Pædagogisk idræt. i vuggestue og børnehave

Jane Abildskov Barenholdt, Gitte Bendix, Henriette Sofie Blangsted, Balder Brøndsted, Ulla Gottschalck, Christina H. Jensen, Annie Thyrri Jørgensen, Torben Maarbjerg Jepsen, Morten Melgaard Madsen, Ronni Mathiassen, Birgitte møs, Erik Nielsen, Charlotte Helle Petersen, Grethe Sandholm, Helle Eva Saxtorph, John Stensberg og Anette Strarup Weibøl. Redigeret af Tanja Christensen Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave

Jane Abildskov Barenholdt, Gitte Bendix, Henriette Sofie Blangsted, Balder Brøndsted, Ulla Gottschalck, Christina H. Jensen, Annie Thyrri Jørgensen, Torben Maarbjerg Jepsen, Morten Melgaard Madsen, Ronni Mathiassen, Birgitte Møs, Erik Nielsen, Charlotte Helle Petersen, Grethe Sandholm, Helle Eva Saxtorph, John Stensberg og Anette Strarup Weibøl. Redigeret af Tanja Christensen Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatterne Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Omslagsfoto er taget af fotograf Sine Fiig og viser børn fra Idrætsbørnehaven Hylet Forlagsredaktion: Sophie Ellgaard Soneff og Astrid Holtz Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Varenr. 7202 ISBN 978-87-7281-719-4

Indhold Forord... 5 Del 1 Pædagogisk idræt et teoretisk fundament.... 11 Kapitel 1 Pædagogen som kropslig kulturformidler via pædagogisk idræt.... 13 Af Grethe Sandholm Kapitel 2 Idrætsvuggestue kan man det?... 29 Af Balder Brøndsted Kapitel 3 Pædagogisk idræt og inklusion... 43 Af Gitte Bendix Kapitel 4 Kunsten at jonglere... 53 Af Charlotte Helle Petersen Kapitel 5 Pædagogisk idræt kan optimere legen for barnet med autisme... 69 Af Jane Abildskov Barenholdt Del 2 Krop, bevægelse og leg pædagogisk idræt i praksis................... 79 Kapitel 6 Dialog med det legende en faglig mulighed.......................... 81 Af John Stensberg Kapitel 7 Pædagogisk idræt og støttepædagogens arbejde.... 97 Af Birgitte Møs

Kapitel 8 Pædagogisk idræt udvikling af lege... 111 Af Erik Nielsen Kapitel 9 Vuggestuebørn og de fire fokuspunkter... 127 Af Henriette Sofie Blangsted Kapitel 10 Læreplanstemaer i praksis... 137 Af Helle Eva Saxtorph Kapitel 11 10 millioner grunde til idræt og natur... 147 Af Torben Maarbjerg Jepsen Kapitel 12 Slåskultur i teori og praksis... 165 Af Anette Strarup Weibøl og Christina H. Jensen Del 3 Pædagogisk idræt i et ledelsesperspektiv.... 177 Kapitel 13 Flammen og citronmånen fra institution til idrætsinstitution... 179 Af Morten Melgaard Madsen Kapitel 14 Pædagogisk idræt i et ledelsesperspektiv... 195 Af Ulla Gottschalck og Ronni Mathiassen Kapitel 15 Når børn og voksnes arbejdsglæde popper... 205 Af Annie Thyrri Jørgensen Om forfatterne... 221 Stikord... 223

Forord Denne bog er skabt på baggrund af utallige opfordringer til at få beskrevet pædagogisk idræt bedre og få flere vinkler på, hvordan pædagogisk idræt forstås og anvendes af pædagogiske medarbejdere og andre, som arbejder med pædagogisk idræt og børn. Idræt, pædagogik og børn hvordan hænger det nu lige sammen? Tilbage i 1996 kontaktede Tommerup børnehave Danmarks Idræts-Forbund (DIF), fordi de ville arbejde mere med idræt i deres institution. Ole Eliasen og Grethe Sandholm fra Peter Sabroe Seminariet i Aarhus blev kontaktet, og den første sten til pædagogisk idræt var lagt. En idrætsinstitution certificeret hos DIF og VIA University College har fokus på at anvende begrebet pædagogisk idræt på et handlings- såvel som holdningsplan. Det pædagogiske personale arbejder grundlæggende med pædagogisk idræt, hvilket betyder, at de pædagogiske målsætninger for barnets udvikling og læring er i fokus, og at idræt, leg og bevægelse bliver rammen omkring udviklings- og læringsperspektivet. På den vis bliver børnenes kropslige erkendelse sat i fokus, og alle læringsaktiviteter bliver iscenesat med udgangspunkt i forståelsen af barnets erkendelsesmæssige tilgang. Når personalet i en institution bliver certificeret, sker der en bevidstgørelse af den pædagogiske kerneydelse, som gør alle mere opmærksomme på læringsstierne og relationsvejene til barnet. Den enkelte medarbejder bliver igennem processen mere bevidst om sit pædagogiske grundsyn, og hvilken betydning dette har for den pædagogik, der udøves. Når pædagogikken sættes før idrætten, får den pædagogiske intention altid første prioritet. Helt konkret betyder det, at aktiviteten bliver den intenderede ramme om de pædagogiske mål. Idrætten bliver med andre ord læringsrammen for pædagogikken. Pædagogisk idræt handler helt fundamentalt om at flytte fokus fra aktiviteten til målet med aktiviteten. Det pædagogiske personale skal reflektere over, hvad de gerne vil have, at børnene skal lære af aktiviteten. Pædagogikken bliver mere målrettet, når pædagogerne spørger sig selv: Hvorfor gør vi det, vi gør? Hvad skal børnene lære? Hvordan skal de lære det? Hvem skal de lære det af? Hvornår skal de lære det? Dermed bliver arbejdet med børnene i daginstitutionen mere end blot fysisk aktivitet i en biologisk-, sundheds- og præstationsorienteret forståelsesramme. 5

Der er i stedet tale om pædagogik og pædagogisk didaktik med et kropsligt og relationelt fokus. Derfor skal alle aktiviteter igennem den voksnes pædagogiske filter: Hvad kan denne aktivitet give børnene? Hvilket læringspotentiale har den? Er aktiviteten rummelig og inkluderende for alle deltagerne? Det inkluderende princip er yderst væsentligt og ufravigeligt, da der i daginstitutionen skal være plads til alle børn det er det pædagogiske personales pligt at arbejde hen imod fuld deltagelse for alle børn. Her kommer begrebet den pædagogiske bagdør ind i billedet. Den pædagogiske bagdør betyder, at det pædagogiske personale har gjort sig overvejelser om, hvad der kan virke ekskluderende i den enkelte aktivitet, samt hvilke af børnene der eventuelt vil blive ekskluderet. Opgaven er så at ændre på aktiviteten, uden at den mister sin fascinationseffekt, men bliver mere inkluderende. Den pædagogiske bagdør skal ligge implicit i aktiviteten, så det ikke kun er de børn, som vil have svært ved at indgå i aktiviteten, der får specielle deltagelsesmåder, men at aktiviteten formidles med den pædagogiske bagdør. Dermed skal det pædagogiske personale være yderst bevidst om, hvordan aktiviteten formidles til børnene. Derudover handler den pædagogiske bagdør også om, hvordan de voksne agerer i aktiviteten. De voksne er kulturskabere og skal via aktiv og inkluderende deltagelse hjælpe det enkelte barn til at kunne indgå i aktiviteten. For at sikre at det pædagogiske personale laver varierede og afvekslende aktiviteter, som dækker barnets udvikling generelt, anvendes fire fokuspunkter: det fysiske, det psykiske, det sociale og det kognitive aspekt. Disse fokuspunkter er rammesættende for den læring, personalet ønsker at skabe. De skal hjælpe med at målrette det pædagogiske arbejde med pædagogisk idræt, hvor der tages udgangspunkt i et fokuspunkt i den enkelte aktivitet. Når aktiviteten skal videreudvikles, sker det også inden for det valgte fokuspunkt. Pædagogisk idræt kan bruges som metode til at nå alle de pædagogiske målsætninger i daginstitutionen og kan betegnes som en paraply over læreplanstemaerne, hvor børnene får mulighed for at lære med hele kroppen. Vores forståelsesramme omkring pædagogisk idræt er, at kroppen er grundlaget for barnets læring, fordi verden udelukkende hænger sammen på grund af en levende krop, der ikke fremtræder som et neutralt objekt. Kroppen er hele tiden indflettet i barnets eksistens. Kroppen er i kraft af sig selv en levende form for tankevirksomhed og har magt til at overskride sig selv som blot en biologisk størrelse. De kropslige oplevelser, som børn får ved at deltage i pædagogisk idræt, betragter vi som et betydeligt erkendelses- og dannelsespotentiale, og kan blandt andet begrundes i Merleau-Pontys kropsfænomenologi (se bogens kapitel 1 for en uddybning). 6

Bogens målgruppe er studerende, pædagogisk personale og andre, der har interesse i at arbejde med et kropsligt fokus i det pædagogiske arbejde. Man behøver ikke være certificeret idrætsinstitution for at kunne blive inspireret af bogens mange forskellige vinkler på emnet. Læsevejledning Forfatterne i denne antologi er alle involveret i idrætsinstitutioner på forskellig vis. De fleste arbejder i en idrætsinstitution, som er certificeret hos DIF og VIA University College, enten som pædagog eller pædagogisk leder, og andre er undervisere på certificeringskurserne. Endelig er ophavskvinden til pædagogisk idræt, Grethe Sandholm, repræsenteret blandt forfatterne. Begrebet pædagogisk idræt vil være det gennemgående emne i alle artiklerne. De forskellige teoretikere og praktikere udbreder en vifte af forskellige vinkler på det at arbejde med pædagogisk idræt. Bogens sigte er at give læseren indblik i, hvordan det brede pædagogiske arbejde kan gribes an med et kropsligt fokus, samt hvordan pædagogisk idræt kan anvendes inden for 0-6-års-området og i SFO en. Bogens første del giver en introduktion til forståelsen og anvendelsen af pædagogisk idræt. I bogens anden del bliver pædagogisk idræt sat i forskellige pædagogiske kontekster af en række praktikere. Tredje og sidste del anlægger et ledelsesperspektiv på pædagogisk idræt. Del 1. Pædagogisk idræt et teoretisk fundament Grethe Sandholms kapitel Pædagogen som kropslig kulturformidler omhandler kropsfortællinger i den pædagogiske hverdag. Med udgangspunkt i Merleau- Pontys fænomenologi giver hun nogle bud på pædagogens rolle som kulturbærer, herunder pædagogens betydning for barnets læring. Balder Brøndsteds kapitel Idrætsvuggestue kan man det? beskæftiger sig med pædagogisk idræt i vuggestuen, både i de voksenstyrede aktiviteter og i børnenes egne lege. Kapitlet præsenterer forskellige udviklingsområder i pædagogisk idræt, idræt som leg, forskellige læringsrum og selvhjulpenhed i vuggestuen i forhold til pædagogisk idræt. Gitte Bendix skriver i Pædagogisk idræt og inklusion om, hvordan inklusionsbegrebet og pædagogisk idræt kan komplementere hinanden i det pædagogiske arbejde. Hun giver helt konkrete bud på, hvordan arbejdet gribes an, og hvilke erfaringer hun har med inklusionsarbejdet i et kropsligt perspektiv. 7

Charlotte Helle Petersen udbreder i kapitlet Kunsten at jonglere områder som legeagent, de tre læringsrum i pædagogisk idræt samt rummets betydning for barnets udviklingsmuligheder. Hun giver konkrete bud på, hvad det overordnede læringsperspektiv i pædagogisk idræt kan være. Jane Abildskov Barenholdt beskriver i kapitlet Pædagogisk idræt kan optimere legen for barnet med autisme, hvordan pædagogisk idræt kan bruges som en udviklingsramme for børn med autisme. Kapitlet fokuserer specifikt på problematikker i forhold til legen og udvikling af legekompetencer via pædagogisk idræt. Del 2. Krop, bevægelse og leg pædagogisk idræt i praksis John Stensbergs kapitel Dialog med det legende en faglig mulighed handler om pædagogens legende væsen og vigtigheden af at være legende sammen med børnene ud fra et udviklings-, lærings- og motivationsperspektiv. Kapitlet giver læseren et indblik i barnets lærende leg, og hvordan den voksne helt konkret kan blive mere legende i sin voksenrolle. Birgitte Møs giver os i Pædagogisk idræt og støttepædagogens arbejde et indblik i støttepædagogens arbejde, og hvordan pædagogisk idræt og det kropslige fokus kan anvendes til at nå ind til det enkelte barn og få det til at blive en del af fællesskabet. Hun bruger pædagogisk idræt til at inkludere det enkelte barn og finde barnets styrkesider. Her gives eksempler på, hvordan pædagogisk idræt kan anvendes i et motiverende perspektiv. I Pædagogisk idræt udvikling af lege skriver Erik Nielsen om at være en idrætsbørnehave i indre København uden legeplads og med små fysiske rammer. Kapitlet giver mange ideer til aktiviteter med børn ud fra principperne i pædagogisk idræt. Henriette Sofie Blangsteds kapitel Vuggestuebørn og de fire fokuspunkter handler om pædagogisk idræt i vuggestuen. Hun giver mange eksempler på lege og aktiviteter med et idrætspædagogisk formål, herunder beskriver hun det kreative arbejde med at tilpasse lege og aktiviteter til målgruppen ud fra principperne i pædagogisk idræt. Helle Eva Saxtorph skriver i Læreplanstemaer i praksis om, hvordan pædagogisk idræt kan berige og inspirere arbejdet med læreplanstemaerne. Hun præsenterer et redskab, der kobler temaer fra læreplanerne med børnemiljøvurderingen og idrætsskemaer, som gør planlægning og dokumentation af den pædagogiske praksis mere håndgribelig. I 10 millioner grunde til idræt og natur skriver Torben Maarberg Jepsen om, hvordan natur og idræt kan kombineres. Kapitlet viser, hvordan man i en institu- 8

tion arbejder bevidst med en pædagogisk tilgang til natur og pædagogisk idræt som metode til at nå udviklings- og læringsmålene for børnene. Christina Jensen og Anette Starup Weibøls kapitel Slåskultur i teori og praksis bruger slåskultur i et børnehaveperspektiv. Her præsenteres konkrete ideer til aktiviteter og opbygning af forløb med udgangspunkt i slåskultur. Del 3. Pædagogisk idræt på ledelsesniveau Morten Melgaard Madsens kapitel Flammen og citronmånen fra institution til idrætsinstitution handler om pædagogisk idræt som motivationsfaktor i en udviklingsproces. Pædagogisk idræt kan revitalisere den eksisterende pædagogik, men der er væsentlige områder, som ledelsen skal tage højde for i denne forandringsproces. Ulla Gottschalck og Ronni Mathiassens kapitel Pædagogisk idræt i et ledelsesperspektiv formidler erfaringerne med at lede en idrætsinstitution, og hvordan ledelsen kan bruge den pædagogiske idræt i tilgangen til medarbejderne. Annie Thyrri Jørgensen skriver i Når børn og voksnes arbejdsglæde popper om, hvordan pædagogisk idræt kan influere på arbejdsglæden hos både det pædagogiske personale og hos børnene. 9