NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

Relaterede dokumenter
NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

Når katastrofen rammer

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fusions- og udviklingsforløb

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Kladde til informationsdias

Principper for skolehjemsamarbejdet

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Usserød Skoles værdiregelsæt

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Klassens time om katastrofer

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

d dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Vi er her for børnenes skyld!

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

... Undervisningsvejledning KLASSE

katastrofen rammer Når Vejledning klasse til temaer og elevaktiviteter

Velkommen til Hyllehøjskolen

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Fremtidens forældresamarbejde

Referat/noter til bestyrelsesdag :

TILLID, POLITIK OG LEDELSE

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

Skolepolitik for Samsø Kommune

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Sammen om alle børns trivsel

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Natur/teknologi for 6. klasse

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Undervisning: Udøvelse af professionel

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE

Avnø udeskole og science

Digitale Sexkrænkelser

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Geografi Fælles Mål 2019

Sjørring skoles inklusionsindsats

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Den grønne læseplan. Indhold

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

FÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- MÅL KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Færdigheds- og vidensområder

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Årsplan med Fandango 5

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

International dimension. Sct. Hans Skole

Geografia rsplan for 7. kl

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

HÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ?

Transkript:

NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un

indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet 6 7 8-9 kort om materialet læringsmål folkeskolens formål og fælles mål

Tom Van Cakenberghe/Red Barnet TIL UNDERVISEREN Børn oplever aktuelle katastrofer gennem dramatiske billeder i TV, på de sociale medier og gennem de voksnes samtaler. Det kan være svært som forælder, lærer eller skolepædagog at vide, hvordan man skal besvare alle børnenes spørgsmål om katastrofer. Børn søger ofte forklaringer på det, de ser. Børn er bekymrede for, hvad der skal og kan ske. HVORFOR SKAL BØRN ARBEJDE MED KATASTROFER? Forskning viser, at det at tale med børn om krig og katastrofer på en afbalanceret måde tilpasset deres alder har flere gavnlige effekter, idet det: reducerer uro, mareridt og angst giver håb om og tillid til, at krig og katastrofer kan forebygges giver en konstruktiv holdning og viden om, at man faktisk kan hjælpe giver en bedre og mere nuanceret forståelse af verden omkring os og af vilkårene for andre børn i verden giver håb Det er derfor, at Red Barnet har udarbejdet dette webbaserede undervisningsmateriale. Find onlinetema, elevaktiviteter med mere på: www.redbarnet.dk/megafonen/lærere/nårkatastrofenrammer/mellemtrin God arbejdslyst!

hvad man skal være opmærksom på? 4 Det er en god idé at forklare børnene, at store katastrofer som jordskælv, tsunamier etc. ikke sker særlig tit. Både større og mindre børn kan også have gavn af en forklaring på, hvem der er truede af sådanne katastrofer, og af at få at vide, at vi i Danmark ikke er i risikozonen. Fortæl børnene, at rigtig meget bliver gjort for at beskytte de børn, der er direkte berørt af katastrofen. Sørg for, at de ved, at deres forældre og andre voksne vil gøre alt for at beskytte dem, hvis noget lignende skulle ske i Danmark. De skal få oplevelsen af, at de er i trygge hænder. Børn oplever ikke begivenhederne ens. Yngre børn vil i høj grad være afhængige af, at voksne forklarer og fortolker begivenhederne for dem, mens større børn og teenagere vil få information fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige. Selvom teenagere tilsyneladende har en større forståelsesevne, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle børn bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati. Som lærer er det en god idé, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt børnene. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt end sandheden faktisk gør. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på et barns spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til barnet med et svar. information til forældre Når der arbejdes med katastrofer i skolen er det en god idé at orientere forældre om, hvorfor man arbejder med temaet, og hvad børnene skal lære. Når en konkret katastrofe rammer ude i verden, kan forældre være meget i tvivl om, hvad de selv skal gøre og hvordan de skal tale med deres børn. Red Barnet har udarbejdet seks gode råd, som du som lærer kan give videre til din klasses forældregruppe. På siden for undervisere, kan du finde følgende dokumenter: www.redbarnet.dk/megafonen/lærere/nårkatastrofenrammer/mellemtrin Et brev til elevernes forældre om Når katastrofen rammer Et brev med Red Barnets seks gode forældreråd til, hvordan man taler med sit barn om katastrofer i verden.

Aubrey Wade/Red Barnet målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målgruppe Materialet er henvendt til elever og undervisere fra 4.-6. klasse. Hvornår? Det kan bruges i forbindelse med, at en katastrofe netop er indtruffet et sted i verden, eller fordi underviseren oplever et behov for, at eleverne får redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om katastrofer. Materialet kan også bruges som en del af emner om børn i andre lande. Hvorfor? Materialet kan give eleverne en forståelse for, hvordan man kan hjælpe mennesker i katastrofer i en verden, hvor katastrofer rykker helt tæt på elevernes hverdag gennem medierne. Derfor skal eleverne rustes til at forstå, hvad katastrofer er, hvordan de kan forebygges, og hvordan ofre for katastrofer bedst kan hjælpes. Katastrofer viser sider af verdens økonomiske, politiske og miljømæssige vilkår, som børn i Danmark skal være rustet til at forstå. Tidsforbrug Som underviser vælger man selv, hvor lang tid, man vil bruge på arbejdet med katastrofer. Der er både kortere og længerevarende aktiviteter, og alt efter tid, behov og lyst kan arbejdet vare fra en lektion til en eller flere temadage.

kort om materialet Materialet er webbaseret og består af små undervisningsforløb med faktaoplysninger om forskellige typer af katastrofer, fx naturkatastrofer, krig og sult. Hertil hører en række aktiviteter med bl.a. artikler, billedserier, tekster og film om børn og nødhjælpsarbejde mv. Disse kan give eleverne en viden og et beredskab til at forstå katastrofer i lande, der geografisk set er langt væk, men som alligevel er tæt på grundet mediernes dækning af katastroferne. Underviseren kan vælge, hvilke af materialerne, der er relevante for de pågældende elever alt efter tid og behov. Konkret vejledning til elevaktiviteterne findes i dokumentet Elevaktiviteter på siden for undervisere www.redbarnet.dk/megafonen/lærere/ nårkatastrofenrammer/mellemtrin Når katastrofen rammer har fokus på katastrofers barske konsekvenser for børn og deres familier, men også på hvordan forebyggelse og den rette hjælp kan redde liv. Sitet er inddelt i temaer, fx Flugt når mennesker må flygte fra deres hjem. Til hvert tema hører aktiviteter, der belyser undertemaet, fx tekster, billedserier, film, opgaver etc. Til hvert tema hører en quiz, som I kan vælge at lave, når I har arbejdet med undertemaet. Quizzen samler op på nogle af de ting, eleverne har beskæftiget sig med. Børns rettigheder er helt centralt at indtænke i arbejdet. Børns rettigheder findes i FN s Børnekonvention og gælder for alle verdens børn også danske børn. Men børn i katastrofeområder oplever naturligvis ofte, at deres helt basale rettigheder krænkes. Nederst på siden er der tre faste elementer: Børns rettigheder, Hvad gør Red Barnet? og Hvad kan du gøre?. Her kan eleverne blive klogere på disse tre væsentlige elementer i temaet.

Chris de Bode/Red Barnet læringsmål Arbejdet med Når katastrofen rammer har fem læringsmål som fokus: Eleverne skal kunne fortælle om forskellige katastrofer og udtrykke sig om, hvorfor de opstår og hvordan de kan forebygges. Eleverne skal blive i stand til at tale om katastrofer og katastrofers konsekvenser for børn og familier. Eleverne skal kunne give udtryk for, hvordan man kan hjælpe mennesker i katastrofeområder. Eleverne skal kunne forklare, hvordan de selv kan være med til at hjælpe mennesker i katastrofeområder. Eleverne skal kunne samtale om og give udtryk for, hvad børnerettigheder er. Herudover er der selvfølgelig meget andet at lære alt afhængig af, hvordan underviseren tilrettelægger undervisningen.

folkeskolens formål og fælles mål Folkeskolens formål og Når katastrofen rammer Temaet Når katastrofen rammer lægger sig op ad centrale dele i folkeskolens formål, idet der i materialet er stor fokus på områder som: forståelse for andre lande og kulturer, menneskets samspil med naturen, oplevelser og fordybelse, stillingtagen og handlen, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Fælles Mål Materialet dækker elementer fra fagene dansk, natur/teknologi og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Derudover er der vigtige elementer fra tankerne bag innovation og entreprenørskab. Undervisningen kan foregå i de nævnte fag, som mindre tværfaglige forløb eller som en del af den understøttende undervisning. Her er uddrag fra nogle af de relevante Fælles Mål efter 6. klassetrin, som materialet er målrettet til og kan være med til at opfylde. Dansk (efter 6. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Læsning) - Eleven kan orientere sig i tekstens dele - Eleven har viden om teksters formål og læseformål - Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof - Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster - Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne. Færdigheds- og vidensmål (Fortolkning) - Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne - Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten - Eleven har viden om scenarier og tidsforståelser - Eleven har viden om motiv og tema.

Færdigheds- og vidensmål (Kommunikation) - Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer - Eleven har viden om debatroller. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (efter 6. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Sundhed og trivsel) - Eleven kan analysere, hvordan sundhed påvirkes af levevilkår - Eleven har viden om samspil mellem sundhed, trivsel og levevilkår - Eleven kan diskutere handlemuligheder, hvis et barns ret til beskyttelse krænkes. Natur/teknologi (efter 6. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Modellering) - Eleven kan med modeller fortælle om jordskælv og vulkanudbrud, herunder med digitale modeller. Færdigheds- og vidensmål (Perspektivering) - Eleven kan sammenholde naturkatastrofer til menneskers levevilkår - Eleven har viden om sammenhæng mellem pladetektonik og udbredelsen af naturkatastrofer - Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt - Eleven har viden om forskellige natursyn. Innovation og entreprenørskab Materialet er desuden målrettet Innovation og entreprenørskab og specifikt dimensionen omverdensforståelse, der forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Omverdensforståelse handler i høj grad også om viden om og forståelse for problemstillinger i forhold til eksempelvis bæredygtighed, klima og ressourcer. Understøttende undervisning Materialet kan anvendes i den understøttende undervisning, hvis lærerne og pædagogerne fx gerne vil tage en aktuel katastrofe op i undervisningen. Materialet vil kunne bruges som en del af et emne om børn i andre lande eller specifikt børn i katastrofer. Arbejdet med dette emne vil kunne supplere og understøtte undervisningen i de nævnte fag. Karl Schembri/Red Barnet