KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST
Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe 3 Periode: Oktober 2011 til ultimo april 2013 Kommuner: 14 kommuner på landsplan og 5 kommuner i Øst (Brøndby, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Roskilde og Vallensbæk/Ishøj)
Og hvorfor KVIK? Videnspilot om indsatsen for de mest udsatte borgere Forløber for en række initiativer på ungeområdet i kontanthjælpsreformen, fx: hyppig opfølgning koordinerende sagsbehandler fokus på uddannelse
Evalueringen af KVIK Fokus på indsatsen for de unge, da hovedparten af deltagerne var mellem 18 og 30 år (7 ud af 10 deltagere) Kvantificerbare data fra webregistreringen Kvalitative data: Kvartalsvise møder Afsluttende evalueringsmøder i projekternes styregrupper Interviews med borgere, ledere og nøglemedarbejdere i jobcentrene og hos samarbejdspartnere Evalueringen blev offentliggjort ultimo 2014 og ligger på Star s hjemmeside
Alder og selvforsørgelsesgrad Rød = Over 30 år Blå = Under 30 år Rød = Andel i uddannelse Blå = Andel i job
Indsats i KVIK Videnspilot med afprøvning af følgende programindsats: En tværfaglig afklaring En individuel indsatsplan Mentorstøtte Virksomhedsrettet aktivering
Den tværfaglige afklaring har virket særligt godt for de unge, når: Den har fundet sted både tidligt og ad hoc i hele forløbet Afklaringen af de unges beskæftigelsesmæssige-, socialeog sundhedsmæssige udfordringer er blevet påbegyndt i et forforløb De afklarende tilbud har været målrettede og tilgængelige mhp. at sikre fleksibilitet og sammenhæng i ungeindsatsen Samarbejdspartnere har været inddraget i implementering af indsatsen
Eksempler på tværfaglig afklaring I Odense anvendte man et tværfagligt visitations- og sparringsteam med sociallæge, psykiater og projektleder. Teamet vurderede og besluttede, hvilken tværfaglig indsats, der skulle igangsættes for den enkelte unge. I hele forløbet kunne myndighedssagsbehandlere søge rådgivning hos teamet, hvis en ung fx ikke kunne profitere af KVIK-indsatsen. Det tværfaglige team er bevaret efter KVIK I Roskilde have jobcentret et tæt og koordineret samarbejde med mange forskellige aktører, som alle havde sæde i projektets styregruppe: Voksne og Handicap, Center for Alkohol og Stofbehandling, Socialpsykiatrien, UU vejledningen. Det betød, at jobcentrets medarbejdere fik lettere adgang til de forskellige samarbejdspartnere, som afhængigt af den unges behov blev inviteret til afklarende rundbordssamtaler. Fx blev Distriktspsykiatrien involveret i 29 % af ungeforløbene, og parterne har fortsat samarbejdet efter KVIK.
Indsatsplanen har været særlig anvendelig for de unge, når: Den er blevet anvendt som et redskab til inddragelse af de unge mhp. at øge deres ejerskab til den individuelle indsats Den har fungeret som et fælles systemredskab, hvor roller og snitflader i samarbejdet er blevet dokumenteret
Eksempler på arbejdet med én plan Aarhus erfarede, at medarbejderne fik en fælles forståelse for, hvordan planen kunne anvendes til fx at opstille mål og delmål og til at stimulere de unges ejerskab til indsatsen. I Roskilde var indsatsplanen et centralt redskab i samtaleforløbet, hvor de unge med afsæt i deres individuelle formåen blev inddraget i koordinerende møder med samarbejdspartnere, i at formulere mål og delmål i indsatsplanen, i at definere behov for mentorstøtte og i at finde og tage kontakt til potentielle praktikvirksomheder.
Mentorstøtten har virket særlig godt for de unge, når: Den har været udøvet af ganske få nøglepersoner De gennemgående tovholdere har haft en reduceret sagsstamme, så der har været plads til en tæt understøtning af den unges udvikling
Eksempler på mentorstøtte I Aarhus havde de gode erfaringer med at matche de unge med den rette mentor, fordi de 25 eksterne mentorers kompetencer og erfaringer fremgik af en mentoroversigt og blev formidlet på en fælles informationsdag for ungeindsatsens tovholdere. Mentorernes opgave var at understøtte den unge i at nå sine mål og delmål og at fastholde de unge i de planlagte aktiviteter. Tovholderen koordinerede samarbejdet mentorerne imellem, hvis der også blev tilknyttet virksomhedsmentor i praktikforløb, og snitfladerne i samarbejdet blev indskrevet i indsatsplanen. Mentorkorpset er efter KVIK blevet videreført i ungeindsatsen. I overgangen til uddannelse fik de unge i Roskilde projektet tilbudt en social mentor fra jobcentrets korps af sociale mentorer med forskellige spidskompetencer og erfaringer ifht. unge. For at undgå for mange personer omkring den unge blev sagen overdraget til en mentor på et fælles møde mellem den unge, tovholderen og mentoren. Her blev den konkrete mentoraftale også udformet. Formålet med at tilknytte en mentor i denne sidste del af forløbet var at understøtte den unges bestræbelser på at få en hverdag som studerende til at fungere, fortsætte evt. parallelindsatser og fastholde den unge i uddannelsesforløbet. I Norddjurs byggede tovholderfunktionen på kombinationen af en sagsbehandler og en jobkonsulent i såkaldte makkerskaber. Fordelen var, at makkerskabet var tilknyttet KVIKindsatsen på fuld tid omkring et reduceret antal unge, og at makkerskabet gav plads til hyppigere opfølgning, og løsning af mentoropgaver, så antallet af personer omkring den enkelte unge kunne begrænses.
Den virksomhedsrettede aktivering har virket særlig godt for de unge, når: Virksomhedspraktikken er blevet italesat fra første samtale og er blevet igangsat så tidligt som muligt Virksomhedspraktik er blevet anvendt i afklaring af og forberedelse til uddannelse Der har været indbygget progression i det samlede praktikforløb
Eksempler på den virksomhedsrettede indsats I afklaring og forberedelsen til uddannelse blev praktikforløb i Odense, Randers og Aarhus anvendt med flere forskellige formål: Opnå struktur i en ellers meget kaotisk hverdag mhp. at opnå et så normalt liv som muligt Motivere den unge til at påbegynde en uddannelse ved gennem virksomhedspraktik at erfare, hvad uddannelsen kan anvendes til, samt hvilke jobperspektiver uddannelse rummer Træne mødestabilitet gennem et stadigt øget timetal i praktikken mhp. at kunne mestre en tilværelse som studerende på fuld tid. Fastholde motivation og den opnåede stabilitet i ventetiden frem mod uddannelsesstart.
Hvad siger de unge? De har været rigtig gode til at sætte sig ind i min situation, hvordan det måtte være at være mig, og så har de haft tid til at høre på mig og mine ideer til, hvordan jeg kommer videre med mit liv! Det er noget af det, der har haft størst effekt på mig de seneste 7-8 år. De tre ting, som har betydet mest, er: min mentor, deltagelse i aktiviteterne og virksomhedspraktik! I morgen skal jeg aflevere en jobansøgning jeg havde aldrig før kunnet finde på at søge et job!