialet benyttes her. Sprogvejlederen er ansvarlig for udførelsen. betydningsfulde emner. Personale: Vi ser, at personalet får dagligdagen struktureret / systematiseret, så den understøttelse barnet har brug for, dagligt kommer i spil. Børn: Vi ser, at barnet opnår progression ift. egen individuelle handleplan. Forældre: Vi ser forældre, der har kendskab og forståelse for deres børns udfordringer samt understøtter deres udvikling. Dokumentation: Ift. barnets individuelle afdækning, undersøger vi barnets progression ved at følge op på TRAS hver 6. mdr. Der er desuden mulighed for at lave en genvurdering af sprogvurderingen. Barnets individuelle handleplan inddrages systematisk på teammøder / storteammøder, hvor pædagogerne har ansvaret for at indsamle viden og praksisfortællinger, så vi sikrer at handleplanen er aktiv. Sparringsmøde: En gang i kvartalet er husets fagmøde reserveret til statusopdateringer af hele husets handleplaner. Her skabes et særligt sparringsrum for de pædagoger der er ansvarlige for handleplaner. Ledelsen og sprogvejlederen deltager i dette sparringsteam. Pædagogernes dokumentation kommer i spil og vi sparrer ift. barnets progression og den struktur/systematik det kræver 10
Sprogvejlederen er desuden ansvarlig for at yde sparring og vejledning ift. analysen af resultaterne af sprogvurderingerne samt bidrage med aktuelle handlestrategier for understøttelse af den sproglige udvikling. fra pædagogernes side. Forældreinddragelse: Forældrene inddrages i evalueringen af handleplanen hvert kvartal. Det sker ved et statusmøde. Her drøftes progressionen af vores tiltag i institutionen og i hjemmet. Pædagogerne har mulighed for at drøfte sproglige udfordringer med tale-høre konsulenten på mini-sprogkonference. Der er mulighed for at forældrene og pædagogen deltager i en konference ift. at få sparring på deres barns sproglige udfordringer. Via barnets individuelle sproghandleplan sikres en indholdsmæssig sammenhæng mellem den almene og den fokuserede / særlige indsats. (Se: fagmodel for handleplaner). Evaluering: Så vi de tegn vi ville? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Ordkendskab At børn og unge i såvel dagtilbud som skole udvikler et nuanceret ordkendskab som Vuggestue. Børnehave 3-5 årige. Storbørnsgruppe 5-6 årige. Personale: Vi ser, at personalet skaber en struktur, der sikrer en Evalueringsskemaerne vi benytter som dokumentation er: 11
forudsætning for læring Børnene arbejder systematisk med fokusord med forældreinddragelse. Vi benytter evalueringsskemaer (fra TEL) i det omfang det giver mening. Børnene får læst højt flere gange ugentligt og den dialogiske tilgang vægtes højt. Gennem nærvær og kommunikation arbejder personalet aktivt og systematisk med at udvikle barnets ordkendskab med afsæt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Ansvarlige for udførelsen: Det er pædagogernes ansvar systematisk at udvælge fokusordene ift. den pågældende børnegruppe. Alle personaler på grupperne er ansvarlige for den daglige understøttelse af børnenes ordkendskab. Sprogvejlederen understøtter personalets indsats via sparring systematik omkring arbejdet med fokusord. Evalueringsskemaer (fra TEL) synliggør om vores systematik og måden vi angriber fokusord på er tilstrækkelig. Vi ser at sprogvurderingernes resultater ift. ordkendskab (ordforråd/sprogforståelse) forbedres år for år. Børn: Vi ser børn der udviser forståelse for fokusordene og anvender dem. Evalueringsskemaerne (fra TEL) afslører om alle børn tilegner sig en viden om det enkelte fokusord. Samt om der er enkelte børn, der konsekvent ikke tilegner sig fokusordene. Vi ser børn der tager initiativ, er motiverede og engagerede i bogsamtaler. Rød gul grøn Iagttagelsesskema Sandt eller falsk. (Ses i TEL s sprogpolitiske handleplan). Ansvarlige for evalueringen: Pædagogerne i hvert team er ansvarlige for at evalueringsskemaerne bliver udfyldt (i det omfang det giver mening), men selve udfyldelsen af skemaerne kan uddelegeres til alle personaler i teamet. På teammøder laver personalet status opdateringer ift. arbejdet med fokusordene. (Evalueringsskemaerne er ment som et arbejdsredskab, der kan guide os i, om vi har alle børn med). Sprogvejlederen understøtter personalets indsats gennem vejledning og sparring. Ledelsen skaber rammerne for at sprogvejlederens viden og ressourcer kommer i spil. Ligeledes er det ledelsens ansvar at vores arbejde med fokusord evalueres på fagmøder / 12
og vejledning. Ledelsen har det overordnede ansvar ift. at skabe rammer for, at sprogvejlederens særlige viden bringes i spil og udnyttes ift. det systematiske arbejde med ordkendskab. Forældrene informeres jævnligt om, hvordan man som forældre kan arbejde med ordkendskab og får redskaber til, hvorledes de kan understøtte udviklingen derhjemme. Forældre: Vi ser forældre med en indsigt i betydningen af et stort ordkendskab, samt forældre der er aktivt deltagene i brugen af fokusordene. personalemøder. Evaluering: Så vi de tegn vi ville? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Kontinuitet At alle aktører (børn, elever, forældre, ledelse og pædagogisk personale) oplever sammenhæng og kontinuitet i arbejdet med sprog og skriftsprog mellem / i de forskellige dagtilbud og skoleformer. Den røde tråd i huset, der skaber kontinuitet mellem grupperne, er at vi arbejder målrettet med materialet Hit med lyden. (De 5 alfabeter). Aktiviteterne differentieres ift. alder og behov. Ansvarlige for udførelsen: Pædagogerne på grupperne er ansvarlige for at få dagen struktureret så Hit med Lyden -aktiviteter er aktive og Tegn ift. kontinuitet i huset. Personale: Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange. Børn: Vi vil se børn der profiterer af arbejdet med de 5 alfabeter og udviser genkendelighed, glæde og gåpåmod ift. aktiviteterne. Vi ser børn der i overgangene udviser tryghed og genkendelighed ift. at Dokumentation for kontinuitet i huset: Praksisfortællinger. Børnerettede samtaler. Ansvarlige for evalueringen: Pædagogerne i hvert team er ansvarlige for den løbende evaluering på teammøder / storteammøder samt at få dokumenteret gennem praksisfortællinger og børnerettede samtaler. Sprogvejlederen understøtter personalets indsats gennem 13
synlige i dagligdagen. Alle personaler er ansvarlige for udførelsen af diverse aktiviteter på daglig basis. Sprogvejlederen yder vejledning og sparring og inspirerer ift. aktiviteter ved behov. Ledelsen har det overordnede ansvar for at Hit med lyden lever i hele huset. Forældreinddragelse: Forældrene informeres jævnligt om det pædagogiske arbejde med Hit med lyden, og får redskaber til, hvorledes de kan understøtte udviklingen derhjemme. Overgangsaktiviteter fra børnehave til SFO og børnehaveklasse. Hit med lyden De 5 alfabeter: - Sproglyds alfabet. Hit med lyden - materialer er synlige og aktive i hverdagen. Vi ser børn med en begyndende forståelse for at lyd og bogstav hører sammen. Forældre: Vi ser forældre der udviser forståelse for, hvad materialet Hit med lyden kan, og forældre der selv er aktive i udførelsen. Tegn ift. overgangsaktiviteter mellem børnehave - SFO skole. Personale: Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange. Børn: Vi ser trygge børn, der trives i overgangene. Vi ser børn, der har en forståelse for at lyd og bogstav hænger sammen. vejledning og sparring. Ledelsen er ansvarlig for, at evalueringen finder sted på personalemøde 1 2 gange årligt. Desuden er der mulighed for at føre status på fagmøder. Der evalueres ud fra: Så vi de tegn vi gerne ville? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Dokumentation for overgang fra børnehave til SFO og børnehaveklasse: Sprogvurderingsresultater. Vi vil løbende reflektere over kvaliteten af sammenhængen og kontinuiteten (den røde tråd) i vores sprogarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole. 14
- Bogstavs alfabet. - Dyre alfabet. - Håndtegns alfabet. - Form alfabet. Aktiviteterne tilpasses gruppens behov. Ordet rundt med Bjarne og Frida (En måde at arbejde med ordkendskab på). Udføres i den sidste del af tiden i børnehaven samt i SFOén og i børnehaveklassen. Besøge SFOén kontinuerligt i op til 5 mdr. inden opstart. Bringe barnets bog med videre i SFOén. Kendt personale følger med børnene i SFOén fra majjuli. Ansvarlige for udførelsen: Vi ser børn med en begyndende interesse for skriftsproget. (Ses gennem legeskrivning, børn der skriver egne navne, og børn der sammenligner skrift). Vi ser børn der har et varieret ordforråd, og børn der taler om sprog. (Giver forklaringer og uddybninger af ord og ytringer). Vi ser børn der mestrer at fortælle en historie eller genfortælle oplevelser. Vi ser børn der leger med sproget. (leger med ord og rimer). Forældre: Vi ser forældre der har kendskab til og aktivt understøtter tiltagene. En gang årligt på et fælles personalemøde evaluerer vi på vores fælles indsats ud fra børnehaveklassens sprogvurderings-resultater, og laver en afsluttende evaluering på baggrund af vores løbende evaluering. Læsevejleder og sprogvejleder har haft et sparringsmøde inden personalemødet. Sparringen er gået på analyse og eventuelle forslag til justeringer af børnehavens sproglige fokusområder. Læsevejlederen og sprogvejlederen er ansvarlige for at formidle relevant viden samt yde sparring ift. eventuelle nye tiltag m.m. Løbende evaluering: Vi vil evaluere vores praksis på baggrund af den læring der kommer til udtryk hos børnene. Det vil vi gøre gennem følgende evalueringsspørgsmål: Summativ evaluering status? Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering 15
Det pædagogiske personale fra børnehaven og SFOén samt ledelsen er ansvarlige for udførelsen. Organisering af det fortløbende samarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole. Se årshjul for mødeaktiviteter. Heri fremgår det bl.a. at læsevejleder og sprogvejleder har sparringsmøde ift. resultaterne af sprogvurderingerne en gang årligt. Vi benytter sprogvurderingsresultaterne og (Hjernen og hjertet) læringshjulet som dokumentation i vores overlevering. Justering? Hvad skal vi justere til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Ansvarlige for evalueringen: Personalet i børnehaven, SFOén og børnehaveklassen har i samarbejde med ledelsen ansvaret for at gennemføre den årlige evaluering. I løbet af skoleåret besøger børnehaven og pædagogerne skolen, og elever og børnehaveklasselærere besøger daginstitutionen. Ansvarlige for mødeindkaldelse: 16
Ledelsen henholdsvis i Daginstitution Egebjerg og på Egebjergskolen står for indkaldelse af personale til alle fællesmøder, samt at få planlagt at personalet fra skolen og i børnehaven besøger hinanden. Kompetenceanvendelse At alle pædagoger har den fornødne viden til at tilrettelægge differentierede læringssituationer på baggrund af børnenes sproglige og skriftsproglige forudsætninger samt at sprogvejlederen har den fornødne viden til at rådgive og vejlede det pædagogiske personale omkring dette. Vores personale i hele huset har på to personalemøder fået viden og indsigt samt konkrete anvisninger ift: Materialet Hit med lyden. Analyse af vores sprogvurderinger. Sprogkonsulent Nynne Thorup stod for formidlingen. Sprogvejlederen har gennem oplæg på personalemøder formidlet og givet anvisninger til konkret pædagogisk praksis ift: Metoden Børnerettede samtaler. Tidlig skrift. Jeg-forankringens betydning for børnenes læring. Personale: Vi ser, at sprog tænkes ind i alle læreplanstemaer. Vi ser, at materialet Hit med lyden anvendes i sjove og motiverende aktiviteter i dagligdagen. Vi ser, at børnerettede samtaler er en aktiv del af dagligdagen. Vi ser, at personalet søger sparring, hvis der er tvivlsspørgsmål ift. udførsel af praksis m.m. Børn: Vi ser børn, der benytter sig af sproglige strategier fra Hit med lyden. Vi ser børn, der er interesserede / motiverede i samtaler med voksne. Vi ser børn, der har gavn af Dokumentation: Praksisfortællinger. Børnerettede samtaler. Det pædagogiske personale er ansvarlige for at evaluere på vores sproglige indsatser herunder vores kompetencer og progression. Redskabet hertil er SMTTE-modellen. Der evalueres på teammøder og storteammøder. Sprogvejlederen samt ledelsen er ansvarlige for jævnligt at inspirere / visualisere med synlig læring. Ledelsen har det overordnede ansvar for den årlige evaluering. 17
Undgå skoleficering. multimodale tilgange. Sprogvejlederen har udført/ udfører forløb med børn og personale i hele huset, hvor begreber som: Multimodal tilgang Fokusord Visualisering Matematisk forståelse Hit med lyden kommer i spil og udføres i konkret praksis. De tilhørende pædagogiske overvejelser skriftliggøres og er herefter tilgængelige for både personale og forældre. Forældre: Vi ser forældre, der er interesserede i vores metoder og materialer og gør brug af dem. En pædagog fra hvert teams deltager d. 6. maj 2015 i et heldags-sprogkursus. Sprogvejlederen kompetenceudvikler sig på sprognetværksmøder samt sparring fra tale- og hørekonsulent og sprogkonsulent. 18
Pædagogerne har en stor indsigt og viden, ift. de sproglige tiltag vi udfører. Desuden ved pædagogerne, at de kan søge mere relevant viden i TEL s sprogpolitiske handleplan. Vi skal prioritere tid til at indarbejde gode rutiner og systematisere vores sprogpædagogiske praksis. Sprogvejlederen er ikke tilknyttet en bestemt gruppe og er derfor let tilgængelig ift. sparring og vejledning. Ledelsen sikrer kompetenceudvikling via vores årshjul for mødeaktiviteter ift. hvilke temaer der tages op på fagmøder og personalemøder. 19