DRAGENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Relaterede dokumenter
Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Den pædagogiske læreplan

Værdier, handleplaner og evaluering

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BROBÆKHUS BØRNEHAVE SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING TRYLLEFLØJTEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA.

Børnehaven Højgården. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Forord til læreplaner 2012.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplan for Privatskolens vuggestue

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING VUGGESTUEN SPIREN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

De pædagogiske læreplaner og praksis

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Læreplaner. Vores mål :

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Læreplan for Selmers Børnehus

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

De kommende års læreplansmål

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Kulturelle udtryksformer

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Læreplan for vuggestuegruppen

Tema Mål Metoder Handleplan

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan Rollingen

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Udviklingsmodel: Dragens model for den pædagogiske praksis og læringsstrategi i arbejdet med De StyrkedePædagogiske Læreplaner

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Transkript:

DRAGENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. januar 2014 1

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud, så det i højere grad tager udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Læreplanen er fælles for alle dagtilbud og har det enkelte barn i centrum. De kompetencespor, som vi kender fra den fælles matrix for børn og unges udvikling og potentialer, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet er i den yderste cirkel. De tre sfærer er rammerne, som skal sikre indfrielsen af det enkelte barns fulde potentiale. Dermed sættes forventningerne højt til både styrkelse af forældre- og familiekompetencer, af ledelse og organisering og den faglige kvalitet i alle dagtilbud. Under hvert kompetencespor er der opstillet tre mål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen i mod. 2

Fælles pædagogiske læringsmål De fælles pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde potentiale indenfor hvert af de i alt 12 delmål. 3

Dagtilbuddets værdier I Dragen lægger vi vægt på at skabe rammer for det bedste børneliv ved især at fokusere på børneperspektivet. Derfor er børnenes leg og den vokseninvolverede legende tilgang til læring metodegrundlaget i det pædagogiske arbejde med udvikling af det enkelte barn og børnegrupperne. Vi vil gerne være i samspil med samfundet og familiernes hjemmemiljøer. Derfor er der noget man gerne må hos os, som giver god mening for børnene. F.eks. må man gerne have eget legetøj eller egen cykel med, og vi spiser også noget sødt ind i mellem. Vi vil gerne undgå regler som i bund og grund skabes for at gøre det lettere for voksne, og som svækker børnenes egen erfaringsdannelse. Et gensidigt, respektfuldt og åbnet samarbejde mellem forældre og personalet er en grundlæggende forudsætning for at barnets udvikling og barndom bliver bedst muligt. Alle er ligeværdige, og vi hilser på hinanden, når vi kommer og går. Dagtilbuddets pædagogiske principper De pædagogiske principper er beskrevet i handleplans afsnittet under alle 4 læringsmål, Opmærksomhedspunkter og tegn på læring. De pædagogiske principper danner grundlaget for læreplanens indsatser og aktiviteter. Hvordan har dagtilbuddets forældrebestyrelse eller institutionsbestyrelse været inddraget heri? Bestyrelsen og det pædagogiske personale har bidraget med input på ved arbejdsmøder i september 2013. Dagtilbuddets pædagogiske praksis I Dragen er børnene opdelt i traditionelle stuer, hvortil der er knyttet fast personale. Som regel er de opdelt i mindre grupper ved aktiviteterne, som giver større mulighed for ro til niveauopdelt fordybelse og læring. Det er kun ved den daglige samling, ved større arrangementer og særlige begivenheder vi arbejder med hele gruppen ad gang. Eksempler på grupper kan være; de kommende skolebørn, mindre aktivitets- lege og turgrupper på tværs af stuerne, sproggrupper, madgrupper, og grupper af børn som har periodevise pædagogiske udfordringer, samt aldersgrupper på tværs. Institutionen har en Måltidspolitik og en Søvnpolitik, som findes på hjemmesiden. 1 times motion (politisk fokus 2014) Børnene opfordres til ikke at sidde for meget, men bevæge sig så meget som muligt inde og ude. I perioder i løbet af dagen løbes, hoppes og slås kolbøtter. Vi har cykler og plads til fysiske udfoldelser, især udendørs. Engelsk (politisk fokus 2014) Børnene hører engelske historier, sange, rim og remser og vi navngiver grøntsager, farver etc. og lege engelsk ved samlinger og i kontakten med hinanden. Digitale værktøjer (politisk fokus 2014) Alle børnegrupper har Ipad til at lege og eksperimentere med alene og sammen med voksne. Vi har enkle spil som er aldersvarende og som har børnenes interesse. Vi producerer musik og film sammen med børnene, og anvender Ipad til dokumentation. 4

Dragens handleplan og evaluering Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: udvikler sit kendskab til og passer på sin krop udfordrer sin krops formåen befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Indsatser/ aktiviteter Dokumentationsmetode Børnene bruger kroppen varieret og udfordrer sig selv Børnene nyder maden og har mad-mod Børnene tager initiativer til god hygiejne Børnene kender egne grænser for f.eks. højder, temperatur, voldsomhed, kedsomhed og kan sige fra Børnene kan mærke sult og tørst behov og kan give udtryk herfor Børnene trives ved at være inde og ude Børnene leger ubekymret med vand, sand, jord og naturmaterialer Tilbud og organisering af varierede sundhedsfremmende aktiviteter Personalet opfordrer, organiserer og giver plads til bevægelseslege, også børnenes egne, både ude og inde. Fokus på god hygiejne gennem dialog og praksis. Forældrene sikrer at barnet vasker hænder ved ankomst og ved afhentning, for at undgå smittespredning. Tilbud om varieret kost, og inddragelse af børnene i mad-aktiviteter Tid til at spise i eget tempo og søvn uden vækning Dialog med forældrene om barnets velbefindende ved ankomsten til institutionen om morgenen, eks. indtag af morgenmad, søvn om natten, mareridt, skænderier, etc. Anvendelse af billeder, tegninger og film Korte fortællinger om specifikke situationer Screeninger af motorik og afklaring af hvad barnet har brug for at øve sig mere på Dialog med forældrene om deres barns sundhed Kendskab til hvad børnene kan lide at spise, eller ikke kan lide og hvorfor. Madplaner lægges på Børne Genvej og dagens mad skrives på Menutavlerne. 5

Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 6

Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: udfolder og udvikler sin vilje til at handle udfordrer og udvikler eget personligt udtryk udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Indsatser / aktiviteter Børnene skal opleve at de har selvværd og at de bliver anerkendt for dem, de er Børnene skal have selvtillid til at prøve selv, at lave fejl og have tillid til spørge en voksen eller et andet barn om hjælp i de situationer de har brug for det. Børnene skal have lov til at have egne følelser, positive såvel negative, men får udløb for dem på en måde, som ikke er negativ for dem selv eller andre. Børnene skal have indblik i, hvem de er i forhold til egne kompetencer og grænser og skal inddrages i afgørelser som påvirker deres hverdag, ud fra deres forudsætninger og niveau. Voksne skal vise og sætte trygge, tydelige rammer og normer for acceptabel adfærd i institutionen, sådan at børnene ved, hvad det er de skal lære at indgå og udvikle sig i. Voksne skal møde det enkelte barn på dets præmisser og anerkende dets individuelle behov, og skal anerkende at alle børn er forskellige og tilpasser pædagogikken herefter og kan fravige principper i givne situationer. Voksne har ansvaret for at alle har en plads i fællesskabet. Voksne skal hjælpe børnene med at rumme følelser og bidrager til, at barnet får afløb for f.eks. aggressioner, på en positiv måde. Voksne skal have et positivt syn på børn leg og barndommens værdi. Voksne skal kende børnene og understøtte deres ret til indflydelse og medvirken i hverdagen, ud fra deres forskellige forudsætninger og niveauer. Voksne skal anvende forskellige faglige forudsætninger i det pædagogiske arbejde, og være gode rollemodeller. Voksne tilbyder og/eller understøtter aktiviteter, hvor børnene kan give udtryk for sig selv; eks. sang, musik, kreative indfald og processer, på egen hånd eller sammen med voksne. 7

Dokumentationsmetode [Anvendelse af billeder, tegninger og film Korte fortællinger om specifikke situationer KIB Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 8

Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Indsatser / aktiviteter Dokumentationsmetode Børnene skal opleve at de er med til at skabe egen kultur, normer og etik. Børnene skal udvise empati, tolerance og respekt for hinanden, uanset alder, køn og kulturel baggrund og have respekt for voksne. Børnene skal opleve at de er en del af et fælleskab og kan være sammen om fælles oplevelser. Børnene skal udvikle egne kompetencer til at tilpasse sig nye situationer i hverdagen, f.eks. at der kommer nye børn eller voksne, nye rutiner og regler, og at legerelationer kan ændre sig. Børnene skal opleve accept af, og tid og rum til deres egne lege som udvikler deres sociale kompetencer. Voksne skal være opmærksomme på muligheder for at hjælpe børnene med at knytte nye relationer. Voksne skal have fokus på og kunne tolke situationer, hvor børnene har brug for hjælp til konfliktløsning. Voksne skal værne om gode sociale relationer og have fokus på at gribe ind og hjælpe børnene hvis der opstår asocial adfærd mellem enkelte børn eller større grupper af børn. Sociale situationer kan dokumenteres med foto, tegninger og film Korte fortællinger om specifikke situationer, de største børn kan selv fortælle om deres oplevelser. Pædagogisk dokumentation er væsentlig for refleksioner over hvilke relationer der fungerer eller ikke fungerer. KIB 9

Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 10

Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: er kreativ, eksperimenterende og reflekterende udvikler sin evne til at fordybe sig er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Indsatser / aktiviteter Børnene skal bruge deres nysgerrighed og kreativitet til at udforske livets mange fænomener, de undres og stiller spørgsmål Børnene skal have mulighed for at lære gennem egne og voksenstyrede aktiviteter, dagligdags hændelser eller specielle oplevelser. Børnene skal stifte bekendtskab og bruge mange virkemidler i deres søgen efter kundskaber og stimulering af sanserne indenfor bl.a. men ikke kun; sprog, kultur, musik, teknologi, naturen og kreative værktøjer. Børnene skal opleve at læring også sker i samspil med andre, og at det er i dialogen og refleksionen omkring oplevelserne at kundskaber dannes. Børnene skal opleve at leg er en vigtig kilde til læring, fordi legen er motiverende for at prøve nye veje eller ting. Legen er børns naturlige væremåde og redskab.. Vi voksne skal understøtte børns nysgerrighed, både ved at motivere til den og ved at møde deres spørgsmål med respekt og anerkendelse. Vi voksne har et ansvar for at skabe muligheder for læring, ved at tilbyde børn fænomener og oplevelser de kan undre sig over. Vi voksne skal skabe tid og rum for gode dialoger både mellem børn og mellem børn og voksne. Vi voksne skal kende børnenes individuelle præmisser og tilbyde læring tilpasset deres niveau, og hjælpe med at sætte ord på nye fænomener. Vi voksne besidder mange varierede kompetencer og har et ansvar for at bruge disse i arbejdet med børnenes læringsprocesser. Vi voksne skal være opmærksomme på at børnene får plads til at dele kundskaber, og dermed lære af hinanden. Vi voksne skal være tilpasningsdygtige sådan at vi kan gribe de spontant opståede læringsprocesser, selv i det planlagte. 11

Dokumentationsmetode Dokumentation af børns læring kan ske gennem både foto, tegninger, film og lyd m.m. Synliggørelse af børnenes meningsskabende dialoger er en vigtig kilde for at kunne præsentere børnenes læring. De voksne må reflektere over dokumentationsmaterialet for at få indsigt i og øje for, hvad og hvordan børnene lærer, og for at kunne få idéer til hvordan de og børnene kan bygge videre på de opnåede kundskaber. Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 12

Den overordnede ramme for dagtilbuddets arbejde med den pædagogiske læreplan Det er Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det er derfor væsentligt at der tages højde for følgende områder: Det tematiske arbejde Selvom den nye læreplan er opbygget om fire temaer i stedet for tidligere seks, så er alle seks temaer at finde i den nye læreplan. Sproglig udvikling findes mest under Læring Natur og naturfænomener findes både under Sundhed og Læring, idet man udfordrer sin krops formåen såvel som er kreativ, eksperimenterende og reflekterende i relation til natur Kulturelle udtryksformer og værdier findes både under Sociale kompetencer og Læring, idet det kræver mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber såvel som mod på at kommunikere Når der under Læring står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås meget bredt fx. kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde dette ift. deres praksis og forskellige læringsrum. Børn med særlige behov I forhold til børn med særlige behov, så indeholdes de i hele læreplanen, idet der ikke er sat specifikke mål op for alderssvarende udvikling. Et hvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan. I forhold til den pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitetsrapporten 1 som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres på både dagtilbuddets egen hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er institutionen selv, der skal lægge den på egen hjemmeside, og det er Gentofte Kommune, der sørger for, at den kommer på kommunens hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere på deres pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds tilrettelæggelse af handleplaner for det pædagogiske arbejde forbundet med at opfylde de indsatser, der er påkrævet for at nå målene i den pædagogiske læreplan. Indsatserne skal tænkes ind i alle tre sfærer: Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet, således at barnets fulde potentiale sikres bedst muligt. 1 I Økonomiaftalen for 2010 mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. I Gentofte Kommune sker det i form af en Kvalitets- og resultatrapport, der udarbejdes for første gang i efteråret 2013. 13

Handleplan og evaluering skal sammen med hver enkelt institutions beskrivelse af eget værdigrundlag lægges i et dertil beregnet dokument, der samler institutionens forskellige data sammen. Det er den enkelte leders ansvar at lægge informationerne heri. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er fortsat lederen af dagtilbuddet, der skal sørge for at inddrage forældrebestyrelsen i evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 14