Analyse af to områder inden for handelserhvervet; elgrossistbranchen og fødevareengrosbranchen

Analyse af to områder inden for handelserhvervet; elgrossistbranchen og fødevareengrosbranchen Analysen er gennemført af Connectia A/S i samarbejde med HAKL Marts 2010 1

Indholdsfortegnelse KONKLUSION 4 RESUME 4 METODE 8 1.1. INDLEDNING 8 1.2. BAGGRUND FOR ANALYSEN/PROJEKTBESKRIVELSE 8 1.3. FORMÅL 8 1.4. MÅL 8 1.5. METODEBESKRIVELSE OG DATAGRUNDLAG 8 2.1. KARAKTERISTIK AF MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN I FØDEVAREGROSSIST BRANCHEN 10 2.2.BESKÆFTIGEDE 11 2.3. UDDANNELSESNIVEAU 14 2.4.. KARAKTERISTIK AF FØDEVAREENGROSBRANCHENS BRUG AF EFTERUDDANNELSESTILBUDDENE FRA AMU PÅ DET MERKANTILE OMRÅDE 15 2.5.ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ FKB HANDEL OG LOGISTIK OG PÅ FØDEVAREGROSSISTBRANCHEN 16 3. UDVIKLINGSTENDENSER DER PÅVIRKER FØDEVAREGROSSISTBRANCHEN 18 4. BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR FØDEVAREENGROSBRANCHEN 20 4.1.NUVÆRENDE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDENFOR FØDEVAREENGROSBRANCHEN 20 4.2.FREMTIDIGE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR FØDEVAREENGROSBRANCHEN 21 5.EL GROSSISTBRANCHEN 23 5.1.KARAKTERISTIK AF MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN I EL-GROSSISTBRANCHEN 23 5.2. BESKÆFTIGELSE 24 5.2.UDDANNELSESNIVEAU 27 6.KARAKTERISTIK AF EL-GROSSISTBRANCHENS BRUG AF EFTERUDDANNELSES- TILBUDDENE FRA AMU PÅ DET MERKANTILE OMRÅDE 28 6.1. ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ FKB HANDEL OG LOGISTIK OG PÅ BRANCHE 29 7. UDVIKLINGSTENDENSER DER PÅVIRKER EL-GROSSISTBRANCHEN 31 8. BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR EL- GROSSISTBRANCHEN 32 8.1. NUVÆRENDE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDE FOR EL-GROSSIST BRANCHEN 32 8.2. FREMTIDIGE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR EL-GROSSISTBRANCHEN 33 BILAG 1 INTERVIEW GUIDE VEDR. SPØRGSMÅL TIL EKSPERTERNE 34 BILAG 2 SPØRGEGUIDE VIRKSOMHEDER 40 2

BILAG 3 UDDYBNING AF METODER BRUGT I ANALYSEN 41 BILAG 4 OVERSIGT OVER INTERVIEWEDE VIRKSOMHEDER OG EKSPERTER 46 BILAG 5: ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ BRANCHE INDEN FOR FØDEVAREGROSSIST BRANCHEN 48 BILAG 6: ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ BRANCHE INDEN FOR EL GROSSIST BRANCHEN 49 3

Konklusion Formålet med analysen er at undersøge behovet for nye merkantile kompetencer for medarbejdere inden for el-grossistbranchen og fødevaregrossist/leverandørbranchen og efterfølgende pege på nye uddannelser inden for FKB en Handel og logistik, eventuelt sammensat i forløb tilrettelagt på en sådan måde, således at udbuddet imødekommer branchernes behov. På baggrund af analysen af El-grossistbranchen peges der på udvikling af tre kurser; nemlig forretningsforståelse for kundens forretning og accountmanagement samt Klima, miljø og bæredygtighed, som p.t. ikke er dækket ind af det eksisterende udbud. Med forretningsforståelse menes fokus på værdiskabelse for kunden på alle organisatoriske niveauer. Hvad betyder løsningen for kunden f.eks. m.h.t. øget omsætning, bedre kapacitetsudnyttelse, reducerede omkostninger, strategi og visionsforståelse, herunder kundens processer og værdikæde, samt salgstaktik på strategisk niveau. Med accountmanagement menes fokus på arbejde med udvikling af kundeplatform og salgsproces i forhold til at få kunder, organisering af accountarbejdet, mål, planlægning og prioritering af accountkunderne på kort og lang sigt, udvikling af kunderelationer med loyalitetsskabende aktiviteter, konkurrence afvisendeaktiviteter, fælles udviklingsprojekter samt langsigtet relationsudvikling. Med klima miljø og bæredygtighed menes fokus på, at de merkantile medarbejdere kan vejlede kunderne i løsninger og produkters bæredygtighed i forhold til klima og miljø. Analysen peger desuden på at etablere et sammensat forløb for sælgere (BtB) og et for accountmanagere, som kombineres af eksisterende kurser samt de nye kurser. På baggrund af analysen af fødevaregrossistbranchen peges der på de samme forløb som beskrevet herover dog med fokus på salg til detailhandlen (BtR). Analysen peger også på klima, miljø og bæredygtighed samt dyrevelfærd og sundhed, målrettet de merkantile medarbejdere i fødevaregrossistbranchen, som et vigtige områder. Resume Fødevaregrossist branchen Fødevarergrossistbranchen udgør 12 % af den samlede grossistbranche. Der er 20.428 ansatte i fødevaregrossistbranchen fordelt på 3.708 virksomheder. 4

Den statistiske analyse viser, at det er meget få medarbejdere inden for fødevaregrossist branchen, der anvender AMU. 4.873 kursister, 15%, fra fødevaregrossist branchen har været på AMU kurser i 2008. Ligesom det er begrænset, hvad medarbejderne på området anvender af de AMU-kurser, som er målrettet Handel og logistik. En meget lille gruppe af kursister fra fødevarerengrosbarnchen har benyttet kursusmål inden for det merkantile kompetenceområde, som er inden for andre EUU end HAKL. Her skal blot nævnes kurset Kunde/leverandørforhold for operatører, som 55 samt 41 kursister har benyttet henholdsvis inden for Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. 80 kursister, 0,4%, har anvendt kurser fra FKB Handel og logistik i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB. (jf. bilag 5) Flere af underbrancherne anvender overhovedet ikke AMU kurserne fra FKB Handel og Logistik. De fleste af fødevaregrossisterne er Business to retail virksomheder, og med flere store detailkæder med professionelle indkøbere stiller det større og større krav, ikke mindst til salgsmedarbejderen, til betjeningen af kunderne. Flere af virksomhederne nævner, at de skal blive endnu bedre til deltagelse på food-messer i ind- og udland, idet disse food-messer får større og større betydning for handlen. Virksomhederne og eksperter peger først og fremmest, på at det primært er fødevarereglerne, og især de regler der hele tiden kommer til via EU, der påvirker virksomhederne mest, og som typisk også påvirker kompetenceudviklingen. Langt hovedparten af de interviewede fødevareengros virksomheder uddanner og opkvalificerer deres medarbejdere i større eller mindre omfang. Kun en mindre del af disse benytter AMU systemet i den forbindelse, og en række af dem fremhæver, at de kun benytter det til enkelte kurser. Af dem, der faktisk benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på ledersiden og på den mere faglige side. Men på det merkantile område anvendes AMU kurserne ikke meget. En række af virksomhederne fremhæver, at de ønsker at få et kundeorienteret fokus i stedet for at være en indkøbsdrevet virksomhed; hvor det tidligere var indkøb der satte dagsordnen, er det nu kunden der skal tænkes på i alle forandringer, med fokus på udvikling af kundens forretning og dermed en yderligere professionalisering af salget alla den professionalisering som indkøb har været igennem. Fødevareengros virksomhederne peger på en række uddannelsesområder som rådgivining, key account management med fokus på detailhandelskæderne (dagligevarer), kundebetjening på telefonen, prisforhandlinger, strategisk salg, mere forståelse for kundens forretning og hvordan man skaber værdi for kunden, udover produktet, ligesom sælgerne rolle skal være problemløser og sparringspartner for kunden. Flere og flere fødevareprodukter er deciderede koncepter, som 5

medarbejderne skal have forståelse for, og skal have mere hjælp til eksempelvis opsætning af merchandising og space management. Hvor der fokuseres på personlige kompetencer handler det om fleksibilitet, proaktivitet, performance og teamudvikling samt resultatorientering. For lederne efterspørges der kurser i coaching og kurser i adfærd, herunder indsigt i sig selv og andre, kommunikation og forretningsforståelse for kundens forretning, herunder optimering af kundens forretning. Eksekvering og forandringsledelse nævnes også som vigtige fremtidige lederkompetencer. Af generel kompetenceudvikling efterlyser virksomheder varekendskabskurser (som virksomhederne kalder det) for de merkantile medarbejdere. Blandt andet kødkurser og mejerikurser, herunder både grundlæggende forståelse, men også viden om bæredygtighed, dyrevelfærd og sundhed Det er ifølge virksomhederne vigtigt for kunden, at der er større viden om miljømærker, bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd, da det pt. er noget, som kunderne søger rådgivning om. Rådgivning om klima og miljø samt ikke mindst sundhed bliver således vigtige parametre i fremtiden. Fødevaregrossisterne nævner også, at de forventer mere fokus på videregående uddannelse Eksempelvis HD niveau kombineret med relevante faglige uddannelser i brancherne. Elgrossistbranchen Elgrossistbranchen består af en række underbrancher, der i 2008 havde 56.574 ansatte. Der var en del underbrancher der slet ikke anvender AMU kurser fra FKB Handel og logistik. Generelt bruges FKB Handel og logistik kurserne næsten ikke af el grossistbranchen. 51 kursister, 0,9%, har været på FKB Handel og logistik, i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB. Dog har 5.027 kursister, 9%, fra elgrossistbranchen været på AMU kurser i 2008. Af dem, der benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på ledersiden og på den mere faglige side. Elgrossisterne interviewet til denne analyse peger blandt andet på, at deres nuværende behov for merkantil kompetenceudvikling er: Salgstræning for at sikre at både interne og eksterne sælgere bliver endnu bedre til at sælge, og derfor skal være bedre til forhandlinger, præsentationer samt ikke mindst have forståelse for kundens forretning. For at kunne varetage disse nye tilgange skal medarbejderne være endnu bedre til at prioritere og planlægge deres arbejdsdag 6

Kundeservice og telefonsalg, både inbound og outbound skal effektiviseres, og måske endda kundehåndtering efter lean principperne Produktkurser for både eksterne og interne sælgere Erhvervsjura Excel og økonomisystemer Sprogmæssige færdigheder, og gerne mulighed for differentiering Til økonomifunktionen efterlyses kurser om konkursboer, kontrakter, forbrugerlovgivning En del elgrossister har, fremgår det af interviewene, gennem den seneste tid sparet kraftigt på kompetenceudviklingen, selv når det handler om arbejdsmarkedsuddannelser. Når der endelig uddannes, er det ud fra en fokusering på de direkte værdiskabende led i virksomheden først og fremmest ledere og derefter salgspersonale. Analysen viser, at især salgskompetencer vil blive vægtet højt i fremtiden. Men også fagligheden, såsom produktkendskab, vil være et kerneområde. Kommunikation og basal viden om professionelt salg bliver endnu mere vigtigt. Ifølge virksomhederne skal de tilgå markedet mere strategisk, end de har gjort tidligere. Salgspersonale skal sørge for at sondere markedet og være skarpe på segmentering af nuværende og potentielle kunder. Krydssalgs kompetencer, der sikrer at medarbejderne får solgt alle produktkategorier til kunderne. Salg- og marketingplan for at sikre større sammenhæng mellem salg og markedsføring Analyse af muligheder på nye markeder. Der skal gennemføres endnu bedre markedsanalyser end tidligere. Det stiller krav til strategisk tilgang til kundeportefølje, hvor ledere og sælgere skal have kompetencer inden for værdiskabelse for kunderne, accountmanagement Før har kunderne ringet til virksomhederne, nu shopper kunderne, og det stiller krav til virksomhederne. De interne sælgere og medarbejderne i kundeservice skal være meget mere proaktive, i forhold til at tilbyde kunderne andet end det kunderne spørger efter. Nogle eksperter og virksomheder peger på, at brancherne skal være opmærksomme på sikkerhed og CO2 reduktion samt få mere viden om energisparende produkter. Dette kræver kompetenceudvikling og produktkendskab. På lederniveau er det logistik og optimering, da antallet af medarbejdere, i mange af virksomhederne, er blevet reduceret. Færre skal nå det samme. Derfor får lederen behov for at kunne prioritere, og effektivisering og hele logistikken skal hele tiden forbedres. Det kræver ifølge virksomhederne kompetencer inden for effektivisering, konflikthåndtering, tænke kreativt, lederuddannelse i det hele taget på mellemleder niveau, fokus på den personlige/bløde del, dvs. leadership, herunder både ledelse af en selv, men også medarbejderen og vedkommendes værdier. Virksomheder og eksperter peger på, at alt dette stiller krav om både højere og bedre uddannelse. 7

Metode 1.1. Indledning 1.2. Baggrund for analysen/projektbeskrivelse Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) har bedt Connectia udarbejde en mindre brancheanalyse, der afdækker udviklingstendenser inden for elgrossistbranchen og fødevaregrossist/leverandørbranchen, der påvirker job/arbejdsfunktioner for den del af HAKL s målgruppe, der arbejder med salg, kundeservice, oplevelser, markedsføring samt distribution/logistik og deres behov for merkantile kompetencer med forslag til at tilrettelægge uddannelserne og evt. supplere med nye uddannelser inden for FKB en Handel og logistik, så de imødekommer branchernes behov. 1.3. Formål Formålet med analysen, er at undersøge behovet for nye merkantile kompetencer for medarbejdere inden for el-grossistbranchen og fødevaregrossist/leverandørbranchen og efterfølgende pege på nye uddannelser inden for FKB en Handel og logistik, eventuelt sammensat i forløb tilrettelagt på en måde, således at udbuddet imødekommer branchernes behov. 1.4. Mål Målet er at få afdækket udviklingstendenser inden for brancherne, der påvirker job/arbejdsfunktioner for den del af HAKL s målgruppe, der arbejder med salg, kundeservice, oplevelser, markedsføring samt distribution/logistik og at få afdækket om deres behov for merkantile kompetencer er dækket ved det nuværende udbud af uddannelser eller om der skal udvikles nye uddannelser. 1.5. Metodebeskrivelse og datagrundlag Analysen er hovedsageligt baseret på kvalitative metoder i form af interview med virksomhedsrepræsentanter, både på arbejdsgiver- og arbejdstager siden samt med eksperter/ centrale ressourcepersoner med tilknytning til Handelsuddannelsen og Detailuddannelsen. Alle de interviewede personer, er udvalgt af HAKL. Interviewene er udelukkende foretaget som telefoninterviews. Som supplement til analysens kvalitative metoder, er både interne kvantitative data i form af AMU statistik og eksterne kvantitative data i form af data fra Danmarks Statistik samt data fra rapporter, analyser, artikler og litteratur anvendt. 8

Det skal bemærkes, at der har været store udfordringer forbundet med indsamling af data, primært statistik. Hos Danmarks Statistik, var det i første omgang kun muligt at få data, som ifølge Danmarks Statistik, er statistisk validt, hvilket er meget få tal. Dette er der først relativt sent i forløbet kommet en løsning på. En anden udfordring er data fra AMU statistik, hvor AMU Statistiks brancheopdeling følger DB2003 (DB= Dansk Branche nomenklatur), og Danmarks Statistik følger den nye DB2007, som har forenklet brancheopdelingen. Det betyder at det har været nødvendigt at sammenlægge en række brancher fra DB2003 i AMU statistik, hvilket gør, at tallene, efter oversættelse fra DB2003 til DB2007, kan være behæftet med en mindre usikkerhed. Til trods for det, har det været vigtigt at få indikationer på udviklingen, og derfor er statistikken anvendt i rapporten. Til gengæld har vi ikke anvendt den statistik vi har bedt om fra Danmarks Statistik, som de har peget på er behæftet med en statistisk usikkerhed på 20%, det betyder blandt andet, at forhold som mere præcis uddannelsesmæssig baggrund ikke er medtaget. I bilag 3 kan der læses mere om metoder og definitioner. 9

2. Fødevaregrossist/leverandørbranchen 2.1. Karakteristik af medarbejdersammensætningen i fødevaregrossist branchen Fødevareengroshandel er delbrancher af engroshandel jf. Dansk Branche nomenklatur 2003 og kan defineres som: Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager Engroshandel med frugt og grøntsager Engroshandel med kød og kødprodukter Engroshandel med mejeriprodukter, æg samt spiselige olier og fedtstoffer Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft Destillation, rektifikation og blanding af alkohol Fremstilling af vin af druer Engroshandel med vin og spiritus Engroshandel med tobaksvarer Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier Engroshandel med fisk og fiskeprodukter Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n. Engroshandel med frugt og grøntsager Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Fødevareengroshandlen udgør 12 % af den samlede grossistbranche. Der er 20.428 ansatte inden for fødevareengros fordelt på 3.708 virksomheder. Handel er en katalysator for stort set al økonomisk aktivitet i samfundet. Handelssektoren omsætter for 901.516 mio. dkr. i 2008, hvoraf eksportdelen står for 273.009 mio dkr. Heraf udgør Fødevareengroshandlen 16 %, med en omsætning på 147.798 mio dkr. Tabel 1: Antal ansatte fordelt i procent i forhold til Virksomhedsstørrelse: Virksomhedsstørrelse efter antal ansatte Ansatte hos en fødevaregrossist fordelt på procent i 2008 Ansatte inden for Handel go logistik fordelt på procent i 2008 1 2% 2% 2-4 6% 7% 5-9 9% 11% 10-19 14% 16% 20-49 22% 23% 50-99 12% 14% 100+ 29% 20% Uoplyst 6% 7% Kilde: Særkørsel Danmarks statistik 2009 10

I Fødevareengroshandlen er dette skel endnu større da 63 % af virksomhederne har 20 eller derover ansatte. Størstedelen af de ansatte inden for Handel og Logistik er ansatte i mellemstore virksomheder med 20-49 ansatte, her er 23 % beskæftiget. Herefter følger virksomheder med over 100 ansatte hvor 20 % er beskæftiget. Geografisk er fødevarer engrosvirksomhederne placeret således i forhold til antal ansatte. Tabel 2: Antal ansatte fordelt på regioner i Danmark Hovedstadsregionen 32% Region Sjælland 12% Region Syddanmark 21% Region Midtjylland 24% Region Nordjylland 11% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 2.2.Beskæftigede De ansatte i handel og logistik skiller sig ud i forhold til øvrige brancher. Størstedelen af de beskæftigede er mænd; 63 % mod 53 % mænd i øvrige brancher. Inden for Fødevaregrossistbranchen, er 68 % af de ansatte er mænd. I Fødevaregrossistbranchen er 11 % af de ansatte udlændinge mod 6 % i Handel og logistik. Ud over, at der i Fødevareengroshandlen er ansat forholdsvis mange udlændinge, adskiller branchen sig ligeledes markant fra både de øvrige brancher samt Handel og Logistik ved at 70 % af de ansatte udlændinge er mænd og 30 % er kvinder. 11

Aldersmæssigt adskiller Fødevareengroshandlen sig ikke markant i forhold til Handel og logistik som det fremgår i nedenstående figur. 1 Figur 1: Aldersfordeling fordelt på branche Alder fordelt på branche 30% 20% 10% El-engros Fødevareengros Handel I alt 0% -15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65-66 år 67- år Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 Som det fremgår af tabel 3 er det i Fødevareengroshandlen Andet manuelt arbejde ( 45 %),, som det fremgår af nedenstående tabel. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau med 18 % efterfulgt af kontorarbejde med 12 % hvor der er flest beskæftigede. Her er der markant flere ansatte i Andet manuelt arbejde (45%) i forhold til 39% inden for Handel og logistik, og væsentlig færre der er ansat i Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (18%) i forhold til 24% inden for Handel og logistik i forhold til Handel og Logistik. Tabel 3: Fordeling af arbejdsfunktion inden for fødevareengros Arbejdsfunktion Antal Procent Militært arbejde 12 0,1% Ledelsesarbejde 1.119 5% Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område 305 1% Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 3.576 18% Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 2.350 12% Service- og salgsarbejde 1.451 7% Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. Medhjælp 59 0,3% Håndværkspræget arbejde 607 3% Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 1.738 9% Andet manuelt arbejde 9.211 45% Totalt 20.428 Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 2009 1 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december 2009 12

En anden arbejdsfunktion hvor Handelsvirksomhederne ligger markant højere er inden for ledelse, hvor der i handelsvirksomhederne er ansat 5 % ledere mod knap 3 % i de øvrige brancher. Dette gør sig også gældende inden for fødevareengros, hvor der er ansat 5 % ledere, som det fremgår af tabel 3. Figur 2: Arbejdsfunktion fordelt på brancher (fødevarer engrosdelen er den samme som tabel 3) Arbejdsfunktion(disco) fordelt på brancher Andet arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Håndværkspræget arbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, osv. Salgs-, service- og omsorgsarbejde Kontorarbejde I alt Handel Fødevareengros El-engros Færdigheder på mellemniveau Færdigheder på højeste niveau Ledelse Militært arbejde 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 2009 Set ud fra et socioøkonomisk statusbillede, i tabel 4, er Handel og Logistik kendetegnet ved at have forholdsvis mange lønmodtagere på henholdsvis grundniveau (31 %) og mellemniveau (24 %), hvor der i de øvrige brancher ansat 37 % og 17 % på disse to niveauer. Tabel 4: Socioøkonomisk statusbillede 2008, Fødevarer engrosbranchen: Socioøkonomisk status (socstil) Antal Procent Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 725 4% Topledere 1.119 5% Lønmodtagere på højeste niveau 305 1% Lønmodtagere på mellemniveau 3.576 18% Lønmodtagere på grundniveau 6.211 30% Andre lønmodtagere 3.554 17% Lønmodtagere uden nærmere angivelse 4.938 24% Total 20.428 Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 Ser man på lønmodtagere på højeste niveau og lønmodtagere uden nærmere angivelse, adskiller Handel og Logistik sig mærkbart da de kun har ansat 4 % lønmodtagere på højeste niveau mod 12 % i øvrige brancher omvendt har Handel og Logistik ansat 21 % lønmodtagere uden nærmere angivelse mod 16 % i de øvrige brancher. 13

Fødevareengroshandlen adskiller sig fra Handel og logistik på flere områder. I Fødevareengroshandlen er der flest lønmodtagere på grundniveau (30 %), efterfulgt af lønmodtagere uden nærmere angivelse (24 %) og lønmodtagere på mellemniveau. Ser man på lønmodtagere på højeste niveau er der relativt få lønmodtagere i denne kategori 1,5 %, hvilket må siges at være meget lavt, set i lyset af at der i de øvrige brancher er 12 % inden for denne kategori. Figur 3: Socioøkonomisk status fordelt på brancher Socioøkonomisk status fordelt på brancher Lønmodtagere uden nærmere angivelse Andre lønmodtagere Lønmodtagere på grundniveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på højeste niveau I alt Handel Fødevareengros El-engros Topledere Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 2.3. Uddannelsesniveau Som det fremgår af figur 4, at har de fleste ansatte en erhvervsfaglig uddannelse og grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Figur 4: Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche Uoplyst Forskere Lang videregående udd Bachelorer Mellemlang videregående udd. Kort videregående udd. Erhvervsfaglig I alt Handel Fødevareengros El-engros Erhvervsgymnasial Almengymnasial Grundskole 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 14

Personer med en grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse er også inden for Fødevareengroshandlen, som inden for Handel og Logistik, repræsenteret ved at være de grupper der hvor der er flest ansatte, i alt er der i disse grupper ansat 72 %. Generelt er uddannelsesniveauet lavere i Fødevareengroshandlen, hvorimod der er langt flere ansatte med en grundskole uddannelse (30 %). 2.4.. Karakteristik af fødevareengrosbranchens brug af efteruddannelsestilbuddene fra AMU på det merkantile område I perioden 2008 og 1. halvdel af 2009 har 8.326 kursister fra branchen Fødevareengros benyttet sig af efteruddannelsestilbuddene fra AMU. Af disse har kun 106 kursister (1,3 %) benyttet sig af kursusmål inden for FKB Handel og Logistik, i 2008 og 1. Halvår 2009. Her er følgende kursus mål blevet benyttet 2 : 45808 Konceptanvendelse i salg og kundeservice (26 kursister) 43711 Logistikplanlægning i handelsvirksomheden (21 kursister) 43708 Produkt- og kundevejledning i handelsvirksomheder (13 kursister) 44236 Personligt salg - kundens behov og løsninger (13 kursister) 45919 Optimering af intern logistik og service (10 kursister) Andre 4.469 kursister, svarende til 54 % af alle kursister fra branchen, har benyttet sig af andre kursus mål, som ligger inden for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse. Af de 4.469 kursister er er der 1.631 (36 %), som har taget kurser inden for det merkantile kompetenceområde. De fem mest benyttede merkantile kurser inden for HAKL er følgende: 1. Administration i salg (237 kursister) 2. Udarbejdelse af rapporter i et ERP system (218 kursister) 3. Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere (214 kursister) 4. Administrationens rolle i salg, indkøb og lager (94 kursister) 5. Personlig kommunikation og service (82 kursister) 2 Her betyder diskretionsniveauet på 4 kursister også at 23 af de 106 kursister ikke kan placeres, hvilket i dette tilfælde giver en forholdsvis stor unøjagtighed. 15

En meget lille gruppe af kursister fra fødevareengrosbranchen har også benyttet kursus mål inden for det merkantile kompetenceområde, som er inden for andre EUU end HAKL. Her skal blot nævnes kurset Kunde/leverandørforhold for operatører, som 55 samt 41 kursister har benyttet henholdsvis inden for Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. 2.5.Antal kursister fordelt på FKB Handel og logistik og på fødevaregrossistbranchen Fødevaregrossistbranchen havde i 2008 20.428 ansatte og består af en række underbrancher, som fremgår af bilag 5. I 2008 har 4.873 kursister, 15% af det samlede antal ansatte i fødevaregrossistbranchen, været på AMU kurser. 80 kursister, 0,004% af det samlede antal ansatte i fødevarerbranchen, har været på FKB Handel og logistik, i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister, der deltager på FKB Handel og logistik. Alle brancher inden for Fødevarer Engrosbranchen anvender AMU kurser. Men som det fremgår herunder, er der en lang række underbrancher (opgjort efter DB03) inden for Fødevarer engrosbranchen der, i 2008, ikke anvendte kurserne fra FKB Handel og logistik: Tabel 5: Oversigt over fødevaregrossist underbrancher der ikke anvender FKB Handel og logistik: Engroshandel med frugt- og grønsagssaft mv. Anden specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Engroshandel med fisk og fiskeprodukter Engroshandel med helsekostprodukter Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier Engroshandel med mejeriprodukter, æg, spiseolier og fedtstoffer Fiskeauktioner Engroshandel med tobaksvarer 16

Der er også brancher inden for Fødevarer engrosbranchen anvender kurserne inden for FKB Handel og logistik, som det fremgår af nedenstående oversigt (opgjort efter DB03), som er de seks brancher, der anvender FKB Handel og Logistik mest. Tabel 6: Oversigt over fødevaregrossistbranchen som anvender FKB Handel og Logistik Antal Brancher der anvender FKB Handel og Logistik 2008 kursister Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer 25 Engroshandel med brød, kager, sukker, chokolade og sukkervarer, fx slik 14 Engroshandel med øl og mineralvand 12 Anden agenturhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer 11 Engroshandel med vin og spiritus 8 Engroshandel med kød og kødprodukter 5 Engroshandel med frugt og grønsager 5 Der er en række underbrancher der slet ikke anvender FKB Handel og logistik, hvilket fremgår af bilag 6. I bilag 5 fremgår underbrancherne, med antal ansatte og AMU kursister generelt og i forhold til FKB Handel og logistik. Bemærk, at der har været nogle opgørelsesmæssige udfordringer idet oplysningerne fra Danmarks Statistik, er koder for 2007, jf. de nye NACE opdelinger, mens AMUstatistikken opgøres på koder fra 2003. Når disse skal køres sammen giver det nogle overlap, som betyder, at det har været nødvendigt at lægge 2 eller flere branchekoder fra 2003 sammen for at kunne sammenligne med 2007-branchekoderne. Dette giver naturligvis en smule usikkerhed, men indikationerne er dog stadig ret tydelige. Nemlig at FKB Handel og logistik stort set ikke bliver anvendt af Fødevareengrosbranchen. 17

3. Udviklingstendenser der påvirker fødevaregrossistbranchen De fleste af fødevaregrossisterne er Business to retail virksomheder, og med flere store detailkæder med professionelle indkøbere stiller det større og større krav til betjeningen af kunderne. Flere af virksomhederne nævner at de skal blive endnu bedre til deltagelse på foodmesser i ind- og udland, i det disse food-messer bliver mere og mere vigtige for handlen. Virksomhederne og eksperter peger først og fremmest på at det primært er fødevarereglerne, og især de regler der hele tiden kommer til via EU, der påvirker deres virksomheder mest, og som typisk også påvirker kompetenceudviklingen. Ifølge virksomhederne og eksperterne forventer de, at rådgivning om klima og miljø samt ikke mindst sundhed bliver vigtige parametre i fremtiden. Fødevareengros virksomhederne peger på en række uddannelsesområder som rådgivning, key account management med fokus på detailhandelskæderne (dagligevarer), kundebetjening på telefonen, prisforhandlinger, strategisk salg, mere forståelse for kundens forretning og hvordan man skaber værdi for kunden, udover produktet, ligesom sælgerne rolle skal være problemløser og sparringspartner for kunden. Flere og flere fødevareprodukter er deciderede koncepter, som medarbejderne skal have forståelse for, og dermed skal have hjælp til eksempelvis opsætning af merchandising og space management I slutningen af 2008 blev Danmark ramt af en finanskrise, som følge af den internationale økonomiske krise. Handelsvirksomhederne er også ramt af finanskrisen og omsætningen i virksomhederne er knap 20 % lavere end året før. Virksomheder og eksperter peger på at den globale konkurrence øger presset. Lige nu vil virksomhederne overleve på kort sigt, hvilket påvirker løn, forhold og uddannelse. Virksomhederne og eksperterne mener at produktudviklingen går meget hurtigere og produkternes levetid dermed bliver lavere og lavere, hvilket stiller større krav til virksomhederne. F.eks. kommer der mere fokus på convenience food, selvom Danmark endnu ikke er så langt fremme som andre lande på dette område. I den seneste tid har der dog været tegn på generel økonomisk stabilisering inden for fødevaregrossistbranchen i forhold til den øvrige Handel og Logistikbranche. 3 Omsætningen er reduceret mere på eksportmarkederne end på hjemmemarkedet, men begge markeder har oplevet betydelige tilbageslag. Faldet i eksportomsætningen dækker især over en stor nedgang i omsætningen i sidste halvdel af 2008 og i de første måneder af 2009, fra april til juli steg eksporten en smule. 4 3 Konjunkturanalyse november 2009, DI handel 4 Konjunkturanalyse november 2009, DI handel 18

De direkte konsekvenser af finanskrisen kan især mærkes på fald i kundeefterspørgslen. Stort set alle virksomheder har oplevet dette fald, og 72 % betegner det som en kritisk udfordring. Ligeledes oplever en del, at de har problemer med finansiering af driften, problemer med at skaffe kapital til udvikling og investeringer og problemer med betaling fra kunderne. 5 5 Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI analyse 2009 19

4. Behov for merkantile kompetencer inden for fødevareengrosbranchen 4.1.Nuværende behov for merkantile kompetencer indenfor fødevareengrosbranchen Langt hovedparten af de interviewede fødevareengros virksomheder uddanner deres medarbejdere og opkvalificerer medarbejdere i større eller mindre omfang. Kun en mindre del af disse benytter AMU systemet i forbindelse hermed, og en række fremhæver, at de kun benytter det til enkelte kurser. Af dem, der faktisk benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på ledersiden og på den mere faglige side. Men på det merkantile område anvendes AMU kurserne ikke meget. En række af virksomhederne fremhæver, at de skal gå til at være kundeorienteret virksomhed i stedet for en indkøbsdrevet virksomheder. Hvor det tidligere var indkøb der satte dagsordnen, er det nu kunden, der skal tænkes på i alle forandringer. Flere af virksomhederne bruger i stor udstrækning private konsulentvirksomheder, der dækker deres kompetenceudviklingsbehov med skræddersyede løsninger, og der er således også en stor gruppe, der gennemfører uddannelsesforløb uden om AMU-systemet. Hvor der fokuseres på personlige kompetencer handler det om at opøve fleksibilitet proaktivitet resultatorienterethed motivation fokus på oplevelsesbaserede kundetilgange præsentationsteknik performance teamudvikling En række virksomheder, men langt fra den overvejende del, fokuserer på målrettede kompetenceafklaringsforløb. I stedet finder uddannelserne og kompetenceudviklingen sted ud fra en sådan plejer vi eller det passer til jobbet model, frem for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders niveau og behov. Flere af virksomhederne nævner endelig, at de primært laver deres uddannelse selv med egne medarbejdere som undervisere. Af samme grund benytter de ikke AMU systemet, hvilket de til gengæld ikke har nogen direkte forklaring på ud over, at de mener at være de bedste til at løfte 20

opgaven i forhold til deres uddannelsesbehov. Fødevareengros virksomhederne ønsker sig mere skræddersyede forløb. Af generel kompetenceudvikling efterlyser virksomheder varekendskabskurser (som virksomhederne kalder det) for de merkantile medarbejdere. Blandt andet kød kurser og mejerikurser, herunder både grundlæggende forståelse og viden om bæredygtighed, dyrevelfærd og sundhed. Flere virksomheder nævner, at der mangler kurser inden for Salgstræning/rådgivning salgspsykologi forretningsforståelse værdikædeforståelse telefonservice kundeservice forståelse for købs- og salgsprocesser kurser om værdiskabelse i egen organisation, og gerne som en kursusrække, som kan tilfredsstille behovet for at kunne skabe værdi for kunderne For lederne handler det om kurser i coaching og kurser om adfærd. Fødevaregrossistbranchen nævner, at deres medarbejdere har brug for kompetenceudvikling af bl.a. slagtere til håndtering af food to go produkter fra egenproduktion. Det er ikke kompetenceudvikling der vedrører de merkantile medarbejdere i fødevare-engrosbranchen. Service der relaterer sig til fødevaren: Det er vigtigt for kunden, at der er større viden om miljømærker, bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd, da det pt. er noget, som kunderne spørger om. Medarbejderne skal kunne give den fornødne rådgivning på disse områder. Og da dette område indbefatter mange forskellige love, regler, mærkninger etc. Er der behov for en systematiseret tilførsel af relevant viden til medarbejderne. 4.2.Fremtidige behov for merkantile kompetencer inden for fødevareengrosbranchen De fleste af fødevareengros virksomhederne er Business to retail virksomheder (B2B), og med flere store detailkæder med professionelle indkøbere stiller det større og større krav til betjeningen af kunderne. Flere af virksomhederne nævner at de skal blive endnu bedre til deltagelse på food-messer i ind- og udland Rådgivning om klima og miljø samt ikke mindst sundhed bliver vigtige parametre i fremtiden. Fødevareengros virksomhederne peger på en række uddannelsesområder som rådgivning key account management med fokus på detailhandelskæderne (dagligvarer) 21

kundebetjening på telefonen prisforhandlinger strategisk salg, sælgerne rolle skal være problemløser og sparringspartner for kunden mere forståelse for kundens forretning og hvordan man skaber værdi for kunden, udover produktet Flere og flere fødevarer produkter er deciderede koncepter, som medarbejderne skal have forståelse for, og dermed skal kunderne skal have mere hjælp til eksempelvis opsætning af merchandising og space management Inden for ledelse efterlyses der: Indsigt i sig selv og andre kommunikation forretningsforståelse, herunder optimering af kundens forretning eksekvering forandringsledelse De interviewede fødevareengros virksomheder nævner også, at de forventer mere fokus på videregående uddannelse Eksempelvis HD niveau kombineret med relevante faglige uddannelser i brancherne. Personlige kompetencer nævner fødevareengros virksomhederne: fleksibilitet proaktivitet resultatorienterethed motivation fokus på oplevelsesbaserede kundetilgange 22

5.El grossistbranchen 5.1.Karakteristik af medarbejdersammensætningen i el-grossistbranchen El-engroshandel er en delbranche af Handel og Logistik og kan defineres som: Engroshandel med elektronisk udstyr Engroshandel med telekommunikationsudstyr Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Byggemarkeder og værktøjsmagasiner El-grossistbranchen med en omsætning på 75.611 mio dkr. Eksportdelen ligger på henholdsvis 8 % af den samlede eksport for Handel og logistik. 6 Handel og logistik beskæftiger i alt ca. 178.000 hvilket er 6,25 % af den samlede beskæftigelse fordelt på 30.408 virksomheder. 7 Herunder udgør El-grossistbranchen 30.907 ansatte fordelt på 3.613 virksomheder. El-grossistbranchen afviger ikke markant fra Handel og Logistik generelt. 24 % er ansatte i mellemstore virksomheder med 20-49 ansatte og 18 % er ansatte i virksomheder med over 100 ansatte. Tabel 7: Antal ansatte fordelt i procent i forhold til Virksomhedsstørrelse: Ansatte inden for Virksomhedsstørrelse efter antal ansatte Ansatte hos en elgrossist fordelt på procent i 2008 Handel og logistik fordelt på procent i 2008 1 2% 2% 2-4 6% 7% 5-9 11% 11% 10-19 18% 16% 20-49 24% 23% 50-99 14% 14% 100+ 18% 20% uoplyst 7% 7% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 6 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december 2009 7 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december 2009 23

El-grossistbranchen adskiller sig ved at der, i for hold til Handel og logistik branchen generelt er markant flere virksomheder beliggende i hovedstadsområdet (39 %) efterfulgt af Region Syddanmark, hvor 21 % af virksomhederne ligger. Tabel 8: Antal ansatte fordelt på regioner i Danmark Hovedstadsregionen 39% Region Sjælland 12% Region Syddanmark 21% Region Midtjylland 20% Region Nordjylland 8% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 5.2. Beskæftigelse Inden for El-grossistbranchen er 73 % af de ansatte mænd. I El-grossistbranchen er det kun 5 % af de ansatte, der er udlændinge, fordelt med 70 % mænd og 30 % kvinder. Størstedelen af de ansatte inden for handel og logistik befinder sig i aldersgruppen 30-39 år og 40-49 år. Grupperne er næsten lige store med henholdsvis 28 % mod 23 % i de øvrige brancher af de 30-39-årige og 27 % mod 24 % i de øvrige brancher af de 40-49-årige. El-grossistbranchen adskiller sig ikke markant i forhold til Handel og logistik, som det fremgår i nedenstående figur. 8 Figur 5: Antal ansatte fordelt på branche Alder fordelt på branche 30% 20% 10% El-engros Fødevareengros Handel I alt 0% -15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65-66 år 67- år Kilde. Særkørsel Danmarks statistik, 2009 8 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december 2009 24

I El-grossistbranchen er det igen Andet arbejde ( 30 %) og Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau med 21 % der er de to arbejdsfunktioner med flest ansatte. Service- og salgsarbejde er den tredje største arbejdsfunktion, hvor 13 % er ansat. Tabel 9: Arbejdsfunktioner fordelt på ansatte inden for El-grossistbranchen Arbejdsfunktion Antal Procent Militært arbejde 16 0,1% Ledelsesarbejde 1.617 5% Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område 1.858 6% Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 6.463 21% Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 3.515 11% Service- og salgsarbejde 4.039 13% Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp 6 0,0% Håndværkspræget arbejde 3.496 11% Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 618 2% Andet manuelt arbejde 9.279 30% Totalt 30.907 Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 En anden arbejdsfunktion hvor Handelsvirksomhederne ligger markant højere er inden for ledelse, hvor der i handelsvirksomhederne er ansat 5 % ledere mod knap 3 % i de øvrige brancher. Dette gør sig også gældende i El-grossistbranchen, hvor der er ligeledes er ansat 5 % ledere. Figur 6: Arbejdsfunktioner fordelt på brancher Arbejdsfunktion(disco) fordelt på brancher Andet arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Håndværkspræget arbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, osv. Salgs-, service- og omsorgsarbejde Kontorarbejde I alt Handel Fødevareengros El-engros Færdigheder på mellemniveau Færdigheder på højeste niveau Ledelse Militært arbejde 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 25

Set ud fra et socioøkonomisk statusbillede, som fremgår af tabel 10, er Handel og Logistik kendetegnet ved at have forholdsvis mange lønmodtagere på henholdsvis grundniveau (31 %) og mellemniveau (24 %), hvor der i El-grossistbranchen er 38 % på grundniveau og 21% på mellemniveau. Tabel 10: Socioøkonomisk status Socioøkonomisk status (socstil) Antal Procent Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 650 2% Topledere 1.617 5% Lønmodtagere på højeste niveau 1.859 6% Lønmodtagere på mellemniveau 6.464 21% Lønmodtagere på grundniveau 11.678 38% Andre lønmodtagere 2.658 9% Lønmodtagere uden nærmere angivelse 5.981 19% Total 30.907 Kilde: Særkørsel Danmark Statistik, 2009 El-grossistbranchen ligner de øvrige brancher. Her er lønmodtagere på grundniveau igen den største gruppe, hvor der 38 % af lønmodtagerne. Her efter følger lønmodtagere på mellemniveau (21 %) og Lønmodtagere uden nærmere angivelse (19 %). Inden for Handel og Logistik er Elgrossistbranchen den branche der har flest lønmodtagere på højeste niveau med 6 %. Figur 7: Den socioøkonomiske status fordelt på brancher Socioøkonomisk status fordelt på brancher Lønmodtagere uden nærmere angivelse Andre lønmodtagere Lønmodtagere på grundniveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på højeste niveau I alt Handel Fødevareengros El-engros Topledere Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 26

5.2.Uddannelsesniveau Som det fremgår af figur 8 har de fleste ansatte i branchen en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau,. Figur 8: Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche Uoplyst Forskere Lang videregående udd Bachelorer Mellemlang videregående udd. Kort videregående udd. Erhvervsfaglig I alt Handel Fødevareengros El-engros Erhvervsgymnasial Almengymnasial Grundskole 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 For El-grossistbranchen er medarbejdere med grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse de største grupper, som tilsammen udgør 69 % af de ansatte. Elgrossistbranchen en del flere ansatte med en mellemlang videregående uddannelse (8 %) end andre brancher inden for Handel og Logistik (6 %). 27

6.Karakteristik af el-grossistbranchens brug af efteruddannelsestilbuddene fra AMU på det merkantile område Dette afsnit har til formål at give et billede af, hvilke merkantile efteruddannelsestilbud inden for AMU, som elgrossister benytter sig af. I 2008 og 1. halvdår af 2009 har 15.005 kursister fra brancheområdet elgrossist benyttet sig af efteruddannelsestilbuddene fra AMU. Kun et minimalt antal af disse, 629 kursister (4 %), har benyttet kursus mål, der ligger inden for FKB Handel og Logistik og de er alle spredt ud på de fire følgende kursusmål 9 : Tabel 11: Oversigt over kursus mål som El-grossistbranchen benytter fra FKB Handel og Logistik Kursustitel Antal kursister 43708 Produkt- og kundevejledning i 509 handelsvirksomheder 44252 Mersalg i butikken 71 44251 Fastlæggelse af mål ved personligt salg 17 45808 Konceptanvendelse i salg og 14 kundeservice Kilde: AMU statistik Øvrige 8.579 (57 %) af kursisterne fra elgrossistbranchen har, i 2008 og 1. Halvår 2009, benyttet efteruddannelsestilbud fra Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse. Heraf har 3.093 af disse benyttet kursusmål som ligger inden for det merkantile kompetenceområde. De fem mest benyttede merkantile kursusmål er: Tabel 12: El-grossistbranchens anvendelse af merkantile AMU kursusmål Kursustitel Antal kursister Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere 979 Produktinformation og vejledning i 342 detailhandlen Kundevejledning specialvarer 189 Administration i salg 132 Kundeservice i detailhandelen 131 Kilde: Amu statistik 9 Der er dog en restgruppe på 18 kursister, hvis valg af kursusmål, vi, grundet diskretionsniveauet på 4 kursister, ikke kan gøre rede for. 28

Kursisterne benytter også kursusmål fra andre efteruddannelsesudvalg som ligger inden for det merkantile område. De kurser der benyttes mest er følgende: Tabel 13: Oversigt over El-grossistbranchens mest anvendte AMU kurser fra andre efteruddannelsesudvalg Efteruddannelsesudvalg Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (172 kursister) Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg(145 kursister) Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri(89 kursister) Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser(87 kursister) Mest benyttede kursus Kunde/leverandørforhold for operatører Kvalitetsstyring i virksomheden Generel salgsteknik Kunde/leverandørforhold for operatører 6.1. Antal kursister fordelt på FKB Handel og logistik og på branche El grossistbranchen består af en række underbrancher, der i 2008 havde 56.574 ansatte. 5.027 kursister, 9%, fra el-grossistbranchen har været på AMU kurser i 2008. 51 kursister, 0,9%, har været på FKB Handel og logistik, i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB. Alle brancher inden for el-grossistbranchen anvender AMU kurser. Men som det fremgår af tabel 14, er der en lang række underbrancher (opgjort efter DB03) inden for el-grossist branchen, der i 2008 ikke anvendte kurserne fra FKB Handel og logistik: Tabel 14: Oversigt over El-grossistbranchens underbrancher der ikke benytter FKB Handel og Logistik Engroshandel med el-installationsmateriel Engroshandel med elektroniske komponenter Engroshandel med hårde hvidevarer Engroshandel med radio og tv mv Kilde: AMU statistik Der er også brancher inden for El grossistbranchen der anvender kurserne inden for FKB Handel og logistik, som det fremgår af nedenstående oversigt (opgjort efter DB03), som er de tre brancher der anvender FKB Handel og Logistik mest. Tabel 15: Oversigt over EL-grossistbranchens underbrancher der benytter FKB Handel og Logistik Antal Brancher der anvender FKB Handel og Logistik 2008 kursister 29

Engroshandel med indspillede og uindspillede videobånd, cd'er, dvd'er mv. 28 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør 16 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 7 Kilde: Amu statistik Der er en række underbrancher der slet ikke anvender FKB Handel og logistik, hvilket fremgår af bilag 6. I bilag 6 fremgår underbrancherne, med antal ansatte og AMU kursister generelt og i forhold til FKB Handel og logistik. Bemærk at der har været nogle opgørelsesmæssige udfordringer idet oplysningerne fra Danmarks Statistik, er koder for 2007, j.f. de nye NACE opdelinger, mens AMUstatistikken opgøres på koder fra 2003. Når disse skal køres sammen giver det nogle overlap, som betyder, at det har været nødvendigt at lægge 2 eller flere branchekoder fra 2003 sammen for at kunne sammenligne med 2007-branchekoderne. Dette giver naturligvis en smule usikkerhed, men indikationerne er dog stadig ret tydelige. Nemlig at FKB Handel og logistik stort set ikke bliver anvendt af el-grossisterne. 30

7. Udviklingstendenser der påvirker el-grossistbranchen Eksperter og virksomheder peger på at der er behov for medarbejdere, der kan rådgive om anvendelsen af varen, idet efterspørgslen efter specialiseret rådgivning forventes at stige. El-grossist virksomhederne peger på at fremtidige kompetenceudviklingsbehov handler om at forstå den enkelte kunde og være kundens forretningspartner og fx hjælpe kunden til den mest rentable løsning. Nogle eksperter og virksomheder peger på, at brancherne skal være opmærksomme på sikkerhed og CO2 reduktion samt få mere viden om energisparende produkter. Dette kræver kompetenceudvikling og produktkendskab. I slutningen af 2008 blev Danmark ramt af den globale finanskrise, som følge af den internationale økonomiske krise. Handelsvirksomhederne er også ramt af finanskrisen og omsætningen i virksomhederne er knap 20 % lavere end året før. De direkte konsekvenser af finanskrisen kan især mærkes på fald i kundeefterspørgslen. Stort set alle virksomheder har oplevet dette fald, og 72 % betegner det som en kritisk udfordring. Ligeledes oplever en del, at de har problemer med finansiering af driften, problemer med at skaffe kapital til udvikling og investeringer og problemer med betaling fra kunderne. 10 Dette er helt i tråd med elengrosvirksomhederne. 10 Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI analyse 2009 31

8. Behov for merkantile kompetencer inden for elgrossistbranchen 8.1. Nuværende behov for merkantile kompetencer inde for el-grossist branchen El -grossist virksomheder uddanner løbende næsten alle medarbejdere og de bruger AMU meget i forhold til den tekniske side (håndværkere og teknikere, lagermedarbejdere) og i mindre udstrækning til merkantile AMU kurser. Af dem, der benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på ledersiden og på den mere faglige side. El-grossist virksomhederne fremhæver blandt andet, at deres nuværende behov for merkantil kompetenceudvikling er: Salgstræning for at sikre at både interne og eksterne sælgere bliver endnu bedre til at sælge, og derfor skal være bedre til forhandlinger, præsentationer samt ikke mindst have forståelse for kundens forretning. For at kunne varetage disse nye tilgange skal medarbejderne være endnu bedre til at prioritere og planlægge deres arbejdsdag Kundeservice og telefonsalg, både inbound og outbound skal effektiviseres, og måske endda kundehåndtering efter lean principperne produktkurser for både eksterne og interne sælgere erhvervsjura Excel og økonomisystemer sprogmæssige færdigheder og gerne mulighed for differentiering Til økonomifunktionen efterlyses kurser om konkursboer, kontrakter, forbrugerlovgivning Af lederuddannelsesbehov er det: effektivisering konflikthåndtering tænke kreativt lederuddannelse i det hele taget på mellemleder niveau fokus på den personlige/bløde del,dvs. leadership herunder både ledelse af en selv men også medarbejderen og vedkommendes værdier I forhold til salg også den bløde del med at forstå kundens behov, personlighed og værdier og evne at matche dette. 32